Spørgsmål fra læserne

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Her har været lidt stille hen over vinteren, hvad angår spørgsmål fra læserne om havearbejde. Men nu begynder havefolkene at vågne op fra vinterhi, og det tikker igen ind med hyggelige kommentarer fra læserne og lidt gode råd til mig om mine projekter i haven. Jeg labber det grådigt i mig, for det er så livgivende på denne tid af året at dele sine gode ideer og erfaringer med andre. 

Dem har jeg blandt andet delt med en mand, der om nogen er erfaren i at dyrke mistelten og lykkes med at få dem til at spire.   

Såning af misteltenfrø

Han reagerede på min stædige påstand om, at man kun kan lykkes med at få misteltenfrø til at spire, hvis de sås på et tilsvarende værtstræ. Det vil sige, at høster man frøet på en mistelten, der snylter på et æbletræ, skal det sås på et æbletræ.

Manden kalder det en vandrehistorie uden videnskabeligt belæg. ” Frøene er fuldstændig ligeglade med hvor du plukker dem, og på hvilke planter du sætter dem. Dog med undtagelser, da nogle er mere velegnede end andre. En plante som valnød er ikke velegnet” – skriver han.

Han beror sin påstand på observationer fra egne forsøg, hvor han såede frø på andre værtstræer. Han har gode erfaringer med birk, pil, poppel, hassel, æble, pære, blomme, kirsebær og mandel.

Han har endda haft held med at få 80 % til at spire, og ikke de ofte nævnte 5 %. Det har dog krævet et hjemmelavet aggregat bestående af et lille net og nogle pinde til at holde frøene fast med.

Han havde også en bemærkning til min påstand om, at frøene skal sås med det samme efter at de er høstet, for ellers mister de spireevnen. Han skriver: ”Vedrørende holdbarhed af frø sker den store forringelse af frøs spireevne, når frøet bliver brækket af grenen. Hvis frøet pilles af grenen uden at der går hul på den yderste hinde ind til frøet, kan det nemt opbevares i op til en uge på køl og mørkt”. For en del år siden lavede han et forsøg, hvor grene med bær på blev klippet i starten af marts, og lå herefter i skygge på nordsiden af huset. 14 dage efter og efterfølgende med en uges mellemrum blev frøene sået. Spireevnen var ens uanset, hvornår de blev sået. Ud fra dette forsøg kunne han derfor konkludere, at så lang tid frøets hinde ikke er brudt, kan grene med frø holde i mindst 5 uger efter klipning af gren.

Der findes ingen regler uden undtagelser, og her må jeg så lytte til andres gode erfaringer. Jeg må derfor stædigt prøve at høste misteltenfrø fra æbletræer som værtstræ og så dem på pære. Jeg har prøvet i årevis og er aldrig lykkedes med det. Det lykkes heller ikke for fuglene i haven at få frø til at spire på andre værtstræer end æbletræer. Her fjerner jeg løbende en masse spirer, for ellers vil havens æbletræer blive dækket helt til.

Er det for sent at sætte hvidløg nu

En kvinde skrev til mig, at hun helt havde glemt at sætte hvidløg i jorden i efteråret. Hun spurgte om det vil kunne gøres nu imens det stadig er vinter?

Hvidløg skal helst sættes om efteråret, for løget skal gennemgå en lang kuldeperiode for at dele sig, så der kommer mange fed. Man kan godt sætte hvidløg i jorden nu, men udfordringen kan være at jorden er alt for våd, og så rådner hvidløgsfeddene. Dem, der blev sat i efteråret, står nu med spirer og har udviklet et tæt rodnet, der optager vandet fra jorden. Derfor er de ikke så udsat over for råd. 

Venter man til foråret, hvor jorden er tørret mere ud, så vil feddene ikke nå at dele sig ret meget, og man får ikke ret store hvidløg.

Jeg har forsøgt at sætte dem i starten af marts. Det gav små løg med 3 – 4 små fed. De havde nået at dele sig, men ikke nok til, at udbyttet blev stort nok.

