Sommerens krukker

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Når krukkerne tømmes for gamle planter, og de erstattes med noget andet, så er det som at tage hul på en ny sæson. Midt i maj er vejret så lunt og stabilt, at sommersæsonen begynder, og man kan plante sommerblomster på friland. Forårets krukker er tømt for visne løgplanter, og man er næsten mæt af hornvioler, primula og hvad der hører forårets krukkearrangementer til. Udvalget er også stort i havecentrene, og man lader sig nemt friste af alle de skønne etårige sommerblomster, der lige nu er i sæson. De er klar til at blive flyttet fra væksthuse og ud i det fri.

Flerårige planter er mine favoritter

Jeg bliver også fristet af etårige sommerblomster, men det er bestemt ikke alle, som kommer med mig hjem, for de skal passe godt til flerårige urter, stauder, græsser, buske og træer. Jeg har det noget blandet med at smide planter ud, når sommeren er slut, og derfor planter jeg hovedparten af mine krukker til med planter der kan genbruges år efter år.

Mange af dem står året rundt som basisplanter i krukkearrangementerne, f.eks. pilebladet pære, fyr, pil, småbladet kristtorn og forskellige stedsegrønne buske. De har passet smukt med forårets vækster, men kan nu i sommersæsonen få et andet udtryk i selskab med friske urter, hortensia i blomst, prydgræsser og nøje udvalgte sommerblomster.

Det er blevet mere udbredt at plante flerårige stauder, buske og træer i krukker. Jeg har hørt mange sige, at de er trætte af at kassere så mange planter, når sæsonen er ovre, for det opfattes som plantespild. I den tid vi er i, er det ”in” at forbruge og dyrke bæredygtigt, og det gælder også krukkeplanter. De må gerne stå i krukkerne år efter år, eller blive plantet ud i bedene i haven i efteråret.

På mit plantedepot står krukker med diverse nåletræer. De er stillet i halvskygge og bliver passet med vand og gødning, for de skal frem, når sommerens krukker tømmes, plantes ud i haven eller stilles på depot.

Temaer i krukkearrangementerne

I haven ligger de farvekoordinerede bede side om side, og hvis krukkearrangementerne var lige så farvestrålende, så ville jeg blive ør i hovedet. Derfor har jeg i år valgt at tone farverne ned og udvælge planter, der kan noget andet.

Jeg giver havens rum navn, og det samme gælder for havens bede og krukkearrangementer. Når de får et tema eller et navn, så er det nemmere at udvælge planter, og endnu nemmere at vælge planter fra. Et tema kan associere til f.eks. skoven, engen, stranden eller farmors kolonihave. Man kan også give krukkearrangementerne et farvetema. Jeg har i år lavet et knaldblåt tema til træterrassen ved tegnestuen. Her var det de eneste tilbageværende blå hornvioler, der har slået tonen an, men også fraværet af skærmliljerne. De er kommet i skammekrogen og får lidt særbehandling, så de forhåbentlig flytter ud i haven senere på sæsonen.

På gårdspladsen holder jeg stadig den vilde natur som tema. Hvert år finder jeg nyt, som indgår i krukkearrangementerne. I min brors skov har jeg gravet små bøgetræer og lidt rødgran op som nu står i jernbeholdere og danner den øverste ramme over brændestakken.

Skyggefulde hjørner

Der er en velkendt sammensætning af krukkeplanter på nordsiden af huset. Her plantes skyggetålende stauder, græsser og buske, som vil danne sund frodighed på denne plet af grunden. Derfor har jeg traditionen tro lavet et arrangement af hostaer, japansk star og flere basisplanter, der står her hele året. Det er kuglebuksbom, ceder og portugisisk kirsebærlaurbær. Lidt påskeklokker er stadig i blomst, og de er næsten smukkest på dette tidspunkt af året med de svulstige frøstande, der er en dekoration i sig selv. Bregner, alunrod og brogetbladet kærmindesøster er knap udvokset, og derfor venter jeg lidt med at potte dem om og flytte dem til nordsiden af huset. 

Ønsker man sig farvestrålende sommerblomster til skyggen, så kan man vælge begonia og flittiglise. De kan godt tåle at stå i halvskygge og stadig blomstre fint. De vil dog ikke passe godt ind her hos mig.

Planter der kræver noget særligt

Hvis jeg ejede et sommerhus ved havet, så er der ingen tvivl om, at jeg ville vælge planter, der tåler havgus og ikke skal vandes så ofte. Jeg vil også vælge planter, der passer til naturen ved havet. Krukkerne må også gerne have et design, der matcher marehalm, havtorn, lavendel, bynke, fyrrebuske og krybende timian, der er nogle af de planter der klarer sig selv med minimal pasning.

Kurve i flet, glaserede krukker i havets farver eller terrakotta. Hvis man vælger sidstnævnte, så er det en god ide at lade planterne stå i en plasticpotte, der er bedre til at holde på vandet end terrakotta. 

