Midsommer i haven

Date
jun, 26, 2023

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Sommerferien står for døren. Vi skal enten være mere hjemme i haven, så der er rigelig med tid til at passe og pleje den, eller også efterlader vi den for en stund, når vi pakker kufferten og tager på ferie.

Jeg har altid svært ved at være væk fra haven i længere tid, så det bliver som regel kun til en uges ferie i sommerhus. Der er masser at passe i haven, så det er noget af en opgave at overlevere til naboer, familie og venner. Egentlig burde man blive hjemme i hele juli måned, for man skulle nødig gå glip af alle de lækre afgrøder, som man har fornøjet sig med at så i foråret. Jeg ærgrer mig over, at ærterne og hestebønnerne er blevet melede og bitre, de sidste jordbær er spist af fuglene, salaten er gået i stok og squash og agurker er så store som et luftskib. Men så bliver man glædelig overrasket over, hvor meget sommerblomster, georginer og stauder vokser på en enkelt uge. Man overrumples af skønheden, farverne og duftene. Det er godt at komme væk for en stund, for så at vende hjem og sanse haven med friske øjne, næse og mund.  

Vi har også flere uger hjemme, og så er der masser af tid og opmærksomhed, der kan rettes mod haven. Her midt på sommeren, er det især køkkenhaven og sommerbeskæring af stauder, der kræver en indsats. Vi får forhåbentlig hjælp fra oven med vanding af haven.

Nu blomstrer roserne og stauderne skaber et tæt farvestrålende tæppe, der dækker jorden helt mellem roser, buske og træer. Roserne er blevet passet godt med vand i tørken, så de er sunde og frodige.  

Vanding

Jeg har brugt oceaner af tid på at vande de sidste mange uger. Det er foregået med vandkande, spande og direkte vanding med haveslange, og det tager tid. Man når ikke langt med manuel vanding på de timer i døgnet, jeg har til rådighed, så meget i haven er overladt til skæbnen. Noget klarer sig og andet går ud.

Visse steder i bedene er der bart, for planterne klarede ikke tørken. Hvis vi får regn, og langtidsprognoserne ikke viser længerevarende tørke, så vil jeg fylde hullerne ud med nye planter. De får et godt lag kompost og 10 liter vand at starte på. Hvis tørken fortsætter, udsætter jeg plantningen til sensommeren, og så må jeg acceptere at vande planterne, der nu står i potter på mit plantedepot. Alle mulige vandtætte beholdere findes frem fra gemmerne, som potterne stilles i. Her er baljer, zinkbakker, underskåle, gamle ovnfaste fade, spande, plasticbakker og andet, der kan holde på vandet. Det reducerer arbejdet og udnytter vandet bedst. Jeg hælder en smule flydende gødning i vandingsvandet, så planterne har noget at leve af.

I sådan en situation er jeg glad for mit samler-gen. Det er ikke så sjældent, at jeg står med en ting f.eks. en grønsagsbakke af plastic, hvor jeg tænker, at den kan jeg få brug for en dag. Den kan jeg så i, opbevare frøposer i eller bruge som underskål. ”Hvad skal du med alt det lort? Kan du ikke smide noget af det ud?” – hører jeg ofte min mand sige til mig.

Vanding i ferien

Den største bekymring, når vi er bortrejst, er vanding af haven. Der er ikke noget så ærgerligt, som hvis krukkeplanterne er visnet ned, og planterne i drivhus og køkkenhave hænger med ørerne af tørst.

Vi er så heldige at have gode naboer, der kigger efter hus og have, når vi er bortrejst. Det er især krukkeplanter og drivhuset, som skal vandes.

Inden vi tager afsted på ferie, er jeg ekstra ihærdig med at vande hver potte godt op. Er der planter som trænger til mere plads, fordi rødderne fylder krukken helt ud, så får de en ompotning til en større krukke.

Jeg kunne jo egentlig bare flytte alle krukkeplanterne til skyggefulde steder, men det er for stort et arbejde med den mængde krukker, vi har stående overalt. De mest tørstige krukkeplanter flyttes dog i skygge mod nord. Det er hortensia og mindre krukker med sommerblomster. Der fyldes op i alle vandkanderne som placeres ved krukkearrangementerne.

De mest tørstige er de store engletrompeter. De skal på varme dage vandes et par gange om dagen. Hvis ikke jeg havde haft dem i så mange år, og de var blevet kæmpestore og flotte, så havde jeg smidt dem på komposten eller foræret dem væk. De kræver vand og gødning i rå mængder. Er vi væk i et par dage, må de nøjes med et par flasker med vand som jeg vender på hoved og stikker i jorden i krukken. Så absorberer jorden vandet efter behov.

