Aktuelt i haven / April

April

23. april - Beskæringstid  
En fast huskeregel i min have i foråret er, at efter beskæring af roser og lavendler kommer beskæring af buksbom og laurbærkirsebær.
De danner i min have fikspunkter der understreger former og retning i havens forløb og adskillelser mellem haverum.
 
I rosenhaven er jeg i gang med at bygge kvadratiske bede op som skal omkranset af lav buksbomhæk. Haverummet er kvadratisk i sin form, og bedene skal understrege det mere stramme udtryk. Planterne er ikke klar endnu.
Sidste år i august satte jeg nye buksbom-stiklinger til spiring i så- og priklemuld, og de har nu sat rod. Så idag plantede jeg dem over i nærende muld, så de kan vokse sig større og plantes ud til efteråret.
 
 
De lave boksbomplanter, som skal danne hække ved indgangspartiet til huset, er næsten vokset sammen til en egentlig hæk. De fik kappet toppen af i den rette højde.
 
 
I skovbedet står laurbærkirsebær. Den ene er formet som en kugle, de andre er opstammede. Det giver struktur og farve til bedet i vinterperioden, og fungerer som et markant fikspunkt i haven.
 
 
     
 
21. april - Væk med hovederne på påskeliljer
Efter påske kan man godt blive lidt træt af gult. Påskeliljerne har med sin gule farve domineret i bedene, og så er det helt forfriskende, når jeg som idag har rykket hovederne af dem allesammen. De var næsten alle afblomstret og så noget trætte ud.
 
Bedene har fået et helt andet udtryk uden den gule farve. Nu er det så pinseliljerne der er sprunget ud, og står med sin klare hvide farve. Det giver en renhed og kølighed, og de øvrige planter i bedene træder tydeligere frem. 
 
Det gør også noget godt ved løgplanten. Når blomsterhovederne tages af, så bruger planten ikke energi på at udvikle frø. 
 
Til gengæld er kompostbunken pyntet op med en god blanding af påskeliljehoveder, toppen af lavendler og hønsemøg. 
 
     
19. april - smukt ser det ud efter frost
.... men enkelte planter hænger efter en nat med 3 graders frost.
I drivhuset er de nye skud på vinstokken frosset tilbage. Den skal nok nå at sætte nye skud, også med druer. 
Jeg fik dækket skærmliljerne, hortensia'er og sommerblomsterne med fiberdug, og de klarede natten fint.
 
Udenfor ser alt så fint ud, hvor der er godt gang i blomstringen.
Se flere aktuelle billeder her: Galleri
 
 
  
 
 
 
18. april - bestøvning af fersken og abrikos
Det er pivkoldt udenfor, og der er udsigt til nattefrost. Ind imellem sner det.
 
 
Insekterne er krybet i skjul, og fersken og abrikostræet står med ny-udsprungne blomster. Jeg måtte i dag lege bi og selv bestøve træerne, så vi kan få frugt i denne sæson. Til det bruger jeg en blød akvarel-pensel og pærer den rundt i samtlige blomster.
 
Træerne er plantet som espalier træer  i køkkenhaven op ad sydsiden og i læ. Det er måske ikke det mest ideelle sted, da ferskenen får blæresyge ved at stå i det fri i regn, og abrikosen vokser sig gerne kæmpestort. Jeg nipper løbende blade af ferskentræet, når de er angrebet af blæresyge, og abrikostræet holder jeg nede ved kraftig beskæring. Indtil videre går det fint.
 
   
17. april - beskæring af buske, roser og lavendler
På Dronningens fødselsdag (som var i går) beskærer jeg hvert år roser, lavendler og visse buske, (- sommerfuglebusk, perikon, blåskæg, spirea.)
Roserne er allerede godt fremme med nye skud på grund af det lune forår.
 
Lavendlerne langs køkkenhaven er blevet noget langbenede, så dem har jeg gravet op og plantet noget dybere, og derefter beskåret dem til 8 cm højde. Hvis jeg havde ladet dem stå som de var, og havde skåret dem ligeså langt tilbage, så ville de ikke skyde med friske skud og vil gå ud.
 
 
 
 
17. april - Opbinding af stauder 
Der er god gang i væksten i staudebedene, og det er tiden at sætte støttepinde eller stativer omkring stauder, der har tendens til at vælte.
Jeg bruger forskellige typer af stativer, alt efter staudens vækstform.
Pæoner og skt. hansurt har f.eks. tunge blomsterhoveder, som tynger planten til jorden. De får støtte af stauderinge.
Høje stauder som riddersporer støttes også med stauderinge.
En staudeklematis har en mere slyngende vækstform og har sprøde, tynde stængler, - dem støtter jeg med hasselpinde som stikkes i jorden omkring planten.
 
 
  
16. april - podning af mistelten
Fra ferien i Jylland fik jeg en håndfuld bær med hjem fra en meget spirevillig mistelten. Jeg har de sidste 4 år høstet frø fra den samme plante med stor succes. Frøene er modne i marts/april og er nu klar til podning. Skal det lykkes bedst, skal det være på et træ af samme art som modertræet.
 
 
Frøene skal podes hurtigt efter høst for at fremme spirevilligheden, helst inden for et par døgn. Jeg gør det normalt samme dag, jeg har høstet frøene.
Det er kun ca 25 % af frøene som spirer, så jeg poder flere end jeg forventer vil spire. Det er det nyplantede æbletræ i forhaven som står for tur.
 
