Strandhaven ved Nordenhuse

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

En af de haver, jeg har designet, vender jeg tilbage til flere gange i løbet af året. For her vil jeg følge årets gang i de planter, der er sat lige her, hvor havet møder landskabet, der består af skov og engdrag. Jeg vil se, om sammenhængen mellem det vilde og det kultiverede fletter sig naturligt ind i hinanden, om det er forår, sommer, efterår eller vinter.

Det er netop det, der gjorde, at Anja og Martin Sohne valgte at købe det gamle hus lige her mellem hav, skov og engdrag.  ”Fra første blik var det beliggenheden og at man kunne mærke naturen så intens omkring stedet. Her er det hele på denne skønne plet – skoven, vandet, stranden og engen omkring. Vi ledte også efter noget gammelt, som vi kunne sætte vores præg på. Vi trives nemlig ikke så godt i nye huse i nybyggerkvarterer” – fortæller Anja Sohne.

Husets stil og materialevalg

Det viste sig, at hele huset var faldefærdigt og skulle genopbygges, så der ventede et stort arbejde forude. Det var vigtigt for Anja og Martin at bevare husets sjæl, så derfor blev det ikke bare jævnet med jorden med en bulldozer, men blev pillet ned i etaper og bygget nænsomt op igen. De gjorte meget ud af at føre huset tilbage til det oprindelige udtryk, for det havde været bygget en del om gennem årene.

Anja og Martin var konsekvente i at bygge bæredygtigt. Huset skulle kunne ånde, og der blev kun anvendt originale materialer, hvor plastic var bandlyst. Væggene består f.eks. af lerpuds malet med lermaling, for det giver det bedste indeklima.  

Udvendige mure består af mursten, som Anja hev ind i en cementblander for at få dem rumlede, så de ikke var så skarpe i udtrykket. Det tog tid, for huset er stort, og hun kunne kun have 7 sten ad gangen i cementblanderen. De blev farvesorteret og stablet, så murerne kunne udvælge og mikse dem til et smukt murværk i tavlene mellem gammelt bindingsværk. Bindingsværket er af egetræ malet med trætjære iblandet oxydsort for at få en dæmpet, varm sort farve, der passer smukt ind i naturen omkring grunden.  

Ikke alene var der øje for kvalitet i materialevalget til huset, håndværkere var også nøje udvalgte, så de kunne følge Anja og Martins klare ideer om husets æstetiske udtryk. Der blev muret uden muresnor. Det blev udført på øjemål efter topremmen i bindingsværket, der i øvrigt er original. Huset er således lidt skævt og harmonisk, som huse oprindeligt er med 300 år på bagen.

Jeg anser huset som topmoderne. Anja betegner det som en nyfortolkning af bindingsværkshuse. Når jeg fremhæver huset i denne artikel, er det fordi det falder så smukt ind i omgivelserne og lagde en retning for havens stil. For husets arkitektur, den omkringliggende natur og havens design skal hænge harmonisk sammen.  

Haven før og nu

Før var haven et mix af forskellige planter, hvor de fleste var haveroser, buske og stauder i alle regnbuens farver. Her var bl.a. lyserøde Fairy roser, syriske roser, duftende liljer og et væld af farvestrålende stauder. Haven stak lidt af i udtryk i forhold til Anja og Martins smag, for den passede ikke ind i de naturlige omgivelser med skov, eng, strand og havet som nabo. Og så var den svær at holde.

”Jeg er ikke havemenneske, og har ikke forstand på have. Den gamle have var svær og uoverskuelig at passe for en som mig. Jeg har altid drømt om en have, der passer sig selv, selvom jeg godt ved, at det kan en have ikke. Da jeg var barn, læste jeg bogen ”The secret garden” af Frances Hodgson Burnett, der vakte en følelse hos mig om, at man træder ind i en verden, som hænger sammen. Jeg har siden drømt om at leve sådan et sted, og den fornemmelse har jeg nu her i Nordenhuse. Jeg har tidligere forsøgt at realisere denne drøm, men endte med at gøre som mange andre, nemlig at købe planter, som jeg syntes var flotte uden at have en fornemmelse for, hvilken helhed de skulle indgå i. Så blev det rodet, og nogle gik ud, for jeg vidste ikke, hvordan de skulle passes. Drømmen var der dog stadig, men ikke evnerne og viden om planter, der kunne få det hele til at hænge sammen og skabe dette ”Secret garden element” – fortæller Anja.

