(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)
Der er meget at hente i haven og i naturen, når der skal pyntes op til jul. Det er som at gå på skattejagt og slå kreativiteten løs, når der skal laves til kranse, dekorationer og krukkearrangementer i haven.
Der er også en god grund til at reducere juleindkøb til et minimum, for meget er importeret fra Langtbortistan. Det giver ikke mening at købe kassevis af plademos, når græsplænen er fyldt af det. Jeg kan også fylde trillebøren med grene begroet af mosser og lav fra de gamle æbletræer, og nede i skoven kan man næsten ikke sparke sig frem for kogler, der er rusket af træerne i efterårsstormen.
Naturens skatkammer
Hvis man bruger pauserne mellem regnbygerne og går en tur i skoven med kurven under armen, er der meget at finde til julens dekorationer. Men hvad og hvor meget må man egentlig samle til eget brug?
I offentligt ejede skove må man som hovedregel samle materialer overalt i skoven, for her skal man ikke kun holde sig på veje og stier. Man må samle så meget der kan være i en bærepose, og f.eks. fylde den med blødt mos og kogler, svampe man kan tørre, grene med lav samt spændende rødder, der kan bruges til dekorationer. Naturstyrelsen har en fornuftig rettesnor, der siger, at man skal efterlade til de andre, som også gerne vil samle materialer til julens dekorationer. Her må man også gerne klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje. Det er dog forbudt i privatejede skove.
I privatejede skove må man kun samle det, man kan nå fra stier og veje, for dem skal man holde sig til. Hvis der ligger væltede træer på jorden tæt på stien, og det gælder også nåletræer, må man gerne klippe grene og kviste af dem. Der havde lige været skovarbejde i vores nærliggende skov, hvor der på skovstierne lå en masse kviste fra nåletræer. Dem samlede jeg op og tog med hjem til at binde kranse af.
På havebordet udenfor køkkenvinduet står et stort fad med små lerpotter med minitræer, hebe og hyacinter. Fire blomsterpinde har fået omviklet blød ene og er samlet i toppen, så de ligner et luftigt juletræ. Valnødder er drysset rundhåndet mellem potter og mos. En minilanterne bringer lys til dekorationen.
Genbrug af nåletræer og buske
Gennem nogle år har jeg gemt og genbrugt nåletræer og buske. De hentes frem fra plantedepotet, hvor de har stået skyggefuldt og er blevet passet og plejet med vand og gødning gennem sæsonen. Nogle er blevet noget visne i de nederste grene og andre må kasseres. Når de står i potter, har de ikke de bedste vækstbetingelser. Ideelt set burde de blive plantet ud i jorden i haven, men så vil de vokse til i størrelse og i en sådan fart, at de ikke er til at få puttet i en passende krukke, når det bliver jul.
En hul træstamme er skåret i passende stykker, der bruges som krukker. Her har jeg plantet en solcypres i stammens hul og stillet den på et fad, der dækkes af gran fra skoven. Lidt ildrød pigeon ligger til pynt lige indtil der kommer en sulten mus eller fugl forbi og hakker dem til plukfisk.
Jeg er flere gange stødt på cedertræer og rødgraner, der er plantet ud i folks haver efter nogle år i krukker, og som hurtigt er blevet til kæmpestore træer. Jo mere plads rodnettet får, jo større bliver træerne. Har de været klemt inde i en mindre krukke, forbliver træerne små. Plantes de over i en større krukke, vokser planterne tilsvarende i størrelse. Hvert år potter jeg nåletræerne om i større potter med næringsberiget muld, når julen er ovre, og de stilles på depot. Nogle bliver lidt visne i de nederste grene. Dem klipper jeg af, og så har man opstammede nåletræer, der også er dekorative her op til jul.
Havens guld
Sydbøgen væltede i stormen. Træet har grene med tynde bøjelige kviste fyldt med små bladknopper, der kan bindes som bund til kranse. Bønnestængler, slyngende grene fra kaprifolie og klematis samt birkeris er også velegnede til at vikle omkring kraftigt ståltråd til bund i kranse.
