Genbrug og loppefund til haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der er næppe noget, der giver et havemiljø mere stemning og karakter end patinerede, gamle krukker eller brugsgenstande, der bærer en historie og synlige spor af mange års brug. Her kan der være meget guld af finde rundt omkring på loppemarkeder, i genbrugsbutikker og på nettet. Og når pengene skal strække længere, som de jo skal i disse tider, så er det bare med at komme ud og finde de gamle ting.

Jeg har det som at gå på skattejagt, når jeg roder rundt i skrammel og ting og sager for at finde gode loppefund til haven. Jeg bliver ekstra glad for det, jeg finder her, for det har fået skrammer og mærker, der giver patina og vidner om, at det er blevet brugt af mennesker. Men jeg er også blevet slemt skuffet et par gange. Jeg har købt en fin gammel vandkande i zink med hul i bunden, og en flot søgrøn skibslanterne, der viste sig at være læk.  Ting skal bruges og ikke blot være til pynt. Derfor skal de være i orden, når man køber dem med hjem, også selv om de er gamle og brugte.

Skrammel fylder op

Man kan nemt samle en masse skrammel sammen, fordi det er pænt, men viser sig ikke at være særlig anvendeligt. Ligesom dengang jeg på et loppemarked i New England i USA fandt en vejrhane påsat en propel og en mand med en hakke, der bliver sat i bevægelse, når vinden blæser og får propellen til at snurre. Jeg syntes den var så sjov og fin, at jeg måtte have den med hjem. Anden vigtig håndbagage måtte ofres, for den skulle jo ikke mases ned i en kuffert og blive ødelagt på vej over Atlanten. Nu står den og samler støv på loftet, for det viste sig, at den slet ikke passer ind i en dansk have og slet ikke i vores. Måske skal jeg selv sælge den på et loppemarked en dag sammen med de andre guldfund, der realistisk set nok aldrig kommer i brug.

Gamle belægninger

Den smukkeste belægning er gamle sten i granit, som er slidt runde i kanterne gennem mange årtiers trafik af folk til bens, på cykel, til hest, i bil og hvad ved jeg. For sådanne belægninger bærer på mange historier.  Jeg kan ikke lade være med at tænke på de store 300 år gamle bordursten, som vi brugte til showhaven. Hvem mon har betrådt dem? Hvad har de været vidne til, hvis de havde øjne og kunne berette?

Flere steder i haven har vi skaffet partier af gamle slidte chaussésten og brosten fra danske haver. Vi har fundet dem i Gul og Gratis, hvor de kunne hentes til rimelige penge. Et sted lå de i en bunke hos en håndværker, der skulle bortskaffe dem i forbindelse med et byggeri. Et andet sted pillede vi brosten op i indkørslen til et gammelt hus. Her ønskede beboerne nye store kørefliser i beton, for de gamle brosten bumpede, når man kørte hen over dem. De lå ujævnt og ville være et stort arbejde at omlægge. Nu er de belægning på en lille terrasse ved det gamle bindingsværkshus, hvor slidte brosten passer så fint ind.

Det er ikke kun ved gamle huse, at granitbelægninger er flotte. Jeg har designet haver til nyere huse, hvor gamle brosten og chaussésten indgår i belægninger på terrasser og i indkørsler. Det er natursten, og de er tidløse. Det er herregårdssten eller andre sten i cement ikke. Dem kan man næsten fastslå årstal for, hvornår de var populære som belægning.

For tiden hitter gamle cementfliser, som har synlige småsten i flisens overflade og er ret flotte især sammen med gamle chaussésten eller pigsten. Det er bare med at hugge til, når man er heldig at finde dem i opslag på nettet. Nogle gange er de gratis, hvis man selv piller dem op. De nye cementsten, man kan købe i byggemarkeder, får et blåligt og køligt udtryk, når de kommer ud i lyset, som ikke passer så godt ind i naturlige omgivelser, synes jeg.

