Frosten har bidt sig fast, og det er hårdt for havens planter. Særligt når solen samtidig skinner og der ikke ligger et tykt lag beskyttende sne. Det er barfrost som især er hårdt for stedsegrønne planter, roser og visse stauder. Der sker en større fordampning af fugt fra planternes blade, end de kan optage fra jorden. Det svider og tørrer planterne ud.Derfor er det vigtigt med et godt lag beskyttende vinterdække.
Vinterdække af roser
Flere af de engelske og historiske roser, som jeg har mange af i Troensehaven, er ikke fuld hårdføre. Det betyder, at de har brug for et godt lag vinterdække som beskyttelse mod frost.
Normalt er der ikke hård frost i starten af vinteren, og risiko for barfrost er størst i februar og marts, hvor solen igen begynder at få magt. En god idé er at tjekke vejrudsigten, så timingen bliver helt rigtig. Det er nemlig vigtigt ikke at dække roserne for tidligt eller at fjerne vinterdækket for sent, da der så vil komme fugt omkring planten, som kan resultere i svampeangreb. Omvendt er det også vigtigt, at roserne ikke dækkes for sent, hvis der skulle opstå hård frost.
Jeg lægger normalt først et vinterdække efter nytår, hvor jeg bruger grangrenene fra juletræet.
Først lægger jeg et godt lag halvomsat kompost iblandet visne blade tæt omkring basis af rosen. Øverst lægger jeg grangrene fra juletræet, som jeg stikker ned i jorden for at holde fast på dem, når det bliver blæsevejr. Når der ikke længere er risiko for hård frost og især barfrost, typisk fra midten af marts, fjerner jeg grangrenene og kultiverer komposten ud i rosenbedet. Det giver det første gødningstilskud, da roserne har brug for meget næring, når de begynder at skyde til foråret.
Roserne er særlige følsomme for frost omkring podestedet. De fleste roser er plantet med podestedet under jordoverfladen, men ved de opstammede roser er podestedet for enden af stammen lige under kronen. De er derfor særlig følsomme, når vinteren er hård. Derfor giver jeg de opstammede roser en anden slags vinterdække. Jeg køber halmmåtter, som jeg klipper op i passende størrelse, og binder dem omkring rosen, så både stamme og podestedet dækkes af halm.
Vinterdække af stedsegrønne og sarte planter
Jeg har planter på friland, som er lige på grænsen til at kunne overleve i en hård vinter i det danske klima. Det er f.eks. ægte laurbær og rosmarin. Da de var små planter, gravede jeg dem op og plantede dem i drivhuset tildækket med fiberdug. Nu har de vokset sig til store buske og har et stort rodnet, og er ikke længere egnet til og nemme at flytte. Jeg dækker i stedet hele planten godt til med fiberdug, som vikles omkring planten i flere lag, og fastgøres med sisalgarn.
Vinterdække i staudebede
Når jeg i løbet af efteråret rivervisne blade af plænen, smider jeg dem i staudebedene. Jeg lader staudetoppene stå, og de sørger for at holde på bladene. Jeg har nogle mindre hårdføre planter i staudebedene, blandt andet træpæoner og mamelukærmebusk som jeg giver ekstra beskyttelse ligesom roserne, – et lag visne blade og grangrene.
Vinterdække af bar jord i køkkenhaven
I køkkenhaven bliver alle bedene dækket af halvomsat kompost, visne blade, forskelligt planteaffald og større grene til at holde på materialet. Vinterdækket fungerer som madpakke til orme og mikrolivet i jorden, og samtidig forebygger det udvaskning af næringsstoffer.
Aspargesbedet får et tykt lag tang. Asparges er en strandplante og har godt af den sammensætning af mineraler og næringsstoffer som findes i tangplanten.
Hvis jeg er heldig overvintrer artiskokkerne.Det kan være vanskeligt i strenge vintre. Dels kan de fryse tilbage, hvis ikke de dækkes godt til, – dels rådner planten nemt, hvis ikke vinterdækket fjernes rettidigt. En særlig udfordring er det ustabile forårsvejr, som vi ofte har i Danmark, med meget fugt og svingende temperaturer og så angribes artiskokker ofte af råd omkring rodhalsen.
Beskyttelse og vinterdække af krukker og krukkeplanter
Jeg har mange krukker fyldt med forårsløg. De kan sagtens tåle hård frost, men ikke fugt, for så rådner løgene. Disse krukker placeres under et halvtag.
I en stor krukke slynger sig en passionsfrugt i et plantestativ. Den kan godt tåle lettere frost, men er meget følsom overfor barfrost. Passionsfrugten beholder nemlig bladene på gennem vinteren, og hvis ikke den vinterdækkes, vil den svides og tørre ud. Jeg pakker potten ind i bobleplast, og for æstetikkens skyld vikler jeg groft hessian omkring. Jeg fylder plantestativet op med visne blade og binder grangrene tæt omkring indtil at det nærmest ligner et tætforgrenet grantræ.
