(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Farverne begynder nu for alvor at ændre sig i haven. De gyldne nuancer tager over, og det giver et helt andet skær over haven. Her er moden frugt, visne aks og frøstande, gult og rødt løv på græsset og plukkeklare orange græskar.
Sommerens krukkeplanter ser efterhånden lidt medtagede ud og kræver en udskiftning. I drivhuset hænger de sørgelige rester tilbage af planter med overmodne eller umodne tomater og agurkeplanter angrebet af skimmel. I køkkenhaven står kålplanterne og andet og lokker til at lave retter med efterårets afgrøder. Nu er det også rodfrugter, porrer, kål og græskar, der høstes ind til gryderne.
I prydhaven står de sent blomstrende stauder og giver farve til bedene. Kertepileurt, høststenbræk, sankthansurt og blåskæg er på sit højeste, og vi er forkælede med en ekstra blomstring hos stjerneskærm, staudesalvie og blåhat. Roserne bliver bare ved med at sætte blomster, og er tilsyneladende ligeglade med et par frostgrader. Men så snart nattefrosten sætter ind, klasker georginer og sommerblomsterne sammen, og så er det bal forbi. I oktober gør vi klar til vinter.
Forberedelse på efterårsstorm
Det er sjældent man kommer igennem oktober uden en gedigen efterårsstorm. Det sætter sit præg på haverne. Træer kan vælte og grene knække af. Derfor går vi altid en runde i starten af oktober og ser træerne efter for døde grene, der er i fare for at knække af i en storm. De skæres af og hugges op til brænde. Grene og kvas brændes af på bålet, og det giver anledning til at lave mad over bål og varme sig ved flammerne.
Noget af kvaset fra de afskårne grene stakkes nede bagerst i haven, så der er gemmesteder til havens dyr og fugle gennem vinteren. Måske finder pindsvinet vej derned og går i vinterdvale.
Roserne får også en tur med saksen. Klatre- og slyngroser har sat meget lange skud der stritter lige ud i luften. Når man går tæt forbi, river de fat i håret, så man sidder fast. De klippes derfor tilbage, og ellers vil de alligevel brække af i en efterårsstorm.
Sarte planter flyttes ind
Man skal holde øje med vejrudsigten, hvis man har krukkeplanter, der slet ikke kan tåle den mindste smule frost. Flere steder i landet har der allerede været nattefrost, men her på Tåsinge, er der et lunere klima, så jeg kan godt vente lidt med at flytte engletrompeter og skærmliljer ind i varmen.
Vi har gjort ekstra plads i udhuset til både engletrompeter og skærmliljer. De seneste år har jeg ellers opsat et indertelt af bobleplast i drivhuset og holdt det frostfrit med en elektrisk, termostatstyret drivhusvarmer. Her har skærmliljerne stået godt gennem vinteren. Men i år skal vi spare på strømmen, og så må vi pakke og stable planterne op i udhuset, hvor der er køligt men frostfrit. Engletrompeter klarer at stå mørkt, men skærmliljer foretrækker en lys og kølig placering, som der var i drivhuset. De må i år undvære lyset med den konsekvens, at bladene bliver gule. Trods den hårde behandling vil de heldigvis skyde med friske skud til foråret efter en nedklipning.
Duftgeranier og pelargonier er allerede flyttet indenfor i huset, for de er meget følsomme over for store temperaturudsving.
Hvidløg skal i jorden
Hvidløg skal helst i jorden i starten af oktober, så de kan nå at etablere et godt rodsystem. I starten af foråret begynder de nemlig at skyde med en lille grøn spire, og i juli er de klar til høst.
Jeg har gjort plads til dem mellem jordbærrækkerne. Inden hvidløgsfeddene kommer i jorden, har jeg lagt et godt lag kompost, der vil beskytte jorden gennem vinteren. Jordbærplanter har også godt af at få lidt jordforbedring, så de kan suge næring til sig, inden efteråret for alvor gør sit indtog.
Hvidløgene deles i fed. Jeg tager de største fra og stikker dem en tommelfingers dybde ned i jorden. Det svarer ca. til 4 cm. Der skal være 10 cm mellem feddene og 25 cm. mellem rækkerne, hvis de altså ikke skal vokse mellem andre afgrøder.
Hvidløg foretrækker at vokse i fuld sol og vil gerne have en god, muldrig jord, der ikke tørrer ud, for ellers giver de små løg.
Efterårsæbler høstes
I oktober modner de sidste æbler. De plukkes inden de ruskes ned af blæst og regn. I løbet af sommeren har vi nydt at spise frisk frugt fra de tidlige æbler, discovery, rød ananas, skovfogedæbler og aroma samt pære Clara Frijs. De er for længst spist med god hjælp fra fugle og dyr i haven.
