Principper og tommelfingerregler

Date
jan, 29, 2024

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)

Jeg fik en opfordring til at samle alle mine tommelfingerregler i en artikel. Denne opfordring kom efter et foredrag, jeg afholdt i efteråret, hvor jeg havde slynget en masse ud om dyrkning af haven, som efterhånden sidder på rygraden hos mig selv.  

Som årene går, får man opbygget nogle principper og tommelfingerregler, som man arbejder ud fra. Nogle gange er det med hovedet under armen, hvor man ikke overvejer at ændre på dem, for de er blevet til selvfølgeligheder. Andre gange må man genoverveje dem, når nogen stiller spørgsmål til dem.  

Jeg har hen over vinteren givet tommelfingerreglerne et eftersyn og er nået frem til 20 principper eller tommelfingerregler, jeg stædigt holder fast ved. De kan af jer læsere opfattes som en kedelig opremsning, der måske ikke indeholder ret meget poesi, men sådan bliver det altså denne gang.

Jorden kommer før alt andet

De øverste 20 centimeter under jordoverfladen er afgørende for alt liv i en have. Vi er styret af det, vi kan se, som er smukke blomstrende planter, der fylder bedene og dufter og ser så smukke ud. Det, vi umiddelbart ikke kan få øje på, er altafgørende for planters trivsel. Derfor er det jorden vi først og fremmest skal rette vores opmærksomhed mod, når vi bygger en have op. Jorden skal betragtes som havens krop, og planterne er blot til pynt. Det er en grov forsimpling, for naturligvis har planterne en væsentlig rolle at spille i hele det biologiske regnskab.

Mikrolivet skal fodres

I haven dyrker jeg jord. Jeg sørger for at fodre livet under jorden, så der bliver et mylder af orme, larver, biller, svampe og bakterier, der sørger for at nedbryde dødt plantemateriale, der gør jorden muldrig og næringsrig. Når jorden er i balance, går livet dernede i symbiose med planternes rødder, der er altafgørende for, at de kan vokse sig store, flotte og modstandsdygtige overfor sygdomme.

I haven må jorden derfor aldrig være bar. Der skal være et dække af dødt plantemateriale, som ormene trækker ned i jorden, og som omsættes til humus og næringsstoffer. Det, ormene ikke kan tygge sig igennem, nedbrydes af svampe og bakterier. Visne blade smides ind på bedene i efteråret. Staudeafklip og kompost lægges på jorden som et dækkende lag i foråret indtil jorden fyldes med frodige planter.

Når afgrøder i køkkenhaven høstes, prikles nye småplanter ud i den bare jord, eller der sås grøntgødning.

Plant tæt

Der plantes tæt i alle havens bede. Jeg sørger for, at der fyldes godt op med planter, der har dækkende blade, som lukker lyset ude og holder på fugten i jorden. Når der løbende saneres i bedene, hvor der klippes visne blade eller blomsterhoveder af, smides de ind under løvet på de friske planter, så der hele tiden er plantemateriale der kan nedbrydes og blive til humus. Intet køres væk, undtagen enkelte svampeinficerede plantedele fra fx påskeklokker og roser.

Kompost på lager

Er der ekstra meget vissent plantemateriale, ryger det på komposten. Der skal gennem hele året opbygges et godt lager af kompost. Der går meget til i en have som vores. For at der er nok, suppleres der med hestemøg, og vi høster løbende brændenælder, som blandes ned i bunken. Brændenælder indeholder masser af næringsstoffer og mineraler, der kan sætte fut i omsætningen og øge kvælstofindholdet. Brændenælder betragtes som havens guld. De får lov at gro i en bræmme omkring kompostbunken, og høstes inden de sætter frø.

Plant efter forholdene

Nogle planter foretrækker sur jord, andre kalkrig jord. Nogle hader kompakt lerjord, men foretrækker en let sandet jord. Man skal vælge planter efter den jord, der naturligt er i ens have. Det vil være spild af kræfter at skifte jorden ud, fordi man falder for en plante, der foretrækker en anden jordtype. Før eller siden vil den naturlige jord arbejde sig op, og planterne vil mistrives. I vores have er jorden leret og neutral. Derfor har vi ikke anlagt et surbundsbed.