Hus og have hænger sammen i dag

Det var ikke en ”pladderromantisk” drøm af en have som i ”The secret garden”, Anja drømte om, men en mere vild og alligevel tæmmet have, der kunne fuldende deres forestilling om sammenhæng mellem arkitekturen, naturen og den etablerede have.

De søgte et anderledes havedesign og plantevalg, som vil matche deres nyfortolkning af en bondehushave. Den skal være topmoderne, som bindingsværkshuset er blevet. ”Haven er lige så vigtig som huset, for den giver en helhedsoplevelse. Det giver en ro i sindet, når det hele hænger sammen. Jeg synes, at vi har fået ekstra albuerum. Vi bruger haven hele året rundt og den føles som en forlængelse af huset. Når man kigger på den indefra, hænger lys, farver og former sammen med husets stil. Farverne og strukturen i planterne hænger sammen med verden udenfor. Man bombarderes sansemæssigt, for haven er levende hele året. Den er aldrig brun og grim og mørk, men stritter, stråler og er levende” siger Anja.

Anja var tidligere påvirket af den mørke tid, hvor der var brunt, surt og pløret udenfor i vintermånederne. Men nu har hun fået den 5. årstid, som hun kalder den, hvor hun ikke i samme grad er påvirket af manglende lys. Der er masser af farver, former og strukturer lige uden for vinduerne, og de træder tydeligt frem med havet og himlen som baggrund.  

Havens design

Jeg fik til opgave at bringe arkitektur, natur og have sammen. Inden jeg lagde mig fast på design og plantevalg havde Anja og jeg mange samtaler, imens vi gik rundt i den gamle have og talte om smag, stil, drømme og praktisk formåen udi havearbejdet.

Designet tager udgangspunkt i farver og teksturer fra den omkringliggende natur i valg af planter og materialer. Anja og Martin havde med sikker stil ramt plet med husets arkitektur, der falder naturligt ind i strandkanten, med skoven i ryggen og engdrag på begge sider af huset. Så jeg havde noget at leve op til.

Mit plantevalg er rustikt med nuancer i gråblåt og hvidt som havet, strågult som sandet, støvet grønt som siv og planter på strandengen samt purpur og turkisblåt som himlen over havet, når solen går ned. Bedene er store og opdeles af stier af sokkelsten fra gamle bindingsværkshuse, for i strandkanten er der store og små sten. Der er brugt drivtømmer og trærødder som dekorationer på terrasserne. Det har Anja fundet under sine gåture i skoven og ved vandet.

Der er plantet havtorn og strandkål, der naturligt vokser ved havet. Her er dværgpil og bjergfyr, som fint klarer at vokse tæt på kysten. Her vokser robuste prydgræsser såsom elefantgræs, bjørnegræs, blåaks, sølvaks og alpeenghavre, der har former og bevægelser, som minder om græsserne på strandengen. Kobjælde, smalbladet klokke, røllike, krybende timian, knoldet mjødurt, bynke, engelsk græs, kongelys og knopurt vokser naturligt her. Der er tilført robuste stauder, der i farve og tekstur matcher de andre, og som giver oplevelser året rundt. Især vil jeg fremhæve vortemælk – Euphorbia characias ”Blue Wonder” og Euphorbia characias ”Silver Edge”, der er stedsegrønne og har den smukkeste lime eller cremehvide blomsterstand i det tidlige forår. De klarer at vokse i et miljø med havgus og vind. Det vigtigste for planternes overlevelser her er, at der er et godt dræn i jordbunden.   

