(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
I de sidste to uger har terrassedørene stået åben midt på dagen, som var det sommer. For der har været så varmt udenfor, at vi har dyrket terrasselivet, selvom urene er stillet tilbage til vintertid. I år følger vi ikke traditionen med at flytte havemøbler tilbage i skuret for vinteren i den sidste weekend i oktober. Der er ellers gjort plads til dem. I det frostfrie anneks er der også ryddet en plads til engletrompeterne, der slet ikke kan tåle den mindste frost. Men lige nu strutter de af frodighed udenfor, og der er endda store bristefærdige knopper i planterne. Det ser ikke ud til, at de er færdig med dette års havesæson.
Det er jeg bestemt heller ikke. Det er som om vi har fået en ekstra måned at nå det hele i. Men haven holder mig også i gang, for græsset gror i hastig fart, og det samme gør ukrudtet. Plæneklipperen plejer at være parkeret og klargjort til vinter, det samme gælder haveredskaberne, der normalt hænger på deres plads på knagene i skuret. Nu står de fremme i haven klar til at blive brugt, og det bliver de flittigt.
Det er foruroligende, for aldrig har efteråret været så varmt.
Jorden er stadig blød og lun
Det har også sine fordele, for så er der mere tid til at nå alt det, jeg har drømt om skal gøres i haven inden vinter. Flere til tider urealistiske ambitioner indfries, og samtidig får jeg rørt gravemusklerne noget mere end sædvanligt for årstiden.
Det er nemlig sådan, at man helst skal lade jorden være, når den er kold. For ellers bliver jordstrukturen ødelagt, og den klasker sammen. Ormene flytter længere ned i jorden om vinteren og gemmer sig i små hulrum i jorden. De kommer op til overfladen gennem de gravede gange, og trækker vissent løv ned, så de har noget at spise. Men ellers er der ikke meget aktivitet i jordoverfladen, når kulden kommer.
Men lige nu er der masser af liv i jordoverfladen. Den er lun og fugtig. Den er blød og dufter sødt og godt af muld. Den er så porøs, at man med et snuptag kan få ukrudtsrødder til at slippe jorden. Det er perfekt, for ukrudtet vokser og breder sig i dette lune efterår. Jeg kan helt glemme tid og sted, når jeg flår korsknap op, hvor den har bredt sig med lange skud, der hæfter sig fast med rødder i overfladen af jorden på kryds og tværs af bedene – ind og ud mellem stauder og roser. Når jorden er så blød som nu, er det ligesom at trevle en hjemmestrikket trøje op. Jeg skal måske ikke bekymre mig om at træde oveni planterne i min iver efter at luge bedene godt igennem. For de burde på dette tidspunkt af året være på vej i dvale. Jeg passer alligevel på, for nu blomstrer stjerneskærm, riddersporer, knopurt, storkenæb, lodden løvefod og mange flere, som var det sensommer i haven.
To steder i haven er jeg udfordret af skvalderkål, og også her er det nemt at trævle de lange rødder op af jorden. Samtidig kan man grave inficerede stauder op, befri dem for rødder fra skvalderkål, dele og plante dem igen i den lune, fugtige jord.
På en eftermiddag fyldte jeg traileren med korsknap, skvalderkål, agersnerler, brændenælder og græs med frø. Det kommer nemlig ikke på komposten, men køres på genbrugsstationen, for jeg vil nødig have, at de vokser videre i kompostbunken, der nu ligger og gasser sig med bunker af hestemøg og andet godt.
Jorden inviterer til, at der plantes
Der ryddes i disse dage ud i mit plantedepot. Jeg har købt forskellige stauder, som jeg vil gøre plads til i havens bede. For nogen lyder det underligt, at der er stauder, jeg endnu ikke har i haven, og at jeg kan proppe mere ned i de overfyldte bede. Men der findes utrolig mange forskellige sorter af de forskellige arter af stauder. Tænk bare på storkenæb, der findes i utallige farver og mønstre på kronbladene. Jeg har derfor støvsuget markedet for fyldte sorter, som skal erstatte andre planter i bedene. Jeg kan nævne sorterne ”Laura”, ”Summer Skies”, ”Cloud Nine”, ”Plenum album”, ”Plenum Caeruleum”, ”Plenum Violaceum” (Plenum betyder fyldt), ”Else Lacey” og ”Double Jewel”. Måske findes der flere derude, som jeg skal have fingrene i.
Der er nogle stauder, der også er blevet mine favoritter, så dem skal der plantes flere af. Det er blandt andet hampstokrose, stormhat ”Purple sparrow”, solhat pallida, silkeplante, kvæsurt ”Pink Brushes”, vernonia og høststenbræk.
Så må der gøres plads til dem ved at reducere eller helt fjerne andre sorter af stauder. Jeg har f.eks. ryddet haven for kugletidsler. De kræver større bede og derved mere plads til at kunne brede sig, for det gør de meget gerne. Det har skabt luft og transparens over havens struktur og plads til at nytænke design.
