(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)
Vinteren og kulden kom for alvor til landet i sidste uge med masser af sne og lave frostgrader. Jeg sad bag ruden og kiggede ud på fuglene, der besøgte foderbrættet. Der var rigtig mange, for de var sultne og havde brug for foder og vand for at have energi nok til at holde sig i live.
Jeg undrede mig over så mange forskellige arter, jeg på få timer kunne registrere. Fuglene bor i de store gamle haver i Troense, og mange af dem bor i vores have.
Ofte har jeg tænk over, om der i naturen er lige så mange forskellige fuglearter koncentreret på et forholdsvis lille areal. Jeg stødte på en undersøgelse, hvor ornitologiske optællinger viste, at gode fuglehaver rummer op til dobbelt så mange fugle som i naturlige, blandede skovområder. Det gav mig et praj om, hvor stor betydning gode fuglehaver har for Danmarks fuglebestand.
At fodre fuglene når vinteren raser, og at sætte fuglekasser op i haven, gør sit til at fuglene holder til. Men det kan slet ikke stå alene. Beplantningen spiller en stor rolle, for den skaber gode steder at bo, når man er en lille fugl. Hvis man gør en bevidst indsats ved hjælp af plantevalget, så kvitterer fuglene ved at flytte ind.
I skov- og landbrug dyrkes få arter af planter. Det kan være juletræsplantager, rene bøgeskove, raps-, korn- og roemarker så langt øjet rækker. Mange haver byder på en mangfoldighed af planter, der henvender sig til mange forskellige arter af insekter og fugle. Her er en blanding af frugttræer, bærbuske, nødder, urter, frøbærende stauder, pollen- og nektarrige planter i alle afskygninger, så det er et rent overflødighedshorn for fuglene.
Et godt sted at bo
Har man fuglelivet for øje, når man anlægger sin have, så kan man indrette den i rum og zoner, der svarer til mange af fuglenes foretrukne levesteder ude i naturen. Det er f.eks. de blomstrende enge, skovbryn, vådområder, tæt krat og hegn. Det er også de store træer, hvorfra fugle kan synge i træernes top, og forsvare sit territorium.
Disse foretrukne levesteder kunne man prøve at overføre til havens indretning – blot i en koncentreret målestok. Lader man græsset gro nogle steder og fylder bedene med nektar- og pollenrige stauder, kan dette tage sig ud som en blomstrende eng. Lader man de store træer stå og undlader at fælde dem, kan de bruges som sangtræ og bolig og skjulested for havens fugle. I barken bor en mangfoldighed af insekter, der også giver et fødegrundlag til fuglene. En havedam kan tage sig ud for et vådområde. Bærhaven, frugthaven og nøddehegnet vil bidrage med masser af næringsrig føde, som de vilde hegn i naturen gør med mirabellekrat, blandet buskads med fuglekirsebær, vildæbler, slåen og hassel.
Har man et skyggefuldt område i haven, kan det plantes til med dækkende bladplanter. Hvis man lader stubbe og rødder ligge på jorden og blive nedbrudt, flytter bløddyr og insekter ind. Det er ikke så sjældent, at jeg ser fugle søge efter sprøde biller, kødfulde larver og snegle blandt de skyggende blade og halvråddent træ.
Et godt skjulested
Fugle har brug for steder i haven, hvor de kan skjule sig for lurende farer. Et sted, hvor de kan sove og søge ly, når det regner og blæser, og hvor de kan bygge reder og passe fugleungerne i fred og ro.
Man kan selvfølgelig sætte masser af fuglekasser op, men det tiltrækker kun visse fugle, og de er ikke altid velegnede til hurtigt skjulested og ly, når farer lurer og uvejret raser.
