Gult i haven deler vandene

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Hvor har jeg ofte mødt haveejere, der blacklister den gule farve til havens bede. Gul er dog velkommen i det tidlige forår, hvor farven lyser op efter en mørk og kold vinter. Her er den gule farve at sammenligne med  forårets sol, som man ser hos erantis, kodriver og påskeliljer.

I landskabet er det et spektakulært syn, når man møder grøftekanter fyldt med gule mælkebøtter. De skriggule rapsmarker der bølger smukt i landskabet, er særlig smukke i solskin mod en blå himmel. Dejligt er det at gå tur i den lysegrønne bøgeskov, og se tusindvis af gule engkabbelejer blomstre i de fugtige områder omkring skovsøer og å-løb. Måske er det også skønt når vorterod breder sig i hæk og hegn, og såmænd også i store tuer i staudebedene i haverne. Nogle synes, de er irriterende ukrudt, der nemt kvæler andre vækster, men snart visner de bort og giver plads til lyserødt, lilla, hvidt, blåt, fersken og purpur, som er de foretrukne farver i de fleste haveejeres haver.

Farven gul

Gul i sin rene farve er en stærk og intens signalfarve. Derfor bruges den bl.a. til trafiklys og blinklys på transportmidler.

Gul er også en grundfarve sammen med blå og rød, som alle andre farver er dannet af. Blandes grundfarverne indbyrdes, får man de sekundære farver orange, grøn og violet. I princippet behøver man kun farverne rød, blå, gul samt sort og hvid for at blande alle nuancer, der findes. Blander man hvidt i grundfarverne, får man en lysere valør. Gult er således ikke bare en enkelt farvenuance, for der findes en stor palet af gule farvetoner, som går fra de sarte, næsten hvidlige toner, der giver et blidt og køligt udtryk – til de stærke knaldfarver, som nogle vil kalde ”beskidt gult”. Her kan man ane nuancer henad orange og brunt. Mange har svært ved at sætte disse farver sammen med andet i prydbedene, især hvis man hælder meget til de rosa og lilla blomster.  Beskidt gult og sart rosa passer ikke så godt sammen.

Jeg kan tydeligt huske Claus Dalby nævne i sine bøger og udsendelser, at hvis blot man kalder gult for lime, så går det lettere ind hos haveejere. Sådan er det stadig i udbredt grad, oplever jeg. Det hjælper også hvis man kalder lysegult for sart gul og creme, så er den hjemme.

Men der er heldigvis også en anden bevægelse i gang sammen med udbredelsen af de vilde haver. Her dyrker man en mangfoldighed af hjemmehørende planter, som tiltrækker insekter, heriblandt er der mange gule blomstrende planter. Især humlebier, sommerfugle og andre flyvende insekter elsker den gule blomst, da den er fuld af nektar og pollen. De drages også af den gule farve i støvdragere i bunden af mange af blomsterne, for her er der nektar og pollen.

Gult har mange nuancer

Når jeg spørger haveejerne, hvorfor de ikke bryder sig om gult, så siger de, at de varme, mættede gule nuancer er for dominerende, for man foretrækker rolige og afdæmpede farver, når man bruger haven som et afstressende rum. En kvinde sagde til mig at knaldgult, stærk rødt og orange får hendes puls op, og så er det svært at finde ro.

En anden kvinde syntes, at de gule blomster ser billige ud. Hun foretrækker et mere eksklusivt udtryk med dæmpede farver som matcher hinanden. Da jeg præsenterede den sart gule sammen med lavendelblåt og hvidt, var hun alligevel solgt. Viser man hvordan gult – især de lyse- og limegule nuancer kan passes ind sammen med andre farver, så går det som regel an. Knaldgul er dog stadig bandlyst i de fleste haver.

Men det er synd, synes jeg, for den gule farve kan noget, når det gælder om at lyse op og f.eks. skabe et skævt lille pift i et bed, der ellers vil se ret kedeligt ud. På den anden side kan for meget gult eller sammensætningen af forkerte toner i planter få farven gul til at virke beskidt og anmassende.  

