Om Troensehaven / Om inspirationshaven

Om inspirationshaven

 
Da vi i 2012 købte ejendommen faldt vi pladask for omgivelserne og haven. Haven bestod fortrinsvis af gamle, krogede frugttræer og græs, og det var den ideelle ramme for at bygge en have op, der skulle passe til stedets ånd.
 
 

Haven er beliggende i Grønnegade i Troense som er kendt for sine meget gamle huse og store haver. Husene blev opført til fæstehusmænd under Valdemars Slot i 1700 tallet og alle fik et stykke jord som var nok til at drive lidt landbrug. Senere ernærede beboerne sig specielt ved frugtavl, da husene blev beboet af skibsbyggere, skippere og sømænd. På deres togter sydpå tog de eksotiske planter med hjem, og i dag er det stadig de eksotiske planter og frugttræer som er grundstenene for haverne i Grønnegade. Troensehaven blev bygget op med respekt for historien og omgivelserne.
 
 
Haven er på 3.200 kvm og opdelt i flere haverum med forskellige oplevelser. Mange af havens planter har jeg fremavlet gennem frøformering, stiklingeformering, podning etc., men også aflæggere fra naboer og familie og venner.  I haven er der en rig variation af arter inden for stauder, roser, urter, buske og træer, også de eksotiske.


Haven er i 2016 og 2017 blevet fulgt af fotograf Stuart McIntyre i forbindelse med udgivelse af en kommende bog om haven. Han har taget hovedparten af billederne på hjemmesiden under sine månedlige besøg i haven.
 
 
Forhave og frugthave:

I gamle dage stod et pæretræ i forhaven som fungerede som lynafleder til de omkringliggende stråtækte huse. En tidligere ejer havde fældet pæretræet og i stedet plantet mere moderne buske og træer, som man ser i nyere villahaver, eksempelvis troldhassel, guldregn, rød hestekastanje, spirea, kejserskæg. Vi ryddede hele forhaven og anlagde i stedet en frugthave. Haven blev hegnet ind af en tjørnehæk, da tjørnehækken er den traditionelle hækbeplantning for området. Selv om tjørn er noget djævelskab at klippe på grund af tornene, så giver hækken et naturligt forløb og hænger sammen med forhaverne i Grønnegade.

Der er anlagt runde bede under frugttræerne, tilplantet med hosta i forskellige sorter, og om foråret er der et væld af løgplanter som dækker jorden helt.
 
 

 
Adgangen til forhaven går gennem en jernlåge, og man kan således ”lukke døren efter sig”. Når jeg træder ind i haverummet og lukker lågen efter mig, så sænker der sig en ro som jeg ikke kan finde magen til på hele grunden. Frugthaven er blevet mit meditative ”Helle”. Der er placeret en bænk i skyggen under et gammelt kroget æbletræ, og her falder jeg helt i staver og glemmer tid og sted.
 
På den anden side af indkørslen til ejendommen langs hovedhusets vestside, er der plantet hortensia, som ligeledes er en gennemgående plante, man ser i forhaverne i Grønnegade. Hortensia har den fordel, at den ikke er en foretrukken spise for rådyrene. Der er et rigt dyreliv i området, så det gælder om enten at plante dyreforskrækkede vækster, eller at hegne hele haven ind. Vi har valgt at lade dyrene have adgang til forhaverne, men har hegnet resten af haven ind. Nogle gange glemmer vi at lukke lågen til indkørslen, og så er der i nattens mulm og mørke gjort et grundigt indhug i tulipaner, rosenknopper, grøntkål og høstfloks.
 


Gårdspladsen

Når man kører ind på gårdspladsen er der et vue over haven. Man mødes af et stort, gammelt majestætisk moreltræ som markerer indgangen til haven.
 
 
 
Gårdspladsen er grusbelagt, og der er pigsten langs hovedhuset og indgangspartiet. Afgrænsningen af haverummet mod frugthaven og blomsterhaven består af en stensætning af granitsten. Belægningen er valgt ud fra et princip om, at materialerne så vidt muligt er at finde i den omkringliggen natur i Troense. Der findes i området stengærder fra gammel tid omkring marker og enge.
 
Foran indgangspartiet er der anlagt to "klosterbede" med den lave bunddækkerose "Thumbling Waters", som er en selvrensende rose, og lavendler. Bedene er omkranset af en lav buksbomhæk som markerer det kvadratiske i bedenes form. Bedene er nedsat i en belægning af pigsten.
 
