Havetrends 2024 stikker i flere retninger

Date
feb, 19, 2024

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)

Hvert år ved denne tid kigger jeg i krystalkuglen for at spotte tendenser indenfor haveverdenen. Der er både danske og udenlandske trendspottere, der gør det samme og kommer med deres bud på, hvad der er trendy inden for det grønne område. Hvert år tænker jeg i mit stille sind, hvad er det egentlig der sætter retningen for, hvordan vi skal indrette vores haver eller fylde vores stuer op med planter, vaser, potter m.v. Er det producenterne, designere, idemagere eller trendspottere?

Der er trendspottere, der lever af at analysere verdenssituationen og forbrugeradfærd, og derudfra udvælger temaer, farver og stilarter, som afspejler vores mentale tilstand. For tiden er vi alle mærket af en urolig og uforudsigelig verden, og vi er samtidig optaget af klima- og biodiversitetskrisen. Disse to temaer har en afsmittende effekt på tendenser og trends, for vi mennesker reagerer og vælger ud fra vores mentale tilstand.

En urolig verden skaber større behov for ro og orden. Sådan har mange det. Nogle søger farver, fest og finurligheder, hvor andre søger enkelhed og renhed. Trenden for 2024 stikker derfor i flere retninger.

Klima- og biodiversitetskrisen

Vi er bekymrede for klimaet og en stadig udfordret biodiversitet. Vi vil tilbage til naturen og have den tæt på os. Naturen trækkes helt ind i vores stuer, der bliver tætpakkede med grønne planter, som står, hænger og kryber allevegne.  Ampler, plantekummer og beholdere i naturmaterialer fyldes med frodige bladplanter. Vi ser mere og mere rustikke vaser dekoreret med naturmotiver, såsom blade, kaktusser, søpindsvin m.v.

Udenfor i haverne bevæger vi os væk fra de stylede bede og mere over i  havezoner og områder, der ligner den vilde natur. Vi er også udfordret af masser af regn med oversvømmede haver til følge, og lange perioder uden en dråbe vand. Haverne skal tilpasses disse klimaforandringer.

Grushaver vinder indpas og er blevet moderne. Græsplæner erstattes af bede og grusstier. Vandet ledes ned i jorden, for gruset dræner, men holder også på fugten. Der udvælges planter, der kan klare vand og tørke. Der designes præriebede med store natursten som nabo til masser af prydgræsser og robuste stauder.

I den anden ende af skalaen ses etablering af flere skovhaver med masser af træer, som plantes tæt for at danne skygge. Underbeplantningen består af frodige bladplanter, bregner og også bambus. Hele jorden skal dækkes til i en skøn vildskab. Her må der gerne ligge gamle trærødder, stammer og stenstakke, som afspejler den naturlige vilde skov. Selv i små haver i byerne søger man at skabe disse skovagtige oaser.

Vi skal være mere tolerante

I udlandet taler man meget om, at vi skal være langt mere tolerante overfor de insekter, mange haveejere betragter som skadedyr. Det er små levende væsner, som søger værtsplanter, hvori de kan lægge æg og sikre deres afkom. Værtsplanterne bor også i vores haver. Insekterne gnasker løs af blade, blomster og grønsager, fordi de naturligvis vil overleve. Når vi nu er så bekymrede for biodiversiteten, så stiller man sig undrende overfor, at vi stadig vil bestemme, hvilke insekter der må leve i haverne, og hvilke der ikke må. Jeg deler bestemt denne undren.

På Chelsea Flower Show, der blev afholdt i London i maj 2023, blev begrebet ”ukrudt” afskaffet og erstattet af betegnelsen ”vilde planter”. Showhaverne på Chelsea Flower Show er i den grad trendsættende. Der var showhaver, som næsten udelukkende var beplantet med vilde planter. Her stod mælkebøtter og brændenælder blandet ind mellem vilde græsser, buske og væltede træstammer. Det var nok ment som en afstandtagen til haveejeres ukrudtsforskrækkelse, men også en hyldest til skønheden i det vilde og naturen.

I Danmark ser jeg masser af eksempler på, at gartnerier producerer vilde planter til haverne. Vi kan købe vejbred i potter samt brunella, lyserøde mælkebøtter og bidende stenurt for blot at nævne nogle.  Sølvpotentil og knopurt er eksempler blandt mange hjemmehørende arter, som nu sælges på planteskoler, fordi de tiltrækker insekter. På den ene side vil vi gerne have insekter til at flytte ind i haverne, på den anden side ser vi helst ikke at de gnasker løs af planterne, så de bliver grimme og hullede.

