(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det er skønt at gå i haven og plukke buketter ind til vaserne. Det er endnu bedre at plukke blomster, der holder længe, så man ikke ribber haven fuldstændigt.

Hvem kender ikke det, at man næsten ikke kan nænne at plukke et favnfuld pæoner med svulmende knopper lige før blomsterne springer ud. Jeg kan ikke, selvom det er en af de stauder, der holder længe i vasen. Det samme gælder for riddersporer. Der findes næsten ikke en smukkere buket end en gulvvase med meterhøje stængler af himmelblå riddersporer, hvis knopper springer ud over en lang periode. Når jeg endelig lader mig friste, så føler jeg mig forkælet. Jeg nænner det bedst, når riddersporer og pæoner er væltet under en tung regnbyge, og jeg har glemt at binde dem op.

Når man har adgang til en have, er der ikke noget så skønt som at plukke blomster til buketter. Havens bede kan være et tagselvbord af smukke blomster i forskellige farver, former og strukturer. Nogle egner sig bedre end andre som snitblomster. Silkepæonernes svulmende knopper frister til en buket, så man kan lade dem springe ud inde i stuen. Men der er så få af dem, at man hurtigt kan rydde et staudebed for pæoner, og de blomstrer ikke igen før til næste år.

Noget at vælge imellem hele sæsonen

For det meste vælger man stauder til haven bede, fordi de skal vokse der side om side med andre, der er rigtig fine i deres selskab. Bedene designes som en buket af blomster og blade, der på harmonisk vis giver haven farve og form hele året. Fra de tidligt blomstrende primulaer og forglemmigej til sensommerens markante stauder, der afslutter sæsonen med et potpourri af flotte frøstande, der pryder bedene gennem vinteren.

Når jeg vælger stauder til havens bede, så skal de have mindst et dobbeltformål. De skal være pæne, og så skal de enten kunne spises, være gode insektplanter eller tilføre jorden kvælstof– måske alle fire dele.  Udvalget af stauder er kæmpestort, og der kommer hvert år flere sorter til, så det er svært at vælge til og fra. De sidste år har jeg taget endnu et ”formål” med i mine til- og fravalg af stauder; at de gerne må være gode i buketter.  I år er jeg særligt på udkig efter flere slags, der har luftige og lette blomster, som kan tilføre en buket en let fylde. I det tidlige forår er forglemmigej fine, midt på sommeren er der de høje brudeslør, frøstjernerne og lyse skærmblomster såsom bjerghulsvøb og baltisk persille. Sidst på sommeren bruges verbena i forskellige sorter. Alle er gode og holdbare i buketter.

Et florlet udtryk i et hvidt staudebed, hvor sporebaldrian, matrem, stjerneskærm og hvide prydløg ”Mount everest” dominerer. Bagerst ses den mere markante staude lupinen ”Fraulein”. Hvis disse stauder plukkes ind til en buket, ville jeg vælge en naturlig og rustik vase – f.eks. en gammel syltekrukke af glaseret ler.

De markante og toneangivende stauder

Visse stauder kan man ikke undgå at få øje på, når de står i havens bede. Nogle rager op med farverige og markante høje spir som tårne over byens hustage. Heriblandt er f.eks. riddersporer, lupiner og virginsk ærenpris. Andre står i store grupper og skaber tilsammen en farverig flade af bægerformede blomster som hos solhat og margueritter. Andre igen svæver som kugler og har en så stram form, at de afviger fra de fleste andre planter i haven. Det gør f.eks. tidselkuglens blomster. Nogle gør måske ikke væsen af sig formmæssigt, men har så stærk en farve, at man nogle gange er nødt til at tone dem ned i bedene, fordi de ellers vil løbe med opmærksomheden. Så der skal kun være få af dem i et bed med stor effekt. Her bruger jeg bl.a. montbretia og kinesisk engblomme, der begge har lysende orange farver. Så fine de er i bedet med de mørke, brændte farver.

I en buket kan det være helt anderledes. Har kan man på kryds og tværs vælge former og farver med spræl i, og i en vase på bordet vil det ligne et herligt festfyrværkeri, der kan live enhver lejlighed op. Modsat vil det gælde i en have under den blå himmel og med naturen som nabo, hvor et markant mix som dette blæser én omkuld. Jeg kalder det ”for meget larm”.  

Markante stauder med stive stilke

Solhat, Røllike i stærke farver, Gyldenlak, Marguerit, Ridderspore, Russisk mandstro, Sankthansurt, Lupiner, Staudesolsikke, Solbrud, Ærenpris, Raketblomst, Floks, Indianermynte, Chrysanthemum, Høstanemone, Iris, Hestemynte og Gyldenris.

Det lette fyld

I naturen og i de naturinspirerede haver og parker vokser græsser med lette strå og svævende aks ind imellem de mere markante stauder i større grupper. Det adskiller dem fra hinanden og rammer dem ind. Det er også det, man ofte gør med en buket blomster. De grønne blade på hver blomsterstilk giver ro for øjet, men når man bruger markante stauder, vil et let fyld få den samme virkning som græsserne i naturen og i de imponerende naturinspirerede bede.

Let fyld består enten af blade, strå eller stauder med små fine og lette blomster, hvor det er svært at definere hver enkelt blomst i sig selv. Det kan være de ultrafine skærmblomster såsom kørvel, pimpinella, lægebaldrian, bjerghulsvøb, baltisk persille og mjødurt, men også violfrøstjerner, brudeslør og hindebæger.

