(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Jeg kender det så godt. At tage på planteskole og blive fristet af en plante, der bare skal med hjem. Men hvor skal den plantes? Der er ikke plads i bedene. Så må man jo bare udvide eller etablere et nyt bed, og plante den der. Eller hvad?
Så går der lidt tid, og planten hænger med ørerne, for den trives ikke her. Dels er jorden ikke velegnet til planten, og dels vil den helst stå i skygge og ikke i bragende sol. Jeg tror at mange nikker genkendende til dette scenarie.
Jeg oplever jævnligt, at haveejere knopskyder, når de anlægger deres have, og så ser det hele pludselig noget rodet og usammenhængende ud. Ofte starter de i det fjerneste hjørne af haven med at anlægge et bed, der så løber langs med hækken ind mod naboen. Man bestiller ikke andet end at luge skvalderkål, der har bredt sig ind i bedet, og så er havearbejde blevet en pestilens og tidsrøver. Oppe omkring terrassen, hvor man opholder sig mest, er der græs, som man kæmper en brav kamp med at få til at holde sig væk fra fugerne mellem fliserne. Når man så vil nyde sine fine og dyrt indkøbte planter, skal man bevæge sig ned bagerst i haven, og se dem næsten begravet i skvalderkål.
På vejen derned passerer man en trampolin og et par pallerammer med lidt gulerødder og sommerblomster, der længe har manglet vand. Og så bliver man lidt trist. De fine planter graves op og puttes midlertidigt i nogle potter til man får tid til at lave et lille rundt bed midt i græsplænen, der lige netop har plads til de 5 stauder og hortensiabusken, som kom med hjem fra planteskolen, og som nu trænger til at blive plantet ud på en blivende vokseplads.
Det smukkeste kom altså i skammekrogen bagerst i haven og stod der som en stor undskyldning for sig selv. ”Undskyld jeg er her-bede” – kalder jeg dem. Andre bede ser ud som om, at de er dumpet ned fra himlen, og rent tilfældigt er landet lige her mellem trampolinen og pallerammerne, ligesom det lille runde bed med hortensiabusken og de 5 stauder, der lider lidt under, at de er blevet flyttet. Planterne er stadig smukke, men scenen er uheldig, og så kommer de ikke rigtigt til sin ret.
Jeg vil anbefale at prøve at følge disse 10 trin i den rigtige rækkefølge, for at få en have til at hænge bedre sammen og fungere.
Som at bygge et hus
At skabe en have kan i al sin enkelhed sammenlignes med at bygge et hus. Blomsterne i en have vil i denne metafor kunne sammenlignes med billeder der hænges op på væggene eller pyntegenstande i vindueskarmen. Det siger sig selv, at der er ret meget andet, der skal på plads, inden man når dertil.
Man starter med fundamentet
Fundamentet er det, der bærer huset, og her er det afgørende, om jordbunden er stabil nok til at bygge på. Hvis det er gammel mosebund, så kræver det en helt særlig stabilisering, ellers sætter huset sig.
I en have er fundamentet jorden. Herpå bygges haven op. Hvilken have man ønsker, og hvilke planter der skal gro her, afhænger helt af jordtypen og beskaffenheden. Der skal sikkert arbejdes med jorden for at give planterne en god start. Bor man i Vestjylland på en sandet og vindomsust grund, så er der mange planter, der ikke vil kunne trives under de forhold. Bor man på Tåsinge med en fed, muldet jord, så er det en helt anden have, der kan skabes der. Det giver helt forskellige forudsætninger, og har derfor betydning for, hvilken type have og stil, man kan arbejde med.
Rammen omkring haven
Rammen omkring haven er hække, hegn, læhegn eller ingenting. Rammen omkring et hus er ydervæggene og er dem der definerer form og størrelse af huset. Vinduer og døre markerer indgangspartier og forbindelse mellem inde og ude. Det samme gælder for en have – ude er her det omkringliggende miljø. Nogle har en kæmpestor grund, hvor meget af grunden ikke er en have, men den omkringliggende natur. Så skal man definere, hvad er have, og hvad er natur. Hvordan skal overgang mellem natur og have markeres. Hvor er der adgang til haven, og hvor er der lukket af.
