(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
To gange om året har jeg særlig fokus på jord. Det er i det tidlige forår, hvor haven gøres klar til en ny vækstsæson, og det er her i efteråret, hvor havens bede gøres klar til en lang og mørk vinter, efter at planterne har tæret godt på jordens næringsstoffer.
Alle levende organismer skal bruge næring for at vokse
Naturen kan af sig selv løse sit næringsbehov. Men når vi dyrker jorden så intensivt, som vi gør i en have, så forskubbes næringsbalancen, hvis ikke vi sørger for at give noget tilbage. Hvis man f.eks. renser haven for alt planteaffald og kører det på genbrugsstationen, eller hvis plantenæring kun tilføres jorden som kunstgødning eller organiske gødningspiller, så går kredsløbet i stå, og jorden ender med at blive udpint. Vi må lære af den naturlige cyklus, og prøve at efterligne den på bedste vis.
Det kan gøres på mange måder, f.eks. ved at genanvende alt plantemateriale, om det er ukrudt, afklip eller grønt køkkenaffald, ved at kompostere det i en kompost eller lægge det direkte ud på jorden i bedene, og lade det nedbrydes langsomt der.
”I haven dyrker jeg jord – planterne er bare til pynt”
Flere har nok hørt mig sige mange gange: ”I haven dyrker jeg jord – planterne er bare til pynt”. Det er klart en underdrivelse, for planterne har stor betydning for klodens kredsløb. De forsyner os med ilt ved hjælp af fotosyntese, som finder sted i cellerne i de grønne plantedele. Her spiller sollys, vand og mineraler fra jorden en væsentlig rolle i dannelsen af fotosyntese. Gennem en kemisk proces, der foregår inde i planten, bindes drivhusgassen kuldioxid fra luften, som vi jo udleder alt for meget af. Kort og godt så dæmper fotosyntesen drivhuseffekten, fordi planterne mindsker mængden af kuldioxid fra luften, og samtidig forsyner de os med ilt.
Jorden er planternes spisekammer
Det er ikke kun i luften, at der skal være ilt til stede. I en god og muldrig jord lagres både vand, ilt og næringsstoffer, som planterne forsyner sig med. Vandet binder næringsstofferne, som planterne optager gennem rødderne. Ilt er nødvendig for planternes celler, så de kan optage vand og næringsstoffer. Størstedelen af planternes forbrug af ilt optages nemlig fra jorden. Derfor er en god jord så vigtig for at planterne trives. Der er nemlig forskel på jord, og på hvor meget ilt der er i den. En sammenpresset jord har f.eks. ikke nok luftig struktur med hulrum, hvor vand kan lagres, og hvor der samtidig er plads til ilt. I vores haver findes der mange forskellige jordtyper, der derfor giver forskellige vækstvilkår for planterne.
De meget sandede og magre jorde tørrer hurtigt ud efter regnskyl, fordi de indeholder grove sandpartikler i jorden, hvor vandet hurtigt siver igennem. Så skylles næringsstofferne så hurtigt ud, at planterne ikke kan nå at optage dem.
En meget leret, kompakt jord holder længe på vand og næringsstoffer, men bliver til gengæld så hård som beton, når den tørrer ud. Sådan en jord er finkornet og klumper sig nemt sammen, ja man kan faktisk rulle en pølse af den, hvis man tager en klump op i hånden. Det siger sig selv, at der her er lukket af for ilttilførslen til planternes rødder, og så kan planterne ikke optage vand og næringsstoffer.
Våd og leret jord er en stor udfordring for planterne igennem vinteren. De drukner simpelthen på grund af iltmangel, fordi rødderne bliver kvalt.
Hvad er så en god jord?
Det er en jord, der kan holde på fugt og næringsstoffer, og har en tilpas jordstruktur, der kan forsyne rødderne med ilt. Sådan en jord skal man tilstræbe at få i sin have, og det opnår man bedst ved at tilsætte en stor mængde organisk materiale fra planter og eventuelt dyremøg, der er blevet nedbrudt og omdannet til kompost. En god jord er således hverken for fin- eller for grovkornet. Sådan er min jord efterhånden blevet efter mange års arbejde med den.
Jorden er levested for mikroliv, svampe og bakterier
Om man har sandet jord, leret jord eller en blanding af de to, så har jorden godt af, at der jævnligt tilføres organisk materiale og næringsstoffer.
I jorden lever der svampe, bakterier, orme og smådyr som nedbryder dødt plantemateriale. Ormene graver f.eks. gange langt nede i jorden, hvis altså at den ikke er for kompakt. De trækker plantedele med derned, gnasker løs og blander jorden godt rundt, så den får en dejlig, krummet jordstruktur. I jorden er der hulrum, som ormene bruger som depoter og fylder med organisk materiale. De skider og laver børn, og her er godt og fugtigt. Så søger planternes rødder derned og forsyner sig med næring og vand. Jo mere porøs jorden er langt nede, jo længere ned udvikler planterne deres rodsystem. Det er en stor fordel, når vi har tørre somre, hvor rødderne skal dybt ned i jorden for at finde fugt. Er jorden god og porøs, så får man sunde og livskraftige planter.
Orme og mikroliv skal have en madpakke til vinteren
Ormene er vores vigtige hjælpere året rundt i haven. Derfor skal de have en god madpakke med til vinteren, så de har noget at leve af og fodre deres afkom med. For det vil være ærgerligt, hvis de flytter over til naboen med hele familien.
