Havearbejde i april

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Efter en ret ustabil marts ser jeg frem til en måned, hvor dagene bliver længere og vejret varmere. Jeg må indrømme, at der har været op- og nedture i marts hvad angår kriblende forårsfornemmelser. Den ene weekend var det så varmt, at dørene til drivhuset stod på vid gab, og alle de sarte planter blev flyttet ud, for nu var det blevet forår. Havemøblerne blev sat frem og kaffen sat over. Weekenden efter sad jeg bag ruden inde i huset og kiggede ud på snevejr. Så blev manden sendt i byggemarkedet efter vintermåtter til at pakke skærmliljerne ind i. Men så kom endnu en varm weekend, hvor jordtemperaturen i køkkenhaven sneg sig op på 12 grader. Frem med de forspirede kartofler, der blev lagt i jorden med fiberdug over. Man kunne jo også snige sig til at så lidt hestebønner, ærter, spinat, dild og koriander. Så kom slud, kulde og blæst tilbage i en rivende fart, men heldigvis er der rigeligt med fiberdug i skuret, som nu danner hvide felter i køkkenhaven. Kønt er det ikke, men vældig praktisk når foråret er lunefuldt.

April er også lunefuld

April måneds liste er lang med ting, der skal ordnes inden maj vælter ind over os med sin overdådige grokraft og frodighed. Man kan stadig trække vejret i april og følge med i, hvad der sker i havens bede dag for dag. De har ændret farver fra gult og hvidt til blåt og rosa, for vintergækker og erantis har takket af, og nu folder påskeklokker, snepryd og skilla sig for alvor ud. Påskeliljerne står i knop, og enkelte er i skrivende stund sprunget ud. Man kan ane knopperne i tulipanerne, og de første springer ud, når påskeliljerne er på sit højeste. Det går stærkt, og før vi får set os om, er det blevet maj.

Men april er også lunefuld. Man skal holde øje med vejret, temperaturen, den lokale vejrudsigt og ellers tage hjælpemidler i brug såsom jordtermometer, når der skal planlægges gøremål i haven. For et par år siden lå der sne sidst i april, lige som jeg havde planlagt, at alle de forspirede planter, der var priklet om i potter, skulle flyttes ned i drivhuset.

Husk at nyde foråret

Travlheden i forårsmånederne kan hos mig indimellem tage overhånd, så jeg glemmer at fryde mig over de små fremskridt i haven. Når stauder skyder flere centimeter i vejret om dagen og løgblomsterne afløser hinanden, så haven pludselig igen skifter farve og karakter. Det skulle nødigt ende med, at man går glip af de dage, hvor knopperne brister på træer og buske og blomsterne springer ud. Lige nu blomstrer mandeltræet i køkkenhaven som det første blomstrende træ i haven. Bærmispel er lige på nippet til at springe ud, og så skal jeg være på pletten, for et smukkere forårsblomstrende træ findes næppe. 

Bierne er kommet frem fra vinterhi. På solskinsdage summer det i hele haven, hvor de søger efter pollen og nektar. Det er deres lyd, der forleden fik mig til at rette opmærksomheden på dem, for mine øjne søger konstant mod væksterne der pibler op af jorden. Jeg glemmer at kigge op, for mit blik er fokuseret på skud fra skvalderkål, brændenælder, ramsløg, fuglegræs, vorterod, løgkarse og hvad der ellers dukker op af jorden, som skal luges væk eller spises. Frøspirende ukrudt er også godt i gang, og det vidner om, at jorden snart er klar til såning.