Jeg bruger nogle gange lang tid på at sidde og iagttage fuglenes færd i haven, når de henter frø, korn og nødder ved foderbrættet, og bagefter flyver over i tjørnehækken, hvor de kan sidde i fred og spise. Tjørnehækken er tæt og fyldt med torne, så det er et populært skjulested, især for fugle, der ikke bygger rede i fuglekasserne. Tjørnens torne og tætte forgrening giver en god beskyttelse, og så er der tjørnebær indenfor rækkevidde, som de kan spise af.
Kristtorn er også ideel som skjul og bolig for fuglene. De stikkende blade holder rovfuglene ude, og bærrene er på fuglenes menukort.
Hække til redebyggerne må ikke være for tætte eller alt for åbne. Taks-, thuja, – og buksbomhække er som en mur for fuglene. De kan ikke finde vej ind bag løvet. Der skal være smuthuller som de kan bruge som indgang og bagvej. Ligusterhække er også meget kompakte i væksten, hvorimod bøg og navr er fine, men her er de knap så beskyttede som med en tjørnehæk fyldt med torne.
Tæt buskads
Det er ikke så ofte, at man ser småfuglene opholde sig i længere tid ude under åben himmel. På store flader, såsom græsplæner og belægninger, kan katten komme forbi, og hurtigt kan rovfuglene få øje på dem, dykke ned og hapse en lille fugl. De er der kun i et splitsekund for at samle foder op, for så at flyve til det nærmeste buskads og trækroner.
Desværre ser jeg mange bare haver i villakvartererne med kæmpestore terrasser og græsplæne, og hvor grunden er omkranset af tæt liguster eller den stedsegrønne, uigennemtrængelige kirsebærlaurbær. Her flytter fuglene ikke ind, for her er der ingen skjulesteder, redepladser, mad eller vand. Her hersker monokulturen, som hverken fugle eller insekter synes er særlig interessant som levested.
Nye haveejere og unge familier forklarer det ofte med, at de har travlt med job og børn, så der er hverken tid eller den store interesse i at dyrke haven. Den skal være så vedligeholdelsesfri som muligt. Det er som at tale til døve når jeg ”prædiker”, at man sagtens kan anlægge en have, der ikke kræver det store vedligehold, blot man planter lidt træer og buske, der giver ly og læ, og vælger dem der er fyldt med bær, frugt og blomster, der tilmed tiltrækker insekter. Jeg holder stædigt fast, for der findes mange gode planter, der ikke skal passes væsentligt. Det gælder også de bær- og frugtgivende buske og træer, som robotplæneklipperen ikke kører fast i. Samtidig skaber store træer og buske skyggefulde områder, som vi får mere og mere brug for i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Når nu vi ved, at pladsen er trang for dyrelivet derude i naturen, og at haverne har en stor rolle at spille, så er det bare med at få plantet dem til.
Planter til insekter
Insekter er en væsentlig næringskilde til fuglene i haven. Jo flere insekter, der søger havens planter på grund af deres rige indhold af nektar og pollen, jo flere fugle flytter der ind. Jo flere fugle, der er i haven, jo færre skadedyr er der, for de bliver også spist. Et kuld fugleunger i en rede sætter 16.000 bladlus til livs, inden de forlader reden. Det er ikke så lidt. Jeg har mange ynglende fuglepar i haven, her er mange roser, og heldigvis får de også bladlus. Men de lever ikke så længe, for fuglene piler konstant rundt mellem grenene og forsyner sig.
En haveejer fortalte mig forleden, at de havde så mange skadedyr i havens planter, at hun var ved at give op. Her var både møl, cikader, bladlus, larver og snegle. Da vi fik en snak om bekæmpelsen af skadedyrene, fortalte hun, at der heller ikke var et rigt fugleliv i haven. Der er få planter i haven, som tiltrækker insekter. Selvom skadedyrene også er insekter, så kræver fuglene et lidt større menukort, før de synes det er fedt at gå ombord i havens buffet.