Plant en rose ”Ghislaine de Feligonde” op ad brændevæggen

Jeg fik et rigtig godt råd af en kvinde, som havde læst min seneste artikel, hvor jeg nævner, at jeg længe har drømt om at plante en hæk af rosen ”Ghislaine de Feligonde”. Men jeg mangler ikke roser i haven og heller ikke nogen rosenhæk. Jeg skal blot finde en klatrerose til min brændevæg. ”Hvorfor ikke plante ”Ghislaine de Feligonde” op ad brændevæggen?”

Det var et super godt bud, for farven vil passe smukt ind her. Det fik mig til at tænke på, at mange roser får fastsat en maksimal højde på væksten af rosenforædlerne og producenterne. Det stemmer ikke altid overens med rosernes faktiske vækst. Jeg har to sorter af roser i haven ”Blue for you” og ”The pilgrim”, der kun burde blive 80 – 100 cm. De vokser i rosenstativer og er over 3 meter høje, fordi jeg har valgt ikke at klippe dem i bund i foråret. Så vokser de bare opad mod himlen, og det er jo så skønt. Rosen ”Queen of Sweden” burde kun blive 120 cm høj og bred. Hos mig er den en ret høj og bred fritstående rosenbusk, der klippes ned til en højde på lidt over en meter. Så forgrener den sig og bliver over 2 meter høj og bred på en sæson.

Jeg har derfor bestemt mig for at plante ”Ghislaine de Feligonde” op ad min brændevæg og lade den gro ind i himlen. Den får en god jord med masser af fed kompost blandet i. Jeg vil forsyne den med masser af vand gennem sæsonen. Så skal den nok få etableret et solidt rodnet og skyde fart i grokraften, så den udvikler masser af kobberfarvede roser allerede i den kommende sæson. 

Roser gror som roser vil alt efter jordbund og øvrige vækstbetingelser. Hvis vi lod være med at klippe dem ned, så blev de fleste høje, selv de bunddækkende roser. Nogle af dem vil blive lange og ranglede uden blomster for neden. Skæres de ned, så stimuleres rosen til at skyde mange nye skud fra bunden, hvilket giver en mere busket vækst. Jo mere man beskærer sine roser, jo mere gødning og vand kræver de gennem sæsonen, for de bruger masser af energi på vækst.

De blødeste mandstro

En mand skrev og spurgte mig, om jeg kender til en sort af mandstro, som er blød og ikke stikker. Han har anlagt nye blomsterbede, han gerne vil plante mandstro i. Der findes mange varianter, hvor nogle af dem stikker ret meget. Blomsterhandleren har en sort, hun bruger i buketter som ikke stikker, men hun kender ikke navnet. Han har forhørt sig på et par planteskoler, men de er ham svar skyldig.

Mandstro er en tidsel, og de fleste tidsler stikker i en eller anden grad. Men der findes faktisk en sort som ofte bruges som snitblomst af blomsterhandlere. Det er alpemandstro – Eryngium alpinum ”Blue Star”, der får metalblå blomster. Planten bliver omkring 50 – 100 cm høj og 20 – 40 cm bred, og er på trods af sit stikkende udseende blød at røre ved.

Jeg dyrker forskellige sorter af mandstro i haven, hvor den russiske mandstro heller ikke stikker så meget. Den får runde blade som roset til en start og skyder med stilke, hvorpå der kommer lidt stikkende blade. Blomsterne er ikke rigtigt bløde at røre ved, men man stikker sig heller ikke på dem. Russisk mandstro danner små metalblå eller hvidgrå blomster, der er fine at tørre til tørrede buketter.

Grene klippes af buske og træer til drivning

”Kan alle slags træer og buske springe ud tidligere, hvis man klipper grene til drivning indenfor”?

Dette spørgsmål fik jeg fra en ung kvinde, der bor i lejlighed, og som savner mere natur omkring sig. Hun har ikke selv en have, og kan ikke se forskel på de forskellige træer og buske, hun møder på sine gåture. Hun ved, at forsytia kan drives frem tidligere.

Alle træer og buske kan drives tidligere frem, enten med blade eller blomster. Der er forskel på, hvor tidligt man kan bringe grene til blomstring, for planter har forskellige hvileperioder. Nogle er hurtigt på spring, såsom forsytia, hvor andre kræver lidt længere tid. Det gælder f.eks. for æbletræer, der fra naturens hånd først er klar med blomstring først i maj. Blomsterknopperne er endnu ikke store, så her skal man vente.