Jorden er bekvem og klar til såning

I midten af april sår jeg stort set alle afgrøder og sommerblomster på friland, som ikke forspires. Jorden skal være bekvem, og her er der forskel på landsdelene. Nogle steder tager det længere tid for frost og kulde at slippe sit tag i jorden. Andre steder, som her på Tåsinge, er den bekvem og lun nok at så i fra midten af april. Jeg bruger et jordtermometer til at måle temperaturen. Den skal være minimum 7 grader for at frø kan spire. På de lune dage i marts var jordtemperaturen over 7 grader, og så vokser både græs og ukrudt. Men det går i stå igen, når kulden går i jorden, og så giver det ikke rigtigt mening at komme for hurtigt i gang. Når jorden føles bekvem, er den lun, let og smuldrende. Er den ikke bekvem, føles den våd, kold og klistret.

Inden jeg sår, laver jeg en så-rille der vandes godt igennem, og frøene strøs ud i et tyndt lag. Store frø lægges i med passende afstand. Rødbeder, ærter og pastinakker har store frø, der er nemme at fordele med god afstand. Derimod er det næsten umuligt med salatfrø og gulerodsfrø. De skal efterfølgende tyndes ud, når planterne har fået de første bærende blade efter kimbladene.

Fasanerne er flyttet ind i haven, og de roder rundt i jorden efter orm og frø. Derfor er jeg nødt til at beskytte de nysåede bede med fiberdug. Sidste år havde jeg halve rækker med dild og gulerødder, for der havde været fest i den afdeling af køkkenhaven, hvor jorden lå spredt ud over det hele.  

Skærmliljerne pudses af

Skærmliljerne er ikke særlig kønne i år på dette tidspunkt. De har haft en hård vinter i et uopvarmet drivhus uden isolerende telt af bobleplast og tilskudsvarme fra en drivhusvarmer. De har stået udenfor gennem marts måned, der har budt på både frost, regn og sol samt meget svingende temperaturer. Selv hundetæpper og vintermåtter har ikke holdt dem fine grønne, men dog i live. De ser mildest talt herrens ud.  

Min søn har det som fast opgave at pudse skærmliljerne af i slutningen af april.  De visne blade fjernes og de grimme blade studses. Nogle af planterne skal i år barberes helt ned, for der er intet tilbage af de gamle blade, der er værd at samle på. Man kan dog ane nye på vej op, og så er det tiden at få dem gjort klar.  

Jeg venter med at gøde skærmliljerne til de første knopper viser sig. Det sker som regel i maj måned, men måske er der også gået kuk i det i år med den hårde behandling, skærmliljerne har fået. Så bliver jeg den erfaring rigere.

Roser og havens buske beskæres i april

Midt i april er den værste frost forhåbentlig overstået. Jeg kan se, at nye skud fra både roser, sommerfuglebuske og blåskæg er langt fremme. Jeg beskar nogle af roserne i marts uden at de har taget skade af det, men jeg har ventet med de andre. Midt i april bliver de beskåret. Gør man det for tidligt, er der risiko for, at nye skud, der udvikler sig efter beskæringen, bliver svedet af frosten, hvis den kommer.  

Roserne gødes samtidigt med beskæringen. De fik dog et lille drys økologisk rosengødning i slutningen af marts. Hvis vi får en tør periode i april, så vandes de også. Jeg har 5 ti-liters murerspande stående med et par småhuller boret nederst i siden, som jeg bruger til at vande roserne med. De stilles tæt hen ved rosens basis og fyldes med vand, hvor det lige så langsomt siver ud og langt ned i jorden. Når man dybdevander på denne måde, søger rosernes rødder nedad, og det giver langt mere robuste planter. Når roser tørster, er de ikke så modstandsdygtige overfor svampe og f.eks. meldug. Langt nede i jorden er der masser af mineraler og næringsstoffer, som roserne samtidig suger til sig.

Nu kan urter også klippes ned

Jeg plejer altid at klippe lavendlerne ned midt i april samtidig med roserne. Jeg klipper dem kun så langt ned, at der stadig er små blågrønne skud på stilkene, hvilket er ca. 15 cm over jorden.