Andre bor i små villahaver, hvor rammen er defineret, men man kan gøre den grøn med hække, eller fast med hegn og mure. Den ydre ramme om haven markerer også en form, der kan bygges haverum op indeni.
Opdel haven i rum
Ved at opdele haven i rum og give dem et navn, f.eks. køkkenhave, prydhave, urtegård eller andet, så er det meget lettere at finde ud af, hvor indkøbte planter skal være. Rummene kan adskilles af mindre hegn og hække i forskellige højder, af bede eller buske, der blot markerer, at der er noget foran og noget bagved. Det kan sammenlignes med skillevægge i et hus. Vi ved godt hvor sofaen skal stå, når vi er faldet for den i et bolighus.
Rum i haven giver forskellige oplevelser og funktioner. Måske skal et rum bare være roligt med bar plæne eller enkel belægning omgivet af en høj hæk. Man kan markere en total oplevelse ved at træde gennem havelågen fra dette rolige rum, og ind i et andet rum med farveorgie af blomstrende stauder, summende bier og sommerfugle svævende over organisk formede bede, for dernæst at gå videre under en portal af slyngroser og træde ind i en køkkenhave med en anderledes belægning, hvor bedene er højbede med stativer beplantet med frodige grøntsager og sommerblomster. Ja, det lyder lidt som min egen have i Troense, for her har jeg bevidst arbejdet med at skabe rum, der giver forskellige udtryk og sansemæssige oplevelser.
Her bruges espalier, brændestakke, hække, hegn og bede med høje planter som rumadskillelse.
Når jeg tager på planteskolen og falder for en stikkelsbærbusk, så ved jeg godt, hvor den skal plantes. Hvis jeg får en fiks ide med at sammensætte nye stauder, så ved jeg godt, hvor det kan lade sig gøre, og hvor der skal gøres plads til det.
Man skal altså beslutte sig for, hvilke rum og funktioner man vil have i haven, og hvor de skal placeres. En forhave giver lidt sig selv, men vil man have pryd-, køkken-, urte-, gård-, frugthave og måske et legeområde til børnene? Er der plads til det hele? Ambitionerne skulle gerne stemme overens med tid, lyst, kræfter og plads.
Skab plads til det nødvendige
De fleste haveejere har brug for et skur til plæneklipperen og haveredskaber. Det behøves ikke at være grimt, og kan derfor placeres, hvor det praktisk er mest relevant. Opholdspladser omkring et skur er som regel vellykkede, for her er der en væg, der kan klædes på med planter, og her kan der laves et overdække at sidde under på en regnvejrsdag.
I forhaven skal der være plads til postkasse, affaldsbeholdere og måske en flagstang.
Drivhuset kan både ligge i køkkenhaven, hvis det både skal fungere som væksthus og ophold. Eller det kan få karakter af en vinterstue eller orangeri, og så kan også placeres midt imellem alle herlighederne i prydhaven og tæt på huset. Måske kan det være en del af en overgang mellem pryd- og køkkenhave med udgange til begge haverum.
Placér terrasser og siddepladser
Har man defineret rummene i haven, så kan man overveje, om der ikke skal levnes plads til en lille terrasse eller siddeplads med bænk. Hvorfor kun have en terrasse ud for husets stue, hvorfra man kan overskue det hele. En lille plads i køkkenhaven med bord og stole er et must, når ærterne skal bælges og jordbærrene pynes, eller man blot vil hvile eller nyde.
En bænk placeret et strategisk sted i prydhaven, hvor huset kan ses fra en anden vinkel, og hvor man kan anskue bedene fra flere vinkler, giver nye perspektiver på haven.
Måske er der en særlig krog i haven med både sol og læ, der er god en kølig forårsdag, eller hvad med at stille en bænk for enden af en sti der fører til grænsen af haven, hvor der er en smuk udsigt ud over landskabet og med solnedgangen mod vest.
