Farven lilla

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livssstil)

Der findes så uendelig mange farver, for de kan blandes med hinanden, så der opstår et væld af nuancer. Selv hvidt, som nogle ikke kalder en farve, har masser af toner, fordi der alligevel er blandet en snert af gult, blåt eller rødt i.

Farverne har både en fysisk og psykisk påvirkning på os. De kølige farver virker afdæmpende og rolige, hvor de stærke farver opleves livlige. Jeg har f.eks. placeret gæster i vores have for enden af det ”varme”, farvemættede bed holdt i mørkviolette og purpurfarver med et lille strejf af orange, for derefter at bede dem om at vende sig rundt og se det kølige afdæmpede bed i sart lilla nuancer. Det er to helt forskellige påvirkninger, farven lilla giver med det blotte øje.

Nogle farver er mere dominerende end andre. Lilla betragtes som en mindre dominerende farve end f.eks. rød og gul.

Farven lilla har i århundrede været symbolfarven på det royale og adelige samt velstand. Men den er også blevet brugt som symbol på mystik og spiritualitet. Nogle påstår, at den beroliger sindet og opløfter samtidig én til spiritualitet, intuition og klarsyn. Jeg har måske et mere jordnært forhold til farven lilla, for den er så fin til at samle forskellige farver i en have til et harmonisk og sammenhængende hele.

Når jeg kigger ned over min have i midten af juni måned, så er det den lilla og rosa farve som dominerer det store billede. Det giver et sammenhængende og roligt udtryk. Lilla og rosa nuancer i havens blomster er mange haveejeres favoritter.

Komplementærfarve til lilla

Den klassiske farvelære tager udgangspunkt i Ittens farveskala illustreret ved en farvecirkel. Han opererer med tre primærfarver: rød, gul og blå. Det er rene farver, som kan blandes sammen til et væld af nuancer. Så opstår de sekundære farver i nuancerne: violet, orange og grøn. Blandes disse med hinanden opstår de tertiære farver, og så vil jeg ikke trætte jer mere med det.

Pointen med Ittens farveskala er, at de farver, der ligger over for hinanden i farvecirklen er hinandens modsætninger og kaldes komplementærfarver. Det giver en kontrast, når planter sættes sammen på denne måde. De fremhæver hinanden, men kan også overdøve hinanden, så farverne nærmest opløses. Bruger man lilla i et bed, vil et beskedent pift med gult, som er komplementærfarven til lilla, løfte bedets dynamik.

Gult er komplementærfarven til lilla. De fremhæver og dæmper samtidig farverne hos hinanden og er et godt miks. Derfor har jeg plantet den gule rose ”Graham Thomas” og storkenæb ”Rozanne sammen.

Lilla er stadig populær i haverne

Jeg lavede en lille test på Instagram, hvor jeg spurgte til folks primære farvevalg til havens bede. Det var tydeligt, at lilla gik igen i manges præferencer. Pink og lyserød samt hvidt blev også nævnt, men ikke så ofte som lilla.

Flere skrev, at de oplever, at lilla er god til at binde farver sammen, man ellers ikke ville kombinere. Lilla går så smukt sammen med svag rosa og gult. Bruger man orange og lime, må de to farver ikke dominere, for så bliver det et rodet miks. De fungerer fint som et forfriskende pift, der skaber dynamik i bedene. Og så er det smukt at bruge hele farvespekteret af lilla. Holder man sig til lilla ”tone i tone” i hele haven, bliver den rolig og harmonisk. Rosa må også gerne flettes ind uden at det forstyrrer billedet.

Hvis man holder sig til de lyse pasteller, så er sart gul og lyslilla en skøn kombination, f.eks. en kombination af lysegul skabiosa og lyslilla høstfloks blev nævnt som et eksempel.

En skriver, at den lilla farve er mest fremtrædende i forsommeren, og at den næsten forsvinder i sensommeren og efteråret. Det kom der straks nogle reaktioner på, hvor storkenæb Rozanne, oktoberstormhat og forskellige sorter af asters er nævnt som oplagte lilla efterårsstauder. Jeg kan supplere med anisisop, der blomstrer helt hen til oktober, kortlæbe, de fleste verbena-sorter, blåhat og mange slags storkenæb. En ret ukendt staude Vernonia blomstrer helt til november i en dyb violet farve.

