Mine favoritter blandt løgplanterne

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Forleden fik jeg en mail fra en læser med et spørgsmål om hvilke løgplanter, jeg har i haven, som jeg er mest glad for. Hun synes, at det er en jungle at finde rundt i det store udbud. Når hun beslutter sig for de fineste og køber dem på nettet, lever de ikke altid op til forventningerne. Enten ser de anderledes ud, end de smukke billeder i katalogerne, eller også går de til, bliver syge og forsvinder hurtigt fra jordens overflade.

Hun vil gerne høre, hvilke jeg synes er de flotteste løgplanter, hvilke der er robuste, og hvilke der er fine i selskab med andre forårsblomstrende planter.

Det er mange og store spørgsmål, der sagtens kan fylde en hel artikel, for udbuddet af løgplanter er stort. Der findes så uendelig mange skønne arter og sorter, men nogle er selvfølgelig mine favoritter.

Narcisser

Påskeliljerne – Narcissus er ved at takke af for i år. Nogle stod allerede i blomst i starten af april, hvor der var frostvejr, for det klarer påskeliljer sagtens. Det er en mangfoldig art og ikke alle er gule som dem man ofte ser stående i store grupper i vejkanten og på skrænterne langs landevejene. Her har de stået i årevis og dukker trofast op i landskabet år efter år.

Narcisser er den mest robuste løgplante, for der går sjældent sygdom i dem, og rådyr og harer afskyr dem, så de lades i fred.

Påskeliljer er også virkelig gode til at formere sig. De sætter masser af sideløg, hvilket kræver at de deles en gang imellem. Delt blev de også dengang blandt haveejere og gårdmænd. Derfor står de tæt allevegne i skel og haver.

Der findes mange forskellige sorter af påskeliljer og der opstår hele tiden nye, for de forædles i forskellige farver, former og størrelser. Det er også blandt de forædlede sorter, at jeg finder mine favoritter. Men der er to sorter, der har overlevet generationer, som er blandt mine favoritter. Det er pinseliljen Narcissus poeticus, der voksede i store grupper i skovbrynet i min gamle have på Hindsholm. Skoven var fyldt med den dejligste duft og det er især denne, der gør pinseliljen helt speciel for mig.

Pinseliljen har en lille blomst og en meget lang stilk. Det er måske netop derfor, at jeg også er faldet pladask for påskeliljen Narcissus ”White Lady”, der også er en gammel sort. Den stod allevegne i vores nuværende have, da vi flyttede ind, og den har en lige så fantastisk duft.

Jeg har også en hang til de småblomstrede påskeliljer i mere sart-gule og hvide farver. Blandt mine favoritter er Thalia, Minnow, Hawera og Moonlight Sensation. De pudsige små Narcis bulbocodium ”Arctic Bells” og ”Spoirot” er også meget særprægede og fine. Alle disse sorter er forædlede og af nyere dato, og de fungerer godt i krukker. Jeg planter dem dog ud i haven bagefter, når de er visnet ned.

Tulipaner

Tulipaner er ret sarte. Dog er den gule og røde ”Appeldoorn” den mest robuste af de storblomstrede tulipaner. Jeg er bare ikke så vild med den. Selvom sorten er robust og kan overleve generationer, så er det stadig en lækkerbisken for rådyr og harer, der hurtigt kan tømme en have for tulipaner.

Mange af de flotte, fyldte og særprægede tulipaner er så forædlede på gartnerier, at man kun skal betragte dem som et-årige løgplanter. Året efter kommer der måske et par blade og en forkølet blomst, for derefter helt at forsvinde fra haven.

Jeg har mine favoritter blandt de mest robuste og overlevelsesdygtige sorter. De kommer år efter år, bevarer blomstringen, sætter mange sideløg, som giver flere tulipaner, og så er de robuste mod råd og skimmel. Det er dem, jeg har i mit lange tulipan- og georginebed og det er sorterne ”Purissima”, ”Menton”, ”Negrita”, ”Spring green” og Queen of night.

Blandt de yndigste og mest romantiske rosa tulipaner er min absolutte favorit den frynsede ”Fancy Frills”. Man skulle ikke tro det, men den er også robust og har nu overlevet i haven i 5 år.

Min absolutte favorit blandt tulipanerne hører til de botaniske tulipaner, der også er blandt de mest robuste og trofaste overlevere. Især sorten ”Turkestanica” er så fin og passer smukt ind i skovbedet. Her vokser også de botaniske sorter såsom ”Sylvestris” og ”Tarda”.  

Prydløg

Prydløg fylder meget – næsten for meget – i min have. Især har sorterne ”Purple sensation” og ”Mount Everest” bredt sig så meget, at de er begyndt at udkonkurrere de spirende stauder. De kraftige blade dækker for lyset, og løgene under jorden har sat masser af sideløg. Når de visner ned, vil jeg tynde kraftigt ud i dem.

Mine favoritter blandt prydløgene er stadig de sjove sorter såsom ”Christophii” og ”Schubertii”, der med sine lange stilke med metalliske blomster for enden, næsten ligner et insekt.

På det seneste har jeg fået øjnene op for de særprægede honningløg også kaldet bulgarsk prydløg Nectaroscordum bulgaricum. Honningløg er så poetiske i udtrykket med blomster, der hænger som klokker på en lang stilk. Farverne changerer over grønt, purpur og hvidt. Blomsterne holder længe og er også en af de løgplanter, rådyr og hare går udenom. I efteråret lagde jeg en masse af dem i bedet med planter i varme, brændte farver. De står nu i knop, for de springer først ud senere i maj måned.

