(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Boligen)
Det er blevet vintertid. Dagene føles kortere, for det er tidligere mørkt. Lysten til at begive sig udenfor i haven er dalet, for her er vådt og køligt. De seneste uger har også været usædvanlig blæsende og regnfulde. Det har betydet, at jeg har holdt pause i haven, selvom der er en del at gøre derude. Realiseringen af nye haveprojekter har stået stille, for hvem gider at grave i tung lerjord i regn og rusk.
Planerne er der stadig, og der er opgaver, som skal løses inden vinter.
Plantning af træer
Sydbøgen knækkede i stormen helt nede ved jorden. Jeg kunne ikke se tegn på sygdom, som havde svækket den. Jeg fandt så ud af, at sydbøg let knækker, hvis ikke det står i læ for den værste storm. Det gjorde det, men ikke en storm der kommer fra øst. Træet har opbygget en styrke og elasticitet til at modstå blæsevejr fra vest. Nu ligger det ned og venter blot på at blive skåret op til brænde. Træet har efterladt et hul i den skyggefulde del af haven, hvor det har kastet skygge over skovbedet. Her står planter som bedst trives i skygge, så der skal plantes nyt. Til at danne skygge i skovhaven planter jeg en tyrkisk hassel, der er et middelstort træ med en smuk grenstruktur og form på kronen.
Det bedste tidspunkt, at plante træer, er efter løvfald. En tommelfingerregel siger fra midt i november og frem til frosten går i jorden. Træer bruger krudt på at udvikle rodnettet og ikke energi på at danne fotosyntese gennem løvet.
Jeg skal også finde nogle træer til det nye haverum, der ligger i fuld sol. Lettere skygge skal der til. Dels tilfører det rumfornemmelse, når der plantes i flere etager, dels kaster træer let skygge, der beskytter jorden mod udtørring og planterne mod afsvidning. Selv solelskende planter har godt af lidt vandrende skygge midt på dagen. Jeg vælger at plante træer med en let krone, der lader lyset slippe igennem. Ved indgangen til haverummet plantes derfor to tretorn ”Sunburst”, der får gulliggrønt løv og bagerst i haven det høje og slanke Virginsk ambratræ. Det vil passe godt til nuancerne i bedene, som jeg har valgt skal holdes i hvidt, gult og blåt.
Efterårssysler
Man kan falde helt i svime over alle de smukke farver, der er hos efterårsløvet. Jeg bliver altid fristet til at samle de smukkeste, farvestrålende blade op og bruge dem i dekorationer, til kranse og som tørrede til at pynte op på et veldækket bord.
I denne uge har jeg valgt at indsamle det smukkeste løv til en bladkrans, som jeg har trukket på kraftig ståltråd. Jeg så, at det ikke kun er bladene, der er smukke. Stilkene har også en flot virkning, når de stikker ud mellem bladene. Bladstilkene fra abrikostræet er pink, hos hasselbusken er de knaldgule, hos tempeltræet lange og irgrønne, og hos de mørke blade fra japansk løn er de bordeauxfarvede.
De fineste af dem har jeg lagt i pres mellem gamle aviser. De gemmes i en boks til senere brug. Her kan de holde sig i lang tid.
Bladene er også til nytte
Bladene er ikke kun til pynt. De skaber værdifuld nytte i haven. Snart går det nemlig stærkt med løvfald. Blot et lille vindpust får bladene til at falde til jorden. Nogle vil måske kalde det for tidsfordriv at rive plænen, før alle blade er faldet af træerne. Jeg vælger at rive den fri for blade en gang om ugen. Det giver god motion og så bliver det ikke så tungt et arbejde i sidste ende. Bladene skal nemlig fjernes fra plænen, ellers får den ikke lys og luft. Derimod har bar jord i bedene godt af at blive dækket til. Stauderne, som stadig står frodige og grønne, kan godt tåle at blive dækket til. De fleste visner alligevel snart og går i vinterdvale. De stedsegrønne planter klarer såmænd også at blive dækket lidt til. Alligevel undgår jeg at smide visne blade over f.eks. de stedsegrønne alunrod, vortemælk, påskeklokker, storkenæb, løvehale og visse prydgræsser, for de skal stå og pryde i bedene gennem vinteren.
Tagrenderne tømmes for visne blade
Det kan ses og høres i regnvejr, når tagrenderne er fyldt til renden med visne blade. Sidst på måneden tømmer jeg dem. Jeg opdagede forleden, at vandtilførslen til min regnvandstønde ikke fungerede særlig godt. Jeg ville tømme den for vand og afkoble den fra nedløbsrøret. Det giver ikke længere mening at opsamle regnvand til krukkerne. De får rigeligt med vand fra oven.
Gamle blade og andet affald fra tagrenderne havde dannet propper i slangen og ligger på bunden af regnvandstønden som slam. Den skal lægges ned og tømmes og spules igennem, så den er klar til næste sæson.