Tilplantning af krukker

Man kan have mange forskellige planter, der kræver forskellig type jord og pasning. Nogle planter kræver surbundsjord, andre mager jord, og så er der alle jordtyper til middelhavsplanter, citrusplanter eller kaktusjord. Men de fleste kan klare sig med en almindelig gennemsnitlig næringsberiget pottemuld. Det er en god idé at sætte sig ind i den enkelte plantes krav til jord.

Jeg har nu aldrig revet mig og købt dyr middelhavsjord til mine oliventræer. Her blander jeg bare lidt havejord med vasket grus og tilfører kompost og en smule kalk. Det virker fint. Derimod blander jeg almindelig pottemuld/krukkejord med surbundsjord købt på planteskoler til mine hortensiaer og et par blåbærbuske.

Vælg en krukke i den rette størrelse

Jeg kan nogle gange komme til at plante i for små krukker, for det skal se ud af noget fra starten. Det ser lidt fjollet ud, hvis planten står der helt alene omgivet af en bræmme af jord. Men ofte vil den hurtigt vokse til, og krukken fyldes ud. De fleste mindre planter og buske kan klare sig i en krukke med en diameter på 30-40 cm. Skal man derimod plante mindre træer og buske i en krukke, så skal den have en diameter på mindst 50-60 cm, så rodnettet kan udvikle sig. Et pejlemærke er, at kronen på træet eller busken skal have et lige så stort rodnet, for at det udvikler sig optimalt.

Jeg har i alle krukkearrangementerne flade krukker som jeg planter til med flere forskellige stauder og sommerblomster. Her eksperimenterer jeg med sammensætninger, der klæder hinanden. Her plantes tæt vel vidende, at næringen i jorden hurtigt optages, og der skal tilføres næringstilskud, og at planternes rødder hurtigt fylder krukken ud. Jeg skiller dem ad midt på sommeren og laver nye kombinationer.

Krukken skal have dræn

Det er vigtigt, at krukken har et drænhul i bunden, ellers kan vandet ikke sive ud efter en kraftig regnbyge, og man risikerer at planten drukner.

Nogle af mine nye jernbeholdere har ikke hul i bunden, men så holder jeg øje med om de er fyldt med vand. Så lægger jeg dem ned, og lader vandet sive fra. Når vi tager på ferie, stilles de under udhænget på stråtaget, og så klarer de sig fint.

Når krukkerne plantes til, kommer jeg først vækstler i bunden, for det suger vand og næringsstoffer til sig, som frigives løbende. Det reducerer behovet for at vande så ofte. Jeg vælger også en krukkejord der indeholder lidt lergranulat af samme årsag.

Nogle af kurvene er tilplantet med høje planter, der nemt kan vælte i blæsevejr. Her fylder jeg sten i bunden af krukken og oveni fylder jeg vækstler. Det plejer at kunne holde dem oprejst.

Vanding

Krukkeplanter har ikke naturligt adgang til vandreservoir i jorden. Derfor er den afhængig af løbende vanding. Nogle af mine krukkeplanter har stået i krukkerne i flere år f.eks. skærmliljer, hvis rødder fylder hele krukken ud. Det er svært at vande dem ordentlig til, uden at vandet flyder ud over kanten af krukken. De står derfor alle i en underskål, som de kan suge vand fra.

Andre planter er ekstremt vandkrævende og skal vandes flere gange om dagen i tørre somre. Det gælder f.eks. engletrompeter, der har store blade og derfor kræver mere vand, fordi der sker en større fordampning fra planter med store blade. Derimod kræver planter med små og gråløvede blade mindst vand. Lavendel og oliventræer hører for eksempel til blandt de tørketålende krukkeplanter.

Gødning

Planterne skal have noget at leve af i løbet af vækstsæsonen. Nogle er ret sultne og kræver meget gødning. Engletrompeter og hortensia hører til planter, der kræver meget næring. Man kan typisk se, om de mangler næring ved, at bladene begynder at blive blege og gullige. Man skal derfor sørge for at tilføre næring i vandingsvandet minimum en gang om ugen. Jeg har lavet et system, hvor jeg gøder hver lørdag.

Får planerne for meget gødning, så reagerer de på samme måde, som hvis de mangler næring.  Så vil planterne ikke kunne optage gødningen effektivt, da der ophobes næringssalte i jorden, der er skadelig for planten. Det bryder planternes rødder sig ikke om. Generelt gælder det, at man kun bør gøde lidt, men til gengæld gøre det ofte.

Hvis man køber flydende gødning, er der en anvisning til mængde gødning pr. liter vand. Man kan også købe gødningspinde eller granulat der er langtidsvirkende. Man kan også købe sig fattig i alt muligt i drømmen om at have smukke, frodige planter hele sommeren. Derfor holder jeg bare øje med, om planten ser glad eller trist ud, stikker fingeren i jorden og undersøger om den er tørstig. Jeg kigger på bladene og ser om planten er sulten. Så får den lidt gødning i vandingsvandet. Hvis planter alligevel ser træt ud og hverken mangler vand eller gødning, så trænger den nok bare til lidt mere plads til rødderne, og så må den pottes om i en større potte.