(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Efter at have læst min artikel om træer med smukt efterårsløv skrev en læser til mig og spurgte, om jeg ikke kunne lave en artikel om træer med smuk bark. Han syntes, at det er mindst lige så vigtigt, at træerne har flotte stammer, for så pynter de jo hele året rundt.

Det kan jeg kun give ham ret i. Der findes mange træer med smuk bark, hvor en variation i strukturer og nuancer kun kan tilføre haven mere skønhed og karakter. Om sommeren er der så meget andet, der tager opmærksomheden. Her overdøver blomsternes farver og former næsten det hele, og løvet på træer og buske dækker mere eller mindre for stammer og grene.

Træer som formgivere

Det er ret almindeligt blandt havearkitekter at mene, at det er om vinteren man kan se, om en have er godt designet, for her træder havens struktur tydeligst frem. Træerne er væsentlige formgivere i en have, og det gælder både træernes samspil med hinanden og den øvrige beplantning, og ikke mindst stamme- og grenopbygning samt farve og struktur på barken.

Mange haveejere vælger ofte planter til haven ud fra, hvordan de ser ud om sommeren, og om de giver fine blomster eller dekorative bær. Men når det så bliver vinter, er blomster og blade visnet bort, og de fleste bær spist. Men så kan man i stedet gå på opdagelse i haven og se på alle de fine strukturer i grene og bark, der har gemt sig derinde bag løvet.

Havens mest opsigtsvækkende træ er koralbarklønnen (Acer palmatum ”sangokaku”) Navnet siger sig selv, for både stammer og grene er skrigende koralfarvede. Det klæder de grønne farver, også når haven står vissen og brun hen.

At iagttage bark

En sjov iagttagelse er, når man opdager at trompetkronen har dybe lodrette furer i barken, og at hjertetræet har vandrette bånd omkring stammerne. De forskellige japanske løn har farvestrålende bark, fra rødbrun, over skrigende grøn til næsten neonfarvet koral. Andre løsner sig  i kobberfarvede flager som hos tibetansk kirsebær og papirbarkløn, og platantræerne har lyse pletter, hvor barken er skallet af. De smukke, gamle æbletræer er fyldt med kræftknuder, stammer og grene er tykt belagte af mos, og de tyndere kviste er næsten hvide af lav. Det giver farve til haven på en grå vinterdag.

Træer danner loft over haven

Uanset om et træ er 20 meter højt eller blot et mindre træ på 3 meter, så danner det loft over haven. Træer er med til at gøre en have hyggelig og frodig – også om vinteren. Nogle har en krone, der starter næsten nede ved jorden, og når der er løv på, dækker de for smukke stammer og grene, f.eks. hos den rødbladede løn vi har stående i et bed. Her om vinteren ser vi, at den har den fineste brune stamme med grågrønne pletter og striber samt en smuk grensætning. Stiller man sig bag træet og beskuer haven gennem de mange forgrenede stammer, så giver det haven perspektiv.

Det er også grunden til, at jeg har opstammet hjertetræet, der er plantet i et bed foran annekset. I starten blev det plantet der, fordi kronen skulle dække for taget og gøre denne krog mere frodig og hyggelig. Men det tog udsigten over haven, for træets sidegrene udgik fra bunden af stammen. Det var ærgerligt, for op ad annekset er etableret en lille terrasse med en bænk, hvorfra man ellers kan beskue hele haven. En opstamning af træets tre stammer tilførte pludselig perspektiv, for stammerne dannede en smuk forgrund til havens øvrige beplantning, og bandt det hele sammen.

Opstamning af stedsegrønne træer

En flot stammevirkning kan man også få ved at fjerne de nederste grene fra kompakte stedsegrønne buske. I skovhaven havde nogle kirsebærlaurbær vokset sig kæmpestore. De blev for kompakte i udtrykket og tog for meget plads op. Derfor opstammede jeg dem kraftigt til en stammehøjde på 2 meter, så de nu ligner flerstammede træer. Der ledes nu lys ind til basis af busken og giver plads til, at der kan vokse en lav skovbeplantning af bregner, skovmærke, liljekonval, hosta, kærmindesøster og forskellige botaniske tulipaner.

Tæt på annekset plantede vi for flere år siden en lille thuja, der nu er blevet kæmpestor. Den er flot som stedsegrøn formgiver ved husets hjørne, så vi nænner ikke at fælde den. I stedet fik den i foråret en let opstamning, som vil udvides i takt med at busken bliver større og bredere. Der er plantet plettet tvetand ”White Nancy” med hvidbrogede blade som underbeplantning. Det løfter dette hjørne markant, og så kan man se den fine nøddebrune og ru bark på stammen. Lige pludselig er en tung busk blevet til et let og elegant træ.

Træer vokser

Det er ofte svært at forestille sig, hvor stort et træ egentlig kan blive, når man køber det som lille på en planteskole. Man kan nemt blive fristet til at plante træer og buske for tæt, for de ser så klejne ud, når de skal i jorden i havens bede. De næsten råber til hinanden.

Vil man have det fulde udbytte af et smukt træ med en flot grenbygning og en dekorativ stamme, så skal træet have plads omkring sig uden konkurrence fra andre træer. Det skal kunne udvikle sig naturligt. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i, hvor højt og bredt træet bliver, når det er fuldt udvokset, og så plante under hensynstagen til dette. Der findes træer i alle størrelser, fra de små dværgvækster hos f.eks. japansk løn til de kæmpestore majæstætiske træer såsom birk, vandgran og platan, der alle har smukke stammer.

Man skal plante til forholdene, om det er en lille have med sparsom plads til mindre træer eller en stor parklignende have, hvor de største træer vil tage sig bedst ud.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.