Spiselige planter

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Mange forbinder spiselige planter med dem, man dyrker i køkkenhaven. Her dyrkes grønsager, bær og frugt, men også spiselige, etårige blomster, som man bruger som pynt på kager og desserter eller spiser i salater.

I prydhavens bede kan man også dyrke spiselige planter. Mange stauder får spiselige blomster, blade og stængler, der smager skønt. Flere buske er smukke, men kan også spises, og det samme gælder for træer, der både kan fungere som prydtræ, fordi det er dekorativt som overstander i bedene, men samtidig giver spiselige bær, frugter og nødder.

Havens dag

Hvert år holdes der havens dag den 2. weekend i september, hvor den grønne branche fejrer begyndelsen på årets bedste plantetid. Der findes nemlig et gammelt gartnersprog der lyder: ”Om foråret kan tingene gro, men om efteråret skal de gro”. Og det er der en god pointe i.

I år har gartnerfaget sat fokus på temaet ”Den spiselige nyttige have”. Hvis man tager rundt på planteskoler og havecentre, kan man mange steder få inspiration til planter, der kan spises. Op til havens dag er jeg også travlt optaget af foredrag og workshops om emnet. Jeg har sporet mig ind på alt, hvad der kan spises af farvestrålende blomster, smagfulde urter og delikate bær, nødder, frugter, rødder, blade, stilke, bark og frø. Når måneden er omme, har jeg smagt på en masse, som måske kan give lidt ondt i maven. Men så er jeg blevet det klogere. I denne artikel vil jeg kun nævne det, der med garanti kan spises.

Årets cyklus

Hvis man kunne spise af haven året rundt, ville den opfylde et større formål end blot se pæn ud. Fugle, insekter og dyr har fundet ud af at søge derhen hvor de kan få stillet sulten. Når det er vinter, kan vi selvfølgelig hjælpe til ved f.eks. at efterlade visne stauder med frøstande, lade lidt æbler blive tilbage på frugttræerne og lade hyben sidde tilbage på roserne, så fuglene har noget at spise af. Jorden kan dækkes med plantemateriale til livet under jorden, og smådyrene er selv dygtige til at samle forråd såsom bog, agern og nødder, som de bringer et sikkert og hemmeligt sted hen. Et tidligt forår fandt jeg et halvtømt forråd af nødder i kompostbunken.  

Når det bliver forår og erantis, påskeklokker, krokus og skilla springer ud, er der nektar til de første insekter i haven. Rakler fra hasselbuske og gæslinger fra pil er de første træer, hvor insekterne forsyner sig med pollen og nektar. Derefter går det stærkt, for så bryder det frem med blomster, knopper og skud på alverdens planter. Bladlus og andre insekter nyder godt af safterne, og så er der masser af mad til fuglene, hvis unger i rederne skal fordoble deres vægt flere gange, inden de er flyvefærdige.

Mad til mennesker om vinteren

Det er blevet en trend at være næsten selvforsynende af spiselige afgrøder. Højsæsonen er nu, hvor det er supersundt at høste og spise bær, frugt og grønsager al dente fra haven, for de er spækket med vitaminer.  Men det er ikke altid muligt at nå at spise det hele, så overskuddet kan fryses ned, syltes og tørres. Sådan er det hos os. Vi kan simpelthen ikke spise os igennem haven på så få uger om året.

Når jeg tænker tilbage på årets første måneder, så kan man finde spiselige afgrøder i haven. Jordskokker, pastinakker, porrer og kål klarer frost. Det er vinterafgrøder, som mætter godt. Flere bladgrønsager klarer også vinterens kulde. Det er rucula og de asiatiske bladgrønsager såsom pak choi og mizuna. Spinat kan også overvintre, hvis de sås i september. Det samme gælder vinterportulak. Mange slags salater kan faktisk godt tåle en smule frost, så jeg sår batavia og hjertebladssalat samt vårsalat.

I krydderurtebedet er der timian, rosmarin, salvie og ægte laurbær, som vi kan høste af hele vinteren, og vi skal ikke langt hen på foråret før selvsået dild, kørvel og koriander dukker op alle vegne i køkkenhaven.