De nordiske værdier

De nordiske værdier handler iflg. trendspottere om renhed og enkelhed. Vi indretter vores haver i små, grønne, frodige rum, hvor man kan søge hen og få ro på den mentale tilstand. Samtidig dyrkes hver kvadratmeter med samvittigheden i god behold. Der drives ikke rovdrift på ressourcerne, men derimod med bæredygtighed for øje.

Drivhuset er et af de populære, grønne haverum. Det fyldes med potter med gammeldags planter såsom duftgeranier og pelargonier. Vi indretter det med planteværksted, hvor der sås, prikles og formeres blomster til skærehaven, grønsager til køkkenet og stauder til prydhaven.

Vi dyrker de gammeldags dyder og traditioner. Vi finder tilbage til mormors gamle have, hvor jorden dyrkes efter alle kunstens regler, og hvor man kan høste i overflod og sylte. Hele surdejsbageriet hører til denne trend, hvor hjemmelavet marmelade fra havens bær selvfølgelig skal serveres til. Det signalerer overskud, sundhed og bæredygtighed.

Der er fokus på brugen af naturlige og bæredygtige materialer. Belægninger må gerne være gamle brugte tegl eller gamle betonfliser fundet i nabolaget. Havemøblerne behøves ikke være helt nye, men kan piftes op med sandpapir og linoliemaling.

Planterne må gerne være langtidsholdbare og have værdi for jorden, insekterne og maverne. Haven dyrkes derfor cirkulært. Hvad der høstes skal spises, og resterne kommer på komposten. 

De dæmpede og støvede farver hører til denne trend. Eksempler er honningurt og perlehyacinter med de dæmpede gråblå farver. Naturlige prydgræsser og skabioser gør ikke meget væsen af sig. Lavendler i gamle potter, vilde blomster i vaserne og ternet dug på bordet, så er vi hjemme i os selv i en tidløs, nordisk have.

De gode gamle dage

En gennemgående trend er, at når den nye verden er farlig og uforudsigelig, søger vi tilbage til de gode gamle dage, hvor alt var trygt og godt. Det afspejler sig i en trend, hvor der hentes stilarter fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne.

I boligen fylder vi stuerne med planter, der har kæmpestore blade. Filodendron og palmer er igen på mode. Vi er også i en tid, hvor man ikke er farveforskrækkede. Mange husker måske den orange, gule og brune epoke. Vi finder de gyldne farver frem fra 70’erne. Især er orange og gul dominerende i årets trends, hvor vi skal til at dyrke flere gule og orange blomster i skærehaver og staudebede.

Pangfarver fra firserne ses i de farvestrålende vaser og potter, som man kan købe i de fleste blomsterbutikker og brugskunstforretninger. De fyldes ikke kun med friske blomster. De kan lige så godt være af plastic eller silke, hvis man vil spendere lidt flere penge på dem. Men så holder de også længe.  

Økologi

Økologisk havebrug er kommet for at blive. De sidste mange år har det været en trend, som virkelig har gnavet sig fast i os haveejere. Flere mennesker vil dyrke deres egne frugter, grøntsager og krydderurter derhjemme, og de skal være frie for sprøjtemidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Det er uanset om man bor i lejlighed med altan, på en husbåd, i et lille byhus eller på en landejendom med masser af udendørs plads. Det er den samme tilfredsstillelse, man søger.

Vi så på Chelsea Flower Show, at de edimentale planter hitter. Det er planter, der både er til pryd og kan spises. Man vælger hellere kvan med de smukkeste skærmblomster som dekorativ plante i krukker end uspiselige prydbuske. Sommerblomsterne skiftes ud med koriander, salvie og anisisop. Artiskokker og asparges plantes ind i bedene som fyld mellem insektvenlige stauder og buske med spiselige blomster.   

Træerne i havens bede kan lige så godt bære bær, frugt og nødder end blot være til pynt. For nu skal nytte og pryd gå hånd i hånd.

Haven skal helst være et sted, der kan samle hele familien, både børn, unge og voksne i magien ved at putte frø i jorden, se dem spire, vokse sig store og blive til høstmodne afgrøder. Man vil spise meget mere plantebaseret og dyrke mad fra frø. Nu lader man salat, gulerødder og radiser gå i frø, så man kan blive selvforsynet med egen frøproduktion. Der tages stiklinger af bær- og prydbuske og der podes på frugttræer.

Vi vil leve bæredygtigt og levere tilbage til jorden, hvad vi tager.

februar 25, 2024

Helle Troelsen

2 Comments

  1. Svar

    Tim Skovrup

    februar 22, 2024

    Meget interessant artikel 🙂

    • Svar

      Helle Troelsen

      februar 23, 2024

      Kære Tim

      Mange tak:-)

      Hilsen Helle

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.