Gamle mursten som belægning

Det er smukt med gamle mursten, der kan bruges som gulv i drivhuse eller på stier og terrasser i haven. Man skal blot være opmærksom på, om de er hårdtbrændte og kan tåle trafik, vand og frost. Vi fandt nogle smukke gule mursten med et fint farvespil, der var brugt som gulv i et nedlagt mejeri. Der var mange sten, og man kunne fiske de smukkeste fra og tage med hjem gratis. De var bare ikke hårdtbrændte, men kan godt tåle at ligge som gulv i drivhuset, selvom der bliver koldt. Det er kombinationen af frost og vand, der kan få dem til at krakelere.

Patinerede potter og krukker

Jeg blander gerne nyt og gammelt i krukkearrangementerne. Terrakottakrukker og krukker af flet blandes sammen med gamle trækar, zinkspande og baljer samt gruekedler i jern. Beholdere til planter, som er sat godt sammen, er en dekoration i sig selv. Selvfølgelig giver planterne prikken over i’et, men passer beholderne ikke sammen, kan det få arrangementet til at stikke helt af. Gamle beholdere i jern, zink, træ, kobber og hårdtbrændt ler passer altid godt sammen. Jeg er derfor altid på udkig efter dem, når jeg er på markeder og i genbrugsbutikker.

Udvælger jeg beholdere til brug som krukker, borer jeg huller i bunden på dem, så vandet kan løbe fra.

Små gamle lerpotter med drejede mønstre er efterhånden svære at få fat i. Før i tiden kunne man finde kassevis, som blev sat til salg ved gårde og gartnerier. Jeg havde øje for det dengang og har nu et fint lager, som gradvist bliver reduceret, når jeg taber lidt på gulvet, eller jeg forærer væk med planter i som værtindegaver. Jeg er stadig på udkig, men priserne på dem er steget, for de er i høj kurs.

Det fine ved gamle potter er årenes slitage, lidt skår samt mos og alger, der gør potternes overflade levende. Her op til jul er de fine med mos og hyacinter. Om sommeren gør det underværker med duftgeranier og pelargonier i gamle patinerede potter, der henfører én til de duftende victorianske drivhuse eller orangeriet ved Johannes Larsen museet i Kerteminde. 

Genbrugsmøbler

Jeg har mange gange lovet mig selv at tage et svejsekursus, det er bare aldrig blevet til noget. Jeg tænker på det hver gang de gamle jernmøbler og andet skrammel, som jeg har slæbt til huse, går fra hinanden eller knækker. Gamle jernmøbler er smukke, men man skal kigge sig godt for, når man køber dem. Det kan også blive til mange timer på værkstedet, når nye træsæder eller ryglæn skal tilpasses et gammelt jernstel. Hvis man ikke selv kan reparere på de gamle møbler og må frekventere en møbelsnedker eller smed, så er der ingen penge sparet ved det, hvis det er pengepungen, der betyder noget.

Jeg er nået til den erkendelse, at jeg prioriterer min tid og komforten højere end det smukke i gamle havemøbler. De skal kunne holde, og de skal ergonomisk passe til husstandens aldrende beboere.

Alligevel har jeg købt nye møbler i genbrugstræ. Hos en mand på Venø købte jeg to hjemmelavede adirondack stole af kasserede terrassebrædder og resttræ fra møbelindustrien. Det er en rar tanke, at man kan fremstille fede havemøbler af træ, der ellers ville blive til brændsel.

Det giver også mening at købe havemøbler af gamle vintønder som stod til at blive kasseret. De er tilmed produceret i et socialøkonomisk fairtrade-projekt i Sydafrika, som medvirker til at hæve levestandarden blandt fattige i de såkaldte townships.

Nyttige remedier med patina

Når noget er nyttigt, smukt og samtidig holdbart, så er det med at slå til, når man støder på det på f.eks. loppemarkeder.

Når folk flytter fra hus til lejlighed, står de tilbage med et skur fyldt med haveredskaber. De er svære at afsætte, og så sælges de på nettet eller leveres til det lokale loppemarked. Jeg har endda set intakte haveredskaber smidt i containere på genbrugsstationen. Hvis jeg måtte, var jeg kravlet derned og fisket dem op. Jeg har flyttet nogle gange i mit voksne liv, og her blev huset overtaget med haveredskaber. Efterhånden har jeg mange deponeret, for de tilhører den ældre klasse, hvor træet er begyndt at mørne. Bruges de i haven, vil de hurtigt knække. Hvis jeg var snild til træskærerarbejde, havde jeg udskiftet skafter og håndtag på redskaberne. I dag smider mange dem ud, hvis træet knækker. Det nænner jeg ikke, så jeg må også have fundet et træskærerkursus.

