Sæsonens krukkeplanter

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det kribler i fingrene for at få jord under neglene. Der er gang i forspiringen i vindueskarmene hos mange havefolk, de første frø sås i køkkenhaven og kartoflerne ligger til forspiring et lyst og køligt sted. Men det varer længe inden frøene spirer og småplanter vokser sig store og fylder godt i landskabet.

Anderledes er det, når man planter sæsonbestemte planter i krukker. De er vokset til på gartnerierne og er tilpasset til at komme ud til forbrugerne – om det er forårskrukkerne, der skal plantes til, eller om det er sommer-, efterårs- eller vinterkrukker der skal fyldes med store planter. For der findes krukkeplanter til hver en årstid, fra de farvestrålende løgplanter i foråret til vinterens stedsegrønne og robuste planter, der kan klare frost og er så fine til jul.

Der er længe til jul, så jeg vil kaste mit fokus på krukkeplanter til den havesæson, der starter nu.   

Forårskrukkerne

Foråret er lunefuldt. Der kan være koldt og solrigt, som der er nu, med nattefrost og tørvejr. Der kan også være lunt og fugtigt, hvor planterne i haven vokser hurtigere frem. Det er svært at forudsige, hvordan vejret bliver lige rundt om hjørnet. Derfor får jeg ofte stillet det spørgsmål, om det er for tidligt at plante krukkerne til.

Det er ikke et spørgsmål om det er for tidligt, mere om hvilke planter der kan tåle forårets lunefuldhed. De skal kunne tåle frost om natten og eventuelt også om dagen uden at fryse væk.

De fleste forårsblomstrende løgplanter kan plantes i krukkerne nu sammen med f.eks. påskeklokker. Hornvioler klarer bedre frosten end de store stedmoderblomster. Martsvioler kan klare ret lave frostgrader uden at det går ud over blomstringen, det samme gælder for bellis. Narcisser, skilla, anemoner, vibeæg, perlehyacinter og hyacinter er blandt de mest robuste løgplanter. Nogle sorter af primula kan også tåle at blive plantet ud nu, dog er de storblomstrede sorter mere sarte end f.eks. hulkravet kodriver (primula veris), der også findes i naturen. Gyldenlak er allerede begyndt at blomstre visse steder i havens bede, og kan lige nu købes som krukkeplante. Det samme gælder forglemmigej med forårets kønneste himmelblå farve i blomsterne, som jeg ofte bruger som fyld i sammenplantninger. Alle klarer krukkelivet nu, så det er bare med at komme i gang med at plante.

Det kan hurtigt blive en farvemættet palet af forårsbebudere, så jeg vælger at lade vinterens krukkeplanter blive stående lidt endnu, for de stedsegrønne buske såsom buksbom, portugisisk laurbær og stedsegrønne prydgræsser giver fylde og ro i krukkearrangementerne.

Sommerblomsterne

Det er endnu for tidligt at plante sommerblomster i krukkerne. De kan ikke klare den mindste frost. Vi skal et stykke hen i maj måned før faren for nattefrost er drevet over. Indtil da skal sommerblomster såsom pelargonier, geranier og spansk marguerit stå lyst og frostfrit i udestuer og drivhuse, hvor der kan sættes varme på om natten.

Man kan også nå langt med at dække de sarte planter til om natten med fiberdug eller hundetæpper, hvis det bliver rigtig koldt, og så skulle de kunne klare sig i et uopvarmet drivhus men ikke udenfor på terrassen.

Jeg går mere og mere væk fra at dyrke sommerblomster, der skal kasseres efter en vækstsæson. I stedet planter jeg stauder i krukkerne, som kommer år efter år. Bliver de pottet om i starten af hver sæson, kan næsten alle stauder klare at vokse i krukker. I efteråret hiver jeg dem op af lerkrukken og potter dem over i en plasticpotte som stilles beskyttet for vintervæde. Ofte er det nok bare at lægge potten ned.

Nu tages de frem og pottes. De pryder ikke endnu, men snart begynder de at skyde, og så går det stærkt. Staudesalvie, diverse verbenaer, lobelia, dagliljer og prydgræsser er nogle af dem, jeg har god succes med i krukker.

Krukkearrangementer

Det er meget populært at samle mange krukker i krukkearrangementer, hvor der kun plantes en slags plante i hver potte. De kan arrangeres i klynger eller på plantereoler og tilsammen danne et krukkebed. Plantereolerne benyttes for at danne flere etager, som giver mere højde til arrangementet. Men det kan også klares ved at samle krukker i grupper med planter, der naturligt har forskellige højder.

