Vinterhaven med farve og struktur

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det er om vinteren, at man kan se, om havens design og beplantning fungerer. En have skal være smuk hele året, og det er ikke kun blomster og løv, der gør haven fin. Der er mange måder at fremhæve såvel farver som former i en have om vinteren. Den klassiske formgiver er selvfølgelig hække. Bøgehækkene står med gyldenbrune farver og rammer havens rum ind. De stedsegrønne liguster-, taks-, og buksbomhække tilfører en grøn, formgivende streg. Det er ret sjovt at tænke disse hækforløb ind, når jeg designer haver.

Der er dog mange andre formgivere til vinterhaven, som gør den interessant at bevæge sig ud i midt på vinteren.

Stedsegrønne buske

De mest markante formgivere er stedsegrønne buske. Spredt rundt i bedene i min egen have har jeg plantet kugleformede buksbom, småbladet kristtorn og taks. De har forskellige størrelser – fra en diameter på 30 cm til de største på 75 cm. Jeg får øje på, at nogle er beskåret skævt. Andre trænger til at få rettet toppen ind. Småbladet kristtorn og taks skyder nemlig hurtigt med kviste i toppen af busken, og så ser de ret pjuskede ud. Et par buksbom er angrebet af svampesygdom, men der står et par småbladet kristtorn på lager, som kan tage pladsen, hvis det bliver nødvendigt.

Kirsebærlaurbær er blevet opstammet for at gøre dem lettere i udtrykket, og så der kan plantes under dem. De trænger også til en beskæring, så de holder formen. Jeg må væbne mig med tålmodighed, for de tåler ikke beskæring før udsigten til hård frost er ovre.

Anderledes er det med den høje thuja ”Smaragd”, der tårner op ovre ved udhuset. Thuja kan blive meget høj og bred. Jeg ser dem ofte i folks forhaver, hvor de er blevet for store, og hvor de tager alt lyset. Mange gange kan man undgå at fælde disse majestæter ved at opstamme dem. Jeg tog endnu en grenkrans på min egen thuja, for jeg manglede grønt til juledekorationerne. Den blev kun smukkere og mere harmonisk af det.

I krukkearrangementerne har jeg også plantet stedsegrønne planter. Flere af dem har år på bagen, og kunne godt trænge til at blive plantet ud i haven. Jeg leder efter en plads til vintersnebolle (Viburnum ”Tinus”). Så retter jeg mit blik mod de grønne former i haven og får øje på områder, der kunne trænge til lidt farve.

Af andre stedsegrønne buske i haven kan jeg nævne ægte laurbær, salvie og rosmarin der danner et grønt rum ved terrassen ud for køkkenet. Her står også lavendel, der beholder sine grå blade hele vinteren. Den er plantet langs det sorte hegn som derved bliver mindre markant. 

Stedsegrønne stauder

Jeg bryder mig ikke om brun jord i bedene. Et tæppe af visne blade gør underværker, men det gør også stedsegrønne stauder, der giver en grøn frodighed her midt på vinteren. Stedsegrønne stauder plantes jævnt spredt i alle bedene. Heldigvis er der rigtig mange sorter at vælge imellem. Der er vortemælk med melerede blade i hvidt og grønt. Der er dem med stribede blade i rødt og limegrønt. Der er de grågrønne og de helt mørkegrønne, der er så fine langs med den væltede træstamme i skovbedet. Alle vortemælk i haven er ved at danne anlæg til blomsterknopper, der springer ud i det tidlige forår.

Påskeklokker findes med mange forskellige bladstrukturer. Nogle er spidse og aflange, andre er mere afrundede. Nogle har mønstre på bladene, hvor andre er glinsende grønne. Hos de tidligst blomstrende ser man allerede nu knopper skyde frem. Når vi når til februar, blomstrer mange af dem samtidig med erantis og vintergækker. Og så får haven pludselig nuancer af gult, hvidt, rosa, lilla og bordeaux.

Løvehale har duggrønne blade her i december. Sidst på vinteren ser de ikke så pæne ud længere, og så klippes de ned. De er kompakte og dækker smukt jorden, beskytter den mod frost og holder på fugten og varmen, når der til foråret kommer barfrost.

Alunrod står smukt hele sæsonen med løv i alverdens farver og former. De danner kompakte, fremtrædende tuer, dog ikke de rødbladede hos f.eks. sorten ”Palace Purple”, der forsvinder lidt, når lyset er svagt på årets korteste dage. Men så stikker mosbregner og engelsød deres lysegrønne blade op og skaber en frodig og let kontrast. Sådan kan man lege med kontrasten mellem lyst og mørkt løv og mellem let og tungt løv. Det får man øje på, når det er vinter.

Af andre stedsegrønne stauder i haven kan bl.a. nævnes kæmpe-stenbræk, alpevioler, romersk kamille, fingerbøl, nelliker, nogle sorter af bispehue og storkenæb, japansk skilla, lammeøre, kortlæbe, biskophat, hornviol og kongelys. Jeg er vild med dem alle.

