Tid til forspiring

Date
feb, 25, 2024

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)

Snart dufter det af jord overalt i huset. I vindueskarme står så-bakker med frø, der skal nå at spire og vokse sig så store, at de kan plantes ud i haven, når tid er. Der ommøbleres også, for vindueskarmene slår ikke til. Borde og bænke flyttes hen foran det store østvendte vindue. Når de første spirer viser sig, så lyses rummet op af et lilla lys som stammer fra vækstlamperne. Kønt er det bestemt ikke.

Inden vi når dertil, skal jeg have valgt de blomster og afgrøder, jeg vil dyrke i år. Der skal foretages en spiretest af de gamle frø, og så skal der bestilles nyt.

Frøfirmaerne har kronede dage, og næsten hver dag får jeg tilbud på frø i min mailbakke og på de sociale medier.  Det er svært ikke at lade sig friste af alle de nye spændende frø af smukke sommerblomster til skærehaven, spiselige urter og delikate grøntsager. Jeg bliver hvert år fristet til at købe nyt vel vidende, at jeg allerede har masser af frø på lager. Mange af dem har jeg selv høstet i haven. Men nye frø giver mulighed for at udvide sortimentet og starte en cyklus op i frøformering af helt nye sorter.  

Inden der købes nye frø ind, dannes der overblik og sorteres i de gamle frøposer.

F1 – hybrider

Noget jeg skal være opmærksom på, hvis jeg senere vil formere på planter af købte frø, er, om det er F1 hybrider. Det står som regel på frøposen. F1 hybrider kan man ikke bruge til at tage frø af, hvis man vil være sikker på at få den samme plante som moderplanten. Det er planter, der er krydset med hinanden for at fremavle særlige egenskaber. Det kan være udseende, smag, størrelse og hårdførhed. Disse egenskaber er sjældent til stede i næste generation, det vil sige i de frø, man høster af moderplanten.

Når jeg vælger frø til en ny generation, går jeg altid efter de frøægte sorter, for her vil den næste generation have de samme egenskaber som moderplanten.

Hvornår kan det betale sig at frøformere?

Vil man gerne have mange planter, kan det sikkert godt betale sig selv at producere sine planter fra frø. Skal man have mange af hver slags, kan man købe sig fattig på en planteskole. En frøpose giver mange planter, og for de samme penge kan man få mange forskellige. Man kan dog også købe sig fattig i frø, for det er svært at begrænse sig.

Jeg må hvert år prioritere, for pladsen er knap, og der er meget pasning undervejs fra såning til udplantningsklar plante.

Jeg køber frø:

  • Når jeg fristes af nye sorter, der ikke er i haven i forvejen. Så kan jeg starte en ny familie, der – hvis den trives – vil tilpasse sig livet i haven for kommende generationer af planter.
  • Når jeg vil have mange planter af en slags, for eksempel sommerblomster til buketter.
  • Når jeg er faldet pladask for en bestemt sort, der kun lever i to år, fx fingerbøl og kvan, der først blomstrer det andet år, og jeg vil sikre mig blomstring hvert år.
  • Når planten har pælerod, og derfor er svær at flytte, hvis den sår sig i haven. Det er fx valmuer, kongekommen og gulerodsblomsten ’Dara’, som jeg aldrig vil undvære. De kan sås i særlige beholdere, der kan beskytte rødderne og plantes ud, når de er store nok. Ellers sås de i køkkenhaven på rad og række, så man ved, hvor de er. Man kan også bredså dem i blomsterbedene, og lade dem skyde op af sig selv som smukt ukrudt.
  • Når jeg vil have mad til maven. Det er etårige urter og grønsager.

Der er forskel på frø

Nogle frø kræver kulde for at spire, de såkaldte kuldekimere. Det er især stauder, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at kunne spire. I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig. Jeg har allerede sået kuldekimere. De står nu i drivhuset, og enkelte er begyndt at spire.

Andre frø kræver varme for at spire. Det er især etårige sommerblomster, urter og grøntsager.  Flere af dem skal forspires indenfor eller i en varm drivbænk for at nå at udvikle blomster eller frugter, imens andre, fx radiser, salat og dild er så hurtige, at de kan sås direkte i jorden udenfor. De kan endda nå at vokse sig store, blive spist, og der kan sås i flere omgange i løbet af sæsonen.

Frøene stiller også forskellige krav til, hvor dybt de skal sås. Nogle frø er lysspirende. Det betyder, at de ikke må dækkes til med jord, men blot trykkes så meget, at de får god kontakt med den fugtige jord. Det er typisk bittesmå frø fra valmuer, verbena, tobaksplanter, persille og basilikum. Det står altid på frøpakken, om frøene er lysspirende. Andre frø skal have jord over sig, svarende ca. til frøets tykkelse.

Det er tid til forspiring af sommerblomster, urter og grøntsager til haven. Snart fyldes vindueskarme, borde og bænke op med så-bakker, jord og planteskilte.