Et stort nåletræ blev fældet i hjørnet af haven, og hvilken forskel det gør ved havens udtryk. Det bedste er, at der nu er befriet 6 kvm, som kan tilplantes med nyt.
Høststenbræk 
Kanterne skæres
Når bedene er ryddet for ukrudt, der er plantet nyt, og jorden ser så lækker ud, så tilfører skarpe græskanter prikken over i’et. Denne ordentlighed nydes kun i et kort øjeblik, for hurtigt fyldes bedene op med visne blade fra græsplænen. Der skal ikke være bar jord nogle steder.
I kanten af bedene er der guld at finde, for her har frø spiret og blevet til små livskraftige planter. De graves op og plantes om i små potter, hvor de vokser sig store. For det kunne jo være, at der opstår huller i bedene, der skal fyldes ud i den kommende havesæson.
Der er liv i drivhuset
Så længe tomaterne modner på planterne i drivhuset, klargøres drivhuset ikke til vinter. Derfor har jeg udsat at tømme det for planter, møbler, hylder og krukker for at gøre det rent med sæbevand. Men det varer alligevel ikke længe, før jeg høster de grønne tomater. Ikke alle må blive røde, for syltede grønne tomater og grøn tomatrelish er en delikatesse, vi ikke vil være foruden.
I år har jeg haft et dværgferskentræ stående i potte i drivhuset. Jeg har også plantet et i espalier udenfor for at teste, om det gjorde nogen forskel i frugtsætning og smag – det var der ikke. Alligevel vil jeg gøre plads i drivhuset til det lille ferskentræ af sorten ”Ice Peach”, der kun bliver 2 meter højt. Det vil passe fint i hjørnet mod syd, hvor det så kan skabe lidt skygge i drivhuset midt på dagen. Ferskentræet trænger til at komme i jorden og udvikle et større rodnet. Frugternes hvide frugtkød smager sødt, er saftigt og sprødt, og egner sig også fint til bagværk. Frugtkødet har så fast en struktur, at de kan grilles og nydes til dessert på en lun sommeraften.
I år sætter jeg ikke indertelt op af bobleplast med tilskudsvarme, for det er svært at forestille sig, at der kommer synderlig meget frost til vinter. Og så sparer vi også på varmen. Så mon ikke skærmliljerne klarer skærene derinde med lidt hjælp fra hundetæpper.
Jeg giver den ekstra gas med krukkearrangementerne
I oktober skiftede jeg krukkerne med sommerblomster ud med stedsegrønne- og efterårsblomstrende planter. Nu er en del af dem blevet grimme. Krukkeasters og krysantemum bliver hurtigt mugne og kedelige at se på, så de er i gang med at blive omsat til kompost.
Jeg tager julen lidt i forkøbet og fisker flere krukkeplanter frem, som ellers skulle bruges i julens krukkearrangementer. Nye krukkeplanter er også købt, for det er som om, at det stadig er højsæson i haven.
De små jernbeholdere, jeg har stående ovenpå cykelhegnet af træ, er blevet omplantet med nyt. Før var der duftgeranier, lavendeloregano, bregner og humleoregano, der nu skal plantes ud i havens bede eller stilles til vinteropbevaring i drivhuset. Man kan godt sige, at jeg har taget julen lidt i forkøbet, for nu er de skiftet ud med små rødgraner gravet op i min brors skov, fine stedsegrønne hebe og små enebærbuske. Lidt blød gran og spøgelsestræer danner nu højde i de største beholdere.
Påskeklokker og juleroser er blandt de planter, jeg har hentet frem fra gemmerne og plantet i store krukker. Det samme har jeg med skimmia med limegrønne blomster. Jeg bryder mig ikke så meget om den røde skimmia af en eller anden underlig årsag, som jeg endnu ikke har fundet svaret på endnu.
Der indsamles og tørres frø
På bakker og tallerkener ligger frø og tørrer. De fylder op inde i huset på borde, hylder og i vindueskarme. Nogle vil måske sige, at her roder, men jeg nyder hver dag at tage de små frø op i håndfladen, mærke på dem og se dem for mig som spirende og blomstrende planter. Det er ikke rod i min verden.
De smukkeste frø er rosenbønnerne og de små kuglerunde ballonvin, som er sorte med et lille hvidt hjerte på den ene side. Hver og en har et hjerte, og man kan forundres over den nøjagtighed og skønhed naturen skaber – også her hos et lille frø.
Indimellem lyder der et knald. Det er frøene fra slyngplanten ”Susanne med det sorte øje” som eksploderer og kaster sine frø ud over det hele. Jeg har derfor sat et net over fadet som frøfanger. Her har naturen også været genial, for på den måde spreder frøene sig langt væk fra moderplanten. Nogle frø spredes med vinden, såsom mælkebøtter, høstanemoner, sporebaldrian og kobjælde. Andre spises af fugle og skides ud hist og her. Jeg finder derfor solhat, bjergknopurt, lægebaldrian og kvan overalt i havens bede. Også tidselkuglerne kommer op hist og her. Så dem får jeg alligevel ikke fred for foreløbig. Det gør heller ikke så meget, for jeg har alligevel luret en plads til dem i et bed i et hjørne af haven, der blev ryddet for skvalderkål og ramsløg. Tidselkugler er nemlig en af de bedste stauder til bier og sommerfugle.