Stedsegrønne græsser

Hvis ikke her lå sne, ville græsplænen være den grønneste og mest frodige flade i haven. Den er svær at undvære, synes jeg. Flere og flere vælger at erstatte græsplæne med fliser, grus og bede. Det er nu også ret fint i passende omgivelser. Hvis ikke bedene her fyldes med formgivende og grønne planter, ville de være triste at se på om vinteren.  Jeg har designet mange gårdhaver med smukke belægninger, der i sig selv giver farve og flotte mønstre til haverummet. De første planter jeg vælger til disse haver, er plante-markører, dvs. planter der giver farve, form og struktur til haverummet og helt klart med øje for vinterhaven.

Prydgræsser bruges meget til moderne haver og naturinspirerede haver. De er smukke både som visne vinterstandere, men også med stedsegrønne græsser, der tilfører lethed. Man kan f.eks. tilplante et bed alene med blåaks eller hjertegræs, som så vil give en ensartet grøn flade, der fint kan træde i stedet for en græsplæne.

Nogle stedsegrønne græsser klarer endda rodtryk fra store træer, og kan derfor plantes for foden af deres stammer. Her bruger jeg ofte japansk star såsom Carex ”Ice dance”, Skovfrytle – Luzula sylvatica eller Japansk skovgræs – Hakonecloa macra ”Aureola”.

I kant af bedene I min have vokser Bjørnegræs – Festuca Glauca ”Elijah Blue”. Den giver et blågrønt pift til bedet når den er plantet i kanten af den ”tungere” småbladet kristtorn formet som en kugle.

Af andre stedsegønne græsser i haven kan nævnes Mosebunke – Deschampsia cepilosa ”Goldtau”, Star – Carex Pilosa ”Copenhagen select”, Pampasgræs – Cortaderia selloana ”Pumila”, Blåaks – Sesleria ”Nitida”, ”Greenlee” og ”Autumnalis”.  

Nogle er bedst i krukker, andre er fine i havens bede. Det får man øje på, når det er vinter.

Smukke frøstande

Det kønneste i haven om vinteren er frøstande fra stauder og prydgræsser. Man skulle mene, at de bare er noget vissent kvas, der er lige til at smide på komposten. Hvis man går en tur rundt i sin have og fokuserer sit blik mod forskelligheden i frøstandene, så vil man møde de spirformede hos anisisop, spydverbena, staudesalvie, havebetonie, virginsk ærenpris og torskemund. De står smukt sammen de skærmformede frøstande hos sankthansurt, kvan og hortensia. Små kugler viser sig hos staudeprydløg, høstanemoner og kvæsurt, og prydgræsserne står med vifteformede aks. De høje karteboller og purpursolhat har så markante ovale kugler, at man straks får øje på dem.  Man skal sænke blikket mod jorden for at se de nougatbrune blade hos bregner, der især er så fine når de fanger rimfrosten på en kold vintermorgen. På lange stængler sidder runde kugler hos løvehale, så derfor er den plantet foran det sorte træhus, så man rigtig kan få øje på dem.

Jeg vil heller ikke være foruden alle de gyldne nuancer, man ser i stængler og strå. Nogle er kitfarvede, andre mørkebrune, og ellers er der en variation over gult, brunt og rødt.

Det er også godt at tænke på, at der inde i alle disse herligheder bor insekter, der gemmer sig til det bliver lunt i foråret. Så kommer de frem og er en væsentlig fødekilde for fuglene.

Bedenes former træder tydeligt frem

Lige før frosten bed sig fast i Danmark, gik jeg bedene efter for ukrudt, og samtidig blev kanterne rettet af. Jeg gik nemlig med den bagtanke, at det vil se flot ud, når rimfrosten lægger sig på plæne og planter, og giver et skarpt skær over haven. Så træder bedenes strukturer tydeligt frem. Så kan jeg bedre vurdere, om haven trænger til et løft. Jeg har netop fået øje på et bed, der godt kunne tåle en udvidelse. Det er jo det jeg leder efter, for der mangler plads i haven til flere eksperimenter.

Jeg har på mit plantedepot nye sorter af græsser og stauder, jeg skal finde plads til. Der står et kinesertræ og venter bare på, at det flytter ud i haven.

Når der ændres på strukturen i haven ved at bede udvides eller indskrænkes, så forskyder man også balancen mellem bedenes beplantning. Nogle steder skal der plantes i højden, andre steder skal der fældes, opstammes eller beskæres.

Dette får man øje på, når det er vinter.   

Træer som markører

Træerne i haven er dem, der skaber perspektiv, loft, tyngde og blikfang. De er havens markører, og hvorfor så ikke vælge dem med de smukkeste stammer og grenstrukturer. Når det er sommer, og haven står i fuldt flor, kan man ikke se haven for bare blomster og blade. Om vinteren ser man de fine mønstre og farver på stammer samt lav og mosser på grene og kviste. Man opdager, at nu er der sørme endnu en mistelten på vej i et æbletræ. Ja der er faktisk mange på vej, som skal fjernes, inden de tager helt over.

I spidslønnen har en fugl været i gang med at bygge rede. I æbletræet er honningrosen gået helt amok, og dækker efterhånden hele kronen. Det får man også øje på, når det er vinter.

Haven er mindst lige så interessant at gå på opdagelse i om vinteren som i resten af sæsonen. Man får øje på noget andet, og sætter pris på de fine detaljer, der træder frem, når blomsterne er visnet, og bladene ligger på jorden og fungerer som et dekorativt vinterdække.