Nu høster vi de tre gode sorter af æbler til opbevaring for vinteren. Cox orange og Belle de Boskoop er rigtig gode gemmeæbler, og det samme gælder Ingrid Marie. Mit yndlingsæble Rød Gråsten kan også plukkes og gemmes, men holder dog ikke så længe som de andre. Vi sørger for at plukke æbler fra træerne inden de falder ned og får stød. Det får dem nemlig til at rådne hurtigere under opbevaring. Æblerne lægges forsigtigt i trækasser, så de ikke får trykmærker og stables under udhænget på huset. Kasserne dækkes til med spejdertæpper, så æblerne beskyttes mod den værste kulde. Jeg har endnu ikke oplevet, at de ikke kan modstå vintervejret udenfor med frost og sne.
Mus elsker frugt, og de kravler gerne op i kasserne for at guffe løs og skide i æblerne. Hvis man stiller en plastbalje på hovedet under trækasserne, har musene sværere ved at kravle op. Så det skal jeg huske at gøre i år.
Jeg tjekker æblerne løbende for musebid, råd og svamp, for de smitter hurtigt hinanden og rådner, hvis blot et æble bliver angrebet.
Vi har rigeligt med æbler, så mange af dem kører vi på mosteri, hvor 10 kilo æbler kan byttes til en liter friskpresset most på karton. Vi har som regel en trailerfuld, så det giver gerne 35 liter æblemost. En dejlig ting af have til vinteren.
Æbler til pynt
Ildrøde Pigeonæbler er blevet mørkerøde af at hænge med frugten direkte i sol. Af samme grund er de plantet i espalier, hvor solens stråler når ind til alle æblerne. De var allerede klar til høst i slutningen af september måned. Da de kun lige akkurat holder til jul, opbevarer vi dem i en plastickasse med låg i køleskabet. Her står de nu og fylder godt op sammen med små dekorative paradisæbler, som jeg bruger til kranse og dekorationer. Det er med at være på pletten, inden fuglene når at tage dem.
Krukkerne får nye planter
Hortensia og forskellige sommerblomster har stået i krukker på terrasser og ved indgangen til huset. Hortensia tages op og plantes ned i køkkenhavens højbede. Her står de godt beskyttet under et dække af visne blade. Til foråret kommer de tilbage i krukkerne i ny næringsrig jord.
Sommerblomsterne smides på komposten, og krukkerne tilplantes med kuldetålende planter. På mit plantedepot står stedsegrønne planter fra sidste vinter. De har stået i halvskygge i plasticspande og er blevet passet og plejet gennem sommeren med vand og gødning. Nu tages de frem, pudses af og plantes i fine lerkrukker, zinkspande, trækar og andre beholdere. Nåletræerne venter jeg med at hente frem fra gemmerne til det bliver jul.
Det, der kommer i efterårskrukker, er Himmelsk bambus, spøgelsestræer, skimmia, vintersnebolle, høststenbræk og vindheks. Og så genbruger jeg fra sommerens krukkearrangementer bjergfyr af forskellige sorter, opstammet laurbærkirsebær, delvis stedsegrønne blåaks (Sesleria nitida), oliventræer, kuglebuksbum, eucalyptus og enebær. Jeg lader prydgræsser stå med visne strå og aks, for de er så dekorative, også i det sene efterår. Nogle af dem knækker under stormvejr, men så klippes de ned og stilles på depot.
I slutningen af oktober er der halloween. Jeg har allerede skaffet fine græskar som skal pynte mellem efterårets krukkearrangementer.
Krukker placeres under hæk og halvtag
Gennem sommeren har hosta stået i krukker langs husets nordgavl. De visner nu ned og flyttes på depot. Jeg lægger krukkerne ned og placerer dem under takshækken mod naboen. Her ligger de beskyttet mod vintervæde. Krukkerne er af ler, og ved at opbevare dem på denne måde, frostspringer de ikke. Selvom jorden tørrer ud, så dør planterne ikke. Der er nok saft i de kraftige rødder til, at de kan holde sig til foråret.
Andre krukker med forårsblomstrende løg stilles under udhænget på stråtaget. Jeg lægger plader over, så musene ikke kan komme til løgene. De er nemlig en lækkerbisken for musene, når der bliver mangel på forråd til vinter.
Tang på aspargesbedet
Tang indeholder mange gode næringsstoffer, når den nedbrydes til kompost. Den er særlig god til planter, der naturligt vokser ved stranden. Asparges er oprindelig en strandplante og vil derfor nyde godt af et godt lag tang som jorddække. Jeg henter her i oktober et par poser med tang, som jeg dækker jorden med i aspargesbedet. Først skal tangen renses for salt ved at den spredes ud på gårdspladsen inden et ordentligt regnskyl. Asparges kan godt tåle lidt salt, men jorden, de vokser i, har ikke godt af salt.
Der er flere fordele ved at dække aspargesbedet med tang. Den holder på vandet i jorden ved at lukke for fordampningen, så man kan spare vanding og undgå udtørring. Og så lukker den for lyset og hæmmer ukrudtsfrø i at spire. Tang indeholder kalium og andre vigtige næringsstoffer. Jorden gødes i takt med at tangen nedbrydes. Og så giver den føde til orme og mikrolivet under jorden, der sørger for, at jorden forbliver humusrig og porøs.