De øvrige haverum

Der er etableret gårdhave mod sydvest, hvor der er en vinkel på huset. Her er der læ og sol. Der er anlagt bede fyldt med flerårige krydderurter iblandet insektvenlige stauder, der passer smukt ind. Alt er spiseligt, for familien holder meget af at lave mad og er rigtig gode til det.

På husets nordside er der anlagt små terrasser med adgang til fra værelserne, hvis vinduespartier består af dobbeltdøre. Terrasserne er omgivet af bede med bladplanter såsom bregner, hosta, kærmindesøster og hortensia. Det er herfra man kan sidde på en hed sommerdag i svalende skygge og kigge ned over den endnu ikke anlagte have med eng og skov i baggrunden.

Dyrelivet i haven

Rundt om huset, hvor haven er færdiganlagt med strandhave, gårdhave og skyggehave, er der et leben af sommerfugle, bier og insekter. Man kan bruge timer på at studere alle de forskellige vilde bier, biller, sommerfugle, guldsmede og andre uidentificerbare insekter. Før var de der ikke, nu er de flyttet ind i hobetal. De sidder i blomsterne og suger nektar, og de sidder på stenene og varmer sig i solen.

Når man går længere ned på grunden, der endnu står som bar græsplæne, er der ikke tilnærmelsesvis så mange insekter og fugleliv. Et af de kriterier der blev sat op for næste etape af havedesignet, er, at der skal være masser af føde, skjule- og levesteder for dyr, insekter og fugle.

Haven skal bruges

De allerede anlagte haverum har ændret familiens brug af haven. ”Om sommeren er vi ude hele tiden. Der står de store dobbeltdøre åbne, og det føles som om ude og inde smelter sammen. Om vinteren er vi ude hver dag. Havemøblerne er bevidst ikke fjernet, for det er hyggeligt at sætte sig ud, når det er tørvejr og få en kop varm te eller kaffe.  Vi ligger af og til med et tæppe omkring i de store vejrbestandige liggestole. Bedene er anlagt tæt på husets vinduer og døre, så vi kan sidde inde og kigge ud. Beplantningen er ligesom et billede, hvor bedenes planter er forgrund og havet og skoven er baggrund. Farverne skifter hele tiden efter lyset, årstiden og vejret. Når solen går ned, er det purpurfarver, der trænger frem. Når solen står op i øst, stråler himlen orange og trækker de grønne farver frem i planterne. Det er næsten magisk i skumringen, hvor konturerne i planterne fremhæves. Når det blæser lidt, er der bevægelse i græsserne selvom vi ligger godt i læ af skoven. Når solen brager frem midt på dagen, træder detaljerne frem i blomster, blade og insekter, der sværmer over det hele som en levende sky. Der sidder altid insekter på de store sten og soler sig” – fremhæver Anja.

Da de nye haverum var på tegnebrættet, troede Anja, at man mest ville opholde sig i gårdhaven mod sydvest, for det ville nok blæse og være koldt mod vandet. Men haven mod vandet bliver brugt lige så meget. På terrassen ved indgangen til grunden er der lunt i foråret. Dette område mangler også at få færdiggjort en plan over beplantningen i bede. Her har stået skurvogne og materialer til byggeriet, men nu er der ryddet op, og så kan området indgå i næste etapes design og anlæg.

”Jeg har ikke brug for græsplæne overhovedet. Græsplæner er megairriterende, for de skal slås.  Jeg har tænkt meget over, hvor lidt vi egentlig har brugt græsplænen. Den har bare været irriterende. De få gange vi har spillet kongespil kan tælles på en hånd. Resten af haveanlægget må gerne fyldes med planter. Vi drømmer om gangstier i træ og sten, flere oaser med små hyggelige terrasser omgivet af store naturbede, hvor man kan slå sig ned og nyde farver, dufte og insekter” – bemærker Anja.

Her skal også være plads til en køkkenhave og et drivhus bygget af gamle vinduer. De er allerede fundet, og nogle af dem har smukke blyindfattede ruder i dæmpede farver.

