(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Blomster er smukke. Nogle er så dragende, at man næsten får lyst til at sætte tænderne i dem eller pynte kager og desserter med dem. Det er dog ikke alle blomster, der er velegnede til det. Nogle skal helst blot stå i havens bede og pynte, for de er giftige.

Mange almindelige planter i haven er giftige. Få af dem er så giftige, at man kan dø af at spise dem – selv i mindre doser. Nogle får man lidt ondt i maven af, hvor andre ikke umiddelbart kan mærkes som f.eks. maveonde, men har en dårlig påvirkning af kroppens organer og modstandskraft.

De fleste giftige planter smager heller ikke godt, så det er heldigvis ikke så ofte, at folk bliver meget syge af at spise dem. Der skal normalt spises rigtig mange blomster eller bær af de fleste giftige haveplanter, før det har en mærkbar skadelig virkning.

Bjørneklo er en meget giftig plante som vokser ude i naturen. Den betragtes som invasiv, og dukker den op i haverne, anbefales det, at man bekæmper den. Den er både giftig ved berøring af plantesaft og i særdeleshed, at få det i munden.

Ny trend med blomster som pynt på kager

Jeg har set folk pynte desserter med juleroser her op til jul, og jeg har selv pyntet en christmas-cake med kristtorn, der dog ikke er så giftig, at man kan dø af den. Det er ikke smart at bruge giftige blomster på mad, for når man bruger blomster som pynt på f.eks. kager, så signalerer man, at de kan spises. Alle ved, at spiselige blomster er et hit og de bruges flittigt i madlavningen, fordi de pynter og smager skønt. Før nytårsaften kunne man i mange supermarkeder købe bakker med spiselige blomster.

Det var ikke så smart at pynte julekagen med kristtorn, for planten er giftig. Der sker dog ikke noget ved, at bruge kristtorn som pynt, men man skal bare ikke spise den.

I sommerperioden har jeg selv imponeret gæster med salater lavet udelukkende med spiselige blomster, der smager sødt, stærkt, krydret eller som mild salat. Jeg ville have det skidt med at gæsterne gik herfra med ondt i maven, så jeg var 100 % sikker på at de kunne spises. Er man det mindste i tvivl, kan man tjekke Fødevarestyrelsens liste over spiselige og ikke-spiselige planter.

Salat med spiselige blomster såsom tallerkensmækker, hornviol og katost

Planter med giftige bær

Det er ikke kun blomsterne i haven, som frister. Der findes mange buske i haven med farverige bær, der minder om de almindelige bærbuske såsom solbær, ribs og stikkelsbær. Vi sender børnene ned i bærhaven for at spise løs af de sunde bær, men nærmer de sig en liguster- eller takshæk, hvis bær ligner blåbær, så blinker alarmlygterne, for de er giftige. Heldigvis er det sådan, at børn kun sjældent spiser nok af de giftige bær til at de bliver alvorligt syge af dem. For de smager ikke ret godt.

Her er nogle eksempler på planter med giftige bær:

Pebertræ/busk

Pebertræ er nærmere en peberbusk der bliver ca. 1 meter høj. Jeg købte den sidste forår, og den blomstrede så smukt med lilla, duftende blomster. Senere satte den røde bær. I Danmark kan man finde den i naturen, hvor der er en muldrig skovbund. Da den vokser langsomt, dyrkes den også som haveplante. De røde bær ser ret fristende ud, men de er meget giftige. Faktisk er både blade, blomster og bær giftige. Spiser man blot en lille håndfuld bær, vil det tage livet af en voksen person. Men bærrene smager stærkt og grimt, så der er nok ikke mange bær, der når længere end til en let berøring af tungen, for så at blive spyttet ud.

Jeg har lige anskaffet mig et pebertræ, der har smukke lilla blomster i foråret og senere røde bær. Hele planten er giftig

Dansk og italiensk ingefær

Dansk og italiensk ingefær må aldrig forveksles med den spiselige asiatiske ingefær, selvom de begge kaldes ingefær.  Dansk og italiensk ingefær er en ca. 50 cm høj staude med grønne eller plettede blade og en lang stængel med orangerøde bær på toppen. Man finder især Dansk ingefær som vild plante i Danmark, men begge sorter findes også ofte i haverne. Det er en ret dekorativ plante. Hele planten er giftig, men især de orangerøde bær er farlige. Hvert bær har et frø i midten, som er meget giftigt, ja faktisk dødeligt, hvis man spiser nok af dem. Fuglene kan underligt nok godt tåle dem uden at de tager skade.

Dansk og italiensk ingefær vokser i mange gamle haver. De findes også ude i naturen. Især er frøene inde i bærrene meget giftige.