Vil man drive blomster frem nu, skal man gå efter de første forårsblomstrende træer og buske, vi ser ude i naturen i marts måned. Det er bl.a. mirabel, kirsebær, hassel, fjeldribs, japankvæde og forskellige sorter af kornel.

Hvis det ikke betyder så meget, om der er blomster på grenene, så vil de fleste arter danne lysegrønne blade i løbet af nogle uger.

Kender man ikke forskel på de nøgne buske og træer, så er det en god idé at kigge efter grene med store knopper. De spidse knopper er som regel dem, der springer ud som løv, hvor de runde knopper oftest giver blomster.

Bærbuske som espalier

”Kan man bruge andre slags bær end ribsbuske som espalier?”. Dette spørgsmål fik jeg fra en kvinde der havde set, at jeg plantede ribshæk som espalier omkring min køkkenhave. Hun er ikke så vild med ribs og vil hellere have solbær.

Mit svar til hende er, at det kan man godt. Jeg har købt mine planter som et færdigt espalier hos Gunnar Christensens planteskole, der producerer dem til salg i planteskoler og havecentre. De er begyndt at producere solbærbuske til espalier til den kommende sæson.

Men man kan selv forme bærbuske til espalier, hvis man har mod på det. Det er ikke så svært. Man skal skaffe en ung bærbusk, ikke en gammel og træet én, men en med friske skud og bøjelige grene. Bærbusken klippes til, så den får en flad espalierform og det antal grene, man ønsker at fastgøre til espalier. Buskene beskæres, så de holder formen og skud bindes ind til espalier. Gamle grene fjernes med jævne mellemrum helt nede ved jorden, så nye skud kan skyde op. Det holder espalieret tæt og frisk, og så sætter det mange bær.   

Man kan bruge alle sorter af ribs og solbær. Tornfri stikkelsbær af sorterne ”Invicta” og ”Larell” vil også være velegnede at bruge til espalier. Jeg vil nok undgå de gammeldags, stikkende stikkelsbær.

Blade på påskeklokker klippes af

Jeg venter altid med at klippe bladene af påskeklokkerne til sidst i februar. Det gav lidt reaktioner fra læsere, der mener at man skal klippe dem af meget tidligere for at undgå smitte med svamp. En kvinde skrev, at hun altid klipper dem ned i juleferien. Alle blade klippes af, så hun er sikker på, at der ikke er nogle tilbage med svampesporer. Hun har aldrig oplevet, at planterne har taget skade af det.  Hun køber ikke helt argumentet om, at bladene beskytter mod frost og sne, for vi har efterhånden et lunt klima og vi får sjældent længerevarende hård frost.

Jeg vælger at bevare bladene på planterne så længe som muligt. Dels er de smukke og giver farve og struktur til vinterhaven, da de er stedsegrønne, dels beskytter de nye små spirer mod både snetryk og frost, hvis den alligevel dukker op. Men er der synlige svampeangreb på blade og stængler, så klipper jeg dem af.

I slutningen af februar klipper jeg alle bladene af påskeklokkerne, for der begynder de nye for alvor at skyde frem.

Hvad gør du ved de overvintrende pelargonier

Jeg fik forleden et spørgsmål til mine overvintrende pelargonier. ”Jeg kan se, at du har pelargonier stående inde. Hvornår stiller du dem ud, og hvad gør du ellers ved dem og hvornår?”

Pelargonierne kom ind i huset i slutningen af september, så der ikke ville være det store temperaturskifte mellem ude og inde, som kan være en chok for planterne. De bryder sig ikke om at flytte fra kølige omgivelser til varme stuer og vice versa. De flyttes først ud i drivhuset i maj, hvor der er lunt i vejret. Men inden da skal planterne forkæles, så de kan blive kraftige og sætte mange blomster i den kommende sæson.

Snart får de ny, næringsrig jord i potten. Fylder rødderne potten ud, får de en større. De fleste af pelargonierne har skudt lange skud, der er uden blade forneden. De klippes af, så planten kan forgrene sig. Jeg sikrer mig, at der er såkaldte ”øjne” på stilken, som udvikler nye skud.

Jeg stiklingeformerer på skuddene, jeg klipper af. De kommes i et glas med vand, og når de slår rod, bliver de plantet i en potte med næringsrig pottemuld.