Jeg klipper også andre urter ned såsom timian, sar, isop og salvie. Her gælder de samme regler som ved lavendel, nemlig at man skal kunne ane små grønne skud eller knopper på stænglerne.

Der pottes om

Inde i huset står duftgeranier og pelargonier med meterlange skud. Bladene er lysegrønne og tynde, og man kan se, at de trænger voldsomt til at blive pottet om og beskåret.

Drivhuset er gjort rent, men er allerede fyldt op igen med kuldefølsomme potteplanter, der blot venter på at få ny jord, så de kan vokse sig store og kraftige til den nye sæson. Det er på høje tid, for potterne er fyldt til bristepunktet med rødder. Prydsalvie har jeg mange af, og de giver den gas gennem sæsonen med at udvikle et kraftigt rodnet. De får større og større krukker som årene går og fylder mere og mere op i drivhuset. Måske er det slut, for de største og de ældste prydsalvier ser noget døde ud. Måske er de så gamle, at det er tiden at stille træskoene. Planter lever jo ikke i en evighed, og så må jeg jo starte en ny generation op af prydsalvie. Heldigvis har jeg spottet, at Gartneriet Toftegaard har et pænt stort udvalg, og det samme har Egeskov Slot. Så jeg må afsted og skaffe nye planter, for det vil være så ærgerligt, hvis epoken med dyrkning af prydsalvie slutter her.    

Forspiring af sidste hold afgrøder

Vi har vænnet os til duften af jord indenfor i huset. For siden februar har vindueskarmene været fyldt op af såbakker med frøspirende blomster og grønsager. Jeg har allerede været i gang med at prikle de første forspirede planter om. Rødderne kræver mere plads, og planten kræver mere næring for at udvikle sig til en kraftig plante, der kan klare at blive plantet ud i haven senere på foråret. De fylder bare det tredobbelte, så nu flyttes der rundt på møblerne, så sofaborde og bænke stilles foran vinduerne og forvandles til vækstborde. Sikke meget gulvplads, vi pludselig har fået.

Småplanterne prikles over i potter med en blanding af såjord og pottemuld. Ren pottemuld er for kraftig, er min erfaring, så jeg blander såjord med næringsberiget pottemuld i forholdet 50/50, dvs. halvt af hvert.

Jeg kan se planterne gro dag for dag. Her i starten af april er der stadig for lidt lys til, at jeg slukker for vækstlamperne. Dem lader jeg stå tændt til midt i april. Det passer med, at næste hold frø kan klare sig uden vækstlys, når de spirer frem.

De frø, der sås nu, er planter med kort udviklingstid fra frø til udplantningsklar plante. De er også følsomme over for lave temperaturer. Det drejer sig bl.a. om agurk, squash og melon, der først skal plantes ud i slutningen af maj. De har en udviklingstid fra såning til udplantning på 6-7 uger. Det passer med, at de sås midt i april, for de kræver en stabil temperatur på over 15 grader. Sås de for tidligt, bliver planterne for ranglede og skrøbelige.

Basilikum forspires i potter i vindueskarmen. Jeg dyrker forskellige sorter – kanelbasilikum, thaibasilikum, citronbasilikum, lakridsbasilikum og den almindelige grønne og røde. De spirer hurtigt og vokser hurtigt til. Jeg har ikke god erfaring med at dyrke dem på friland, så de bruges som kantplanter i bedene i drivhuset.

Basilikum er lysspirende. Frøene sås i overfladen af såjorden, som skal holdes fugtig. Derfor dækker jeg såbakken med klar plastic indtil frøene er spirede. Så tages plasticen af, for ellers mugner de små basilikumplanter. Nogle år snyder jeg og køber den almindelige grønne økologisk basilikum i potter i supermarkedet, skiller planterne fra hinanden og prikler dem ud i drivhuset. De vokser sig store som buske. Men de andre sorter dyrker jeg fra frø, for det er sjældent, at man støder på dem i handelen.

