(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Sidste søndag var der åben have for nogle af JFM´s dagbladsabonnenter. Der var rift om pladserne, som blev tildelt efter først til mølle – princippet, og mange var skrevet op på en venteliste.
Arrangementet startede med et oplæg fra mig om Troenses historie, haverne på Grønnegade og dens betydning for designet af vores egen private have. Bagefter gik gæsterne rundt i haven, og jeg fulgte i hælene på dem, for det kunne jo være, at der dukkede spørgsmål op, som man ønskede mine svar på. Her er et udpluk.
Gødning
”Hvad gøder du din have med?” – spurgte mange om. For planterne er store og kraftige, både i prydhaven og i køkkenhaven.
Jeg gøder ikke med regulære gødningspiller, men fordeler et godt lag kompost ud på alle havens bede først i marts måned i forbindelse med, at jeg klipper visne stauder ned.
I køkkenhaven fordeler jeg min egen kompost, der er næringsrig fordi den består af grønt planteaffald fra køkken og have iblandet friske brændenælder og hestemøg.
I prydhaven fordeles jordforbedring fra Champost. Dog springer jeg over hvert 4. år, for ellers kommer der en kvælstofophobning, der ikke gør gavn for hverken planter eller grundvandet.
Det vigtigste er, at jorden er dækket af planter i vækstsæsonen, og at man ikke fjerner dødt plantemateriale gennem vinteren. Det gør jorden rig på humus når ormene trækker visne blade og stængler dybt ned i jorden. Dødt plantemateriale er nemlig ormenes madpakke gennem vinteren, og når det omsættes, opstår der en gavnlig symbiose mellem de gode bakterier og svampe, der får planterne til at strutte af sundhed. Jorden bliver muldrig og luftig, hvilket medvirker til, at planternes rødder kan udvikle sig optimalt, og at de bliver kraftige og modstandsdygtige overfor sygdomme.
Populære stauder
Jeg blev flere gange trukket hen til de forskellige vortemælk i haven, så jeg kunne fortælle om sorterne. Nogle er stedsegrønne og andre visner ned om vinteren. Nogle står i blomst nu, hvor andre brillierer med flotte stedsegrønne blade. Især fik to sorter opmærksomhed, det var den stedsegrønne euphorbia amygdalooides var. ”Robbiae” og den blomstrende limegrønne euphorbia seguieriana.
vortemælk – euphorbia seguieriana
euphorbia amygdalooides var. ”Robbiae”
Jernurt (verbena) fik også meget opmærksomhed. Nu står verbena ”Bampton” og danner lette skyer hen over staudebedene. De plantes solitært, for hver plante forgrener sig, så den næsten ligner en busk.
Den anden jernurt som fik opmærksomhed var den høje kæmpeverbena som står i georginebedet og holder sammen på de tunge georginer, der har tendens til at vælte. Den har meget kraftige stængler, og derfor kan den bruges som plantestøtte. Denne kæmpeverbena har ikke noget navn, men er sandsynligvis en krydsning mellem den velkendte verbena bonaiensis, spydverbena – verbena hastata og en lavere sort med navnet ”Lollipop”. Disse tre sorter havde jeg i haven, da denne krydsning opstod. Jeg har sidenhen dyrket på den, og sørger for at fordele planterne ned gennem georginebedet.
Jernurt – verbena “Bampton” Kæmpejernurt – ukendt sort
Georginer
”Graver du dine georginer op hvert år?” – spurgte mange. Og da jeg svarede ja, så fulgte der flere spørgsmål efter. ”Tager det ikke flere dage med så mange georginer?”. ”Vil det ikke være nemmere at dække dem til om vinteren?”. ”Hvor opbevarer du dem om vinteren?”. ”Dækker du med aviser, eller pakker du dem ned i savsmuld?”. ”Sætter du skilte ved, for det ser ud som om at de er farvekoordinerede?”.