Snebær

Snebær er en busk med hvide bær, som breder sig i mange ældre haver. De kan med tiden blive uigennemtrængelige krat, som er svære at udrydde på grund af rødderne, som breder sig med udløbere under jorden. Snebær fås i handlen med lyserøde bær, der er vældig dekorative både som prydbusk i haven og som bær-grene i buketter og kranse.

Mange har den opfattelse, at snebær er meget giftige, og at de skal fjernes i haver, hvor der er børn. Bærrene er let giftige for mennesker og kan give opkastning, mavesmerter og diarré. De er ikke umiddelbart dødelige.

Hvem har ikke stiftet bekendtskab med snebær, der breder sig i krat og skel og i mange haver. Bærrene er let giftige og kan give opkastning, mavesmerter og diarré.

Kaprifolie

Kaprifolie og snebær er beslægtede planter og tilhører gedebladsfamilien. Der findes flere forskellige arter af kaprifolie, hvor de fleste er forædlede haveplanter. Det er en slyngplante, som gerne snor sig højt op i træer og hegn. Blomsterne på kaprifolie dufter fantastisk. Det er især om aftenen, at den spreder sin duft.

Kaprifolie danner røde bær sidst på sommeren, der er giftige. Hos flere arter af kaprifolie er hele planten giftig. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital skriver, at der skal spises omkring 15 bær før forgiftningen kræver lægefaglig behandling hos børn. Bærrene smager ikke ret godt.

Kaprifolie vokser både i haver og vildt i naturen. Den får duftende blomster og danner røde bær sidst på sommeren. Hele planten er giftig. Børn skal spise ca 15 bær før forgiftningen kræver lægebehandling.

Mistelten og andre giftige bær i haven

I de næste måneder hænger mistelten med hvide fristende bær i havens frugttræer. Mistelten er en snylteplante, som vokser på værtstræer. I min have vokser de på æbletræerne. Bærrene kan plukkes og sås på f.eks. æbletræer ved at mase dem ud på fingertykke grene. Der efterlades klister på fingrene, og man skal nok vaske hænderne grundigt efter såning, for bærrene er giftige.

Man skal også undgå at spise bær fra taks, kristtorn, kirsebærlaurbær, galnebær og liguster.

Meget giftige planter med blomster

Mange af havens blomster er giftige, men ikke i lige høj grad. De mest giftige planter, jeg dyrker i haven, er stormhat, liljekonval, fingerbøl, engletrompet og høsttidsløs (Nøgen jomfru).

Stormhat – også kaldet venusvogn

Stormhat er en af mine yndlingsstauder i havens bede. Jeg ved, at den er dødeligt giftig, så jeg har den stående inde midt i bedene, hvor børn ikke kan få fat i planten uden at skulle forcere en masse andre blomster. Det er så vidt vides ikke sket endnu.

Alle dele af planten er giftige, men især frøene, der gemmer sig under de smukke kronblade samt roden på planten.  Hvis man indtager blot få gram af planten kan den være dødelig, og der findes ikke nogen modgift.

Bispebjerg Hospitals giftlinje skriver: ” Efter minutter til en time ses brændende fornemmelse i mund og svælg, stikkende fornemmelse i fingre og tæer, opkastning, evt. diarré. Øget spytproduktion, tørst og sved, synsforstyrrelser. I alvorlige tilfælde hjerterytmepåvirkning, kramper og åndedrætsstop”.

Jeg har derfor altid handsker på, når jeg håndterer denne plante.

Stormhat – også kaldet venusvogn er en af de mest giftige planter i haven. Hele planten er giftig, og hvis man indtager blot få gram af planten, kan den tage livet af en.

Liljekonval

Da jeg var barn, fortalte min mormor at man kunne dø hvis man drikker vandet i vasen, hvor der har stået en buket liljekonvaller. Jeg tænkte meget over det, for det lød ret skræmmende. Jeg husker også tanken om, at man skulle være meget tørstig, hvis man fandt på at drikke råddent vand fra en vase.

Det var en vandrehistorie, som løb som steppebrand tilbage i tiden. Nogle hævder, at det er stærkt overdrevet, og at det ikke passer, at børn bliver syge af at drikke blomstervandet.

Liljekonvaller er meget giftige og derfor skal man håndtere dem med forsigtighed. Både blade, blomster og de små røde bær er giftige. Forgiftning giver kvalme, opkastning, trykken for brystet, svagere hjertevirksomhed, evt. efterfulgt af bevidstløshed og død, hvis man indtager nok af planten.

Man skal være opmærksom på at blade fra ramsløg kan forveksles med liljekonvallens blade. Begge planter vokser i halvskygge, og har man dem i haven, så skal man være ekstra varsom. Hvis jeg er i tvivl, lugter jeg til bladene, og så er det ikke til at tage fejl, for ramsløgenes blade lugter kraftigt af løg.