Når jeg bygger krukkearrangementer op, så følger jeg samme rettesnor, som når jeg designer bede. Der skal være bund, mellemgrund og loft, hvilket svarer til, at der som bund plantes lave planter der gerne falder lidt ud over kanten af krukken eller danner bunddække i krukken under større planter. Der er mellemgrund som svarer til større stauder, prydgræsser eller buske, der giver fylde til arrangementet. Og så kan loftet dannes af træer. Jo større træerne er, jo større skal krukken være.

Jeg udvælger et tema for krukkearrangementerne, ligesom jeg gør, når bedene i haven beplantes. Det kan være nuancer i blomster og blade, f.eks. hvidt, mørkt og brændt eller rustikt som sidste års krukkearrangement på gårdspladsen. Det bestod af pilebladet pære og oliventræ som loft med mexikansk bakkestjerne som bunddække. Her stod havtorn og kuglebuksbom sammen med høje prydgræsser som mellemgrund, og lavere prydgræsser som dannede rolige flader.

I et andet krukkearrangement langs det sorte træhus dannede hvide engletrompeter loft sammen med hvid klokkeranke i plantestativ. Hortensia paniculata og hvide skærmliljer dannede mellemgrund og hvide lavendler gav en let bund til arrangementet.

På en anden terrasse var det de blå farver og saftigt grønne urter som indgik i krukkearrangementet. Oliventræer dannede loft sammen med blå staudeklematis som slyngede sig i et stativ bundet af hasselgrene. Amerikansk syren dannede mellemgrund sammen med blå skærmliljer. En lavere bundbeplantning bestod af mynter i forskellige sorter samt den blålige lavendel ”Munstead”.

På et mere skyggefuldt område på gårdspladsen dannede piletræet ”Mount Aso” loft med mexikansk bakkestjerne som bunddækkende plante. Dværgfyr af forskellige sorter dannede mellemgrund, og alunrod og hosta blødte arrangementet op med deres lavere vækst, for de har større blade og klarer at stå i skygge eller delvis skygge.

Der kan eksperimenteres i det uendelige, blot man holder sig for øje, at arrangementet ikke må blive alt for rodet og sammensat så ens øjne ikke kan finde fokus og man bliver forvirret. Krukkearrangementer skal nemlig ses som en helhed, og ikke en masse selvstændige planter, der hver især skriger på opmærksomhed.

Middelhavsplanter i krukker

Når man tænker nærmere over det, så virker det ret skørt at dyrke middelhavsplanter på vores breddegrader, hvor de ikke naturligt hører til. Det giver mange kvaler, når vinteren nærmer sig og frosten truer planternes overlevelse. De skal flyttes ind i et beskyttet, frostfrit miljø, hvor de kan hvile sig gennem vinteren. Ikke alle har en udestue eller et opvarmet drivhus, så de må ty til plantehoteller, hvor man kan leje sig ind. Middelhavsplanterne bliver passet og plejet af gartnere, og leveret tilbage i haven, når faren for nattefrost er ovre. Hvorfor ikke vælge hjemmehørende planter, der klarer vores klima. Pilebladet pære kan erstatte oliventræerne, og dagliljer kan erstatte skærmliljer.

Jeg plumper i med begge ben, for jeg kan ikke undvære skærmliljer, citrustræer, oliventræer og engletrompeter. Det koster plads i udhuset, og det kræver et indertelt af bobleplast med tilsluttet termostatstyret drivhusvarmer. 

I denne overgangsperiode mellem frost og sommervarme må jeg tage mine forholdsregler. Citrustræer står lige nu i drivhuset med blomster og små frugter på grenene. Der åbnes op om dagen, så de tidligt flyvende bier kan finde derind og bestøve. Engletrompeterne kan tåle at stå forholdsvis mørkt i udhuset. De skyder nu med grønne blade og vandes derfor jævnligt. De gødes først, når de stilles udenfor i maj måned for ikke at sætte for meget fut i væksten. Skærmliljerne kommer udenfor i påsken og renses for visne blade. De stilles på plads i krukkearrangementerne rundt omkring på terrasserne for at skabe plads i drivhuset. De klarer lidt frost, men kommer der hård nattefrost, så dækkes de til med hundetæpper.