Vilde planter i haven

Jeg holder altid øje med, når ramsløgene begynder at skyde i det tidlige forår. De bruges i rigelige mængder i salater, pestoer og som smagsgiver i olier og kryddersalt. Jeg vil ikke være dem foruden i den vilde afdeling af haven, hvor der også høstes spæde skud af brændenælder, skvalderkål og løgkarse.

Der høstes rakler af porse til snaps, som jeg har plantet i bærhaven, og de fine martsvioler breder sig i hækken og i bede. Inden der tyndes ud i dem, høster jeg løs af de smukke, smagfulde blomster, som bruges i kager og til kandiserede violer. Der findes mange fine sorter af martsviol med blomster i forskellige farver. Jeg har rosa, hvide, sart lilla- og hvidstribede samt flere nuancer af blå. Man kan lave de smukkeste kager med martsvioler som pynt i et væld af farver.

Jeg har også plantet den vilde hornviol, der smager af Jenka-tyggegummi, som var populært i min barndom. Det gør de forædlede martsvioler også. Dem køber man i potter i det tidlige forår, for det er en blomst, der kan tåle vinterkulden. Man skal dog være opmærksom på, at de ofte er sprøjtede. Skal de indgå i madlavningen, skal man holde øje med, at de er usprøjtede eller økologiske. Hornviolerne kan plantes ud i havens bede, og så kan man høste løs af dem i de efterfølgende år, for de sår sig flittigt.

Spiselige stauder

Fra april kan man begynde at høste løs af de spiselige stauder i havens bede. Efter at have rettet mit fokus mod alt der kan spises, har jeg plantet flere hulkravet kodriver, skovmærke og havesyre i skovbedet. Jeg luger ikke alle forglemmigej vær, for blomsterne er spiselige, og de er så yndige at pynte kager og salater med. I foråret fyldte jeg dem i isterninger, for det er så fint, når de flyder ovenpå et glas hjemmelavet hyldeblomstsaft.

Spansk kørvel, også kaldt sødskærm, bruger jeg som prydplante i flere bede. De spæde skud, blade, blomster, og senere på sæsonen de umodne frø smager skønt af lakrids. Når man ikke at spise alle de umodne frø, dukker der nye planter op i foråret, for den er flittig til at så sig selv. Smukkere skærmplante findes næppe.

Nye skud af hosta bryder frem i maj. Kan man nænne det, så kan man spise de sammenrullede, sprøde bladskud som erstatning for asparges. De smager himmelsk, og det samme gør hostaens blomster, som jeg bruger i salater. Der plantes rigeligt med hosta, så der også er nogle at spise af. Det samme gælder trekantsblomst, hvis stængler og blomster smager skønt, og de spæde skud fra lodden løvefod er saftige og ærteagtige i smagen. Aftenstjerne fylder haven med duft i maj. Blomsterne smager sødt og er gode som pynt på is og kager. Foråret er fyldt med sprøde, saftige og søde stauder, der beriger variationen i køkkenets ingredienser.

Gennem sommeren plukkes løs af blomster fra katost, daglilje, indianermynte, prydsalvie, havestokroser, studenternellike, lavendel, humleoregano og slangeurt. Foruden blomster og blade hos de flerårige krydderurter, hvor især de fine blomster fra allium er gode som erstatning for løg og hvidløg.

Edimentale planter

På Chelsea Flower Show i London, som jeg besøgte i maj, var en af mest iøjnefaldende tendenser det store fokus på spiselige og såkaldte ”edimentale” planter. Edimentale planter er dem, der både er spiselige og prydplanter. Det blev blandet sammen i flere af haverne. Der var dekorative kvan i flere sorter brugt som prydplante. Der var blandet asparges, farverige bladbeder, artiskokker, fennikel og flere forskellige krydderurter sammen med diverse matchende prydplanter. Pralbønner slyngede sig op i stativer eller dækkede hegn på den mest dekorative facon.  I en af showhaverne havde man plantet hestebønner med violette blomster i et bed i varme brændte farver. Her så man også rødbladede salater, farvestrålende bladbeder, havesyre samt spiselige blomster såsom morgenfruer, georginer og blomsterkarse med violette blomster.