Selv bittesmå haver har disse spots, hvor det er oplagt at placere en lille ekstra opholdsplads.
Forbind havens rum
Egentlig burde forbindelseslinjer komme før rumopdelingen, men jeg vælger alligevel at tage dem med nu, fordi de er lidt afgørende for, hvor der eksempelvis laves åbninger i hække og hegn mellem haverummene, eller hvor man f.eks. skal placere bede og plante træer. Der kan være indkig fra naboer, som man skal afskærme for. Der kan være en fantastisk udsigt, som man gerne vil trække ind i haven, og så skal der ikke stå noget i vejen. Måske et par træer, der tilfører perspektiv til eller indrammer udsigten.
Man kunne få lyst til at lægge en sti af flade natursten i plænen fra terrassen ved huset og hen mod køkkenhaven, hvor man vil have sin daglige gang. Det drager en til at gå den vej, og det mindsker endda slid på plænen.
Det kan også være turen fra drivhuset til planteværkstedet, der skal markeres, eller fra terrasse til drivhus.
Placér bede og træer i haven
Prøv at forestille dig haven set fra oven. Kig ned på alle rummene og registrér sigtelinjer, naturlige stier, bygninger og små opholdspladser, der er helt ideelle for at man kan indtage hele haven. Tegn dette billede ned på et stykke papir og markér den smukke udsigt, eller det du gerne vil afskærme samt de gåture, du gerne vil tage rundt i haven.
Først nu placeres bedene. Smukke bede i prydhaven lægges, hvor man vil passere dem rundt i haverummet eller når man skal fra et rum til et andet. Bedene placeres også med fordel tæt på opholdspladser og terrasser, så man kan sidde og nyde hver enkelt blomst i deres fine detaljer og ellers følge årets gang.
Loftet over haven
Men først skal træerne placeres. De er med til at give loft over haverummene, skabe nødvendig skygge og struktur, afskærme og adskille rum. De kan også medvirke til at skabe balance i haven. Et træ i den ene ende af et haverum kan med succes opvejes af et andet træ i den anden ende, for at skabe balance. Kompakte buske kan også give fylde og vægt til bedene, imens små fine stauder, græsser og roser understreger stilen og er til pynt. De er det sidste man skal placere. Og hvorfor ikke kombinere både træer, buske, stauder og eventuelt roser i bedene.
Nu er der plads til blomster
Som det næstsidste på listen er vi nemlig nået til stauder, roser, urter, græsser og alt det fine. Det er som gulvet i huset, det er tæpperne under møblerne, og det er kunstværkerne på væggen. I en have skabes der smukke mosaikker af farver og former i blomster og blade og som fylder bedene helt ud. Vil de udfolde sig som de rene kunstværker, så skal de kunne trives i den jord, man har i haven, og som man vedligeholder med god kompost. Eller i den jord der naturligt er på stedet, hvor haven er beliggende, og som giver grobund for hjemmehørende arter. Det er derfor nødvendigt at sætte sig ind i planternes krav til jord og øvrige vækstforhold. Så bliver planterne sunde og bedene tager sig smukkest ud.
Det sidste er pynten
Krukker, staldvinduer, figurer og havenisser, lækre havemøbler og hængekøjer, lanterner og andet ”skrammel” er noget af det, der sælges som varmt brød hos forhandlere af haveartikler. Ofte er det noget af det, der først lander i en have. Og det gør ikke spor, for så er man i gang. Det er døde ting, der kan flyttes på, erstattes, foræres væk i gaver eller sælges på loppemarked, når man er trætte af dem. For når haven er anlagt, så finder man måske ud af, at det ikke passer ind. Stilen blev en anden. De glaserede krukker skiftes ud med terrakotta, eller plasticmøblerne blev for hårde i det bløde romantiske look, som haven har udviklet sig til at blive.
En have udvikler sig og forandrer sig år efter år. Vil vi have en finger med i spillet og forme den efter vores drømme, så er det en god idé at lægge en plan og derved undgå knopskydninger, der rusker haven ud af sin balance, form og idé. Så lykkes man bedst.