Bevar bladlusene

Man skal ikke være bange for bladlus. De er irriterende at se på, når de sidder i tykke kager omkring rosenknopper, georginestængler mm. Bliver det for voldsomt, kan man blot spule dem af med en vandslange. Ser man godt efter, vil man opleve at havens fugle rydder op efter en. De piler rundt på jorden og rydder den for lus. Bladlus er nemlig en vigtig næringskilde for havens fugle. Sørger man for at haven er fuglevenlig, så har man gode hjælpere til bekæmpelse af skadedyr i havens planter.

Sørg for kvasbunker

En kvasbunke behøver ikke at fylde meget. Har man lidt plads, kan kvas og smågrene anvendes til   kvashegn, fx omkring kompostbunken. Med en kvasbunke skabes der plads til redebyggende fugle, pindsvin og masser af nødvendige insekter.

Lad planter stå gennem vinteren

Måske ser det lidt sjusket ud med visne planter i havens bede. Men de giver husly til insekter og føde til fuglene. Man kan også gøre sig umage med at udvælge planter med frøstande, der holder gennem vinteren og skaber flotte naturlige skulpturer.

Lad ukrudt vokse i hæk og hegn

Det er tidsbesparende at lade ukrudt vokse i hække og hegn. Jeg ville skulle bruge al min tid på at luge, hvis det skal holdes nede. Er man træt af naboens skvalderkål, kan man undlade at anlægge bede lige op til naboens hæk, men i stedet etablere en græsbramme på minimum 1 meter, som man jævnligt slår. Det holder skvalderkål nede. I hækken kan vild gulerod, brændenælder og løgkarse få lov til at vokse frit. Blomster og løv fra vild gulerod er så smukt i buketter, og den er en god insektplante. Brændenældernes blade og stængler kan bruges i komposten, løgkarse kan spises og er værtsplante for sommerfuglen Aurora.

Mangfoldighed fremfor monokultur

Fyld endelig haven med en mangfoldighed af planter. Monokulturer gør haven gold og kedelig. Mangfoldighed af planter med nektarrige blomster, bær, kogler, frugt og frø giver føde til mennesker, dyr, fugle og insekter. Og så er der noget smukt at kigge på gennem hele året.

Opformering af stauder

Det er oplagt at formere på sine planter. De kan bruges til at fylde huller ud med, så jorden dækkes, og de kan foræres eller byttes væk. 

Stauder, der blomstrer i foråret og forsommeren, deles og omplantes i efteråret. Stauder, der blomstrer i sensommeren og efteråret, deles og omplantes i foråret. Når man deler stauder, graves hele klumpen op. Den skæres i passende stykker. Den midterste del af stauden kasseres, for det er den yderste del, der er den friske og sunde.

I vinterperioden sås stauder, der kræver kulde for at spire. Jeg sår kun dem, jeg ikke kan finde kimplanter af i haven. Det er fx nogle jeg har fået forærende, købt eller nogle favoritter, jeg gerne vil have mange flere af i haven, og som ikke sår sig så meget. Jeg forspirer aldrig akelejer, bjergknopurt, blåkant, lodden løvefod eller stjerneskærm, for de kommer op allevegne.

Terrasser er for store

Det kedeligste er store firkantede terrasser. Når jeg støder på dem i haverne, forsøger jeg at overtale haveejerne til at bryde den op i mindre opholdspladser opdelt af frodige bede. De må gerne være tandede og med asymmetriske vinkler. Det giver rum, hygge, frodighed, skygge og optimerer samtidig afledning af regnvand.

Tilplant krukker med flerårige

Det gør mig trist, når planter smides ud, fordi de ikke længere blomstrer. Derfor fylder jeg krukkerne med flerårige planter, der kan bruges i alle sæsoner, stilles på depot og tages frem igen, eller plantes ud i haven. Der findes flerårige blomstrende planter til enhver sæson. Sommerblomster er også fine, men de bør kun være supplementer og ikke hovedparten i havens krukker. 