Her ses storkonval, der er i familie med liljekonval, som er meget giftig, og derfor skal de håndteres med forsigtighed

Fingerbøl

Der er næsten ikke en smukkere plante i haven end fingerbøl, der står med sine ranke spir. Heldigvis er den villig til at så sig selv. Jeg har lige købt anderledes sorter med spændende farver og ekstra store blomsterstande. Jeg ved godt, at planten er giftig, men det holder mig ikke fra at dyrke den i haven i stor stil. Næsten alle ved, at fingerbøl er en giftig plante, og det sker meget sjældent, at nogen bliver forgiftet af den. Der er heller ikke et stort incitament til at spise den, for den har hverken bær eller duftende blomster.

Hele planten er giftig, og det inkluderer også rødder og frø. Den største koncentration af de to giftigste stoffer i planten findes i bladene. Spiser man af dem, opstår symptomer på forgiftning efter nogle timer. Man får diarré, sløvhed, kramper i hele kroppen og hjerterytme-forstyrrelser. I yderste tilfælde er der fare for, at man dør, da hjerterytmen sløves så meget, at hjertet går i stå.

Får man lidt saft fra bladene i munden, kan det give betændelsestilstande i mund og svælg.

Høsttidsløs (Nøgen jomfru)

Jeg har flere forskellige sorter af høsttidsløs i haven, for der findes så mange flotte sorter i nuancer fra hvidt, over lyslilla til mørkviolette. Nogle er fyldte, andre enkeltblomstrende med fine åretegninger. Den helt almindelige høsttidsløs (Nøgen jomfru) ligner krokus på blomsten, men blomstrer om efteråret. Blade og frøkapsler kommer op om foråret, og bladene kan forveksles med ramsløg. De fleste forgiftninger skyldes denne forveksling, for et enkelt blad fra høsttidsløs kan give forgiftning.  Hele Planten er meget giftig, specielt frøene, den løglignende stængelknold og blomsterne. Planten indeholder colchicin, som er en cellegift, og det er formentlig derfra at plantens latinske navn – colchicum – stammer. Symptomerne opstår efter 2-12 timer og viser sig som en brændende fornemmelse i mund og svælg, tørst, voldsomme opkastninger, mavesmerter og ofte med blodig diarré. Uha det lyder ikke rart.

Bladene fra høsttidsløs – også kaldet ”Nøgen Jomfru” kan nemt forveksles med ramsløg, og det er farligt. De fleste forgiftninger skyldes denne forveksling.

Engletrompet

Jeg dyrker engletrompet i store krukker. De står i det frostfrie anneks gennem vinteren. For at få de store planter bugseret ind i annekset, klipper jeg de lange stængler af. Jeg får plantesaft på fingrene, også når de klippes i mindre stykker, når jeg laver stiklinger af dem. Plantesaften er giftig, faktisk er hele planten meget giftig, specielt frøene, men også bladene og blomsterne. Blomsterne dufter fantastisk, og de kunne friste et lille barn til at sutte på dem.

Engletrompeter dyrker jeg i potter, og har ofte direkte kontakt med planten, når den beskæres eller befries for visne blomsterstande. Jeg skal huske at tage handsker på, for planten er meget giftig.

Det vil være en god idé at bruge handsker næste gang jeg klipper engletrompeterne ned, så min hud ikke kommer i berøring med saften. Jeg vil nok også holde ekstra øje med børnene i haven, at de ikke kommer til planten. Jeg kunne også vælge ikke at dyrke den i haven, men det vil jeg nødig. Så vidt jeg kan læse mig til, så er der endnu ikke sket dødsfald blandt børn i Danmark efter forgiftning af engletrompet.

Af andre meget giftige planter i haven kan nævnes guldregn, foldblad, pigæble og skarntyde.

Det er først for nylig, at jeg fandt ud af at påskeklokker og foldblad er giftige planter.

Juleroser og påskeklokker

Det overraskede mig da jeg for nogle år siden læste, at julerose (Helleborus niger) er en meget giftig haveplante. Giften i planten består af glycosider og minder om det, der findes i fingerbøl.

Det er hele planten, som er giftig, så man skal håndtere den med forsigtighed, når man f.eks. klipper blomster til buketter eller klipper svampe-angrebne blade af i det tidlige forår. Påskeklokker tilhører også samme slægt som juleroser, og de er ligeledes giftige planter, som skal håndteres med varsomhed.

Her kan du søge oplysninger og rådgivning

Bispebjerg Hospital er hjemsted for Giftlinjen. De har en hjemmeside, hvor man kan finde information om giftige planter og om de enkelte planters grad af giftighed. Plantelisten er lang og her beskrives bl.a. risiko, symptomer og forholdsregler for hver enkelt plante.

Mange planteforgiftninger er fredelige og behøver ikke behandling. Men hvis planten er meget giftig, eller hvis der er tvivl om giftighed og omfang, kan man søge hjælp på giftlinjens døgnåbne telefonrådgivning på telefonnummer 82121212.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.