 
 
Jeg smører frøet på en gren, som ikke er meget tykkere end en blyant, eller i et grenhjørne. Her er barken tyndere, og det er lettere for frøet at slå rod. Det gør den efter en måneds tid, hvor man kan se en lille sugekop-agtig spire hage sig fast på grenen. Først til næste år vil jeg kunne se, om podningen er lykkedes.
 
 
12. april - Nu må hønsene komme ud
Der er hønsefest i haverne lige nu, for efter ½ år indespærret må hønsene endelig komme ud i det fri. Det er lige blevet offentliggjort på fødevarestyrelsens hjemmeside.
 
 
Der er også fest i min have, ... og det kan ses!. Der skrabes på livet løs, og der rodes rundt i de fine ordnede bede med nylagt kompost. Flisen på gangene i køkkenhaven spredes for alle vinde, og toppene på især Geranium spises med stor velbehag.
 
 
Hønsene har været i hindbærrene og har "rykket" de nyplantede eksemplarer op. De har jokket rundt i mine potter i planteskolen, hvor nypriklede stauder står og vokser sig store nok til at blive plantet ud i bedene.
 
 
Men de hygger sig.... I morgen bliver de spærret inde igen - inden de opdager de nyligt tilsåede bede i køkkenhaven. Dem er de nemlig ikke nået til endnu.
 
 
Min euphorbia knækkede i vinden 
Det blæser en halv pelikan i dag og det går ud over planterne! I dag gik det ud over min euphorbia characias "Wulfenii" som står med lange nøgne stængler og en tung top af blade og spæde blomsterknopper. Jeg måtte sætte et støttestativ op for at redde halvdelen af planten.
 
Det giver anledning til et forsøg. Jeg har sat stængler i vand for at se om de sætter rod, og så har jeg taget de små sideskud og plantet dem i så- og priklejord. Så må vi se, hvad der lykkes bedst. En plante kan derved give 10 nye, hvis det lykkes.
 
 
 
11. april - Kompost på staude- og rosenbede
Havens staude- og rosenbede skal have en madpakke med,  hvor vækstsæsonen for alvor går i gang. Det er helt vildt, hvordan det gror fra dag til dag. Det er ikke til at følge med.
 
Hvert forår inden planterne vokser sig for store, spreder jeg kompost fra genbrugsstationen på alle bedene i prydhaven. Det giver både næringsværdi og prydværdi, og samtidig lukker den mørke kompost for lyset, så ukrudtsfrø ikke så nemt spirer, og på den måde holdes det i ave.
  
I år kom jeg lidt sent igang. Blomsterløgene blomstrer i fuld flor, og stauderne er allerede langt fremme. Det er svært at fordele komposten uden at komme til at begrave de fine blomster fra løgplanterne, og undgå at knække de sprøde spirer fra stauderne - især pæoner, løjtnantshjerte og  riddersporer har været i fare. Andre stauder er ikke så langt fremme endnu, så de klarer nemt en mere hårdhændet behandling.
 
Man skal kigge sig godt for. Jeg er kommet til at knække et par liljeskud, og har begravet både narcisser, perlehyacinter og vibeæg. Bedene er fulde af løgplanter, så det ses nok ikke, - jeg ved det bare. 
 
 
 
 
  
10. april - Prikletid
I februar måned såede jeg chili, artiskokker, auberginer og enkelte sommerblomster indendørs. Det er vækster som har  lang spiringstid og vokser langsomt i kim-stadiet.
I marts måned såede jeg tomater og andre sommerblomster i potter af avispapir lavet med en Potmaker. Det er nemt og billigt, og så er det skånsomt, når de små planter skal pottes om.
 
 
 
Vejret er skønt, solen skinner og der er lunt i drivhuset, så det er her det foregår. Samtidig får småplanterne ekstra skrue på lysintensiteten og lidt vind i håret, som er med til at hærde dem til et kommende liv i drivhus eller udenfor.
 
 
Drivhusplanterne er flyttet med indenfor igen, men sommerblomsterne er blevet i drivhuset dækket til med fiberdug, så de skånes mod skarp sol og nattekulden. De kommende dage er der varslet flot vejr, og jeg vil i nogle dagtimer tage fiberdugen af for at hærde planterne yderligere.
 
 
6.april - Køkkenhavens sæsonstart
Når sæsonnen starter i køkkenhaven, så er der fest. Det skubber til forventningens glæde om alt det der skal i jorden og senere i maven.
Forberedelsen af årets sæson i køkkenhaven er egentlig startet sidste år, ved samme tid. Her hentede jeg et læs frisk hestemøg som har ligget under pressening, og er nu blevet til den fineste kompost. Den blev spredt ud på bedene i køkkenhaven i starten af marts måned, og har været en ny og frisk madpakke for orme og mikrolivet i jorden.
 
Her den 6. april er det meste af komposten trukket ned i jorden. Jeg undlader at grave i bedene og nøjes med at løsne jorden og kultivere overfladen for ikke at ødelægge jordstrukturen. 
De første afgrøder kan nu sås og  uden fare for at blive svidet af.
  
Jeg har sået hestebønner og ærter, som jeg tog frø af sidste år. Dem lagde jeg til tørre og opbevarede  efterfølgende i en papirspose. Det forebygger, at frøene  rådner, hvis der fortsat er fugt i frøene. 
Jeg har også sået gulerødder, dild, koriander, salat, rucula og radiser. De kan alle tåle, hvis der kommer en let nattefrost i løbet af april.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Helle Troelsen | Grønnegade 37, 5700 Svendborg - Denmark | Tlf.: 20597313