Vand til dyr og fugle

Måske lider planterne lidt under vores fravær. Men det må fugle, smådyr og insekter ikke. De har vænnet sig til, at der både er føde og vand i haven, og derfor har de valgt at bo her hos os. Det tager lang tid for vandet at fordampe fra de store spejlbassiner og vandfade i stentøj, som vi har stående rundt omkring i haven. Der er placeret sten i bunden af dem så de fungerer som landingsplads for fugle og insekter.

Der er placeret en flad sten for foden af et spejlbassin, så pindsvinene kan bruge den som trappetrin til spejlbassinet. Frisk vand fyldes i, inden vi drager afsted i sommerhus.

Mudderbad til insekter

Insekter – især bier – foretrækker at finde vand ved en søbred eller i et fugtigt mudderhul. Det har vi ikke i haven, så vi må lave en erstatning med et mindre fuglebad fyldt med jord, som er vandet op så det bliver et vådt pløre. Det tørrer hurtigt ud, så der skal tilsættes vand dagligt, hvis ikke det har regnet. Mudderbadet står i halvskygge i skyggen fra høje stauder i et ellers solbeskinnet bed fyldt med insektvenlige planter.

Afblomstrede roser nippes af

Roserne står i fuldt flor. Deres hovedblomstring er sidst i juni. En dag ser de visne ud, og så er det tid til at nippe de visne blomsterhoveder af. Jeg gør det løbende på mine ture rundt i haven. Jeg burde nyde de friske blomster, farverne og duftene, men mit falkeblik er rettet mod de visne. Jeg kan ikke lade være. Når det er gjort, bliver have så smuk og frisk, at nydelsen er endnu større.

Hvis ikke man nipper de visne knopper af udvikles hyben, og så bliver den remonterende blomstring mere sparsom. Har man engangsblomstrende roser såsom Helena Lykkefund og Rosa Multiflora, skal man lade hyben sidde, for de er dekorative og giver føde til fuglene, når føden er sparsom senere på året.

Andre blomstrende planter har godt af at få klippet de visne blomsterhoveder af f.eks. hos sommerfuglebusken, der kvitterer med endnu en blomstring sent på sommeren.

Georginer, latyrus og andre sommerblomster får en forlænget og rigere blomstring ved at man fjerner de visne blomster. Når blomsterne udvikler sig til frøstande, bruger planten energi på at producere frø, og så mener den at opgaven er løst, og vejen er banet for den næste generation. Jeg synes dog ikke, at de skal slippe så let, for jeg vil gerne kunne plukke blomster sommeren ud og gerne til frosten tager livet af dem.

Sommerbeskæring af stauder

I starten af juli begynder jeg at sommerbeskære stauderne, for her ser haven pludselig lidt træt og falmet ud sammenlignet med juni, hvor den står i brusende blomsterflor. Mange af de tidlige stauder er afblomstret og står nu med visne frøstande. Nogle har endda halvvisne og kedelige blade. Men bedene kan friskes op, så vi i sensommeren atter opnår et frodigt udtryk. Nogle stauder giver endnu en blomstring senere på sommeren, andre klippes ned for at de kan danne en frodig bladroset, der kan dække jorden. 

Stauderne beskæres forskelligt, for at give endnu en blomstring. Nogle klippes helt ned, så både blade og blomster fjernes. Det er f.eks. knopurt, blåkant, ridderspore, makedonsk blåhat og rosenmynte.

Andre får kun fjernet den visne blomsterstilk, så de giver endnu en blomstring. Det er f.eks. stjerneskærm, staudesalvie, lavendel, nellike, pragtkerte, nyserøllike og sporebaldrian. Nyserøllike, sporebaldrian og pragtkerte kan manipuleres til at danne ekstra mange blomster ved, at man efter beskæringen lægger et klæde hen over hele planten, så den trykkes let ned. Klædet skal ligge der natten over, hvilket er rigeligt til at de lange blomsterbærende stilke ligger næsten vandret, når klædet fjernes. Fra hvert bladhjørne vil der vokse en ny stilk, der danner blomster, og dermed giver en fantastisk og frodig genblomstring. Hvis stilkene forbliver oprette, bliver genblomstringen kun begrænset.