Det vildeste georginebed
Jeg har luret med bekymring på georginebedet gennem hele sommeren. Først blev spirerne spist af fasaner og duer. Så kom sneglene, og så kom tørken. Georginerne har kæmpet en brav kamp for at få lov at vokse op og blomstrer, for det er jo det de gerne vil her i livet, ligesom os mennesker.
Den rundbarbering georginerne fik som små, da de blev spist af snegle og fugle, har gjort dem store, stærke og buskede. Det lune efterår med jævnlige regnbyger har givet dem vokseværk. Nu står de flottere end nogensinde. De små skravlede blomsterhoveder i august er nu vokset til dobbeltstørrelse. Nogle er så store, at de knap kan holde hovedet højt efter en regnbyge.
Jeg håber på at frosten holder sig væk lidt endnu her i Troense. Visse steder i landet har den allerede været der, og georgineknoldene er for længst taget op.
Fortsæt med at rive blade sammen
Selvom efteråret er usædvanligt, er der de tilbagevendende gøremål i haven, der knytter sig til november.
Nu går det stærkt med løvfald. Blot et lille vindpust får bladene til at falde til jorden. Nogle vil måske kalde det for tidsfordriv at rive plænen, før alle blade er faldet af træerne. Men græsset gror jo for pokker, og det skal stadig slås.
Bladene skal fjerne fra plænen, ellers får den ikke lys og luft. Derimod har bar jord i bedene godt af at blive dækket til.
Flere har spurgt mig om stauderne, der stadig står frodigt og grønne i bedene, kan tåle at få en bunke blade over sig. For de skal vel også have lys og luft. De kan godt klare at blive tildækket med blade. De fleste visner alligevel snart og går i vinterdvale. De stedsegrønne planter klarer såmænd også at blive dækket lidt til. Alligevel undgår jeg at smide visne blade over f.eks. de stedsegrønne alunrod, vortemælk, påskeklokker, storkenæb, løvehale og visse prydgræsser. De skal alligevel stå og pryde i bedene gennem vinteren.
Tøm tagrenderne for visne blade
Forrige år opdagede jeg, at der voksede vild storkenæb, hasselnøddebuske og små egetræer i tagrenden på hønsehuset. Den var aldrig blevet tømt for visne blade, så det var på høje tid, at den blev renset, for ellers ville den sprænge, når frosten sætter ind. Jeg plantede de to små hasselbuske ned i hasselhegnet, hvor de efterhånden er blevet store. Egetræerne kom i små potter med mos i bunden som dekoration. De er nu foræret væk, for der er ikke plads til flere egetræer i vores have.
Jeg venter dog med at tømme tagrender til bladene er faldet af alle træerne. Ellers vil jeg netop kalde dette arbejde for tidsfordriv.
Plant træer og hæk
Normalt ville jeg sige, at man skal plante løvfældende træer og hæk i første halvdel af november. For der er planterne i hvile, og skal kun bruge energi på at udvikle et kraftigt rodnet, så de er klar til en ny vækstsæson.
I år er det lunt, og hvis ellers planteskolerne passer godt på planterne, så kan man plante så længe der ikke er gået frost i jorden. Sidste år plantede vi træer et stykke ind i december.
Jeg har plantet to nye træer i haven. Hvor vi fældede et grantræ, står nu et kinesertræ. I skovbedet fjernede jeg en død hortensiabusk, og plantede i stedet en paraplymagnolie. Begge træer fik jeg i gave af gartnerne fra Nakskov Kirkegård, da de var på besøg i min have i sommers. De har en fantastisk kirkegård fyldt med spændende og sjældne træer. Jeg har gennem sommeren passet rigtig godt på træerne, pottet dem i store potter, vandet og gødet dem godt. Nu har de smidt bladene og er på vej i vinterdvale, så de er plantet i et stort plantehul med eksisterende fed jord tilført lidt kompost.
Høste grønt til dekorationer
En hyggelig beskæftigelse i november er at høste grønt til adventskranse, kranse og dekorationer. Haven er fyldt med de lækreste materialer, der kan flettes ind i smukke kreationer. Jeg gemmer f.eks. stænglerne fra stangbønner til at flette som bund i en krans. Paradisæbler plukkes og lægges i køleskabet, så de opbevares tørt, mørkt og koldt. De plukkes med et lille stykke kvist med blad på, der gør dem velegnede til at stikke i dekorationer og binde i kranse. Der samles agern fra det store egetræ bagerst i haven, og dekorative frøstande fra stauder tages ind og tørres. Små kogler fra cedertræerne og rosernes hyben er så fine at gemme. Frisk fra haven plukkes farvestrålende kviste fra koralbarkløn og rødgrenet kornel, der flettes sammen i en krans. Det er bare med at opsnuse smukke farver og former i havens planter og tænke kreativt. Næsten alt kan bruges, også de små egetræer, der gerne slår rod i en tagrende.