Jeg graver georginerne op hvert år, hvor jeg skal sætte en eftermiddag af til det. Rødderne skylles ikke for at rense dem helt fri for jord. Det arbejde springer jeg let og elegant over, for jeg har over 100 knolde, og lidt doven har man også lov til at være. Men der er også mening i galskaben. Jeg fjerner de største jordklumper og lægger knoldene i trækasser, der stilles under bordet i vores frostfrie udhus. Jeg dækker dem hverken med fugtige aviser eller fylder savsmuld eller spagnum mellem knoldene, for den smule jord der er tilbage holder på fugten, så knoldene ikke tørrer ud. Når trækasserne stables og hæves en smule fra gulvet ved hjælp af lægter, så kommer der rigeligt med luftcirkulation til, at knoldene ikke rådner på grund af for meget fugt. Jeg kigger til dem en gang om måneden, og det er sjældent, at jeg støder på nogle, som er rådne.
Hvis jeg lod knoldene blive i jorden og dækkede dem til med vintermåtter eller andet isolerende materiale, så vil jeg være bange for, at flere af dem går til. Knoldene tåler ingen frost, og de har heller ikke godt af at ligge i våd jord. Med vores klima, hvor vi f.eks. sidste år havde minus 15 grader og bagefter en måned med konstant silende regn, så vil jeg ikke kunne lukke et øje om natten af frygt for at de alle rådner.
Tidligere bandt jeg planteskilte med laminerede fotos af blomsterne omkring georgineknoldene, så jeg kunne kende forskel på dem. Nu undlader jeg det, for det er et for stort arbejde i forhold til, hvad jeg i sidste ende opnår ved det. Er der georginer jeg ikke bryder mig om, eller som er muteret tilbage til de almindelige lilla udgaver, så kasserer jeg dem. Eller er det placering ud fra tilfældighedernes principper.
Frugt
Mange bemærkede den overflod af frugt, som vi har i haven. ”Hvad gør I med alle de æbler?” – var et spørgsmål jeg fik stillet mange gange.
Mange af æblerne foræres til det årlige ”Pæreskude”, hvor der samles æbler fra haverne i Troense, som sejles til havnen i Svendborg i gamle træskibe for at blive solgt på det årlige æblemarked. I år sker det lørdag den 14. oktober. Indtægterne fra frugtsalget går til støtte af miljø og kultur i Troense.
Vi kører et par trailerfulde æbler til mosteri. 10 kilo æbler byttes for 10 liter æblemost hos Ørbæk Mosteri i perioden fra den 11. september til 27. oktober.
De fineste gemmeæbler kommer i trækasser og gemmes i drivhuset til vinter. De bedste er Belle de Boskoop, Ingrid Marie, Holsteiner Cox og Rød Gråsten. Ildrød pigeon opbevares i papirsposer i køleskabet, for ellers rådner de.
Der er hvert år en masse æbler i overskud som vi løbende smider ud på græsset til fuglene.
Græsplænen
”Din græsplæne er godt nok flot og frodig. Giver du den kalk, og hvad gøder du den med?”. ”Klipper du den med en robotplæneklipper?”
Vi har en havetraktor, der laver bioklip. Det betyder, at vi ikke behøves at gøde plænen. Ormene trækker græsafklip ned i jorden, og her omsættes det til næringsrig humus. Plænen får heller ikke kalk. Vi lever med at der er mos hist og her, for det er dejligt blødt at gå på, og så er der rigeligt til juledekorationer og fin dekorativ bund i vinterkrukkerne. Vi renser heller ikke plænen for ukrudt, så her vokser mælkebøtter, bellis, kløver, ærenpris, vejbred og andet godt, der giver liv og føde til insekterne. Nogle tænker måske i deres stille sind, at her er lige lovlig meget uorden. For bedene er proppet med planter, hækken er fyldt med skvalderkål og brændenælder, der er endda plantet brændenælder omkring komposten. Bedene er ikke blevet renset for visne frøstande, kviste og blade, og så ser roserne herrens ud. Det er helt med vilje.