De små oliventræer står i kolddrivhuset, for de kan godt tåle frost, hvis blot de ikke bliver for våde omkring rødderne i potten. Man kan også stille dem under et beskyttende tagudhæng. De tages frem i disse dage og klippes lidt tilbage. Det fremmer nyvækst og giver en frodigere plante.

Ampler i træer

Jeg har ellers altid forbundet ampelkrukker med kolonihavestilen, hvori der plantes hængelobelia, ampelpetunia og fuchsia. De sidste år har jeg fået øjnene op for mulighederne i ampelplanter, der er meget mere end de farvestrålende sommerblomster. Det er en genial mulighed for at fylde en altan ud med frodighed og skabe en junglestemning. Der kan dyrkes spiselige afgrøder i ampler såsom brombær, jordbær, ærter og flere slags urter. Sidste år dyrkede jeg sødkartoffel i et par ampler der hang i kirsebærtræet på gårdspladsen. Sødkartoffel kan tåle at vokse i delvis skygge og er desuden meget dekorativ i væksten. Jeg fik ovenikøbet et rigtig fint udbytte.

I år vil jeg forsøge mig med forskellige skyggetålende vækster i ampler der hænges forskudt fra hinanden i kirsebærtræet. Nogle skal have en kraftig hængende vækst såsom sølvnyresnerle (Dichondra), andre skal have en fyldig og strittende vækst såsom bregner. Planterne skal udvælges ud fra at de skal kunne tåle skygge eller delvis skygge.

Krukkeplanter i skyggen

Ved mange huse vender hoveddøren mod nord. Man vil jo gerne have det til at se frodigt og præsentabelt ud, når man ankommer til huset, og derfor får jeg ofte stillet spørgsmål, hvad kan trives i krukker på en skyggefuld plads ved husets indgangsparti?

Jeg fraråder ofte, at man fylder krukkerne med farvestrålende sommerblomster, der kræver sol en del af dagen for at udvikle smukke blomster. I stedet anbefaler jeg, at man planter krukkerne til med smukke bladplanter og græsser, der har flotte farver, mønstre og teksturer.

Min hoveddør vender også mod nord, og her har jeg plantet kuglebuksbom og flere slags hosta med smukke bladtegninger. Her står hortensia og skyggetålende prydgræsser såsom den stribede Carex ”Ice Dance”. Her står alunrod med forskellige bladfarver, som lige nu er så fine sammen med påskeklokker og vibeæg.

Eksempler på velegnede krukkeplanter til skygge og delvis skygge er:

Stedsegrønne buske såsom buksbom og forskellige nåletræer, f.eks. ceder.

Hortensia – Særligt sorterne Hydrangea macrophylla, Hydrangea petiolaris, Hydrangeas aspera og Hydrangea arborescens.

Bregner såsom mangeløv, fjerbregne, engelsød og mosbregne.

Hosta findes i mange fine farver og mønstre på bladene, der gør dem særdeles dekorative i krukker på den nordvendte side af huset. De kan tåle at stå i fuld skygge.

Alunrod trives dog bedst i halvskygge, men vil gerne have fuld skygge midt på dagen.

Påskeklokker med de flotte, stedsegrønne blade og smukke blomster i foråret.

Kærmindesøster – både den almindelige kærmindesøster og ”Jack Frost” med flotte, brogede blade og lyseblå blomster.

Prydgræsser – især Carex-typerne samt Japansk skovgræs, snefrytle/skovfrytle, pibegræs og blåaks. De sidste to skal dog have lidt sol i løbet af dagen.

Holder man af de blomstrende sommerblomster, så kan begonia og flittiglise godt tåle at stå i halvskygge og stadig blomstre fint.

5 gode råd til plantning

• Sørg for et godt dræn i bunden af krukkerne. Man kan bruge legasten, vækstler og potteskår.
• Plant krukkerne i næringsberiget pottemuld. Husk at nogle planter kræver surbundsjord eller anden speciel jord for at trives.
• Krukkeplanter må ikke mangle vand og gødning. Man kan købe selvvandingskrukker og langtidsvirkende gødning, hvis man er væk fra haven i perioder.
• Hæv krukkerne op fra træterrasser ved hjælp af krukkefødder eller rulleplade på hjul. Ellers vil træet blive beskadiget af fugten fra krukken.
• Nogle planter breder sig hurtigt og vil kræve en ompotning midt på sommeren, hvis man ønsker vækst og frodighed. Hold øje med om rødderne fylder hele krukken ud.