 
 
Op ad husets østvendte facade står stokroser, som understregning af den traditionelle bondehusidyl for stråtækte bindingsværkshuse.
 
 
 
 
Staude og rosenhaven
 
Efter gårdspladsen møder man indgangen til staude- og rosenhaven, som markeres af et grøftekantsbed, der skal illudere en grænse mellem den omkringliggende natur og haven. I grøftekantsbedet er plantet sorter som er en forædling af de vilde planter, man finder i naturen udenfor. Der er f.eks. plantet røllike, græsser, lakridsrod, lupin, pileurt, knautia, valmuer og engstorkenæb. Der er også plantet roser, som minder om de vilde klitroser, men som ikke breder sig voldsomt i bedet.
Et vandbassin fra www.zinkbakken.dk er placeret i kanten af bedet, både for at skabe tilgang til vand for fugle og insekter, men også som et æstetisk islæt.
 
 
 
 
Bedene i staude og rosenhaven er organisk formede og ligger som afrundede øer. Man skal ikke kunne overskue det hele på én gang, men der er markerede linjer i haven, som gør, at man ledes rundt. De organisk formede bede væver sig ind i hinanden i lange bløde forløb, afstemt i farver. Hvert bed har et tema som taler til sanserne.
 
Der er det varme, dæmoniske bed, placeret i solen med planter i mørke brændte farver som brun og purpur i mørkbladede sølvlys, purpur fredløs, stjerneskærmen "Rubys wedding", lægekvæsurt, lundvortemælk og dagliljen "Sweet hot chocolate ". Som overstander er der en mørkløvet japansk løn. Midt gennem bedet er anlagt en sti af trædesten, og i den anden ende af bedet er plantet en trompetkrone som overstander.
 
 
 
 
Overfor er det kølige og skyggefulde bed. Her vokser kæmpebrudeslør, som ligger som morgendis i klatter i bedet, og imellem står russisk mandstro, roserne "Rhapsody in blue" og "Jude de Obscure", porcelænsærenpris, mælkeklokke, stormhat, biskophat og slangeurt. I foråret er bedet fyldt med løgvækster, juleroser og påskeklokker. Som overstander i bedet er en løn og hylden "Black Laze".
 
 
 
 
 
Der er grøftekantsbedet, som i et forløb med planter i hvide nuancer ledes over i det hvide bed, kun afgrænset af en sti af trædesten. Som overstander er plantet en bærmispel og et opstammet hjertetræ. Der står hvide pæoner, knapblomst, scabiose, ridderspore, stormhat, ranunkelen "Alabaster",  haveanemone, staudeklematis, allium "Mount Everest" og flere geranium i hvide og cremehvide nuancer. Lodden løvefod og vortemælk er plantet som små limegrønne kontraster i bedet, og giver et frisk pift.
 
 
  
 
 
Det store rosenbed i midten af blomsterhaven er domineret af engelske roser plantet i espalier. I bedet står en opstammet ahorn som danner fokus og højde i bedet, og hvis rødlige blade klæder rosen "A Shropshire Lad" som står ved siden af.
 
  
 
 
Omkring en træterasse ved gavlen af træhuset, er anlagt et bed med planter i komplementærfarver i blå/purpur og gul/orange nuancer. Der står roserne "Graham Thomas, "The prince", "Crown princess Margareta", "Munstead Wood" m.fl. Under roserne er plantet geranium "Rozanne" og orange montbretia. Det lyder som en udfordrende sammensætning, men den virker!
Terassen er hævet op, så der er udkik ned over haven. Herfra får man et godt overblik over havens struktur og forløb.
 
 
 
 
 
I efteråret 2016 anlagde vi skovbedet i den mørkeste krog af blomsterhaven. Det, der gav inspiration til bedet, var en gammel stamme fra et to-stammet kirsebærtræ, som var knækket af og lå hen ad jorden og var overgroet af mos. Vi har ladet stammen ligge, og den danner bolig for et væld af insekter og padder. Skæbnen vil, at den anden stamme her i vinter 2016 væltede i en storm, så nu er der ikke skygge længere. Vi har plantet et valnøddetræ i stedet og venter på, at træet gror op og giver skygge til skovbedet.
I skovbedet er der som overstandere plantet en tibetansk kirsebær med flotte stammer med rødt, papirstyndt bark. Der er også plantet en koreakornel og en løn som skal kaste flygtig skygge over skovbunden, hvor der vokser bregner, skumblomst, hosta, trillium, hundetand, gudeblomst, alpeviol, lungeurt, bispehue, skovmærke, diverse geranium og mange flere skyggetålende vækster. I foråret er her et tæppe af vintergækker efterfulgt af anemoner i hvide og blå farver og en masse påskeklokker.
 