Opsamling af regnvand

For tiden har vi rigeligt med adgang til regnvand. Haverne er nærmest ved at drukne i vand. Når det bliver sommer, får vi næsten med sikkerhed tørre perioder, hvor vi skal vande for at holde liv i især krukkeplanterne. Det er med at få sat store regnvandstønder op ved hushjørnerne, så der kan opsamles regnvand. Man kan også etablere regnvandsbede i det laveste punkt i haven, hvor der oftest samler sig vand. Herfra kan man hente vandingsvand, indtil bedet er tømt. 

Vanding af roser

Roser er tørstige planter. Hvis ikke de får vand nok, bliver de modtagelige overfor sygdomme. Vand og næring holder dem sundere. Derfor får de et godt lag kompost i starten af foråret, der langsomt optages gennem vækstsæsonen. Og så får de masser af vand hver 14. dag som leveres som drypvanding. En 12 liters murerspand med 2 små huller i siden af bunden fyldes med vand og stilles hen til rosens rod. Vandet siver langsomt dybt ned i jorden til rosens rødder, hvor vandet gør gavn, i stedet for at lægge sig i overfladen af jorden og fordampe. Hellere dybvanding end sjatvanding.

Vand i haven

Fugle, insekter og dyr har brug for vand. I hvert haverum har jeg vand i spejlbassiner og kar. De skal ikke lede længe efter det, for jeg vil gerne holde på dem i haven. Haven skal være en buffet af føde og drikkevarer i rigelige mængder.

Bevar træerne

Det gør ondt helt ind i sjælen, når jeg ser nye haveejere rydde haven for planter og fælde de store gamle træer, fordi de vil starte forfra med en have. Det tager ufattelig mange år for træer at vokse op. De kan have betydning for et helt kvarter og for dyrelivet i området. De skaber også den nødvendige skygge, som vi har brug for i de varme, tørre somre.

Giv haven en sæson

Når man flytter til en ejendom med en stor gammel have, skal man give den en sæson og se, hvad der kommer op af jorden. Måske har haven ikke helt den stil, man ønsker, men der kan gemme sig guld dernede i jorden, som kan genbruges og endda give inspiration til nye plantesammensætninger.

Bevar rodet

En have behøver ikke at være fin og ordentlig, selvom man er et ordensmenneske indenfor i sit hjem. Der er brug for områder til materialedepot, stenbunker, gamle trærødder, terrassesten, kvas og andet godt, der tilmed kan danne skjul for smådyr og være nødvendige uberørte hjørner på en matrikel.

I en have skal man også kunne slappe af og slippe kontrollen. Man skal lade vækster gro, som man ikke selv vælger til. Det vil være en ulige kamp at kæmpe mod dem og at holde vilde planter og såkaldt ukrudt væk. Der vil komme mælkebøtter og vejbred op i græsplænen og ukrudt op mellem stenene. Det er dræbende for haveglæden at bruge al sin tid på at luge og rydde op i stedet for at nyde og lade op. Derfor skal man udpege de områder i haven, som man vil styre, og sige pyt til andre områder, hvor planterne får lov at gro vildt.

Giftfri have

Den bedste have er en have i balance, hvor dyr, fugle, insekter og mikrolivet betragtes som havens hjælpere.  Sprøjtegifte er skadeligt på mange måder. De forstyrrer hele økosystemet i haven. Myregift rammer ikke kun myrerne. Gift mod bladlus rammer ikke kun bladlusene. Gift mod mælkebøtter i græsplænen rammer ikke kun mælkebøtterne. Fuglene æder insekterne og får gift i maven, mikrolivet under jorden går til, og så ryger en del af giftstofferne i grundvandet. Dyr, planter og mikroorganismer indgår i et fint samspil, som vi påvirker, hvis vi sprøjter. Derfor skal man holde sig langt væk fra sprøjtemidler, der kun har et mål – at slå ihjel.

En have skal være spillevende.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.