Marts er en måned med masser af gøremål i haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Marts er indgangen til foråret, og her sker forvandlingen til den nye vækstsæson.  Marts står for mig som måneden, hvor lyset vender tilbage. Den er knitrende sprød, ja man kan næsten få en fornemmelse af, at man kan skære sig på det skarpe lys.

Fuglene har meget travlt med at bygge rede og lægge æg, så de er klar med det første kuld, inden måneden er omme. Der er travlhed hos spurvefamilierne, der bor i fuglehusene lige over skydedøren til tegnestuen. Jeg kan høre, at det banker og pusler derude på gavlen af huset.

Solsorten synger i toppen af træerne og man hører lærken for første gang. Vipstjerten dukker pludselig op ved foderbrættet, og på himlen hører man flokke af grågæs, som trækker mod nord til deres ynglepladser. 

I marts brister knopperne på fuglekirsebærtræerne, og der kommer et hvidt skær i vejrabatterne, når man kører gennem landskabet. I busketter anes de lysegrønne nyudsprungne blade hos fjeldribs og hyld samt andre ubestemmelige arter. På Sydfyn er der sidst i marts hvide anemoner i løvskovene, og ramsløgene begynder at dufte og vise de grønne tæpper af blade.

Temperaturen sniger sig op over de 7 grader i de fleste timer på døgnet, og så sættes der gang i væksterne. Græsset begynder at vokse, rabatterne i vejsiderne grønnes og græsplænen får totter, der snart trænger til at blive slået.

I bedene er der stadig hvide klumper af vintergækker og hækken er fyldt med gule erantis. Snart afløses de af himmelblå skilla, lilla og hvide balkananemoner, lyseblå snepryd og krokus i mange farver. Vi kan også glæde og til sidst i marts hvor perlehyacinter, narcisser og vibeæg begynder at blomstre om kap med primula, bellis, martsviol, forglemmigej og hornvioler.

Det smukkeste ved marts måned er at følge staudernes saftige skud bryde jorden. Man kan tydeligt kende forskel på bonderosernes røde tykke spirer og de sprøde lysegrønne krusede toppe af løjtnantshjerter, der har travlt med at vokse til, så de kan blomstre i slutningen af april.

Nu vågner insekterne, som nyder godt af de blomstrende gæslinger på pil og rakler på hasselbuskene. De finder vej til vintergækker, påskeklokker, anemoner og andre blomstrende forårsplanter. De er sultne og søger nektar og pollen.
Marts er vel nok en livsbekræftende måned.

Drivhuset gøres klar

Glasset er grønt på indersiden af drivhuset, for her har stået en masse krukker med planter til overvintring uden tilskudsvarme, så her har været fugtigt og koldt i løbet af vinteren. Jeg fik ikke gjort drivhuset rent i efteråret, så nu skal den have den store omgang. Det er første gang det sker, men tiden var ikke til det. Jeg plejer at skrive stolpe op og stolpe ned om, at man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest. For inde i kroge og sprækker i drivhuset sidder svampesporer, æg og skadedyr, som kan leve godt og lunt, beskyttet for vejr og vind. Det er bedst at disse udryddes i efteråret, for ellers vil de overvintre og angribe nye planter til foråret. De vil også, når solen skinner og det bliver lunt i drivhuset, hurtigt udvikle sig og inficere de planter, der er til vinteropbevaring.

Men nu er drivhuset tømt for planter. De står udenfor og gasser af efter opholdet i det fugtige og skimmelfyldte rum. Snart ryger møbler og hylder samme vej, og jeg går i gang med at skrubbe lister, glas, sokkel og gulv grundigt med brun sæbe opløst i vand. Jeg vasker drivhuset i gråvejr, for så tørrer sæben ikke så hurtigt ud, som når solen skinner på glasset. Den skal nemlig sidde lidt og virke, inden den skylles af med rent vand.

De øverste 10 cm jord i drivhusets bede skiftes ud med halvomsat kompost. I overfladen af jorden kan sidde skimmelrester, skadedyr og andet, som har bedst af at komme ud i fri natur. Jorden fra drivhuset fordeles under espalier rundt om køkkenhaven, for der er stadig krudt og godt muldstof tilbage i jorden, der kan gøre gavn andre steder.

Tomater sås indenfor i vindueskarmen

Jeg har købt nogle spændende frø af tomatsorter, som sås indenfor i vindueskarmen i midten af marts måned. Jeg nøjes med at så 4 forskellige, for de fleste tomater køber jeg som færdige planter hos Gartneriet Toftegård. Jeg har tidligere sået alle mine tomater selv, men det tager for meget plads op indenfor.

Kål, vinterporrer og selleri sås indenfor

Der skal nemlig være plads til forspiring af kål, vinterporrer og selleri samt krus- og bredbladet persille, der har lang udviklingstid fra frø til udplantningsparat plante.

