Klar til sommertid

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Uret er stillet en time frem i nat, og så er det sommertid. I mange år har danskerne husket om uret stilles frem eller tilbage ved at bruge metaforen om havemøbler. Når havemøblerne stilles frem i haven, stilles uret frem – når havemøblerne stilles tilbage i skuret, stilles uret tilbage. I år sker det søndag den 29. oktober.

Jeg tager det ret bogstaveligt, at havemøblerne skal ud og bruges. Samtidig skal der også være noget forårsfint at kigge på. Jeg er ret ligeglad med, om vi stiller urene frem, fordi vi i tidernes morgen, da sommertid blev indført, skulle spare på strømmen. Jeg betragter det i stedet som en fejring af den lyse tid, de lange lyse aftener, hvor man efter arbejde kan bruge en time mere på at gå i haven inden det bliver mørkt.

*Det er blevet sommertid, og så stilles havemøblerne frem. Krukkerne fyldes med forårsblomstrende planter som pryder terrasserne. Nu flytter vi ud, for sommertid er lig med havetid.*

Her er plantet hornvioler, hyacinter og perlehyacinter sammen i et trækar (tv). Det vil blive en rodet farvelade hvis ikke sammenplantninger får selskab af krukker med en enkelt beplantning, her er det en pebermyntebusk og en dværgpil.
*Der er plantet tæt af hvide perlehyacinter i en lav jernbeholder* (th)
*Foran den gamle hoveddør er plantet mørke hornvioler, vibeæg og hyacinter i en kurv (th). En påskeklokke og en kugleformet kristtorn står og danner ro.*

Er sommertid permanent?

Det er mere end 100 år siden sommertid første gang blev indført i Danmark. Det skete i 1916 i forbindelse med Første Verdenskrig, hvor der var behov for at spare på energien. Det samme skete under Anden Verdenskrig og varede flere år efter krigens afslutning. Først i 1980 blev sommertid gjort permanent i Danmark.

Sommertid er derfor en justering af tidsangivelsen i forhold til normaltid, som er den vi har, når urene stilles tilbage til såkaldt ”vintertid”.

Formålet med sommertid er at få dagslys i de vågne timer. Når vi stiller uret en time frem får vi mere lys i de sene eftermiddagstimer og aftenen, hvor de fleste har fri, mens der er mørkere først på dagen. Men det har fået mindre betydning i industrilandene, hvor strømmålinger kun viser 1 procent sparet energi ved at stille klokken en time frem. Det har givet en del diskussioner mellem de europæiske lande, om sommertiden skal afskaffes, og man er ikke helt enig. Ej heller om det er sommertiden, der skal indføres som den nye tid, eller om det er vintertiden (normaltid). De fleste lande hælder til at gøre sommertid permanent hele året. I de nordiske lande begrunder man det med, at vi hylder de lange lyse aftener, for om morgenen skal vi alligevel køre på arbejde.

I marts 2019 traf et flertal i Europa-Parlamentet derfor beslutning om, at de enkelte EU-lande inden april 2020 skulle afgøre deres stilling til eventuel afskaffelse af sommertid. Målet var, at skiftet mellem sommer- og vintertid (normaltid) skulle ophøre i 2021. Men det er ikke sket, for de enkelte medlemslande kan ikke blive enige, så indtil videre fortsætter de med at diskutere, og vi fortsætter med at hive havemøblerne frem og tilbage på fastlagte datoer. Det er der jo egentlig også god mening i.

Udenfor udhuset er der plantet hornvioler og påskeklokker i en gammelrosa farve. Vandkander, vandfade og pyntekrukker er taget frem. Det skaber en skøn sommerstemning i haven. Fuglene tager bad i de forskellige vandfade og bassiner, som er placeret rundt omkring i haven, og insekterne er allerede aktive og forsyner sig med vand.

Havemøblerne stilles frem

De fleste af vores havemøbler står ude hele vinteren. Det er dem, der er produceret af hårdttræ såsom teak og mahogni. De klarer fint at stå udenfor i rusk og sne uden at de går til grunde. I foråret vaskes de rene og nogle af dem får et lag olie. Men det sker nu sjældent, mest på grund af dovenskab, for møblerne ser ikke ud til at gå til grunde. Den grå træfarve er også så fin, synes vi.

