(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Det er gået stærkt i maj. Solen skinnede i uger i træk, det lune vejr bed sig fast og det var det rene krudt for væksterne. Man kunne ellers kalde foråret for ”det forsømte forår”, hvor alt lod vente på sig, for det har været usædvanligt koldt. Men jeg skal lige love for, at der blev indhentet noget i maj.
Jeg løb også stærkt. Småplanter til forspiring havde vokset sig store nok til at blive plantet ud på friland. Faren for nattefrost udeblev, så alle georginerne kom i jorden midt i maj, noget tidligere end jeg plejer. Krukkerne blev plantet til med sommerblomster, for både narcisser, perlehyacinter og tulipaner afblomstrede hurtigt som varmen indtog haven.
Hvad er der så tilbage af gøremål i juni? Alt virker klappet og klar til sommer, men der er stadig meget at gøre derude.
Overskudsplanter
På en lun forårsdag i maj plantede jeg alle de forspirede sommerblomster ud i haven. Jeg har som sædvanligt forregnet mig og har massevis i overskud. Ikke alle sorter blev der plads til, så de er nu nedgraderet til at være ”overskudsplanter”. Jeg nænner ikke at skille mig af med dem, for hver eneste vakte forventningens glæde og er blevet passet og plejet, så de i dag er fine små og robuste planter med et godt rodnet. Men lige nu får de ikke lov at gro i et bed i haven.
Jeg vil plante dem i god muld i flamengokasser. Her kan de vokse sig større for så at blive plantet ud i kartoffelbedet, når vi høster nye kartofler. Der er varslet kartofler på menuen hver dag i juni. I slutningen af juni er de første hestebønner spist, spinatrækkerne er tømt og der er nok også opstået huller hist og her. Til den tid er de ikke længere overskudsplanter, men havens guld, der endelig kommer frem i lyset og bliver pudset af.
Vand og næring til planterne
Nogle planter i køkkenhaven er ret sultne og skal løbende have ekstra gødning for at udvikle sig optimalt. Det gælder for kål, selleri, græskar, squash, porrer og løg. Jeg har ekstra omsat kompost, som er gemt til formålet. Det pakkes omkring planterne, når de er i god vækst, og man kan hurtigt herefter se, at de vokser yderligere til.
Får de næringskrævende afgrøder ikke et gødningstilskud i løbet af vækstsæsonen, vil der ikke komme så meget mad ud af dem. De skal nok overleve, men man dyrker jo afgrøder for at stille sin sult.
Beskæring af vin
Det lækreste er store, saftige og smagfulde druer. Hellere færre af dem end mange små druer. Her er det ikke gødning, der giver det bedste udbytte, men beskæringen.
Vi dyrker en kernefri, grøn muskatdrue ”Himrod” i drivhuset og en blå næsten kernefri vindrue ”Schuyler” på friland.
Vinrankerne vokser meget hurtigt til. Inden man får set sig om, har de skudt flere meter på få uger. Der er skud, som kun bærer blade, og så er der sideskud på stammen, der bærer druer. Disse sideskud kan også vokse ind i himlen, men for at få store, saftige druer, skal hvert sideskud kun producere 2 vindrueklaser.
Man beskærer dem over to klaser og fire til seks bladpar. Klaserne ses tydeligt, også når de er ganske små, så det er ikke så svært at kaste sig ud i vinplantebeskæringen. Det er dog vigtigt at lade bladparrene blive siddende på sideskuddene, da det er dem, der gennem fotosyntesen sørger for sødme til druerne.
Chili, peber og aubergine
Drivhuset er fyldt med krukker, hvor der er plantet chili, peber og auberginer. Når sommeren for alvor er kommet, flyttes de udenfor. Chili og peberfrugter har en tendens til at blive angrebet af bladlus, så derfor er det smart, at de står ude og bliver afluset i vind og vejr samt af fugle og andre insekter, der kommer forbi og får stillet sulten. Jeg kan også hjælpe lidt på vej, hvis angrebene er store, ved at spule planterne med vand.
Jeg har ikke plantet dem i alt for store krukker til at starte med. En kyndig havemand fortalte mig engang, at planternes rødder kan fare vild i en alt for stor krukke, så det er langt bedre at starte i det små, og så potte om et par gange i sæsonen.
