På det seneste har jeg fået mange spørgsmål om plantestøtte og stativer. Om det er tilfældigt, kan jeg kun gætte gisne om, for jeg kan ikke mindes en mere tør og stille sommer, der har begrænset væksten hos mange planter og derved også behovet for plantestøtte. Måske skyldes det, at de periodiske skybrud i sensommeren har fået mange planter til at lægge sig ned eller knække til stor ærgrelse for haveejere.

Jeg vil derfor i denne artikel tage en rundtur i haven med fokus på, hvilke hjælpemidler jeg bruger som plantestøtter.

Stativer til slyngplanter i køkkenhaven

Det er altid en udfordring for mig at kunne begrænse sig.  Især er det svært at få plads til det hele i køkkenhaven, for her skal være plads til både blomster, urter og grønsager. Jeg er derfor altid på udkig efter planter der kan vokse op i højden, for som jeg plejer at sige: ”pladsen op i himlen er næsten uendelig – pladsen på jorden er begrænset”.

Hos en lokal smed har jeg derfor fået lavet plantestativer i jern, der både kan støtte klatreplanter, der bliver over to meter i højden, og klatreplanter der ikke bliver over 1,5 meter i højden. Stativerne er derfor tilpasset væksten hos planterne, for det ser skørt ud, hvis mindre klatreplanter står i et for højt stativ.

Tidligere brugte jeg tilpassede bambusstokke og pilegrene som plantestøtter, men stativerne er mere robuste i blæsevejr, og de holder i mange år.

De høje stativer er 2,75 meter høje, hvoraf 40 cm stikker ned i jorden. Diameteren er 70 cm. I disse stativer vokser kalabas, butternutsquash, stangbønner, træspinat og høje ærter.

De lavere stativer er 1,75 meter høje, hvoraf 40 cm stikker ned i jorden. Diameteren er 50 cm. Her vokser slyngende sommerblomster såsom lathyrus.

Ærteespalier

Ærter fylder meget i køkkenhavens bede. Mange af slikærterne og mangetout-ærterne bliver ikke højere end 120 cm. Her kan det ikke betale sig pladsmæssigt at plante dem i jernstativerne. Derfor fletter jeg et ærtehegn af enten bambusstokke eller pilegrene, som jeg stikker i jorden og binder sammen til et aflangt stativ. Der er ret meget tryk på en tæt bladmasse, når det blæser, og ærteplanterne er vokset til. Derfor binder jeg en tværgående pind fast, som holder det hele på plads. Ærterne binder jeg fast til stativet med jutesnor i takt med, at planterne vokser op.

Jeg har set smukke stativer til samme formål, der er lavet af tykkere kæppe bygget op som en ramme der samtidig fungerer som rumopdeler i køkkenhaven. I rammen er der spændt snore ud på tværs til at holde klatreplanter. Denne model vil jeg afprøve til næste år i min gammeldags køkkenhave med faste bede.

Plantepinde

Det er ikke altid, at man kan forudsige planters vækst og tilbøjelighed til at vælte. Nogle gange stikker en plante helt af og bliver højere end forventet, eller også har den en dårlig rodfæstelse der gør, at den skal støttes for at kunne holde sig opret.

Jeg har derfor altid et lager af plantepinde, som jeg kan stikke i jorden og binde omkring disse planter. Jeg har flere slags med forskellige formål. Der er de fine plantepinde, som ikke vil blive dækket af plantens løv eller blomster, men som i sig selv indgår som dekoration. Det er forskellige jernpinde med figurer på toppen.

De samme plantepinde placerer jeg på række og binder snore imellem som støtte til f.eks. hestebønner. Det er meget dekorativt at bruge plantepinde på denne måde.

Bambuspinde, hasselgrene og pil bruger jeg også som støtte til væltende planter. De stikkes i, når planterne dækker for dem og derved kun fungerer som støtte.

Hegn som naturlig støtte

Et hegn bygget af grene fra beskæring af træer og buske giver et smukt naturligt hegn at plante op ad. Det signalerer, at man går op i bæredygtighed, genbrug, økologi og hjemmedyrk. Men det syner også lidt af gamle dage, hvor man ikke havde adgang til smarte jernstativer med figurer på toppen. Jeg er ret vild med dette udtryk, for ikke alene er det smukt, det er også meget praktisk.

