Så blev det efterår

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

I sidste uge fik vi en forsmag på efteråret. Her rasede stormen, regnen piskede ind på ruderne, og temperaturen faldt flere grader, så man måtte trække i trøjer og pakke sandalerne langt væk.

En dato på året står lysende klart for mig. Det er den 25. september, hvor den første nattefrost tog glansen af georginerne for nogle år siden. Omkring denne dato bider efteråret sig som regel fast i Danmark. Før i tiden kunne man næsten være sikker på, at årets første nattefrost havde været der sidst i september. Nu står det anderledes til, i hvert fald på Tåsinge, hvor vi bor.

Vejret er blevet lunere. Sidste år blev georginerne først gravet op i november efter den første nattefrost havde fået dem til at klaske sammen. Det samme gjorde sig gældende forrige år, så det er ikke længere så let at angive måneden for, hvornår man skal redde de sarte planter fra kulde og frost. Men alligevel kan man være sikker på, at oktober er den måned, hvor årstiden for alvor skifter fra lunt sensommervejr til begyndelsen på efteråret med kulde, efterårsstorm og farveskift i naturen. 

Naturens farveskift

Farverne begynder for alvor at ændre sig i haven i oktober, hvor de gyldne nuancer tager over. Det smukkeste sceneskift opleves især hos havens træer, der får de vildeste farver, for vi har valgt træer der brillerer med et farvestrålende efterårsløv. Bærmispel og røn er eksempler på træer, der har noget særligt at byde på året rundt med blomster i foråret, bær om sommeren og farvestrålende løv i efteråret.

I prydhaven står de sent blomstrende stauder og giver farve til bedene. Kertepileurt, høststenbræk, sankthansurt og blåskæg er på sit højeste, og vi er forkælede med en ekstra blomstring hos stjerneskærm, røllike, staudesalvie og blåhat. Andre stauder har dannet skulpturelle frøstande, græsserne står med smukke aks, og løvet er begyndt at visne gult hos hostaer i skovbedet.

Roserne bliver bare ved med at sætte blomster, og de er tilsyneladende ligeglade med et par frostgrader. Men så snart nattefrosten sætter ind – muligvis i oktober – klasker georginer og sommerblomsterne sammen, og så er det bal forbi. I oktober gør vi klar til vinter.

Bedene i køkkenhaven ryddes og fyldes op

I køkkenhaven står kålplanterne og andet og lokker til, at der laves retter med efterårets afgrøder.  Nu er der også rodfrugter, porrer, kål og græskar, der høstes ind til gryderne.

I år ser køkkenhaven lidt anderledes ud, for i takt med, at bedene ryddes for afgrøder, fyldes de med stauder. Jeg har altid en del på lager, som står i potter. Hen ad vejen plantes de ud i staudebedene, hvor der opstår huller, eller hvor der trænger til fornyelse. De har det ikke godt med rødderne klemt inde i plastic, så de plantes ud i jorden, hvor de kan udvikle sig og give større og sundere planter. Et par nye projekter i haven er under forberedelse, og det kræver ekstra planter.

Tidligere år var tomme bede i køkkenhaven sået til med grøngødningsplanter. Man skal nemlig ikke lade jorden stå bar, for så bliver den udvasket af efterårets regnskyl. Jorden skal dækkes til gennem vinterhalvåret. Inden da blev den luget igennem for ukrudt, og der blev fordelt visne blade og andet plantemateriale ovenpå som vinterdække.

Selvom bedene i år er fyldt med stauder, der visner ned når kulden kommer, så dækkes de alligevel til med dødt plantemateriale. Der er rigtig meget plantemateriale i de lange stængler fra butternutsquash, græskar og tallerkensmækkerne, der efterhånden har bredt sig ud over det halve af køkkenhaven. De fylder godt op som dyne ovenpå højbedene og vil blive omsat til den lækreste muld i løbet af vinteren. Stauderne kan godt tåle at blive dækket til. Det bliver stauderne, der står i bede i prydhaven, også.