I vinterperioden kan man med lidt god vilje finde påskeklokker i violette farver. Jeg har endnu ikke set en, der er klar lilla.

Der findes mange nuancer af lilla. Her ses den klare lilla storkenæb ”Rosemoor” og den sart lilla grænsende til det hvide i engstorkenæb. En af de klart blå stauder er bredbladet ærenpris i forgrunden. Farven er blå fordi den ikke indeholder rødt.

En have holdt i farven lilla

Når jeg for mit indre blik genkalder en have, der er gennemført lilla, så falder mine tanker fluks på Ulla Bergstrøms rækkehushave i Virum. Mange kender hende fra Instagram under navnet @Have02. Man skal lede længe efter en plante med en anden farve end lilla i hendes have. Lidt hvidt, lime, fersken og sart gul er der, men de er ikke iøjnefaldende. Selv i krukkerne er farverne afstemte i lilla, violet og rosa.

Haven er ikke ret stor, da det er en rækkehushave. Den gennemgående lilla farve binder haven sammen til et smukt, roligt og harmonisk haverum. Et gennemgående farvetema behøves ikke at være kedeligt. For Ulla er så eminent dygtig til at sammensætte former, nuancer og forskellige højder og teksturer i plantevalget, at denne have er spændende at gå på opdagelse i.

Da hun besøgte mig en sommerdag, medbragte hun en potte med den lilla staude kortlæbe. Den breder sig nu flere steder i haven, og er også så velegnet til at holde på jorden, hvor det skråner lidt.

Ulla Bergstrøm har en meget smuk rækkehushave holdt i lilla planter. Da haven ikke er så stor, giver den gennemgående lilla farve sammenhæng og ro. Hun kombinerer på fineste vis former og strukturer i plantevalget, så det bliver varieret og spændende at kigge på.

Lilla blomster er der mange af

Når man kigger i plantekataloger og på oversigter over planter inddelt i farver, så findes der rigtig mange forskellige arter og sorter i farven lilla. Der findes til sammenligning ikke nær så mange i farven blå, for de har næsten altid en snert af lilla over sig.

Blomsternes lilla farve spreder sig over de helt sarte, næsten hvidlige lilla til den mørkeste violet, også kaldet purpur grænsende til den sorte farve. Den mørkeste violette farve i min egen have finder jeg hos haveiris ”Black Dragon”. Den har lyslilla støvdragere, og er helt magisk at nærstudere.

Der findes også mange lilla farver i naturens vilde blomster. Tænk blot på lyngbakkerne der farver hede-landskaberne lilla. Eller vilde enge med grupper af almindelig knopurt, slangehoved, almindelig kattehale, galtetand og dueskabiose. Smukt er det men mindre flatterende for landmændene, når brakmarker står med blomstrende tidsler, der snart omdannes til bløde puder af svævende frøstande.

I naturen vokser der mange lilla planter. Her er det kattehale, der danner søbred (tv).
Almindelig blåhat (th) er en af de lyse, lilla planter, vi ofte finder i naturen. Den vokser på enge, i skovbryn og grøftekanter.

I det tidlige forår ser vi martsvioler i hegn og hække. De breder sig nemt til tæpper i haverne og er så livskraftige, at de hurtigt kan få andre planter til at bukke under. Mere medgørlige er de små, vilde stedmoderblomster, der fra naturens hånd er lilla. Det er dem, man har forædlet på i generationer, og som i dag kan fås i mange farver.

I Troense lever korsknap og rød tvetand, der faktisk er lilla i farven, i bedste velgående. Musevikke og vilde løg vokser i grøftekanterne, og kigger man godt efter, så ser man lilla ærenpris og almindelig brunelle helt nede ved jorden mellem det høje græs. De trives også i bedste velgående i vores græsplæne.

Krydderurter med lilla blomster

De fleste krydderurter danner lilla blomster. Ofte tænker jeg krydderurter ind i design af bede, der har lilla som grundfarve. Det er smukt med salvie, lavendel og krybende timian. Purløg og havetimian kan man næsten ikke få nok af til køkkenet. Rosmarinbusken kan vokse en over hovedet, og den bliver efterhånden til et træ i vores have, hvor den står solfyldt og i læ.