Dette er den varmeste plet i haven. Bænken har stået her hele vinteren, for den er fremstillet af teaktræ. Her er et godt view ud over havens bede. Her holder jeg pause i havearbejdet. Krukker, potter, haveredskaber, kander og kurve er taget frem fra gemmerne. Så har man det hele ved hånden.

De lakerede og malede havemøbler opbevares under halvtag eller presenning hen over vinteren, for de tåler ikke det vinterlige vejr. Og så er der liggestolene, som ikke bliver brugt om vinteren, men blot fylder op, hvis ikke de stilles væk. Nu kommer det hele frem, vaskes af og indtages, når de første lune forårsdage indfinder sig i Danmark.

*Liggestolen er fisket frem fra skuret og er gjort ren. Nu inviterer den blot til dasende stunder på lune forårsdage. Her er også pyntet op med blomster i krukker og fade.*

På et fad står små patinerede lerpotter tæt med rosa skilla, hornvioler og primula (tv). Det er fint kun at plante en slags i hver potte i matchende farver og stille dem tæt sammen, så de danner en samlet hele.
Der er plantet tæt af hvide perlehyacinter i en lav jernbeholder(th)

Krukkerne plantes til med nyt

I næste uge starter påskeferien, og så skal vi i påskestemning. Derfor har jeg haft travlt med at flytte juletræer og andre stedsegrønne planter på depot. De blev hevet ud af deres fine krukker og plantet om i ny næringsberiget pottejord i plasticpotter. For forårsblomstrende planter står klar til at indtage pladsen.

Jeg har købt de mest hårdføre krukkeplanter, der kan tåle skiftende temperaturer og også lettere frost. Det er de fleste løgplanter såsom narcisser, skilla, perlehyacinter, hyacinter og vibeæg. Nu kan man også plante frosttolerante blomster såsom hornvioler, primula, bellis, anemoner og påskeklokker.

På havebordet er et fad plantet tæt med sartgule blomster. Her ses gule hornvioler, bellis, gulrandede efeu, fyldte ballarina primula, de sjove narcisser – Bulbocodium ”Arctic Bells”, der kun får tragten som blomst, men mangler kronbladene. Den specielle narcis ”Cassata” i gule og hvide farver står på spring med store knopper.
*Bierne har også opdaget, at primula veris er plantet i en krukke på terrassen. Det er en af de tidligt blomstrende stauder, som giver føde til insekterne.*

Det kan hurtigt blive et blandet farvemiks, hvis ikke de blomstrende krukker akkompagneres af et mere enkelt og roligt udtryk i f.eks. klippede kugler af småbladet kristtorn og buksbom, forskellige små træer egnet til krukker, fyr og stedsegrønne græsser samt forårsblomstrende buske.

På gårdspladsen er der ryddet op i vinterkrukkerne. Her har stået prydgræsser og nåletræer, der nu er flyttet på depot. Prydgræsserne er klippet ned, og når de skyder op, stilles de frem igen. Nu er det den lilla og hvide farve som er gennemgående i dette krukkearrangement. Da billedet blev taget, var ikke alle blomster sprunget ud. De venter sikkert på, at det bliver påske. Så kan vi glæde os til at se hvide narcisser Thalia og de cremegule Minnow sammen med lilla hyacinter, hvide perlehyacinter, lilla kugleprimula og forskellige lilla nuancer i hornvioler. I zinkbaljen er plantet lilla dværgsyrener. For at danne ro for øjet, er flere af krukkerne beplantet med småbladet kristtorn formet som kugler.

*En fantastisk løgplante er vibeæg. Kigger man tæt på den, kan man se en masse små tern på kronbladene. Her er den plantet sammen med mørke hyacinter og mørkbordeaux hornvioler.*

I år har jeg købt hvidblomstrende forsytia, som er plantet i krukker, men senere flyttes ud i haven. En stor zinkbalje er fyldt med dværgsyrener, der springer ud i maj. En helt ny stedsegrøn pebermyntebusk –Prostanthera cuneata har fundet sin vej til en krukke. Det har også vinterkaprifolie – Lonicera ”Winter Beauty”, som lige nu står med bristefærdige knopper. Jeg glæder mig meget til at se den i blomst, for den skulle blomstre allerede fra den sene vinter og hen på foråret, hvor den giver nektar til bier, som er tidligt på færde.

I krukker kan man eksperimentere med sammensætning af planter, og nye sorter kan prøves af, inden de plantes ud på et permanent sted i haven.