Hvidløg lægges i jorden

Hvor der i år har vokset squash i et af køkkenhavens højbede, lægges der hvidløg i starten af oktober. Det er et ideelt tidspunkt at lægge hvidløg, så de kan nå at etablere et godt rodsystem. I løbet af vinteren, begynder de nemlig at skyde med en lille grøn spire, og i juli er de klar til høst.

Normalt dyrker jeg hvidløg mellem jordbærrækkerne, men jeg opdagede i sommers, at der var angreb af løgminerlarver i nogle af hvidløgsplanterne. Derfor skal hvidløg i jorden, hvor der ikke har været dyrket løgplanter i år.

Inden hvidløgsfeddene kommer i jorden, hvor de næringskrævende squash har vokset, i blander jeg et godt lag kompost. Hvidløgene deles i fed. De største tages fra, og dem stikker jeg en tommelfingers dybde ned i jorden. Det svarer ca. til 4 cm. Der skal være 10 cm mellem feddene og 25 cm. mellem rækkerne.

Hvidløg foretrækker at vokse i fuld sol og vil gerne have en god, muldrig jord, der ikke tørrer ud, for ellers giver de små løg.

Efterårsæbler høstes

I oktober modner de sidste æbler. De plukkes inden de ruskes ned af blæst og regn. I løbet af sommeren har vi nydt at spise frisk frugt fra de tidlige æbler, discovery, rød ananas, skovfogedæbler og aroma samt pære Clara Frijs. De er for længst spist med god hjælp fra fugle og dyr i haven.

Nu høster vi de tre gode sorter af æbler til opbevaring for vinteren. Cox orange og Belle de Boskoop er rigtig gode gemmeæbler, og det samme gælder Ingrid Marie. Mit yndlingsæble, Rød Gråsten, kan også plukkes og gemmes, men holder dog ikke så længe som de andre. Vi sørger for at plukke æbler fra træerne inden de falder ned og får stød. Det får dem nemlig til at rådne hurtigere under opbevaring.

Æblerne lægges forsigtigt i trækasser, så de ikke får trykmærker, og stables under udhænget på huset. Kasserne dækkes til med spejdertæpper, så æblerne beskyttes mod fugle. Musene går ikke i dem før forrådet i naturen er sparsomt. Til den tid flyttes kasserne med frugt ned i drivhuset. Her kan de som regel stå beskyttet mod mus, rotter og fugle. 

Jeg tjekker æblerne løbende for råd og svamp, for de smitter hurtigt hinanden og rådner, hvis blot et æble bliver angrebet.

Vi har rigeligt med æbler, så mange af dem kører vi på mosteri, hvor 10 kilo æbler kan byttes til en liter friskpresset most på karton. Vi har som regel en trailerfuld, så det giver gerne 35 liter æblemost. En dejlig ting af have til vinteren.

Ildrøde Pigeonæbler står i espalier og er blevet mørkerøde af at hænge med frugten direkte i solen. De var allerede klar til høst i slutningen af september. Da de kun lige akkurat holder til jul, opbevares de i køleskabet. Her står de nu og fylder godt op sammen med små dekorative paradisæbler, som jeg bruger til kranse og dekorationer. Det er med at være på pletten, inden de bliver overmodne eller fuglene når at tage dem.

Sarte planter flyttes ind

Sarte krukkeplanter såsom duftgeranier og pelargonier trives ikke godt med efterårets vejrskifte fra lune til kølige nætter. De er meget følsomme over for store temperaturudsving, og derfor er de nogle af de første krukkeplanter, jeg flytter ind i huset. De placeres køligt og lyst. Jeg har rigtig mange duftgeranier, der fylder godt op i drivhuset, så jeg trækker den lidt længere med at flytte dem ind.

