(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Traditionen tro pyntes der op til jul i haven. Jeg har fisket nåletræer og stedsegrønne buske frem fra gemmerne, for man kan sagtens opbevare dem i krukker gennem sommeren på et skyggefuldt sted i haven. Passer man dem med vand og gødning, så vokser de sig større.
I sidste uge var det pivkoldt og blæsende udenfor, så jeg rykkede i drivhuset for at kreere pynteligt grønt til haven. Her var fyldt op med patinerede potter, mos fra græsplænen, æblekviste, efeuranker, hyben og meget andet, som indgår i julens udendørs dekorationer.
Gårdspladsen var fyldt med pottejord, krukker og diverse nåletræer og buske, som blev pottet om. Her stod de som en pottet nåleskov eller jule-tag-selv bord, som jeg kunne forsyne mig fra, når forskellige områder i haven blev pyntet op. Ingen terrasser er sluppet fri for pynteligt grønt, ej heller indgangspartier til huset.
På plantehugst i haven og naturen
De fleste materialer til dekorationer og kranse har jeg fundet i haven eller i naturen tæt på hjemmet. Med en kurv under armen og en saks har jeg gået på hugst i efeukrattet bagerst i haven. I et trådhegn langs marken viklede jeg et par lange stængler fra Skovranke med de smukke frøstande, der vil pryde som portal omkring den gamle hoveddør.
Et gammelt æbletræ i haven ser ud til snart at dø. Mange af grenene er døde, for kvistene sætter ikke knopper. Her høster jeg de fineste grene fyldt med lav. Plænen har fået bare pletter, for jeg har brugt mosset som bund i de mange krukker med nåletræer.
I min brors skov fandt jeg i efteråret pudemos, som er så fin i små patinerede potter, hvori der er stukket kertelys. De pynter som frodig grøn bund på borddekorationer med lanterner.
Hasselbuskene er begyndt at sætte rakler. De er dekorative som materiale i kranse og dekorationer. Kvistene er bøjelige, og kan bruges til at vride rundt om en stålring, og danne bund i en krans. Det samme kan de lange bønnestængler og vildfarne stængler fra klematis, der breder sig op ad hegn og i træerne visse steder i haven.
Æbler og kogler bruges som dekoration
I oktober høstede jeg paradisæbler og pigeonæbler i haven. De blev plukket før de slap taget og faldt ned. På dette tidspunkt er de faste og lige knap modne, men har en flot rød farve. De er blevet opbevaret køligt. Nu er de smukkeste af dem taget frem og brugt som pynt til jernstativer formet som juletræer.
De fineste af nedfaldsfrugterne lægges ud i jernfade på stativ sammen med kogler fundet ved et sommerhus på Samsø. De er fyldt med frø og vil sammen med æblerne fungere som en buffet til fugle og mus. Så længe der er føde i naturen, kan jeg nok have buffeten for mig selv som pynt på en af terrasserne. Senere på måneden ligner det hele nok en gang hakkelse, og så ryger det på komposten.
Genbrug af blomster
Sommerkrukkerne er ribbet for genbrugeligt materiale. De hvide lyngplanter er skalperet og brugt som materialer i kranse. Det samme er den røde lyng, der passer så smukt sammen med frøkapslerne på almindelig benved. Den står farvestrålende i haven med de pink og orange frøkapsler.
Der er stadig farve tilbage på hortensiablomsterne, og sankthansurt og røllike står i fuldt flor i haven. De plukkes ind og bruges i farvestrålende kranse. Selv de lange ranker på amarant ”Dreadlocks” er farvestrålende og friske med de sjove aflange, pink blomster. Da de kom ind på spisebordet og vredet til kranse, faldt der tusindvis af frø ud, som jeg fejede sammen og gemte til næste års skærehave.
Kunstige træer formet af naturmaterialer
Langs stranden i Troense vokser der om sommeren mange forskellige planter, der om vinteren står med smukke stængler og frøstande. I skærehaven kan jeg finde tørre stængler fra karse, sommerasters og levkøj. Stænglerne er stive og forholdsvis bare, men i toppen af dem sidder frøstandene. Hvis man samler dem som en buket, binder den sammen, vender den på hovedet og stikker en pind op i midten af buketten, så ligner den et træ. Placeres træet i en patineret potte med mos i bunden, omdannes det til en smuk dekoration. Den vil nok være bedst at have stående indenfor, for lette materialer flyver væk, når blæsten suser gennem haven.
De fineste efeublade blev plukket og limet fast på et kræmmerhus af pap. Når man stikker en pind i kræmmerhuset og vender det på hovedet, omdannes det til et kunstigt grønt juletræ, der sammen med den mere visne udgave af kunstige træer kan danne en lille pyntelig skov til vindueskarmen eller udestuen.
Duftende kranse af krydderurter
Ægte laurbær og rosmarin er stedsegrønne buske, der bogstavelig talt vokser mig over hovedet i haven. De bliver over to meter høje, så jeg må beskære dem løbende. Vi har et lunere klima på Tåsinge, da vi ligger sydligt i landet, og samtidig er omgivet af vand. Det betyder, at sartere planter som rosmarin og ægte laurbær stortrives i vores have. Deres blade kan bruges i enkle kranse. Da jeg forleden sad foran brændeovnen og bandt kranse, duftede her dejligt af laurbærblade og rosmarin krydret med lidt gran.