Jeg har selv brugt asparges og artiskokker i staudebede. I det hvide bed er plantet kinesisk purløg, der har hvide blomster samt skotsk lostik, der får den smukkeste skærmblomst, og som har flotte, dækkende blade.

Man kan sagtens forestille sig, at den meget høje træspinat, der har flotte røde tegninger i bladene, kan danne højde i et staudebed sammen med toskansk kål og rabarber. Det vil være et smukt match.

Spiselige buske

Det er ikke ualmindeligt, at folk planter bærbuske i prydbede. Især hvis man ikke har plads til en bærhave, men gerne vil have plads til både bær og blomster. På tagterrasser og altaner er det smukt at blande diverse krydderurter sammen med ribs, solbær, jostabær og tornløs stikkelsbær. Jordbærplanter er dekorative til at danne bund og sætte udløbere ud over kanten af plantekassen.

Lige nu blomstrer den syriske rose ”Pink Chiffon” der har fyldte blomster. Busken er stor, og der er rigtig meget mad at hente i den, for blomsterne kan spises og er fulde af C-vitamin. Ja, hele busken kan faktisk spises, også de unge blade, som er delikate i salat. Planten siges at kunne sænke blodtrykket, så det er med at guffe løs, hvis man har problemer med det.

En anden meget flot busk er bærmispel. Efter blomstringen kommer der små klaser af mørke bær, som smager sødt. I familien har vi altid kaldt den for rosinbusken, for bærrene smager næsten som rosiner. Fuglene ynder også at spise bærrene, og på den måde kan bærmispel også være med til at tiltrække fugle til haven.

Jeg serverede engang passionsblomster i en salat for gæsterne. Der findes sorter, som er nogenlunde hårdføre klatrende buske, som producerer masser af blomster. De havde svært ved at putte blomsten i munden, for den så så giftig ud. Det er den ikke, den smager sødt og let krydret, men det er noget af en mundfuld, så den skal nok tages i et par bidder.

Af andre spiselige buske i havens prydbede kan nævnes aronia, rødbladet hyld, roser – især Rose de Recht, kirsebærkornel, syren, hassel og sølvblad.

Spiselige træer

Mangler man et træ i haven, hvorfor så ikke vælge et, der kan spises. De sidste træer, jeg har plantet, har været mindre træer, der udover at være smukke også producerer bær, som kan spises. Rønnebærtræet ”Dodong” får dekorative hvide skærme i foråret, den har den flotteste bark på stammen og en fantastisk høstfarve, og så danner den rønnebær, der kan syltes. Rønnebær er lækre sammen med æbler i en marmelade, der kan spises til f.eks. ost.

Paradisæbletræer er fine i foråret med blomster, har en smuk vækstform, passer godt ind i mindre haver, kan bruges som allétræer og giver skønne små æbler til sylt og dekorationer. Det sidste paradisæbletræ, jeg plantede, var den rødbladede ”Freya”.

Figentræet står i et bed i krydderurtehaven og ætter et sydlandsk præg på denne del af haven. Udover at dens blade er så flotte, så er fignerne det også. Vi spiser os en mavepine til i september, hvor de modnes på træet.

Som erstatning for en forvokset kirsebærlaurbær plantede vi en kvæde. Det er den bedste erstatning man kan forestille sig i overgangen mellem prydhave og frugthave. Den får store hvide, duftende blomster i foråret og senere spiselige kvæder, der er gode til sylt.

To steder har jeg plantet koreakornel. Jeg har dem i flere forskellige sorter. To har hvide blomster og et får lyserøde blomster. Fælles for dem er, at de får små hindbærlignene bær, som kan spises. Koreakornel er også et mindre træ velegnet til små haver. Dets vækstform er løs, så det er et godt træ at plante i prydbede, hvor der skal vokse stauder under.

Af andre spiselige træer, der også er yderst dekorative – udover de almindelige frugttræer – kan nævnes morbær, mispel, mandel, hjertevalnød, valnød og spisekastanje.