I den såkaldte hobbyhave har jeg netop opsat et hasselhegn af grene fra beskæring af hasselbuskene. Jeg har valgt de mest skæve og gamle grene fyldt med mos og lav. Nogle af hasselbuskens stammer har jeg brugt som stolper gravet ned i et hul i jorden og stampet til med stigrus. Måske holder stolperne ikke så længe, men så skiftes de bare ud, for der er ingen cementstøbning, som står i vejen for at trække stolperne op igen. De står alligevel fast og stabilt. Mellem stolperne har jeg skruet 3 tværgående grene fast. To er skruet fast på den ene side af stolperne, og den tredje er skruet på den anden side af stolperne. Det giver mulighed for at stikke mindre grene ned imellem dem som støttepinde til f.eks. frilandstomater.

Større hasselkæppe bruges her som hegn til frilandstomater. Der er monteret 3 tværgående pinde hvorimellem der stikkes kviste og grene, som holder tomatplanterne på plads.

Et lavere hegn er lavet af korte og halvtykke hasselstolper forbundet af tynde pilegrene. De er fastgjort med enderne i et lille hul, som er boret i hasselgrenene. Der er kun sat en pilegren fast mellem to stolper, hvilket er tilstrækkeligt til at holde en ribshæk på plads. Denne hæk er 60 cm høj og der er to meter mellem hver stolpe.

En ribshæk støttes af et lavt hasselhegn bestående af hasselkæppe stukket i jorden med tynde pilekviste imellem, som holder hækken i form.

Kastanjehegn som blomstrende rumopdeler

Det er vældig populært at bruge kastanjehegn som en let rumopdeler. Det består af kløvede stave af kastanjetræ eller andre træsorter bundet sammen med kraftigt tråd. Kastanjehegn kan fås med forskellige afstande mellem stavene. Jeg har det med en afstand på 8 cm, der gør hegnet gennemsigtigt og ideelt som klatrestativ. Op ad kastanjehegnet har jeg plantet staude-lathyrus og andre planter, der kræver en opbinding. Det er vældig fint og romantisk til cottagehaven.

Jeg anbefaler ofte i mine havedesigns at bruge kastanjehegn omkring køkkenhaven, for stavene fås i forskellige højder fra 90 cm til 180 cm. Det højeste hegn vil kunne holde rådyr ude. Hvis man placerer kastanjehegnet i et bed, kan det netop indgå som plantestøtte til klatreplanter, georginer der let vælter, ærter og andet spiseligt.

Et kastanjehegn kan også bruges som plantestøtte. Det er sat op omkring planteværkstedet og er samtidig brugt som støtte til staude-lathyrus, der på denne tid af året er afblomstret og står med frøstande.

Rosenstativer

Hos den lokale smed har jeg også fået lavet rosenstativer. De er lavet efter en model, som man godt kan købe hos forhandlere. Jeg har dog fået dem lavet i forskellige størrelser tilpasset rosernes vækst. Nogle roser bliver meterhøje og har brug for meget høje stativer, det gælder f.eks. slyngroser såsom ”Alchymist” og ”New Dawn”.  Andre har en lavere vækst, men har brug for støtte for at holde sig opret. Det gælder bl.a. buskrosen ”A Shropshire Lad” og ”Crown Princess Margaretha”. Den fine sartgule rose ”The pilgrim” er også plantet i et rosenstativ og endda et af de høje på over to meter, selvom den omtales og sælges som en lavere engelsk rose med en højde på omkring 1 meter. Hos mig bliver den over 2 meter høj.

Busk- og klatreroser har grene der lægger sig i en bue ud til siden. For at camouflere rosenstativerne bøjer stativets øverste pinde ud til siden som rosengrene. Når musikken spiller, kan man ikke se stativet. Jeg har både firkantede og runde, høje, mellemhøje og lave, bredere og smallere stativer alt efter rosernes størrelser og vækstform. Derfor får jeg en smed til at lave dem efter egne mål.

Rundt omkring i haven er der plantestativer som forhindrer planterne i at vælte. Her ses et rosenstativ med udadvendte jernstænger, der følger rosernes vækstform.