Disse enkle kranse kan hænge indenfor og sprede sine dufte, men jeg vælger at hænge dem udenfor, hvor de er fine på de sortmalede træhuse.
Pynt i små potter
De største rødløg fra haven havde jeg gemt til julepynt. Piller man den yderste skal af løgene, kommer der den smukkeste, dybe bordeaux farve frem som endda skinner klart. Placeres løget på en bund af grønt mos fra græsplænen, som er fyldt i en patineret krukke, så kan det næsten ikke være mere julet. Løg tåler ikke frost, så potterne placeres i drivhuset, hvor det er nogenlunde frostfrit endnu. Er der udsigt til længerevarende hård frost, så henter jeg dem ind i stuen.
Juleroserne fra sidste års krukkepynt er begyndt at sætte knopper. Men de er ikke klar endnu, for deres naturlige blomstringstid er efter jul. Derfor har jeg været på torvet og købe blomstrende juleroser. Det samme gælder for hyacinter, man næsten ikke kan komme udenom, når det er jul.
Små planter af kristtorn med røde bær, hebe, lidt elwoodii grantræer, husløg, vindheks og små runde enebærbuske er købt til at pynte drivhuset op. Her er også pottet sarte rosa julestjerner ”Pearl” af typen ”Princettia”, der kan tåle at stå køligt og endda klare en smule frostgrader. Det erfarede jeg sidste år, da jeg glemte en kasse af dem udenfor i frostvejr.
En helt særlig julerose Helleborus orientalis ”Valeria” kan man købe mange steder nu, hvor de er drevet frem til at stå i blomst. Jeg har den i havens bede og plejer at betragte sorten som værende en påskeklokke på grund af den naturligt senere blomstringstid. Det betyder dog ikke, at denne forædlede udgave ikke kan bruges op til jul. Den kan godt tåle at stå ude i frostvejr. Den passer så smukt i struktur og farve til de grågrønne nåletræer i julens krukkearrangementer.
Kævler, rødder og stubbe i arrangementer
Når nåletræer og stedsegrønne buske står samlet i krukkearrangementer, så mangler der noget bund for at få det hele bundet sammen og gjort hyggeligt, som det skal være op til jul. Træ i alle naturlige afskygninger kan gøre underværker. Jeg samler derfor på sjove trærødder, dekorative stammer og kævler med og uden bark.
Grene med knudrede sidegrene og spændende struktur i barken benyttes som pyntetræ. Hyld er blandt andet et fremragende bud på en strukturel fin busk til formålet. Hyld vokser vildt inde i hønsegården og stikker sine lange sidegrene ud gennem hønsenettet, så busken trænger til den årlige beskæring.
Troldhassel og korkelm kunne være et alternativ, men dem ejer jeg ikke, og de kommer heller ikke til at bo i min have, så jeg må finde dekorative alternativer.
Havens stedsegrønne planter
Jeg vil ikke undvære duften af gran når det er jul. Det hører traditionen til, synes jeg. Men der er så meget andet grønt i haven, der kan supplere gran i kranse og dekorationer. Samtidig kan man foretage en beskæring af f.eks. den store taks, thuja, der trænger til endnu en opstamning samt småbladet kristtorn (Ilex crenata), som jeg bruger som erstatning for formklippet buksbom. Jeg har haft 3 Ilex crenatat stående i krukker på depotet og blot venter på at blive plantet ud i haven. De har skudt lange skud og trænger kraftigt til en beskæring, så de kan genvinde den rund form. Afklippet røg i kurven og kom med ind til spisebordet, som jeg havde omdannet til kranseværksted.
Her lå bunker af blød ene og kryptomeria købt og betalt på torvet i Svendborg, almindelig kristtorn som vokser vildt i hækken mod naboen og småbladet buksbom fra havens lave, formklippede hække.
Billige lanterner
Man kan købe sig fattig i lanterner. Jeg har flere smukke slags, som står tæt ved husets indgangspartier. Længere ude i haven må der også gerne tændes levende lys. De kan betragtes på afstand og skaber hyggeligt lys i haven. Jeg er for sparsommelig til at bruge designede lanterner til dette formål. I stedet går jeg på loftet og fisker de største syltetøjsglas frem, som kan rumme et bloklys uden at det blæses ud af vinden. Der fyldes stigrus eller perlesten fra gårdspladsen i bunden af glassene, så lyset kan stå fast, og lanternen har en vis tyngde, så de ikke vælter omkuld.
I år har jeg fået en ny legeplads at pynte op. Det er brændevæggen fra showhaven på CPHgarden, som er flyttet til vores have og fungerer som rumopdeler. Hullerne i brændevæggen er skabt af runde jernringe, der normalt bruges som runde højbede. Her har jeg placeret hjemmelavede syltetøjs-lanterner sammen med æbler og små trærødder.