Midt i dette haverum er nu det flotteste tørrestativ, jeg nogensinde har set. Det er lavet af gamle egetræsstolper beregnet til skibsskrog. Det skal måske blive stående, ellers flyttes det et andet sted hen, hvor det passer naturligt ind, og samtidig indgår som et lille kunstværk.   

”Det der påvirker mit humør, er det sanselige, former, farver og dufte. Det gør mig glad, giver mening og øger ens livskvalitet” – siger Anja med et drømmende udtryk i øjnene.

Vedligehold af haven

Førhen føltes det som en pestilens at gå i haven. Martin har nok oplevet den største forandring. Han hældte mest til at lægge beton eller asfalt over det hele, hvis han fik lov. Han gad ikke haven og arbejdet med den. Nu oplever han glæden ved den, ved blomstring, insektliv, den 5. årstid, albuerum… Det er en ny måde at have have på. Det er ikke surt længere at gå i haven.

”Vi har stadig meget at lære ift. plantekendskab, så vi ikke begår kæmpefejl. Jeg har brugt mine plantelister fra Helle flittigt, men har også formået at flyttet rundt på ukrudt, som jeg troede var stauder – fik vi at vide af vores nabo”.

Det er umuligt at sige, hvor meget tid Anja og Martin bruger til havens vedligehold. ”Vi er derude hele tiden, og tager løbende det, vi får øje på. Det betragter vi ikke som havearbejde, men mere at leve i og med vores have. Det er ikke en sur pligt længere. I forhold til tidligere bruger vi nu en brøkdel af den tid vi brugte før på regulært havearbejde” – siger Anja.

I starten var der vildt mange tidsler i de nyanlagte bede. Der var kørt noget jord på, som var fyldt med tidselrødder og tidselfrø, der spirede og skød op alle vegne. ”Jeg fjernede tusindvis i foråret og sled et tidseljern op. Nu er de stort set væk. Jeg kom også til at grave tidselkugler op ved et uheld. De blev så genplantet senere” – fortæller Anja.

Alle de etablerede bede er nu nemme at passe, for jorden er lukket til. En vigtig del af bedenes design er at placere planterne ved siden af hinanden i et system, hvor de giver plads hhv., dækker for hinanden, og så de sammen giver en harmonisk helhed. Det skabes primært ud fra planternes bladstrukturer, men også under hensynet til en jævn fordeling af blomstring i hele bedet hen over sæsonen. Prydgræsser dækker f.eks. ikke meget for jorden, men så er der plantet stauder eller buske ved siden af med større blade, der lukker af. Krybende vækster såsom timian, bakkenellike og blåkant dækker kanten af bedene, og de breder sig dekorativt ud over stenbelægningerne, så overgang mellem bed, stier og terrasser bliver organisk.

Valg af belægninger

Anja er ualmindelig dygtig til at finde materialer til hus og udendørsarealer og sætte dem sammen på spændende måder. Almindelige udendørsbelægninger har ikke den rigtige historie, mener Anja. Hun brugte meget tid på at undersøge, hvilke materialer man arbejdede med i 1777, hvor huset er fra.

Stenene i gårdhaven er natur sten, nærmere bestemt Gotlandsk klinthagen, der er et hvidt marmor med meget lav vandabsorbering, så den kan klare det danske klima. I Danmark var det i 1700-tallet kun de rige, der havde råd til denne kostbare sten. Pigsten var derimod hver mands eje og var en klassisk bondebelægning. Den er lagt omkring husets sokkel for at tage vandtryk fra stråtaget. Gamle, slidte brosten danner kant og sti omkring bede tæt på huset, i gårdhaven og skyggehaven. Brosten er også brugt i indkørslen og som sti omkring huset. Det er en utraditionel og anderledes kombination af hvidt marmor og brosten. To stilarter mødes, men passer smukt sammen, selvom det egentlig stritter i hver sin retning.

Det er præcis denne fornemmelse for detaljer og helhed, som Anja og Martin mestrer til fulde.