Det er vigtigt for insekterne – og i sidste ende fuglene, at der er planter, der er rige på nektar og pollen. Hvis planterne ovenikøbet også tilbyder gode levesteder til insekterne om vinteren, så er det dobbelt-op på point. Planterne skal have hule stængler og luftige frøstande, som de kan flytte ind i, når vinteren når rammer. Hvis man så skal doble ekstra op på point, så skal man vælge planter, der også bidrager med frø til fuglene om vinteren.
Jeg kan bl.a. nævne røllike, solhat, vortemælk, rosenskovmærke, knopurt, stjerneskærm, løvehale, sankthansurt, lavendel, pileurt, anisisop, tidselkugle, mandstro og asters. Af buske kan nævnes sommerfuglebusken, der også står smukt gennem vinteren med de fine visne blomstertoppe, der i sommers var fyldt med sommerfugle og bier.
Planter til fuglene
Når jeg vælger planter til haven, skal de opfylde flere formål end blot at se pæne ud. For mig må de også gerne dufte, kunne spises, tilføre jorden kvælstof og selvfølgelig bidrage til biodiversiteten i haven.
Hvis jeg var en fugl, skulle de også opfylde mange af de samme kriterier. De er lige glade med, at planterne er pæne – tror jeg, men det ved jeg faktisk ikke med sikkerhed. Men så kan man skifte pænheden ud med skjul, det ved jeg med sikkerhed, at de sætter pris på.
Når blomster dufter, tiltrækker de insekter. Tag for eksempel kaprifolien, der tiltrækker natsværmere, der kan spises af en fugl, og planten giver bær, som fuglene kan få for sig selv, for de er giftige for mennesker. Det samme gælder også efeu/vedbend, der ovenikøbet er et populært skjulested, er stedsegrønt og har en ikke for tæt grenbygning, så fuglene kan flytte ind.
Rønnebærtræet danner skærmblomster om foråret, der er fyldt med nektar og pollen, som tiltrækker insekter. I efteråret får det dekorative bær, som fuglene elsker.
Kristtorn er stedsegrøn, har stikkende blade og en åben gren-opbygning. Her kan fuglene godt lide at opholde sig, især om vinteren, hvor den bærer massevis af røde bær, som er på fuglenes menukort.
Røn er et træ, der kan det hele. Det blomstrer i foråret og giver store mængder af bær i efteråret. Æbletræerne kan det samme – at levere nektar og pollen i foråret til insekterne og frugt til mennesker og fugle i efteråret.
Planter man stedsegrønne, koglebærende nåletræer, er der både ly til fuglene, og man kan tiltrække små pattedyr såsom egern, der er vilde med kogler
Sargentæblehækken blomstrer ligeledes om foråret, hvor det sværmer omkring den med bier og andre insekter. Der pusles mellem grene, når fuglene bygger rede, og i efteråret kommer der små dekorative æbler, der fylder fuglenes maver om vinteren.
Hybenbærende roser dufter i forsommeren med nektar- og pollenrige blomster. De danner hyben i sensommeren, der er fyldt med små frø, som er olieholdige og giver energi til fuglene.
Paradisæbletræerne er ikke blot smukke og duftende i foråret med overdådig, rig blomstring. Mange sorter bærer æbler gennem vinteren og giver føde, når alt andet er sluppet op.
Bærmispel er tidligt på færde med blomstringen. Bærrene smager af rosiner og spises lystigt af såvel mennesker som fugle. Det samme kan man sige om alle slags kirsebærtræer.
Visse nåletræer og buske giver velsmagende kogler fyldt med frø. De spises ikke alene af fuglene, men også af egern og mus, der jo også giver liv til haven gennem sæsonen.
Hasselbuskene står allerede med lange rakler klar til at springe ud i det tidlige forår. De giver føde til de sultne insekter, der vågner fra deres vinterhi. Pilen er nok det første træ, som pudrer biernes vinger med pollen, og så er fuglene på pletten, og nyder et dejligt, velsmagende og proteinrigt måltid.
Bærmispel Hassel