Har man holdt planterne ved lige med vand og gødning, så vil rødderne hurtigt fylde krukken ud, og så er det tiden at potte dem om. Det sker i løbet af juni måned. Jeg tjekker det ved at vende krukken på hovedet og først se om der stikker små rødder ud af drænhullet. Dernæst hælder jeg forsigtigt planten ud af krukken, og tjekker om rødderne snor sig langs kanten af krukken. Så er det tiden at potte om i en større krukke med næringsberiget, økologisk krukkemuld.
De første blomster på chili, peber og aubergine knibes af, inden de udvikler sig til frugter. Man nænner det næsten ikke, men det har den effekt, at planterne sætter flere frugter.
Halm under jordbærplanter
For at få en god jordbærhøst, skal man undgå at bærrene får direkte jordkontakt, for ellers opstår der nemt skimmel og råd. Mange anbefaler at bruge halm som jorddække under jordbærrene. Jeg bruger hvad jeg har til rådighed fra haven. Der er masser af lavendelafklip, som er lige så godt at bruge. Hvis man har vissent staudeafklip, kan det også bruges.
Jeg vil også gerne have jordbærrene for mig selv, og ikke dele dem med solsorterne. De har rigeligt med føde i naturen omkring os. Selvom det er med bævende hjerte at lægge jordbærnet hen over planterne, så gør jeg det nu alligevel. Jeg går en tur derned morgen, middag og aften for at se, om der er fanget en solsort i nettet. Det sker meget sjældent, hvis man spænder nettet stramt omkring stålringe, og fastgør det til jorden med sten. Nettet må ikke hænge og flagre.
Insektnet over kål
I starten af juni leder kålsommerfuglen efter kålplanter, hvor de kan lægge deres æg. Selv små kålplanter kan de finde. Det er så ærgerligt at se hundredvis af kållarver gnaske løs af de sprøde kålblade på planter, der er blevet passet og plejet indtil nu.
Jeg dækker altid kålbedet med et insektnet, der er ret finmasket. Det hviler oven på bambuspinde med en lille lerpotte på toppen. Det forebygger, at den skarpe bambuspind gnaver sig igennem nettet.
Selv en lille sprække ved jorden er et smuthul for en hvid kålsommerfugl. Derfor holdes det nede med sten.
Et helt andet problem er de hvide fluer, der sætter sig på bagsiden af kålbladene – især på grønkål og palmekål. De ses som små, hvide belægninger og ligner mellus, hvilket de også er, men kaldes alligevel i folkemunde for hvide fluer. Når de høstes og tages med ind i køkkenet, flyver de rundt og er så irriterende.
Hvis angrebet af hvide fluer ikke er så slemt, kan de nemt gnides af under vandhanen. Men er kålplanterne angrebet af store mængder hvide fluer, så går det ud over væksten. De sidder nemlig og suger saft ud af bladene, hvilket resulterer i, at kålbladene tømmes for væde, tørrer ud og falder af. Så er der til sidst kun en dusk helt øverst oppe på kålstokken. Det er ret svært at holde de hvide fluer væk fra kålplanterne. De er så bittesmå, at de nemt kan finde et hul i insektnettet og flyve ind under dugen. Er de først kommet derind, så formerer de sig i flere generationer og bosætter sig derinde beskyttet mod omverdenens lurende farer. På den ene side holder jeg kålsommerfuglen ude, men på den anden side holder jeg de hvide fluer inde.
Man kan dog forebygge ved at dække kålplanterne til, så snart de er plantet ud i køkkenhaven.
Såning af bønner
I drivhuset står potter med forspirede bønner, der er pænt store. Der er også bønnefrø klar, som jeg vil så i starten af juni. Jorden er lun nok nu til, at de vil spire. Jeg dyrker kun stangbønner, for de kan vokse op i himlen på lidt plads og give masser af mad. To stativer er klar i køkkenhaven. Det ene til de forspirede haricot verts bønner, det andet er til såning af den italienske sort Borlotto samt rosenbønner. Man spiser ikke bælgen på disse to sorter.
Bønner er ikke næringskrævende, så de får ikke ekstra gødningstilskud i løbet af sæsonen.
