Tid til planteformering

En af de største glæder for haveejere er at formere på sine planter. Man kan næsten formere på hvad som helst i haven, om det er sommerblomster, grøntsager, stauder, buske eller træer. Men der er forskel på, hvordan det bedst lykkes, og hvordan du udnytter tid og plads bedst.

Frøformering

Den mest langsommelige proces er at frøformere. Det tager tid og plads at have potter stående med frø, der skal spire, pottes om og prikles ud, inden de vokser sig til store fyldige planter.

I den forgangne uge har jeg været travlt optaget af at indsamle frø som jeg lægger til tørre, så de kan holde sig til sidst på vinteren og foråret, hvor de skal i jorden.

Jeg samler frø når det ikke er regnvejr, for så er der ikke så meget vand i frøene der skal tørre op, inden de pakkes i papirsposer. Frøene er først klar til høst, når de er helt modne. Det kan man se ved at frøstanden er brun og vissen og frøene let kan gnides af.

Jeg bruger en lang kurv, der lige passer i målene til kaffefiltre, der fyldes med frø. De stilles til tørring indenfor på et tørt og lunt sted, inden de pakkes i lufttætte beholdere. Jeg opbevarer frøene i en kasse med låg i køleskabet.

Nogle frø har ikke så lang holdbarhed, for eksempel kvan, der sås med det samme i en potte med så- og priklemuld. Stil potten udenfor et sted, hvor det ikke få for meget vand, for så er der fare for, at frøene rådner, inden de begynder at spire.

Nogle frø er bittesmå, og kan bare ligge og tørre i kaffefilteret. Andre frø, f.eks. bønner, er store, og skal spredes ud på en bakke og tørre helt igennem, inden de fyldes i en lufttæt papirspose. Der vil altid være en rest af fugt i de store frø, derfor vælger jeg at opbevare dem i en papirspose, så de kan komme af med fugten.

Disse planter frøformerer jeg på

• Sommerblomster og prydgræsser til skærehaven. De udvikler sig hurtigt fra frø til blomstrende plante.
• Etårige grøntsager og urter, der sætter frø samme sæson, såsom bælgfrugter, tomater, græskar, dild og koriander.
• Grøntsager, 2-årige blomster og urter, der sætter frø på 2. år. Det er for eksempel studenternelliker, gyldenlak, gulerødder og persille
• Stauder der ikke selvsår sig uhæmmet, og som har ret kort levetid. Ridderspore, staudehør, lupiner, purpur fredløs og solhat hører til denne gruppe.
• Stauder der har pælerod og som er svære at dele eller stiklingeformere, såsom valmuer, stokroser, staudelupin og staudehør

Stiklingeformering

Nogle planter kan det ikke svare sig at frøformere på. Her er det langt nemmere at tage stiklinger. Det vil sige, at man klipper sideskud af planten, som udvikler rødder og på den måde får man nye planter.

Jeg har nogle yndlingsstauder som jeg altid stiklingeformerer på. Det er f.eks. flere typer af vortemælk, sankthansurt, hestemynte og rørblomst.

For disse sorter er det bedst at stiklingeformere i højsommeren, så de kan nå at sætte rødder og blive plantet ud inden vinteren. For alle planter med urtelignende skud gælder det, at de bedst stiklingeformeres i højsommeren. I denne uge har jeg priklet småplanter af Euphorbia ”Ascott Rainbow” ud i større potter, hvor de skal vokse sig store, inden de plantes ud i bede til foråret.

I oktober er det bedst at stiklingeformere på buske og træer. Jeg har klippet træagtige kviste af sommerfuglebusk, uægte jasmin, mamelukærmebusk og frugtbuske som jeg stikker i potter med så- og priklejord. Her i efteråret når de at udvikle anlæg til rødder, men først til foråret udvikler de selve rødderne. Jeg stiller dem udenfor under et halvtag, og lader dem stå i fred og ro. Jeg har tidligere gjort den fejl at rykke lidt i et par stiklinger for at mærke, om de havde sat rod. De døde. Belært af erfaring, så tjekker jeg først om der er dannet rødder, når jeg kan se, at de vokser ud af hullerne i bunden af potterne.

Stiklingeformering – sådan gør du

Fyld en plasticpotte med så- og priklemuld

Vand mulden godt igennem

Fjern de nederste blade og småkviste på stiklingen og nip toppen af

Stik stiklingerne ned i potten langs med kanten

Sæt en pose over potten og lav huller i toppen

Stil potten et skyggefuldt sted

Pot dem først om, når rødderne kravler ud af bunden på potten

Deling

Det letteste er at dele stauder, der egner sig til deling. Man får planter, der ligner moderplanten på en prik, og man kan hurtigt få dem fyldt i bedenes huller, hvor de lystigt vokser videre med det samme. Stauder med pælerod er f.eks. ikke egnede.

Mange stauder skal deles for at holde sig friske og pæne – de får en slags foryngelseskur. Stauder, der vokser i omfang og har en ensartet rodklump, egner sig til deling. Her kan man snildt vrikke rødderne fra hinanden, så man får mange små planter. Mere bastante rodklumper, f.eks. hos hosta, kan man hakke i stykker med en spade, og de vil vokse videre, blot der er tynde siderødder på rodstumpen.

Jeg bruger en greb til at grave stauden op med. Er det de mere bastante stauder, tager jeg spaden i brug. Når jeg deler staudeklumpen i mindre stykker, anvender jeg en staudespade, der har et smallere blad. Det gør delingen mere håndterbar og præcis.

Nogle stauder har en tendens til at blive bare i midten, for eksempel sibirisk iris. Når de bliver delt i mindre stykker og genplantet, vokser hvert stykke udad og vil hurtigt samle sig til en stor flot plante, indtil den nogle år senere igen bliver bar i midten.

Det er vigtigt, at de delte stauder plantes i jorden med det samme, for de kan ikke tåle at ligge og tørre ud. Inden de plantes vil det være en god idé at tjekke rodklumpen for ukrudtsrødder. Det vil være ærgerligt, hvis der sniger sig skvalderkål eller kvikgræs med planten, for så kan man hurtigt inficere nye bede med irriterende ukrudt. Det samme gælder, hvis man får foræret delte stauder fra andre haver.