Vibeæg

Hvis man kan betragte blomster som naturens kunstværker, så er almindelig vibeæg Fritillaria meleagris den fineste af slagsen. Tænk at der findes en ternet blomst, der ovenikøbet har en farve, som nærmer sig chokoladebrun. Mere delikat kan det næsten ikke blive. Almindelig vibeæg findes også i hvid, men den brune er finest, synes jeg. Derfor køber jeg mig fattig i vibeæg i det tidlige forår, når de kan købes som potteplanter, og så planter jeg dem ud i haven, når de er afblomstret.

En anden favorit blandt vibeæg er den persiske vibeæg Fritillaria persica. I mange år dyrkede jeg den mørke purpurfarvede, men de sidste år er der kommet andre til med gul-grøn blomsterstand ”Ivory Bells” og med en brun-grøn blomsterstand ”Green Dream”. De er blandt mine absolutte favoritter. Ulempen er, at de ikke overlever så længe. Dels er de følsomme overfor hård frost, dels er de modtagelige for skimmel og andre sygdomme.

Kejserkroner

Kejserkroner er i familie med vibeæg. Deres latinske navn er også Fritillaria med Imperialis som sortsnavn. Mange bryder sig ikke om kejserkroner – især den orange, der ellers er en sand overlever. Det er en klassisk løgplante med tidlig blomstring, som man ofte finder i de gamle landbohaver. På det seneste har de fået et comeback. Man kan have kejserkrone for sig selv, for rådyr og harer afskyr dem. De udsender også en ret fæl lugt. Det ved jeg, for jeg fik to kasser forærende, der var gravet op af jorden et par dage før. Dem kørte jeg 50 kilometer med i en hed bil, og jeg måtte rulle vinduerne ned for at få luft.

Jeg har et par forædlede og mere sarte sorter af kejserkrone i haven, som jeg ikke kan stå for, så de er røget på listen over mine favoritter. Det er den brogede sort ”Aureomarginata” og den sart gule ”Raddeana”. Løgene fra kejserkrone er kæmpestore, så de skal lægges et godt stykke ned i jorden. En tommelfingerregel er, at blomsterløg skal lægges i en dybde svarende til 3 gange løgets størrelse.

En smuk kombination

Det kan være svært at kende forskel på dorothealiljer og sommerhvidblomme, for deres blomster ligner hinanden. Sommerhvidblomme adskiller sig ved, at der sidder flere blomster sammen på lange stilke, hvorimod dorothealiljen kun har en blomst på stilken. Sommerhvidblomme blomstrer senere og længere.

I et rundt bed i den vilde afdeling af haven har jeg kombineret mine tre favoritter blandt mindre løgplanter. Det er den himmelblå russiske skilla Scilla Siberica der blomstrer samtidig med en frynset sjov narcis ”Rip van Winkle”. Den er gul med lime tegninger i kronbladenes spidser. De er så forårsfine sammen. Når de visner, tager sommerhvidblomme over, hvor den blomstrer samtidig med kirsebærtræet, der står som overstander i bedet. 

De specielle

Hundetand Erythronium er en løgplante, som ikke så mange kender. Selve løget er lidt sjovt deformt og ligner en mellemting mellem en knold og et løg. Hundetand hører til liljefamilien, hvor den oprindelige sort har det latinske navn Erythronium dens-canis. Men så findes der mange forskellige sorter med nuancer i gul, rosa og hvid. Nogle blade er brogede, andre grønne.

Jeg har lidt forskellige slags i haven. Når jeg støder på nye sorter, køber jeg dem. Den seneste, jeg har købt, er lyserød. Men min favorit er og bliver den sart gule med brogede blade ”Americanum”. Den er gentaget i hele skovbedet og er så fin sammen med de botaniske tulipaner og hvid skovmærke.

Den senest blomstrende favorit i haven

Kransliljer kan man ikke få nok af. De almindelige liljer er også fine, men jeg vil til enhver tid foretrække kransliljer Lilium martagon. Den kaldes også for martagonlilje og turbanlilje, måske fordi dens blomster ligner små turbaner.

Blomster på kranslilje er mindre og sidder mange sammen på en lang, stiv stilk. I naturen vokser den i skovbryn i vandrende skygge. Jorden må gerne være kalkholdig og porøs,og må ikke være for våd og kompakt, for så takker den af. Jeg har på den bekostning mistet en del, indtil jeg fik læst op på kransliljens foretrukne voksested. Den klarer sig fint i de fleste danske havetyper, hvis man altså overholder ovennævnte vækstbetingelser.

Liljeløg kan lægges i foråret, så jeg købte flere forskellige sorter, som jeg puttede i jorden i starten af april. Nu er de begyndt at skyde.

Planlæg næste års blomsterflor i god tid

Det er her i foråret, man kan gå haven efter og se, hvor der mangler farve og frodighed i bedene. Jeg troede, at jeg var godt dækket ind, men jeg har sat pinde i jorden de steder, hvor der skal fyldes op med blomsterløg. Jeg har også noteret mig, hvilke farver der mangler visse steder og hvilke slags løg, der skal købes ind, når de kommer på markedet.