Udplantning af sarte vækster
I vindueskarmen står udplantningsklare squash, hokkaido og agurker. De er særlig sarte overfor svingende temperaturer og kølige nætter. Man kunne godt lade sig friste til at plante dem ud i starten af juni, særligt når solen skinner, og temperaturen er over 20 grader. Men nætterne kan stadig være kolde. Sidste år havde vi 4 grader om natten i starten af juni, og det bryder de sig ikke om. Derfor plantes de først ud i haven, når nattemperaturen ligger stabilt over 10 grader, dvs. fra midten af juni.
Timian tørres til forråd
I løbet af juni blomstrer timian. Jeg bruger meget timian i madlavningen og høster den til tørring, så der er flere glas på lager til vinterens retter.
Lige før timian blomstrer i juni, klippes den helt ned, og kvistene lægges til tørre indenfor. Det tager ikke mange dage, før man kan nulre bladene af og hælde dem på glas.
Timian tåler en hårdhændet beskæring, når det er vækstsæson. Den skyder lystigt videre og danner en tæt forgrenet plante.
Anderledes står det til, hvis man høster løs hele vinteren. Timian kan nemlig overvintre med blade på, men det er ikke så sjældent, at hvis jeg gennem vinteren høster dem helt skaldede, så dør de. De skal have blade at stå imod med.
Beskæring af blåregn
Blåregn beskæres to gange i vækstsæsonen, dels for at styre dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen, i stedet for at den bruger sin energi på skuddene. Den første beskæring foretages lige efter blomstring. Vores blåregn blomstrer lige nu med de flotteste blå blomsterklaser, og det varer derfor ikke længe, inden den skal beskæres.
Fremgangsmåde: De nye, lange sommerskud klippes tilbage efter blomstringen til ca. 6 blade.
I februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er 3 – 4 knopper tilbage på skuddet. De vil blomstre i den kommende sæson.
Georginernes topskud klippes af
Når georgineplanterne har fået lidt højde, kan man klippe deres topskud af. Det får planterne til at sætte flere sideskud, så den bliver mere busket. Topskuddene kan man bruge til stiklingeformering, hvis man vil have flere planter af samme sort.
De stikkes i en potte med fugtig jord, som opbevares et skyggefuldt sted. Man skal kigge til dem løbende, for jorden må ikke tørre ud.
Stiklingeformering af roser og buske
Det er også i juni, at man kan stiklingeformere på buske og roser. Når vi når et stykke hen i juni, er der friske skud på buske og roser, der egner sig til at stiklingeformere på. Senere på sæsonen bliver skuddene træagtige, og så er det vanskeligere at få dem til at slå rod.
Jeg har haft succes med at stiklingeformere på hortensia, roser, lavendel, sommerfuglebusk, mamelukærmebusk, trælupin, uægte jasmin og buksbom.
Når man klipper en kvist af busken, har man en stikling. Er kvisten lang, kan den deles i flere stiklinger, blot der er et bladpar, hvorfra den kan skyde.
Jeg har bedst erfaring med at stiklingeformere på kortere kviste, der rykkes af med en hæl. En hæl får man, når et sideskud, der sidder fast på en gren, rykkes af ved at trække nedad til den løsner sig. Der følger ofte en lille flig med fra grenen, som ligner en hæl, deraf navnet. Hælen slår nemt rod, hvis den stikkes i fugtig priklejord. Et godt råd er, at de stikkes ned langs kanten på en plasticpotte. Herfra kan rødderne udvikle sig, til de fylder hele potten ud og nemt kan skilles fra hinanden.
Jorden må ikke tørre ud, så derfor sætter jeg en gennemsigtig pose over potten og placerer den i skyggen. Man kan se om stiklingerne har slået rod ved, at de sender små rødder ud gennem hullerne i bunden af potten.
Indsamling af frø
Nogle stauder sætter frø, der ikke holder spireevnen så længe. Det er frø af kobjælde og haveanemone, som afblomstrer i juni måned. De modne frø ligner flyvefjer, så vinden kan blæse dem rundt i haven ligesom mælkebøtter. Når frøene modnes, skal man være hurtig og høste dem, hvis man gerne vil lave ekstra planter. De skal sås lige efter, at de er høstet, for så er der størst succes med at de spirer.
Frøene sås i fugtig såjord og dækkes kun ganske tyndt med vermikulite eller et lille drys såjord. Stil såbakken i skygge og dæk den til med et kyllingenet eller lignende, så fugle og mus ikke kan komme til at rode og regere i jorden.