Man skal holde øje med vejrudsigten, hvis man har krukkeplanter, der slet ikke kan tåle den mindste smule frost. Engletrompeterne er der gjort plads til i det frostfrie udhus. Skærmliljerne klarede fint at stå i drivhuset gennem vinteren i år, uden at der blev sat indertelt af bobleplast op og drivhusvarmer, som jeg ellers plejer at gøre. Når frosten var hård, fik de tæpper over sig. Den hårde behandling gav visne blade, men de skød villigt, da varmen kom tilbage i foråret, og har sat rigeligt med blomster.  

Tang på aspargesbedet

Tang indeholder mange gode næringsstoffer, når den nedbrydes til kompost. Den er særlig god til planter, der naturligt vokser ved stranden. Asparges er oprindelig en strandplante og vil derfor nyde godt af et godt lag tang som jorddække. Jeg henter her i oktober et par store poser med tang, som jeg dækker jorden med, i aspargesbedet. Først skal tangen renses for salt ved at den spredes ud på gårdspladsen inden et ordentligt regnskyl. Asparges kan godt tåle lidt salt, men jorden, de vokser i, har ikke godt af salt. Det er især orme og mikrolivet under jorden, som stikker af, når saltindholdet bliver for stort.

Der er flere fordele ved at dække aspargesbedet med tang. Den holder på vandet i jorden ved at lukke for fordampningen, så man kan spare vanding og undgå udtørring. Og så lukker den for lyset og hæmmer ukrudtsfrø i at spire. Tang indeholder kalium og andre vigtige næringsstoffer. Jorden gødes i takt med at tangen nedbrydes, og så giver den føde til orme og mikrolivet under jorden, der sørger for, at jorden forbliver humusrig og porøs.

Georginer graves op

Det er nattefrosten, der bestemmer, hvornår georgineknoldene graves op. De klasker sammen efter den første nattefrost, og så er det med at få dem op af jorden i en fart. Jeg gør mig aldrig umage med at skylle knoldene for jord, som mange andre gør. Jeg piller de største klumper af og lægger knoldene i trækasser som stilles ind i det udhuset. Her står de stablet ovenpå hinanden, så der stadig kan være luftcirkulation mellem kasserne. Jeg tilser dem i løbet af vinteren for råd i knoldene. Det er dog sjældent, at jeg finder rådne knolde.

Prydløg lægges i jorden

Jeg plejer at have tulipaner og prydløg mellem georginerne. Tulipanerne blev angrebet af gråskimmel, og blev gravet op da jeg lagde georgineknoldene i jorden. Prydløg blev ikke angrebet, så de ligger tilbage i jorden, og vil blive suppleret med hvide prydløg af sorten ”Mount Everest”.

I det hvide bed i prydhaven har ” Mount Everest” sat alt for mange sideløg, der gjorde planterne for dominerende i år. En stor del af dem har jeg gravet op og flyttet ned i georginebedet. Det skal nok blive flot med prydløg i forskellige farver og højder.

Når blomsterløg lægges i efteråret, tager man på en måde hul på næste års planteglæde. For inde i hovedet på mig, ser jeg bedene for mig, og så glæder jeg mig allerede til foråret.

Øvrige gøremål i oktober

Det er tiden at plante buske og roser i havens bede. Stauder kan fortsat deles og plantes ud.

Forårsblomstrende løg lægges i jorden i takt med at bedene luges igennem for ukrudt.

Der samles nødder, som puttes i trækasser til tørring et tørt og lunt sted.

Der høstes frø af chili, stauder og urter, som opbevares i kaffefiltre et mørkt og køligt sted.

Græsplænen rives løbende for visne blade, der lægges ind i bedene som vinterdække.

Komposten stikkes om, og der fyldes brændenælder i bunken.

Hortensia i krukker plantes ud i et bed i køkkenhaven, hvor de vil trives bedst gennem vinteren.