Krukkestativer

Der er mange måder at arrangere slyngplanter på, når de er plantet i krukker. Man kan undlade et stativ og lade dem væve sig ind og ud mellem de andre planter i krukkearrangementet. Det gjorde jeg et år med klokkeranken, og den endte oppe i tagrenden og fulgte hele husets facadelængde. Det var vældig fint.

Det er ikke altid nemt at finde præfabrikerede jernstativer, der passer lige i størrelsen på ens krukker. De skal kunne stikkes ned i pottejorden, så de holdes fast. Nogle stativer har en anordning med aftagelige jernspyd som fastgøres til øskner svejset fast på selve stativet. Andre er designet med indadbuede spyd og det er vældig smart. Når jeg støder på dem i planteskoler, på markeder eller i havecentre, så ryger de op i indkøbsvognen. Det er flot, når man i krukkearrangementer både har træer, buske, græsser, lavere blomstrende stauder eller sommerblomster og slyngplanter i stativ. I alle mine krukkearrangementer er der slyngplanter. Her er stativerne en del af pynten, så de må gerne være flotte og skal bestemt ikke camoufleres.

I nogle krukkearrangementer er rustikke pinde bundet sammen i toppen med jutesnor det smukkeste. Heri plantes f.eks. klematis, jungleagurker og andre slyngplanter, der har et mere naturligt udtryk. Hvis man lader de små grentapper blive siddende på pindene, er der en god støtte til slyngplanternes stængler.

Espalier på mur og lukket hegn

På nogle bygninger er det smukt med et markant espalier i f.eks. trælameller. Det klæder husets arkitektur og bryder store, kedelige flader op. Det dur bare ikke hos os, hvor bygningerne er i træ eller tavl med bindingsværk. De mest diskrete espalier på mur og hegn er stålwirer, der er spændt ud mellem øskner skruet ind i muren. De er spændt vandret ud med ca. 50 cm. imellem wirerne.

Vi har flere sorter af roser i espalier på mure og hegn, f.eks. ”Santana”, ”Sympathie”, ”Willestrup” og ”Rød Willestrup”, ”New Dawn” og ”Gloire de Dijon”.

Fritstående espalier

Omkring køkkenhaven er der også spændt stålwirer ud mellem stolper i et fritstående espalier. Man kan i byggemarkeder købe et wiresæt beregnet til formålet, hvor man med en anordning kan stramme wiren op og således regulere stramheden efter planterne er sat.

Stolperne er fastgjort på stolpefødder støbt ned i jorden. Vi lavede en bommert, da vi for mange år siden etablerede espalieret. De trykimprægnerede stolper kom direkte ned i cement i jorden, med den konsekvens, at de gradvis rådnede og var svære at skifte ud. 

Det ville have været langt smartere at vælge en langtidsholdbar træsort såsom lærk eller robinie, og undlade at støbe dem i cement, men grave dem dybt nok ned i jorden med stabilgrus omkring, så man kan få stolperne op igen, når de er gamle og møre.

Langs køkkenhaven er et espalier med frugttræer. Mellem stolper er trukket stålwirer som holder frugttræernes grene på plads. Ved siden af ses det lange georginebed med kæmpeverbena mellem georgineplanterne. Denne sort af kæmpeverbena får tykke stængler, der kan holde georginerne oprejst. Samtidig tilfører de bedet en skyagtig lethed med de lette, lilla blomsterstande.

Staudeholdere og anden staudestøtte

Nogle stauder har en tendens til at vælte, så de får i det tidlige forår en staudering omkring sig som støtte. Jeg har købt en del af cortensstål, der er et ret holdbart materiale. De er sat omkring silkepæoner, sankthansurt, lægekvæsurt, russisk mandstro og rasleblomst, der med garanti vil vælte omkring. Jeg lader stauderingene blive i jorden gennem vinteren hos de stabile stauder, der skyder op år efter år.

Naturlige plantestøttere

Men så er der de helt naturlige plantestøttere, som er de aller bedste. Et par af de gamle æbletræers grene bærer de lange rosenranker fra honningrosen ”Helena Lykkefund”.

Mellem de høje georginer med de store tunge blomsterhoveder vokser kæmpeverbena. Det er en helt særlig sort med tykke stængler, der kan holde planterne oprejst. Det er vældig praktisk og er yderst dekorativt, når de lilla, fine blomster svæver henover bedet og blander sig med de noget tungere georgineblomster.

oktober 10, 2022

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.