Sensommerblomstrende stauder deles

Nogle stauder har bredt sig så meget i bedene, at de trænger til at blive delt. De tidligt blomstrende stauder blev delt i efteråret, så de er klar til en ny blomstrende sæson. En god rettesnor er, at de tidligt blomstrende stauder såsom sibirisk iris, primula, kærmindesøster og liljekonval deles i efteråret. De sent blomstrende stauder såsom høstanemone, duehoved og høstasters deles i april. Nogle stauder blomstrer det meste af sommeren, f.eks. storkenæb og stjerneskærm, og de kan deles både forår og efterår.

Der er forskellige formål med deling af stauder. Nogle breder sig voldsomt med udløbere og kvæler alt på deres vej. De begrænses ved, at man graver hele stauden op og deler den i mindre stykker ved at hakke dem over med en spade. De er så livskraftige, at de snildt vokser videre efter den hårdhændede behandling. Man kan også begrænse udløbere ved at korte dem af til den ønskede størrelse, lidt som at amputere arme og ben, så der til sidst kun er en hård kerne tilbage. Derfra skyder den flittigt igen i løbet af vækstsæsonen. Denne hårdhændede behandling udsætter jeg bl.a. hvid fredløs, knapblomst og høstanemoner for.

Nogle stauder klarer ikke så godt at blive delt, fordi de har pælerod, hvorfra der vokser sideskud. Det drejer sig bl.a. om akelejer og staudevalmuer. Hvis jeg vil have flere af dem i haven, sår jeg dem i stedet eller køber nye planter. De findes i så mange spændende sorter, at det kun er et eventyr at prøve nye af i skønne farver og former. Og så er de ellers gode til at sprede sig med frø. Valmuer og akelejer slipper man aldrig helt for.

Vintergækker kan deles nu.

Blomsterne er næsten visnet bort og tilbage står de grønne blade, der også snart visner. Inden de helt forsvinder, kan de deles ved at man graver hele klumpen af løg op. Man skal ikke blive overrasket over, at de kan ligge i lag oven på hinanden og ved siden af hinanden. De pilles fra hinanden og lægges med 3 cm afstand fra hinanden i en dybde på 3 cm under jordens overflade.

Spiseløg lægges i jorden

Spiseløg lægges i jorden i køkkenhaven fra midten af april, hvis faren for stabil nattefrost er overstået. Ellers er der risiko for, at løgene vil gå i stok. Kommer frosten alligevel snigende efter løgene er lagt, så dækkes de med fiberdug.

Tomater flyttes ud

Storfrugtede tomater, der har været til forspiring indenfor, plantes ud i drivhuset sidst i april. De plantes lidt dybere end de har stået i potten, for så bliver planten mere kompakt end ranglet. Jeg venter at plante de småfrugtede tomater ud på friland til midten af maj, hvor vejret er stabilt. Indtil da, står de beskyttet under glas i drivhuset.

De fleste grøntsager, etårige krydderurter og enkelte sommerblomster, som ikke har været til forspiring, sås direkte på friland i slutningen af april på grund af den kolde vinter. Tidligere år har jeg sået fra midten af april med stor succes. Men her var både jorden og luften meget lunere.

Øvrige gøremål i april

Der nippes hoveder af tulipaner og narcisser, når de afblomstrer. Det optimerer næringen til løget, for ellers går energien til frøsætning.

Forspirede planter sættes ned i drivhuset sidst på måneden. De første dage i drivhuset dækkes planterne med fiberdug, så de både beskyttes mod den stærke sol og svingende temperaturer.

Bønner forspires i drivhuset fra slutningen af april. Så får de et forspring og kan prikles ud i højbedene i slutningen af maj. Bønner er ret kuldefølsomme.

Der tyndes ud i mistelten, som har spredt sig i alle havens frugttræer.

Der bygges stativer af hasselpinde, som bruges som ærteespalier eller støtte omkring slyngplanter i bede og krukker.