Høste grønt til dekorationer
En hyggelig beskæftigelse i november er at høste grønt til kranse og dekorationer. Haven er fyldt med materialer, der kan flettes ind i smukke kreationer. Jeg gemmer f.eks. stænglerne fra stangbønner til at flette som bund i en krans. Paradisæbler plukkes og lægges i køleskabet, så de opbevares tørt, mørkt og koldt. De plukkes med et lille stykke kvist med blad på, der gør dem velegnede til at stikke i dekorationer og binde i kranse. Der samles agern fra det store egetræ bagerst i haven, og dekorative frøstande fra stauder tages ind og tørres. Små kogler fra cedertræerne og rosernes hyben er også så fine at gemme. Mos i græsplænen er der rigeligt af. Det kan nærmest rulles af i flager og vikles omkring kyllingenet, som man forinden har formet til figurer. Jeg så forleden på Instagram, at man kan genbruge udtjente lyngplanter og omdanne dem til juletræer. Masser af kviste er knækket af træerne under stormen. De er dækket af smukt lav og vil fungere godt som naturligt pynt mellem potter med små juletræer. Det er bare med at opsnuse smukke farver og former i havens planter og tænke kreativt. Så er vejret ikke en hindring for at gå en tur udenfor med kurven under armen.
Løgplanter i krukker
Jeg har ikke nået at lægge løg i krukker til forårets tidligste blomsterflor. Narcisser, perlehyacinter, vibeæg, krokus, hyacinter og snepryd ligger tørt og godt i spande og venter på at komme i krukkejord. Jeg har fundet nogle fine sammensætninger af løgplanter, som jeg genbruger år efter år. De sorteres ikke efter afblomstring, men pilles op af krukkejorden og gemmes sammen.
De gamle ostefade er særlig fine til løgplanter. Nu står de med lavendler og kæmpeverbena, der hives op og plantes ned i køkkenhavens højbede. Jeg lader rester af jord blive i og supplerer med nyt, næringsrig jord. Løgene lægges ret tæt og dækkes med ca. 4 cm jord. Jeg har mange løg, så der er til mange krukker, der stilles under udhænget på stråtaget, så de kan stå tørt. Jorden må helst ikke være fugtig, for så rådner løgene nemt.
Der ryddes op i gemmerne
Jeg er et værre rodehoved og har en tendens til at samle for meget til gemmerne. I udhuset har jeg en reol fyldt med havegrej, frøposer, gødning og andet godt. I skuret vælter haveredskaberne, så man næsten falder over dem. Kyllingenet vikler sig ind i fiberdug og river hul i den. Poser med plasticpotter fylder godt op, så det er svært at nå ind til kasserne med halmkranse til julens dekorationer. Der skal ryddes op og smides ud. Det bruger jeg en kedelig regnfuld novemberdag på.
Forleden hørte jeg på en samtale mellem unge mennesker, som boede sammen i et kollektiv. Jeg hjalp min ældste søn med at flytte for ham, og det satte gang i en snak om at skille sig af med ting, man ikke bruger, sætter pris på eller er overflødige. Der blev henvist til Marie Kondo, der en japansk oprydningsekspert, som har en systematisk tilgang til at få ryddet op i hjemmet. Man skal rydde op efter kategori, ikke efter rum. Man skal sige pænt tak til alt det, der smides ud og skal kun beholde de ting, der vækker glæde. Jeg kunne tilgå mine haveting på samme måde. Sortere dem i kategorier, sige pænt tak til alt det, jeg smider ud, og får samlet det resterende i kasser og bokse, hvor det giver mening, og sætte mærkater på, så de er til at finde. Jeg er nok ikke den type, der trives i alt for meget orden, for det slukker min kreativitet og virketrang. Men man kunne jo give det en chance.
Der ryddes op i drivhuset
I november skal der dog ryddes op i drivhuset. Her kan man ikke bare lade ting flyde og gamle planter stå. Er der gået skimmel i drivhusplanterne, skal de fjernes, for ellers kan de smitte videre til de sarte planter, som jeg stiller til vinteropbevaring.
Drivhuset får en grundig vask med sæbevand, og i år vil jeg opsætte et indertelt af bobleplast. Det undlod jeg sidste år. Skærmliljerne fik en for hård medfart, flere af prydsalvierne i krukker døde, og jeg manglede et sted til opbevaring af citrustræet. Det blev placeret indenfor i et lyst vindue, men her var for varmt og tørt. Citrustræet fik lus og tabte de fleste blade. Det står stadig udenfor på terrassen. Snart bliver det for koldt, og så skal det flyttes til et beskyttet sted.
Øvrige gøremål i haven i november
Georginerne graves op, for det nåede jeg ikke i oktober.
Der plantes et stykke ligusterhæk som afskærmning til naboen i det nye haverum.
Døde træer og resten af kirsebærlaurbærbuskene fældes.
Skærehaven tømmes for sommerblomster, der gør plads til at flere stauder i potter kan plantes ud til vinteren.
Græsset slås for sidste gang med en klippehøje på 5. Klipper man for lavt, udpiner det græsset.
Der plukkes blomster til vaserne, for der er stadig mange, som blomstrer i haven. Det skaber glæde og en flygtig sommerfornemmelse, når stjerneskærm, pileurt, anisisop, roser, asters og mange andre lyser op i novembermørket.