I de rette sammenhænge kan gult næsten være uundværlig. F.eks. bruges de gule blomster ofte i de store have- og parkanlæg rundt omkring i verden, inspireret af den hollandske landskabsarkitekt Piet Oudolf’s designs. Her ser man bl.a. den ”beskidt-gule” solhat i sorterne ”Goldsturm” og ”Henry Eilers”, som fungerer excellent i store naturinspirerede bede med masser af prydgræsser og farvestrålende, rustikke stauder. Her falder de helt naturligt ind og er næsten uundværlige. Det inspirerer også en mindre gruppe af haveejere, der kan se, at den gule farve tilfører haven et naturligt strejf, som er meget trendy for tiden.

Gult i gult

Mange gule blomster findes blandt de såkaldte kurvblomster. De fleste af dem har en mættet gul farve som hos den almindelige solsikke, den gule okseøje og farvegåseurt. Sidstnævnte skal sås i den lille have, vi har anlagt tæt på nabogrunden. Vi kalder den nu ”fælleshaven”, fordi vi deler den med naboen. I år fyldes den med blomster i alverdens farver. Naboen Hanne skal dyrke blomster til plantefarvning, og her er der mange knaldgule imellem. Her vil skønhedsøje i gul og brændt orange vokse side om side med farvevajd, orangegul safflor, lysegul farve-reseda og rude. Næsten alle blomsterne til plantefarvning er gule i flere nuancer. Det bliver en fest.

I de andre bede i fælleshaven dyrker jeg sommerblomster til buketter i rosa, lilla, hvidt, fersken, gult og blåt. Her prøver jeg at placere dem farvekoordineret. Ved at plukke en buket i forskellig farvede blomster, kan man eksperimentere med den gule som selskabsplante. Måske kunne gult og nuancer af lyserødt alligevel passe fint sammen, hvis der tilføjes hvidt og grågrønt som fyld. Det skal prøves af.

I køkkenhaver er den gule farve mere velkommen og anvendt – også mættet gul. Høje solsikker og spiselige morgenfruer er skønne at have stående blandt afgrøder som kål, ærter og bønner. Den et-årige rudbeckia får også lov til at vokse her, for den er meget fin sammen med toskansk palmekål. Rudbeckia findes i forskellige sorter, hvor den mindre påtrængende gule rudbeckia ”Irish eyes” har en limegrønlig midte, der tilfører blomsten lidt kølighed.

Lysegult, hvidt og dæmpede pasteller

Lysegult er smukt sammen lyse pasteller, herunder hvidt. De dæmpede farver komplementerer hinanden i farveintensitet, og de konkurrerer ikke med hinanden om pladsen. Her er det ikke så meget farverne, der er afgørende for, om de passer godt sammen, men mere farveintensiteten, også kaldt valøren. Selv lyserødt og sart gult kan fungere side om side i et farvedæmpet pastelbed.   

I den anden ende af skalaen er det spændende at sætte farveintense blomster sammen. Her vil man opleve, at de både fremhæver og nedtoner hinanden, for de konkurrerer alle om opmærksomheden. Sættes stærk gul sammen med rødt, purpur og orange, så vil gul næsten friske bedet op som et let pift. Mange kalder et bed som dette for et ”Kenzo-bed”.

Gult lyser op i skyggen

Planter med gule blomster eller løv er fine at dyrke et skyggefuldt sted i haven. Her kan de give fornemmelsen af, at sollys trænger ned gennem træernes kroner. De træder tydeligere frem end planter med mørkt løv og mørke blomsterfarver. I skovbedet i vores have er der halvskygge det meste af dagen. Midt på dagen er her fuld skygge, og så lyser hosta med hvide eller gulrandede blade op. Det samme gør lodden løvefod, den stedsegrønne vortemælk euphorbia robbiae og forårsvortemælk med limegule blomster, bispehue ”Sulphureum” og ”Frohnleiten”, daglilje ”Citrina” og ”Altissima”, månestråle, ranunkel ”Sulphureus”, gul frøstjerne, hulkravet kodriver, hundetand, fredløs og gul lærkespore.

Man kan også plante gule og hvide blomster sammen i bede placeret i haven, så de kan ses fra aftenterrassen. For når mørket falder på, er hvidt og gult de sidste farver der forsvinder.