Planterne har tæret godt på jordens næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen. Når jeg sammenligner min jord nu med tilstanden i foråret, så er den træt efter en lang vækstsæson. Den er ikke længere så smuldret og lækker, og den dufter ikke så kraftigt af muld. Det er ikke den store katastrofe, for nu begynder planterne at gå i dvale, og så har de ikke brug for næringsstofferne. Når temperaturen falder, så falder også frigivelsen af næringsstofferne, og så giver det hele jo mening.
Derfor råder jeg altid til ikke at gøde haven med omsat organisk materiale i efteråret. Det skal man ikke gøre for planternes skyld. Er planterne ikke gået helt i dvale, f.eks. roserne, så bør man ikke stimulere dem til at danne nye skud ved at gøde dem i efteråret. Får vi kulde hen på vinteren, så fryser skuddene tilbage og får frostskader.
I stedet skal vi tænke på at gøre vinteren god for livet under jorden, og det skal helst være uomsat plantemateriale.
Lav et jorddække
I prydhaven lader jeg alle planter stå i bedene og visne ned. Jeg har ofte mødt haveejere, der synes det er så grimt når planterne begynder at visne. Så fjerner de alle visne blade og stængler, og smider det på komposten. Jeg kan konstatere, at der i min have allerede er masser af visne blade på planterne, og det vil være et unødigt tidsfordriv, hvis jeg skulle fjerne dem alle. Når jeg er færdig i den ene ende, vil der være nye visne blade, hvor jeg startede. Det er jo efterår, og snart kommer nattefrosten, og så bliver størstedelen af haven alligevel brun og vissen.
Jeg synes nu også, at efteråret har sin charme. Der er noget vemodigt i at se haven falme, men jeg bliver også så evigt taknemmelig over al den overdådige gavmildhed, den har budt mig, min familie og alle gæsterne i haven gennem en fantastisk vækstsæson. Haven er nu træt, og det tror da pokker. Så den må gerne visne stille og roligt og lade blade, blomster og stængler falde til jorden. For hernede sidder de glubske orme og andet kravl klar til at trække plantedelene ned i jorden og fortære dem. Så er naturens kredsløbet godt kørende.
Grøntgødningen er godt på vej
Man kan også lave et jorddække ved at så grøntgødning på de bare pletter efter høst af afgrøder i køkkenhaven. Jeg har løbende sået, og de fleste steder er det kommet godt op. Honningurt blomstrer i køkkenhaven, og er knap så langt fremme, hvor der stod spindehør i Hobbyhaven. Der er tid nok til at det kan vokse sig større. Jeg lader planterne stå gennem vinteren, og så kultivere jeg dem ned, når det bliver forår.
Der skal fut i komposten
Der skal også bygges et lager op af velomsat kompost, som bliver klar til fordeling i køkkenhavens højbede, når det bliver forår. I løbet af sommeren har jeg lagt hestemøg, planteaffald og brændenælder i komposten, og nu er det tiden, at den skal stikkes om. Jeg læsser lidt ekstra, halvomsat hestemøg på og fordeler det sammen med friske brændenælder i flere lag. De vokser tæt omkring komposten og er blevet holdt nede, så de ikke har sat frø. Nu er de store og saftige. Brændenælder er fantastiske til at sætte fut i en kompost. Urten indeholder nemlig en masse kvælstof og mineraler, der øger nedbrydningen af plantematerialet og får temperaturen i kompostbunken til at stige til mellem 50 og 60 grader. Så søger kompostormene langt ned i jorden under kompostbunken. Her hygger de sig til temperaturen er faldet, og søger så opad igen. Så omsætter de på livet løs, formerer sig og nyder vinteren her, indtil de flyttes ud på køkkenhavens højbede i marts måned sammen med den velomsatte kompost. Nu skal de bare grave løs der, så jeg sparer både kræfter og tid. Jeg graver stort set aldrig i min jord, for så ødelægger jeg de fine gange og depoter, som ormene har lavet hvor der er fugtigt, og som planterne lever så godt af.
Millioner af hjælpere pr. kubikmeter jord.
Hvis man har en super god jord, der er passet godt med rigelig organisk materiale, kan man finde omkring 2 kilo mikroorganismer og flere hundrede regnorme pr. kubikmeter! Sikke mange hjælpere i haven, der graver, gnaver og regerer for en. Planterne kvitterer med sundhed, frodighed, blomster, frugt, bær og grønsager. Og det smitter jo af på vores velvære og haveglæde.
Andre gode grunde til jorddække
Men der er endnu en grundt til, at jorden har godt af at blive dækket om vinteren. Jorddækket isolerer, så noget af varmen fastholdes i jorden, og kulden vil derfor heller ikke slå så hårdt ned i jorden. Kulden kommer ofte for alvor sidst på vinteren, hvor solens stråler igen får magt. Kombinationen af frost og sol er noget skidt, for i løbet af dagen vil vandet fordampe fra den bare jord, hvis altså den ikke er dækket til, og så opstår der barfrost. Det betyder, at der kan opstå en form for frosttørke, når jorden rundt om planternes rødder fryser. De stedsegrønne planter er særlig følsomme over for barfrost og får nemt frostskader eller dør simpelthen.