Det er smukt når stauderne fylder bedene ud med blomstring. Det bliver lidt hullet i juli, hvor de afblomstrede stauder klippes ned for at få endnu en blomstring i sensommeren.

Noget skal gødes

Jo bedre vækstbetingelser man kan skabe i køkkenhaven, hvor afgrøderne vokser, jo mere hjemmedyrket mad kan vi høste. Det kræver, at vi giver planterne den rette mængde gødning og vand gennem vækstsæsonen. Nogle grønsager er mere krævende end andre og skal have ekstra tilskud af gødning et par gange i vækstsæsonen. Jeg lægger økologisk jordforbedring på jorden ved selleri, kål, squash og div. græskar.  Det er imponerende hvor hurtigt man kan se et resultat. De vokser så det knager i ugerne efter, og det kan både ses og smages.

Kål er en næringskrævende afgrøde, der skal have et tilskud af kompost et par gange i løbet af vækstsæsonen.

I slutningen af juni har vi høstet næsten alle kartoflerne. De har opbrugt næringsstofferne i jorden, så den beriges med en ekstra portion velomsat kompost og er nu klar til, at der sås andet hold hestebønner og ærter. Små forspirede salatplanter prikles ud, og så bliver jorden snart dækket igen med friske afgrøder.

Kartoflerne er høstet, og det giver plads til at så andet hold hestebønner. Inden da tilføres joden et godt lag velomsat kompost.

Nogle sommerblomster kan se lidt trætte ud, efter at jeg har drevet rovdrift på dem ved at plukke blomster i en uendelighed. De får et tilskud af gødning, så de kan præstere endnu flere blomster indtil jeg freder dem, og de kan sætte frø. Men så er jeg der igen med mine små frøposer og ribber dem for guldklumperne.

Dække mellem afgrøder

Der skal et godt dække af planteaffald, græsafklip eller halm på den bare jord mellem planterne i køkkenhaven. Det omsættes langsom og vil med tiden tilføre jorden humus og gødning til væksterne. Samtidig holder det på fugten i jorden. Kønt ser det ikke ud, men det gavner både planterne, mikrolivet i jorden og miljøet. Når jeg luger, fjerner jeg ikke ukrudtet, men lader det ligge på jorden. Det gælder dog ikke frøukrudt, som ellers vil så sig selv over det hele.

Vi er plaget af snerler. De har rødder der stikker dybt, og som forgrener sig langt nede i jorden, så de danner et vævet spind, hvorfra de skyder op med nye skud. Det sætter mig i arbejde med at rive dem op. Det er umuligt at få det hele med, så den eneste vej er at udpine dem ved at luge dem væk. Det giver en masse grønt planteaffald som jeg bruger som dække mellem rækkerne af sommerblomster og grønsager.  

Jorden dækkes af planteaffald mellem rækkerne af sommerblomster og grønsager. Her er det ukrudt som er lagt på jorden mellem sommerblomster, som er plantet i bede i fælleshaven.

Der luftes ud i drivhuset

Fra midten af juni og resten af sommeren står døren til drivhuset åben døgnet rundt. Vinduerne i taget er åbnet helt op, for der skal være god udluftning. Det har to formål, dels at nedbringe temperaturen gennem dagen, dels at minimere fugten og skabe en god luftcirkulation.

Temperaturen i drivhuset bør holdes omkring de 25 grader i løbet af dagen og ca. 15 grader i løbet af natten. Ved denne temperatur trives planterne bedst. For høje temperaturer i løbet af dagen kan ødelægge vævet i bladene hos især tomater og agurker, som giver misvækst og i sidste ende kan tage livet af dem. Man kan reducere varmen fra sollys ved at skabe skygge med f.eks. skyggegardiner eller ved at kalke vinduerne til. Jeg skaber skygge ved at drivhuset er placeret tæt på skyggende espalier udenfor, og ved at lade vindrueranker klatre hen under taget. På siden af drivhuset har jeg opsat hylder som er fyldt med duftgeranier.

For at øge luftcirkulationen i drivhuset, klipper jeg bladene af tomatplanterne fra jorden og op til første tomatklase. Agurkeplanterne beskæres også ved at klippe sideskud fra jorden og op til knæhøjde lige efter den første frugtsætning. Står luften stille i drivhuset på grund af for tæt beplantning, opstår der kondens og så angribes planterne af skimmel.

Døre og vinduer holdes åbne fra midten af juni. Det holder temperaturen nede, mindsker fugt i drivhuset og derved også risiko for misvækst og skimmel i drivhusplanterne.