I hækken og op ad træer i skel mod naboen gror vedbend med lange slyngende stængler og fine dekorative blomster. Stænglerne bruger jeg til at binde en guirlande af, der fastgøres omkring den gamle hoveddør. Vedbend blomstrer nu og sætter flotte sortviolette bær, der er gode som materiale i kranse.
På den gamle hoveddør hænger en krans af ægte laurbær. Der anes små dekorative knopper, der udvikler sig til sorte laurbær. Kransen duftede skønt, da den blev bundet af afklip fra vores over 2 meter høje og brede laurbærbusk. Den vokser på friland og klarer det vinterlige vejr. Er der udsigt til hård frost, binder jeg kraftig fiberdug omkring for at beskytte mod frostskader.
Jeg har gennem sæsonen plukket løs af blomster egnet til tørring. I år var jeg ret forudseende og plukkede lange stilke med frøstande fra sibirisk iris. Hvis man vender bundterne på hovedet, vikler bast omkring og stikker en pind i midten af dem, så har man et træ som man kan placere i en potte eller stikke i en glasvase.
Bunden af en stor glasvase er dækket af mos fra græsplænen. Små grønne æbler, der ikke nåede at udvikle sig mens de hang på træerne, gør nu nytte som pynt mellem hyacintløg. En batteridreven lyskæde vikles omkring en knudret æblekvist dækket med lav og stukket ned midt i vasen.
Årets anden adventskrans er ultra feminin. Den rosa farve fra roser plukket i haven, rosa snebær og hortensiablomster spiller smukt sammen med gråligt løv fra vindheksen, jeg har stående i en udendørs krukke. Aks fra elefantgræs og knopper fra skabioser, der også er plukket i haven, bindes til små buketter sammen med det andet, som vikles fast med ståltråd til en irgrøn kobberring med lyseholdere og fod. Lysenes gråblå farver fuldender det sarte, feminine udtryk.
Frøstande fra alverdens stauder kan bruges i kranse og dekorationer. Jeg høster bl.a. runde kugler fra høstanemonerne, som lige får et sprøjt hårlak, så de ikke udvikler sig til små vattotter. Når de er helt tørre, kan de sprayes med sølv og guld. Hortensiablomster er gode at binde i kranse, når de ikke er helt tørre, for så er de bøjelige og kan vikles omkring en halmkrans uden at knække. Det samme gælder roser i knop og blomst, som man bare kan lade blive siddende på kransen og tørre, for når planter ældes, gør de det ofte med ynde.
Æbler i dekorationer
Det har været et fantastisk frugtår i år. Nedfaldsfrugt ligger på plænen og samles i kurve, som indgår i krukkearrangementer. Fuglene vil på et tidspunkt hakke løs i dem, når der er knaphed på føde i haven, men så er vi nok på den anden side af jul. Ildrød pigeon og små røde paradisæbler er fine at bruge som bund i lanterner og krukker. De kan også bruges som ophæng i vinduerne eller på juletræet i juledagene.
Paradisæbletræer af sorten ”Gorgeous” er plantet i de tre buksbomkransede, kvadratiske bede. De giver farve til dette haverum, og slår den julede tone an. De små æbler bruges til pynt i bunden af krukker og som dekoration på juletræer. Bagest anes den store, ægte laurbærbusk, der tårner op i krydderurtebedet.
Langtidsholdbar julepynt
Man kan også vælge at plante buske og træer i haven, som er dekorative gennem vinteren. Her op til jul tilfører paradisæbletræer farve til haven. Vi har flere forskellige sorter, som giver forskellige størrelser og farver på æblerne. Sorten ”Brændkjær” og ”Gorgeous” lyser op med små, røde kuglerunde æbler. Koralbarklønnen har kviste og grene i kraftige rødlige farver, der er plantet midt i haven som blikfang. Mistelten breder sig i havens æbletræer og forsyner os med kviste til at kysse under, når de hænges op over køkkenvasken, mandens yndlingslænestol og i døråbningerne rundt omkring i huset. Når det er jul, skal der kysses.
Paradisæbletræet ”Brændkjær” (th) har fået podet en mistelten, der efterhånden dækker den nederste del af stammen . De små røde og hvide bær er så fine sammen.