Jeg er vild med kål og har de seneste år dyrket flere forskellige sorter. Der er rød og grøn grønkål samt toskansk kål, som skal forspires nu. Men de bedste, jeg ved, er blomsterkål også kaldet kalette. Det er en spændende krydsning mellem rosen- og grønkål, hvor der langs stokken udvikles små blomsterlignende kålhoveder. De har en lækker nøddeagtig smag og er særlig gode at riste i olivenolie med groft salt over.

Jeg glæder mig også til at så en hvidbroget grønkål ”Emerald ice”, som jeg tidligere købte som småplanter hos Gartneriet Toftegård. Nu har jeg fundet den som frø hos Nelson Garden, hvor jeg også fandt frø af blomsterkål.

Andet hold sommerblomster sås indenfor

Bunken er høj af sommerblomster, der skal sås inde i vindueskarmen i marts måned. Jeg såede en del i februar, hvor frøene har lang udviklingstid. De er begyndt at spire, og snart fyldes der flere såbakker op med såjord, og der skal gøres plads foran det store, østvendte vindue i tegnestuen.

I marts sår jeg bl.a. forskellige sorter af sommerasters, cosmos, zinnia, evighedsblomster, amaranth, solsikker og skabiose. Flere af dem kan egentlig godt sås direkte på friland senere på foråret, når jorden er lun og bekvem. Men jeg ønsker en tidligere blomstring på planterne, og derfor forspires de.

Jeg benytter det store østvendte vindue til forspiring, fordi her står solen ikke ind hele dagen, hvilket ville få det hele til at koge under plastikken, som jeg har lagt over såbakkerne, for at holde på fugten i jorden. Det kan nemlig tage livet af enhver lille spire. Plastikken tages dog af, når de fleste frø er spiret, hvilket ikke sker på samme tid. 

Vækstlys sættes op

Udfordringen ved at så inde i vindueskarmen er, at der ikke er nok lys. Så bliver planterne ranglede. Derfor får de ekstra lys ved at jeg hænger vækstlys over såbakkerne. Lys er nemlig det vigtigste for, at man lykkes med sine småplanter. For lidt lys gør dem ranglede, fordi de vil strække sig efter lyset. For at udvikle kompakte planter skal der være den rette balance mellem lys og varme. Selv i en sydvendt vindueskarm er der ikke tilstrækkeligt lys i forhold til stuetemperaturen. I april er der ved at være godt med lys, men da jeg sår de fleste frø i februar og marts måned, har det været nødvendigt at supplere med vækstlys.

Hvis jeg havde et køligere og lyst rum i huset med en konstant temperatur på 14-15 grader, så var de flyttet derind efter fremspiringen, hvilket ville være ideelt. Men det har jeg ikke, så jeg må ty til vækstlys.  Jo varmere rummet er, jo større er behovet for en ekstra lyskilde, og her skal man bruge specielle vækstlamper til formålet. En almindelig lyspære dur ikke.

Jeg har vækstlyset tændt fra klokken 7 til klokken 22. Om natten skal planterne sove.

Fersken- og mandeltræet bestøves

Når fersken- og mandeltræet blomstrer sidst i marts, finder jeg den bløde akvarelpensel frem.  Den skal jeg bruge til at bestøve blomsterne. Bierne er begyndt at komme, men ikke i så stort et antal, at jeg kan være sikker på, at de kommer omkring alle blomsterne. Måske er det fordi, at kirsebærtræerne smager bedre og der er flere blomster, så de ikke skal flyve så langt. Bierne har brug for en masse energi efter en vinter i dvale. Så det er med at holde sig til områder, hvor der er masser af mad.

Næsten hver dag fra blomsterne springer ud er jeg i gang med penslen, hvor jeg pensler hver eneste nyudsprungen blomst.

Forårskrukker i haven

Det er et hyggeligt gøremål i marts at forny krukkearrangementerne med nye forårsblomstrende planter.

Under udhænget på stråtaget står krukker med lange spirer fra løgplanter. De tages nu frem og vandes igennem og stilles på en solfyldt plet på terrasser og ved indgangen til huset.

De mest vinterlige krukker med nåletræer og juleplanter pottes om i ny jord i en plasticpotte og stilles på depot. I en krog af haven har jeg afsat plads til planter i potter og krukker. Her er delvis skygge, der betyder, at planterne ikke tørrer så hurtigt ud.

Jeg har et stort forbrug af krukker til planter i skiftende arrangementer efter årstiden på gårdspladsen og terrasser. Forårets krukkearrangementer indeholder altid løgplanter og tidligt blomstrende stauder såsom primula, akelejer, forglemmigej og buske. I år vil jeg prøve at dyrke hvide forsytia i krukkearrangementerne. Jeg er sikker på, at de vil være fine her. Senere plantes de ud i haven. 

På plantedepotet hives dværgpilen frem sammen med amerikansk syren, der har beholdt de grønne blade på hele vinteren.

Havtornen ”Hikul” beskæres let, så den danner en kugleform i stedet for at blive til en stor stikkende busk. Den springer ud i løbet af april, men har en dekorativ form uden blade.