Hold øje med skadedyr i drivhuset

Jeg opdagede forleden, at min stikkelsbærkiwi var angrebet af spindemider, og enkelte af agurkeplanterne var også angrebet, men her opdagede jeg det i tide. Det kan ses som et spind bag på bladene, og man kan ane bittesmå insekter.

Til bekæmpelse af spindemider, kan man bruge nyttedyr. Jeg bestilte rovmider over nettet. De blev leveret i et rør, hvor de kravlede rundt i granulat. Det dryssede jeg ud på bladene på agurkeplanterne og stikkelsbærkiwien.

Jeg har prøvet det før, og det var ret effektivt, blot man fjerne de mest angrebne blade. Det er nok begrænset hvor mange spindemider de 500 rovmider kan fortære.

Høst løg og hvidløg

Det er som at trække en gevinst op af en fiskedam, når man høster hvidløg. Man kan nogenlunde se størrelserne på gule, røde og hvide løg, så her er overraskelsen ikke så stor. Men hvidløg ligger dybere i jorden, og så er det spændende at se, hvor store de er blevet.

Jeg fik mig en slem overraskelse forleden, da jeg gravede nogle hvidløg op, fordi stænglerne var blevet gule. De var inficeret af løgminérfluens larver, som var begyndt at grave gange i stængler og fed. Løgminérfluen lægger æg i både løg og porrer, så det er noget rigtigt skidt, når de udklækkes og bliver til glubske larver. Vi havde angreb fra dem sidste år, men det var i en anden afdeling af haven. Her opdagede jeg dem først i efteråret i vinterporrerne, hvor larverne havde udviklet sig til små røde pupper, som overvintrer i enten planterester eller i jorden omkring løg, hvidløg og porrer. I løbet af foråret (marts – april) klækkes pupperne og de voksne fluer kommer frem. Fluerne angriber alle planter i løgslægten Allium.

Løgminérfluen er et forholdsvis nyt skadedyr i Danmark og er især observeret i det sydlige Danmark – på Lolland, Langeland, Tåsinge, Sydsjælland og Sydfyn. Rigtig mange på vores egn har haft angreb. Så det er med at gøre en ihærdig indsats for at få dem udryddet. De blev fluks gravet op og kørt på genbrugsstationen.

Hvis jeg havde smidt de angrebne porrer på komposten, så ville pupperne udklækkes i foråret og forvandle sig til en ny generation af fluer og starte en ny cyklus i løg, hvidløg og porrer, når komposten spredes i køkkenhavens bede. Men de er her alligevel siden hvidløgene nu er blevet angrebet. De første tegn på angreb er hvide prikker langs med skaftet på løgene.

Hvidløg har jeg mellem rækkerne af jordbær, og her kan jeg så ikke dyrke hvidløg til næste år. Jordbærplanterne graves også op, når jordbærrene er spist, for der vil sandsynligvis også være skadedyr i jorden mellem jordbærplanternes rødder.

I efteråret vil jeg lave nye jordbærbede og starten ny generation af både jordbær og hvidløg, og så håber jeg på, at problemet løses.

Beskær georginerne

Georginerne er kommet godt i gang. Nogle er hurtigere fremme end andre. Det betyder, at jeg ikke kan bestemme mig for en bestemt dag, hvor jeg vil beskære georginerne. Det sker gradvist, når planterne vokser til.

Georginerne beskæres for at få en tættere vækst fra bunden af planten, med flere stængler, der sætter sideskud. Det giver en fyldig og busket vækst med endnu flere blomster. Det er altid en overvindelse at gøre det, for de er så fine når de står der i bedet med livskraftige og frodige skud.

Man kan godt få georginer, der blomstrer uden at de beskæres. Men så bliver planten mere ranglet og kan have en tendens til at blive bar forneden. Den vælter desuden lettere.

Nyd midsommeren og høst løs

Haven er et overflødighedshorn af blomster, urter, bær og grønsager. Det er nu de skal nydes, for nu skal forventningens glæde i de kolde vintermåneder udleves. Det er nu, at de forspirede planter, som blev passet og plejet i foråret, skal spises eller plukkes ind til buketter. Nu skal der gøres plads i fryseren til solmodne solbær, ribs, jordbær og rabarber. Fridagene kan bruges til at sylte og safte, bage tærter som fyldes med friske bær og frugt. Vi skal nyde de lyse aftener, for inden vi får set os om, er de mørke måneder tilbage. Dagen er allerede aftaget med 6 minutter.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.