En velbesøgt Åben Have i weekenden, og en ny ligger lige om hjørnet

Date
jun, 23, 2020

Weekenden satte sine spor i haven og hos mig. Der har aldrig været så mange besøgende i haven på en gang. Vi talte over 400 besøgende fordelt på lørdag og søndag.

Tak til alle jer, der besøgte haven. Når der er så mange mennesker, kan jeg ikke nå at tale med jer allesammen. Jeg håber alligevel på, at I fik svar på nogle af alle de spørgsmål, der naturligvis dukker op under sådan et besøg.

Der var også rift efter at købe planter. Smukke planter giver haveglæde og skaber drømme om smukke bede. Jeg gik selv helt amok i går, og fyldte min bil til bristepunktet af store flotte stauder, der skal fordeles i hullerne – som jeg iøvrigt ingen har af i bedene. Men mon ikke der kan klemmes en mere plante ind hist og her.

Næste weekend bliver der igen tryk på. Knap så mange har booket billet, så der er stadig pladser på forskellige tidspunkter. Vejret bliver godt, det summer af sol og sommer, og haven bugner af roser og blomstrende stauder. Planteskolen vil igen blive fyldt op, så der er god grund til et besøg i haven.

Husk, at jeg er der til at besvare spørgsmål. Hiv fat i mig, og jeg vil hjælpe jer så godt jeg nu kan.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    august 8 @ 10:00 am - 5:00 pm
  2. Åben Have

    august 9 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.