Matrem, kvæsurt og nyserøllike har mindre blomster, der giver et fint modspil til en buket med større, markante og farverige blomsterhoveder.

Lodden løvefod har også lette blomsterstande, der dog vil give et mere markant udtryk på grund af den limegrønne farve.  Men den er så flot som fyld i en buket, og kan enten skrue op for farven eller tilføre buketten kølighed.

Jeg bruger ofte blade fra Liden frøstjerne, der har små fine, runde blade, men også blomster, der ikke gør noget væsen af sig. Den breder sig ret meget ved frøformering i havens bede. Det samme gør biskophat, der næsten er uundværlig i buketter med de lange lette blomsterstænger med små, bitte klokker på. 

Stauder der tilfører lethed til bed og buket:

Brudeslør, Kærmindesøster og forglemmigej, Biskophat, Sporebaldrian, Lodden løvefod, Perlekurv, Hvid fredløs, Pragtkerte, Bjerghulsvøb, Kørvel ”Ravenswing”, Diverse frøstjerner, Stjerneskærm – de lyse sorter, Nyserøllike, Matrem, Bronzefennikel, Bjergmynte, Astilbe, Kvæsurt, Nellikerod, Russisk mandstro, Småblomstret asters

Grønne blade giver indpakning og struktur

Nogle stauder lader jeg blive i bedene og blomstre. Her er de finest og holder længst. Det er f.eks. storkenæb, hvis blomster hurtigt drysser. Men bladene er ikke skånet for at blive udnyttet til buketter. Dem bruger jeg som et grønt fyld. Særligt engstorkenæb (Geranium pratense) er en høj sort, hvor både blomster og blade sidder på lange stilke.

Når akelejerne er afblomstret, så høster jeg ikke længere de smukke blomster til buketten, men bruger løs af bladene, der er fine i formen og har en sprød lysegrøn farve.

Bladene fra lodden løvefod kan også bruges. Den runde form kan trækkes ned i en stram buket og formes som en dekorativ tragt.

Til de lette buketter bruger jeg bregner fra skovhaven. Mosbregner og strudsevingebregne har takkede, luftige blade, som kan give lethed og højde til buketten. Det samme kan aspargesplantens grønne, næsten strålignende, blade.

De tætte og lave buketter pakker jeg ind med store grønne blade fra hosta og kæmpestenbræk. De er ikke så moderne for tiden, hvor buketterne gerne må være vilde, mere uregerlige og ligne noget, man har plukket ude i grøftekanten. Men det skaber glæde at tage en værtindebuket med, der er pakket ind i grønt i stedet for papir. Og så holder de meget længere.  

Skovhaven byder på mange bladplanter med smukke former, der er fine at bruge som fyld i buketter. Bregner giver luftighed og de store hostablade kan bruges som indpakning omkring lave, kompakte buketter.

Løse og stive stængler kan noget forskelligt

Jeg holder selv meget af de viltre buketter, hvor lavt og højt blandes sammen, og hvor kviste fra buske og træer, bær- og frugtbærende grene og strå fra græsser blandes i sammen med blomstrende stauder. En buket må gerne friste én til at røre og smage og stikke snuden i den for at dufte. Den stimulerer sanserne og rører én om hjertet. Og der må gerne være bevægelse i buketten. Virkningen kan fås ved at blande stive og løse stængler sammen og lade f.eks. staudelathyrus, klematis, kaprifolie eller humle hænge ud over kanten af buketten.

Mange sommerblomster er gode at bruge, blandt andet de løse blomsterhoveder fra amarant, der er så lange, at de kan ligge hen over underlaget, hvor buketten står.

Kombinationerne er uendelige. Det, der er vigtigst er, at man dyrker de stauder, man allerbedst kan lide, og plukke dem, der passer til ens humør.

Stjerneskærm fås i flere sorter med farver fra hvid til helt mørk bordeaux. Den er flot og holdbar i buketter og nem at sætte sammen med så meget andet godt fra haven. Plukkes de mørke sorter, når de lige er sprunget ud, så er de gode at hænge til tørre til vinterens buketter, for de holder fint farven.

Helle Troelsen

2 Comments

  1. Svar

    Helene Maria

    januar 19, 2021

    Hej Troense Haven
    Så fandt jeg også vej til din blog. Sikke en smuk blog og fuld af guld. Hold da op en passion.
    Læste ” Stauder der er gode til Buketter” og googlede løs på alt det gode du har kommet i buketterne. Liden frøstand var svær og er ikke helt sikker på at jeg fik knækket koden.
    Må jeg spørge hvilken rose du har brugt i buketten?
    Prøver at udfordre mig selv til ikke kun at have lyserøde og magenta røde roser i haven. Og den i buketten er da så fin i både farve og form. Helt solgt over buketten, suk sommer.
    Tak for nogle meget smukke kig.

    • Svar

      Helle Troelsen

      januar 20, 2021

      Kære Helene
      Tusind tak for din mail og søde ord. Jeg er glad for, at du kan bruge bloggen til inspiration.
      Liden frøstand er beskrevet i det nye magasin Haven som Haveselskabet udgiver. Det latinske navn er Thalictrum minus. Det er en vild udgavemeget diskret udgave af violfrøstjerne med en lidt ubetydelig blomst – men med smukke blade.
      Rosen hedder “Evelyn”. Den er vældig smuk. Du kan også kigge efter A shropshire Lad, Pegasus, Jubilee celebration eller William Morris. Alle er absolut fantastiske.

      Mange hilsner fra Helle

      Mange hilsner fra Helle

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.