 
 
 
Rosen- og urtegård
 
Bag træhuset er der anlagt en kombineret rosenhave og urtegård. Haverummet er hegnet ind med henholdsvis tjørnehæk mod naboen, stakit mod vejen, og pile-espalier mod havesiden, hvor der gror blåregn og klatrerosen "Rosa multiflora ". 
Langs med træhuset er etableret et lavt stengærde som støtte til et romantisk bed med roser i lyserøde nuancer, pæoner og blå lave stauder. Man henføres til en stemning som i en engelsk cottagehave eller i mormors have på landet i gamle dage.
 
 
Resten af haverummet er stramt i designet med 5 kvadratiske buksbom-omkransede bede. I tre af bedene er plantet  opstammede roser og under dem er sat et hav af allium "Purple sensation". Som  bund er plantet blå hør, tibetansk bjergmynte, vortemælk, staudesalvie og geranium. Haven er nyanlagt, så billeder er først at se senere på året.
Der er anlagt en terasse udenfor udgangen fra køkkenet. Her er to af de kvadratiske bede beplantet med krydderurter.
 
Rundt om terassen, op ad stakit og hovedhuset vokser busk- og klatreroser med stærk duft. Jeg har nøje udvalgt stærkt duftende roser, hvor der er anlagt opholdspladser i haven.
Haven skal nemlig tale til alle vores sanser, lugte-, syns-, høre-, smags- og følesansen.
 
Køkkenhaven
 
Bagerst i den 3200 kvm store have ved siden af området med de 100 år gamle frugttræer, er der anlagt en køkkenhave. Den er på 200 kvm og er helt indhegnet af frugt espalier.
 
 
 
Køkkenhaven fungerer som et aflukket rum, og den har sin helt egen "lyd" og stemning. På den ene langside er der plantet æble og pæretræer som er podet på svagtvoksende stammer.
På den anden langside, hvor der er direkte sol og læ, er der plantet vækster som er varmekrævende. Det er kiwi, figen, vin, fersken, abrikos, men også boysenbær og tornfri brombær. Op ad stolperne klatrer diverse klematis, akebia og kaprifolie.
Når man opholder sig i køkkenhaven behøves man ikke at tage madpakke med.
 
 
Køkkenhaven dyrkes økologisk i bede og ud fra sædskifte-princippet. Bedene tilføres hvert år rigeligt med kompost, og betrædes aldrig, så jorden er blød og dybmuldet. I bedene er der sået blomster og urter imellem grøntsagerne som henholdsvis tiltrækker og afskrækker de "rigtige" insekter. 
 
 
Langs frugtespaliet er der anlagt et bed med lavendler, geranium og verbena bonasaris, som ligeledes tiltrækker insekter.
På stolper, på bygningerne og i træerne er der sat fuglekasser op, så det summer af liv i haven. Der er rigeligt med føde og gemmesteder for havens fugle og insekter.
 
 
 
Bagerst i køkkenhaven står drivhuset. Det er alt for småt, men det er godt. Drivhuset fungerer primært som væksthus for spiselige afgrøder, men det er også et hyggeligt opholdsrum (for to). Der afprøves til stadighed nye sorter af chili, tomater, agurker og meloner, så vi fremavler de bedste af de bedste med den mest lækre konsistens og koncentrerede smag.
 
 
 
 
  

Den vilde afdeling
 
Bag køkkenhaven længst nede på grunden er den vilde afdeling. Her står de 100 år gamle krogede æbletræer, nogle er hule indeni og mosbelagte. Der er en hønsegård og et kompostområde, hvor der komposteres planteaffald iblandet hønsemøg.
Jeg henter hvert forår hestemøg som fladkomposteres sammen med grønt have-  og køkkenaffald. Det kommer på køkkenhaven og i drivhuset næste forår som jordforbedringsmiddel. I plastickar står brændenælder og gærer til brændenældevand, som jeg både sprøjter og gøder med.
Der er kvasbunken og brændestablen som levested for insekter, padder og dyr. 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Helle Troelsen | Grønnegade 37, 5700 Svendborg - Denmark | Tlf.: 20597313