(Denne artikel har været bragt i Jysk Fynske mediers magasin Livsstil)
Her i starten af foråret, er det på tide, at få spredt et godt lag kompost på bedene.
Jeg plejer faktisk hvert år at lægge 5 cm næringsberiget kompost på alle prydbede i starten af foråret. Nogle hævder, at det slet ikke behøves, når man ellers sørger for at dække jorden med visne blade i efteråret og lade staudetoppene blive i bedene efter at de er klippet ned og findelt her i foråret. Men jeg har så god erfaring med at få kraftige planter, der hurtigt breder sig og får en meget rig blomstring. Kompostens næringsindhold frigives lige så langsomt gennem hele vækstsæsonen. Desuden dækker komposten for frøspirende ukrudt, og minimerer derfor lugearbejdet.
I år er jorden meget våd på grund af den silende regn vi har haft hele efteråret og vinteren. Blæst og regn har tilsammen gjort jorden bar og drænet den for humus og næringsstoffer. Jeg har ellers en fed, leret og muldrig jord, men når jeg i år har taget en jordprøve hist og her i haven, så har den været klæg, sammenpresset og bestemt ikke løs og krummet, som den er, når ormene har trukket kompost ned i gangene i jorden.
Derfor har jeg været særlig grundig og noget tidligere ude med at lægge et 5 cm. tykt lag af komposteret hestemøg i alle havens prydbede. Jeg har ikke plads og tid til selv at fremstille al den kompost, så jeg må ty til at få leveret en del udefra.
Når jeg fordeler komposten på prydbedene, er jeg omhyggelig med at pakke den omkring løgplanterne, og undgå at fylde tulipanerne og hyacinterne op med jord. Det får deres blomsterknopper til at mugne. Stauderne kan sagtens tåle at blive dækket til med kompost. De finder selv vejen op igennem den.
Hjemmelavet kompost
Komposteret hestemøg er ikke den mest kraftige organiske gødning. Det er tværtimod gødning fra fjerkræ og grønt planteaffald fra køkkenet og haven. Min egen meget næringsrige kompost laver jeg af en blanding af hestemøg, hønsemøg, brændenælder og grønt haveaffald. Denne kombination komposteres for sig selv, for den bruger jeg i køkkenhaven og drivhuset som en næringsrig jordforbedring.
Jeg startede denne kompost sidste sommer, og først nu efter næsten et år under presenning er den klar til fordeling i haven. Her bruger jeg kun et dække af et par centimeter i starten af sæsonen, ellers svider jeg småplanter og spirer af. Når køkkenhaven er vokset til, så kommer jeg løbende lidt mere på. Jeg dækker også jorden med græsafklip, som langsomt omsættes og også beriger jorden med humus og næring.
Når jeg øger humusindholdet i køkkenhaven, hvilket er nødvendigt i år på grund af udvaskning efter regnen, så gør jeg det med komposteret ”brunt” haveaffald. Det vil sige vissent staudeafklip fra sidste år, halm fra hønsehuset, visne blade, græsafklip og lidt hestemøg med halm i. Kort og godt er det alt det planteaffald, der fylder godt op i hjørnet af haven, og som man skal op at stå på engang i mellem, for at der kan blive plads til lidt mere. Det har et lavere næringsindhold, men indeholder en masse dejlig humus, når det efter et års tid er godt omsat. Den skal stikkes om et par gange i vækstsæsonen, så der kommer udluftning til bunken, og så den mere omsatte kompost i bunden af kompostbunken blander sig med uomsat plantemateriale i toppen af kompostbunken.
Nogle gange går omsætningen helt i stå, og så smider jeg brændenælder i lag mellem det tørre plantemateriale, drysser lidt hønsemøg over og vander komposten, hvis den er tør. Efter et par dage går de gode sager i forbindelse med hinanden, kompostormene rykker ind, nedbrydningen går i gang og temperaturen i bunken stiger. Så går det stærkt. Pludselig fylder bunken det halve af, hvad den gjorde, da man gik i gang.
Et godt råd er derfor at starte komposten op snart, så den er klar til næste års fordeling. Det er en af de aktiviteter i haven, der skaber den største forventnings glæde til næste års bugnende bede.