Prydgræsser i krukker klippes ned til 5 – 10 cm for de er så småt begyndt at skyde. Nogle af dem får en ny krukke at vokse i, for især elefantgræs ”Red chief”, rishirse ”Northwind” og rørhvene ”Overdam” har så rigeligt fyldt den gamle krukke ud. Det samme gælder de forårsblomstrende græsser såsom blåaks – sesleria nitida og stargræs ”Gurre sø”, der får de fineste aks i foråret. De skal godt fra start og plantes i ny, næringsrig pottejord.

De første afgrøder sås på friland

Nogle afgrøder tåler ret lave temperaturer og kan endda spire, når jordtemperaturen er omkring 5 grader. Kommer der frost, klarer de det såmænd også. Sidst i marts sår jeg de første afgrøder på friland. Der er gjort klar til at så hestebønner, salat, spinat, rucula, ærter og lidt forskellige krydderurter såsom dild, koriander og kørvel. I drivhuset har jeg bakker stående med forspirede hestebønner, ærter og salat. De plantes ud under fiberduge samtidig med, at der sås. Det klarer de fint, for de har vænnet sig til de lave temperaturer.

Jeg beskytter jorden med fiberdug, indtil vejret er mere lunt og stabilt.

Kartofler lægges midt i marts

De tidlige kartofler Solist har haft travlt med at sætte spirer, der allerede er kraftige og næsten klar til at vokse videre i jorden i køkkenhaven. Hvis jorden er kold, går væksten i stå, så jeg holder øje med temperaturen. Spirerne er endnu ikke lange. Bliver de det, så knækker de nemt, når de skal i jorden.

Ved siden af Solist ligger Linzer til forspiring. Det er en middeltidlig kartoffel, og den er slet ikke så langt fremme med dannelse af spirer, selvom begge sorter blev lagt til forspiring på samme tid. De kommer i jorden samtidig, og derfor skal det times med at jorden er ved at være bekvem, der er tilpas spirelængde på de to sorter, og der er udsigt til en periode uden hård frost.

Jeg kan hjælpe lidt på vej ved at lægge klar plast på jorden i starten af marts og så gå efter at lægge kartoflerne i midten af marts, hvis vejrguderne vil det. Jeg holder på varmen i jorden med en kraftig fiberdug. Så håber jeg, at vi har nye kartofler på Grundlovsdag.

Der luges skvalderkål

Nu kan man se de første skud fra skvalderkål. Jeg ved hvor de kommer op, og hvor jeg helst ikke vil have at de får rodfæste. Derfor er jeg på spring med en greb. For her i marts er det nemmest at få dem løsnet fra jorden uden at rødderne splittes ad. Hver lille efterladt rod i jorden spirer, så det er med at få alt med op. Når planterne ikke er større, så er rodsystemet heller ikke så kraftigt. Rødderne vokser af den energi, som de grønne blade sender derned. Så det er med at tage dem i opløbet.

Jeg kan godt lide at luge skvalderkål, når jorden er løs og bekvem. Der er ikke noget så tilfredsstillende som at få fat i den lange ende af roden, løsne jorden omkring og trække den fri. Nogle gange laver jeg en lille konkurrence med mig selv om at trække den længste skvalderkålsrod uden at den knækker. Hvis der er forgreninger, er der dobbeltgevinst. Præmien er en kop kaffe og et stykke kage i en god havestol på en solfyldt plet i haven.  Så kan jeg sidde der og beundre bunken af rødder, som efter nogle dage er tørret helt ud og sagtens kan ryge på toppen af kompostbunken uden at de laver ulykker der.

Roserne beskæres

Hvis vi har en lun marts, begynder roserne at skyde med nye skud. Det bruger de en masse energi på. Jeg plejer at beskære roserne i april, men har et par år overvejet at starte lidt tidligere, for de sidste år har der været lange skud på de fleste roser i midten af april.

I år skal roserne have en kraftig beskæring i marts måned. Sidste år gik jeg ikke så hårdhændet til værks, for jeg ville se, hvordan roserne artede sig uden en særlig kraftig tilbageskæring. De blev for voldsomme, fik en mere sparsom blomstring, nogle af buskroserne væltede, og andre blev bare i bunden.

Nu klipper jeg dem godt tilbage, og laver en foryngelsesbeskæring ved at fjerne nogle af de ældste stammer fra basis. Det skaber lys, plads og luft til at nye skud kan udvikle sig.

Jeg giver roserne lidt økologisk rosengødning en gang om måneden fra marts til august.

Den kedeligste tjans i marts

Jeg er ret vild med de fleste former for havearbejde. Men er der noget, jeg helst er foruden, så er det at rense ukrudt mellem fliserne og at skrubbe træterrassen og havemøblerne rene. Men det skal gøres i marts måned, for her går vi over til sommertid den 26. marts og det er lig med terrassetid. Her stilles havemøblerne frem fra gemmerne og får en ordentlig gang sæbevand.

Så er vi klar til at tage hul på de lune måneder i haven.