Jeg kan ikke stå for gamle trådkurve. Jeg har et par store af jern, som jeg bruger som beholder til optændingsbrænde ved bålstedet i haven. Små flettede jernkurve kan man af og til finde på loppemarkeder. Jeg var så heldig at finde en rigtig gammel en med træhåndtag. Der produceres i dag efterligninger, der også er ret fine. Men finder man den originale, gamle trådkurv, så er det et fund.

Jeg vil også kalde det et fund, da jeg fandt en grøn plastickurv med en hjemmeflikket hank af plasticomviklet ståltråd. Kurven er fin, og den rummer en historie om et menneske, der har brugt den flittigt og været så glad for den, at vedkommende har repareret den med hvad man nu har ved hånden. Jeg bruger nu kurven som beholder til en mynteplante, men den er også fin med Mexikansk bakkestjerne.

Der findes mange grimme regnvandsbeholdere. De gemmes ofte væk bag husene, for ingen gider f.eks. at kigge på en hvid stor plasticbeholder, der kan rumme 1000 liter regnvand, og som er hævet op på en stak europaller. Sådan en ejede jeg engang. Den var superpraktisk, men en skændsel for min fine have. Selvom jeg viklede den ind i pileflet, kunne jeg aldrig camouflere den tilstrækkeligt til, at jeg blev rigtig tilfreds med den.

I dag har jeg en mindre regnvandsbeholder lavet af en gammel vintønde, hvori vi har monteret en taphane og derefter hævet op på en jernfod tilpasset tøndens mål og lavet af en lokal smed. Vi har stråtag på hovedhuset, så en vintønde passer fint i størrelsen til opsamling af regnvand fra vores udhus.  

Fine gamle æblekasser

Mit tidligere hjem var en gammel frugtplantage med tilhørende frugtlager. Her stod gamle trækasser stablet fra gulv til loft beregnet til opbevaring af æbler. På siden er der et stempel med et bogstav og et tal, der viser hvilken frugtplantage kassen tilhører.

Jeg har taget et lille lager med mig til Troense. Æblekasserne fylder mig med gode minder og samtidig er de praktiske at bruge til opbevaring af georgineknolde og frugt gennem vinteren. Trækasser sikrer at der kommer luft til knolde og frugt, og så kan de stables.

De er også meget dekorative, når de fyldes med potter med planter, som jeg sælger under Åben Have.

Krukker og henkogningsglas som vaser

Man behøver ikke at købe sig fattig i vaser og krukker til buketter. Jeg synes at gamle syltekrukker og henkogningsglas er mindst lige så fine til at præsentere en smuk buket fra haven og naturen. Der er noget uhøjtideligt i at bruge dem, især når buketterne har et naturligt udtryk. De bruges også som lanterner, og kan omvikles med kraftig ståltråd, så de kan hænges op i træerne på en lun sommeraften. Gamle henkogningsglas har nemlig en lille kant foroven til fastgørelse af ophæng.

Jeg bruger også gamle kander som vaser. Derfor retter jeg altid min opmærksomhed efter velegnede beholdere, når jeg går på loppemarked. Sidst jeg var afsted, søgte jeg efter flere sjove kaffekopper som jeg bruger som ophæng med fedt og frø til fuglene.

Forleden fandt jeg to brune syltekrukker ved en vejbod til en beskeden 50’er. Den ene er stor og vil blive brugt som vase. Den anden er mindre, og der er boret et hul i bunden på den. Det fortæller også en historie om en person, som har set skønheden i at bruge krukken som beholder til potteplanter. Eller også har hun haft alt for mange syltekrukker til brug i køkkenet, så hun har omdannet nogle af dem til plantebeholdere. Jeg har nu plantet syltekrukken til med et lille grantræ med en bund af mos. Mere velvalgt beholder kan man næsten ikke finde her op til jul.