Ofte designer jeg bede, der er en kombination af flerårige krydderurter og udvalgte stauder, som jeg kalder ”urtelignende stauder”. Anisisop hører til her, og det samme gør røllike, der også findes i en lilla udgave. Verbena findes i mange forskellige sorter, der alle danner lilla blomster. Det gælder både for den utrolig populære verbena ”Bampton”, kæmpeverbena bonaiensis, spydverbena hastata og den lavere verbena rigida, som jeg for det meste planter i krukker.

En meget populær lilla staude, som jeg ofte planter sammen med flerårige krydderurter, er verbena ”Bampton” (tv). Jeg kalder den for en urtelignende staude. Den har lyslilla spirformede blomster og mørkviolette stængler og blade.
Bliver vi ved de mørkviolette stilke og bladtoner, er sankthansurten ”Matrona” et godt valg (th). Den får gammelrosa skærmblomster, der passer smukt sammen med de violette farver som på anisisop ”Blue boa”, der ses i baggrunden. *Begge planter kalder jeg “urtelignende” stauder.*

De forskellige staudesalvier fås i lilla nuancer, men helt enestående er sorten ”Caradonna”, hvis stilk ikke er grøn men violet. Der findes flere stauder, som er forædlet til at danne violette farver i stilkene.

En meget brugt lilla staude er salvie ”Caradonna”. Den klæder de fleste andre planter i haven uanset farve, form og højde. Skulle jeg vælge en lilla staude som gennemgående markør i havens bede, ville det være denne. Her ses den sammen med en storkenæb af sorten himalayense ”Plenum”, der har fyldte blomster. En meget smuk kombination.

Violette blade og stilke

Storkenæb ”Boom Chocolatta” har lyse, lilla blomster og mørke, violette blade. I starten brød jeg mig ikke om denne kombination, for her mødes det kølige med det varme, og det forvirrede mig. En staude som denne kræver naboplanter, der kan binde de to nuancer sammen. Her fungerer salvie ”Caradonna” godt og akelejefrøstjernen ”Black stockings”, hvor de lyslilla skærmblomster svæver over kraftige violette stilke. Et fint supplement er akelejen ”William Guiness”, der ligeledes har mørke stilke og en todelt blomst i mørkviolet og lyslilla.

Nu er jeg blevet ret glad for storkenæben, som jeg brugte i min showhave på CPHgarden. I haven planter jeg den i halvskygge under et træ, for en farvemættet plante som denne tones ned, når den ikke står i fuld sol. Den kræver også lysegrønt løv ved sin side, som man finder hos både akelejefrøstjerne og akeleje.

Jeg er blevet ret glad for den mørkbladede storkenæb ”Boom chokolatta” med de lilla farvede blomster. Den brugte jeg i min showhave på CPHgarden sidste sommer. Her er den i selskab med blåkant Nepeta ”Purrsian blue” i samme lyslilla nuance og den høje rørblomst ”Midnight masquerade” med mørke silke og mørkt løv. Asparges tilfører det tunge udtryk mere lethed. (Billede tv)
Denne akeleje ” William Guiness” er et godt bud på en staude, der klæder de mørkløvede planter såsom storkenæb ”Boom chokolatta”. Den har et let, lysegrønt løv, mørkviolette stilke og violette blomster i to nuancer *(Billede th)*

En meget markant plante i haven er kvan (tv). Her er det den rødbladede angelica gigas med violette stængler og lyse violette store skærme. Den passer flot ind sammen med de varme nuancer, hvor den skaber højde i bedet.
Til højre ses en meget smuk haveiris af ukendt navn, der har flere nuancer af varm violet fra lys i topbladene til næsten sort i knopperne. Den violette farve opstår, når den blå sekundære farve er tilført rødt.

Når lilla bliver for meget

De seneste år har jeg tyndet ud i prydløgene ”Purple sensation”. De deler sig flittigt og sår sig selv, hvis ikke man får klippet frøstanden af, inden frøene modnes. Når de fylder bedene ud med svævende violette kugler, kan det være ret spektakulært. Men det kan også grænse til det kvalmende og ensformige, som det blev i prydhavens centralt placerede bed. De kræver et modspil i f.eks. lodden løvefod som bundplante med de lysende lime farvede blomster og dækkende grågrønne blade.

Derfor nøjes jeg med at have dem stående i det aflange tulipan- og georginebed og begrænser andre steder, for lilla i overflod i ensartede nuancer og former er uendelig kedeligt.