Georginer graves op
Det er nattefrosten der bestemmer, hvornår georgineknoldene graves op. De klasker sammen efter den første nattefrost, og så er det med at få dem op af jorden i en fart. Jeg gør mig aldrig umage med at skylle knoldene for jord, som mange andre gør. Jeg piller de største klumper af og lægger knoldene i trækasser som stilles ind i det frostfrie udhus. Her står de stablet ovenpå hinanden, så der stadig kan være luftcirkulation mellem kasserne. Jeg tilser dem i løbet af vinteren for råd i knoldene. Det er dog sjældent, at jeg finder rådne knolde.
Jeg har mit system med tulipanløg og prydløg, der ligger i jorden mellem georgineknoldene. Når knoldene graves op, kan der komme lidt tulipanløg med. De ryger tilbage i det system, som jeg har lavet med plads til georginer mellem tulipan- og prydløg. Georginetoppene lægger jeg tilbage oven på jorden, så de danner et beskyttende vinterdække.
Bedene i køkkenhaven ryddes
I køkkenhaven ryddes bedene i takt med at afgrøderne høstes. Der luges for ukrudt, og der fordeles visne blade og andet plantemateriale ovenpå som vinterdække. Der er rigtig meget plantemateriale i de lange stængler fra hokkaido, græskar og tallerkensmækkerne, der efterhånden har bredt sig ud over det halve af køkkenhaven. De fylder godt op som dyne på højbedene og vil blive omsat til den lækreste muld i løbet af vinteren. Det er med at genbruge alt grønt i haven som vinterdække.
Opbevaring af grøntsager gennem vinteren
Nogle grøntsager kan tåle frost og kan blive stående i køkkenhavens bede vinteren igennem. Det gælder porrer, grønkål, pastinak og jordskokker. Man kan også beholde de fleste rodfrugter i jorden ved at dække dem til med halm, visne blade eller andet tykt tæppe af plantemateriale. Det er sjældent, at vi får hård frost før jul, så her fungerer denne metode meget fint. I løbet af januar eller februar er der større sandsynlighed for, at den hårde frost rammer os og går dybt i jorden, men så er det hele alligevel spist op. Vi har endnu ikke kastet os ud i at lave en jordkule til kartofler og rodfrugter, og kommer nok aldrig til det.
Græsplænen rives og slås for sidste gang
En fast opgave i oktober måned er at rive græsplænen for visne blade. De smides ind i staudebedene og pakkes om planterne. De bliver alle omsat i løbet af vinteren. Det er godt at tænke på, at ormene på den måde får en madpakke med til vinteren samtidig med, at frosten holdes fra jorden.
Græsplænen slås for sidste gang, og visne blade fra egetræet bagerst i haven køres over med plæneklipperen en ekstra gang, så de bliver til ”bladkrymmel”. Så er det nemmere for ormene at trække de stive, tørre blade ned i jorden. Blade fra eg og bøg nedbrydes nemlig langsomt, da de indeholder meget syre.
Drivhuset tømmes og gøres rent
Der er ikke noget så skønt som et rengjort drivhus der dufter af sæbe og våd jord. Først tømmes det for drivhusplanter, krukker, møbler, hylder og ting og sager. De grønne, umodne tomater plukkes og tages med ind i køkkenet, hvor de syltes og gemmes til vinter.
Alle profiler, glas og sokkel skrubbes grundigt indvendigt og udvendigt med sæbevand, og der skylles efter med rent vand. De øverste 5 cm jord i bedene fjernes og spredes ud i køkkenhaven. Selvom jorden kan være inficeret med skimmel og utøj, så vil det ikke smitte afgrøderne i køkkenhaven til næste år.
Jeg har købt et gammelt plantebord der får en plads i drivhuset i stedet for et lille siddearrangement. Vi opholder os sjældent siddende i drivhuset alligevel, og jeg har mere brug for at sted at stå oprejst og så, prikle og potte.
Oliventræer, salvier i krukker, visse krydderurter og småbuske flyttes ind i det rengjorte drivhus. De klarer en smule frost og vil stå her beskyttet mod vintervæde og rusk. Jeg tror, at jeg gennem vinteren vil bruge mere tid i drivhuset end jeg plejer. Her skal sås kuldekimere, dvs. stauder der kræver kulde for at spire. Her skal snuses til jord, pilles lidt i nogle planter, så haveglæden holdes ved lige. Måske sniger der sig en kurvestol derind med skind og tæpper i, hvori jeg kan sidde med en kop kaffe og kigge ud på køkkenhaven, der har fået en tyk dyne på af visne blade og andet planteaffald. Så gør det ikke spor, at vinteren kommer snigende og at det regner og rusker i træerne udenfor.