Spiretest

Hvis man er i tvivl om frøene er blevet for gamle, kan man lave en spiretest. Det er især vigtigt for frø, der spirer langsomt, og hvor man ikke kan nå at så om, hvis de ikke vil spire. Det er fx persille, pastinak, gulerod og persillerod. Men også de frø, der har en lang udviklingstid for at sætte blomster og frugter. Det er typisk dem, man har til forspiring inde i vindueskarmen for senere at plante ud, såsom tomater, agurk og sommerblomster.

Jeg bruger enten et stykke fugtig køkkenrulle eller vatrondeller, som jeg lægger på en tallerken. Så drysser jeg lidt frø ud i små portioner og sætter skilte ved, så jeg ved, hvilke frø det er. Tallerkenen dækkes til med en plasticpose og stilles ved stuetemperatur. I løbet af en lille uge burde frøene være spiret. Hvis det kun er under halvdelen af frøene der spirer, er de for gamle og dem kan det ikke betale sig at så.

Der foretages en spiretest for at se om frøene er for gamle. De lægges på fugtige vatrondeller.

Forspiring i vindueskarmen

Det mest ideelle ville være, hvis alle husets vinduer vendte mod øst eller vest, for det er den bedste placering for de forspirende frø.

Det mest velegnede sted hos os er bag de store ruder i tegnestuen. Kønt er det ikke, når der fyldes op i to etager foran vinduet, for så-bakkerne dækkes til med plastic eller placeres i et minidrivhus, ligeledes af plastic. Hurtigt bliver her fugtigt og der lugter af jord.

Men det skaber også så meget glæde at forspire sine egne planter. Hver morgen løfter jeg med spænding på plasticen for at se, om det spirer og gror dernede. Nogle frø er uendelig lang tid om at spire, og nogle gange mister jeg tålmodigheden og må kratte lidt op i jorden for at se, om der er liv dernede, eller om frøene er gået til. Det sker nemlig af og til at frøene rådner.

Jeg har erfaret, at hvis så-bakkerne står i et sydvendt vindue, så lykkes spiringen knap så godt. Det er ellers ærgerligt, for de fleste vindueskarme i vores hus vender enten mod syd eller nord. Mod syd vil de stå i direkte sol i mange timer, og det koger derinde under plasticen, hvilket kan få frøene til at rådne. Helt galt er det, hvis så-bakkerne står i en vindueskarm med radiator under. Så skal man holde godt øje. Stilles de derimod i et nordvendt vindue, så er der for lidt lys, når frøene er spiret frem, og så bliver de ranglede, når de strækker sig efter lyset.

Tips til at lykkes med forspiring

Jeg bruger en beholder, der kan tåle at have jord og væde i sig, og hvor der er dræn i bunden, så vandet kan løbe fra. Man kan sagtens genbruge emballage fra køkkenet, fx tomatbakker, men så skal man huske at lave hul i bunden, hvis ikke der er i forvejen. Beholderne stilles på en vandtæt bakke eller fad, så fugten ikke trækker ned i vindueskarmen.

Mange minidrivhuse og så-bakker fås med små, opdelte rum, så frøene kan adskilles når der sås. Jeg bruger dem mest til større frø. Små frø bredsås i større beholdere.

Man skal være opmærksom på, at beholderen skal have en god dybde, der både kan rumme 2 – 3 cm jord, og at der stadig er lidt plads op til kanten. Beholderne skal nemlig dækkes med plastic for at minimere fordampningen fra jordoverfladen. Det er nødvendigt med luft mellem jord og plastic, så småplanterne i kimstadiet ikke rører ved plastens underside, for det tager planterne skade af.

Der findes mange forskellige præfabrikerede så-beholdere, f.eks. root-trainers eller plugin-bokse. De er smarte, for de skaber plads til, at hvert frø kan udvikle et stort rodsystem, der uforstyrret kan prikles om, når tid er. Men mindre kan også gøre det. Jeg ruller potter af gamle aviser med en pot-maker, når jeg sår frø til drivhusplanter eller større frø af fx lathyrus, klokkeranke og artiskokker. Avispotten stilles i en dybere beholder, så der er luft op til plasticen.

De smarteste, mest bæredygtige og billigste beholdere er avisruller, man laver med en potmaker. De kan senere plantes direkte ud i jorden, så rødderne ikke forstyrres, når der fx skal prikles om.

Der sås i en god så-jord, der er fremstillet til formålet, og som er fri for sygdomme og ukrudtsfrø.  Så-jord indeholder ikke så meget gødning, og derfor er den ideel som vækstmedie for spirende frø. Pottemuld eller plantejord er alt for kraftig at så i, da den indeholder meget kvælstof, der kan svide de spæde rødder.

Så-jorden skal være fugtig og ikke sjask våd ved såningen. Det er en god idé at lade vandet trække lidt ind i så-jorden inden man sår, og derefter trykke den let sammen, så jordoverfladen er jævn.

Fordel frøene i et jævnt lag. De må ikke ligge for tæt, for så konkurrerer de små spirer om pladsen, og det er svært at skille dem fra hinanden uden at beskadige rødderne. Små bitte frø kan samles op med en fugtet træpind og derefter afsættes på jordoverfladen.

Frøene dækkes med lidt så-jord. Tommelfingerreglen er, at frø skal dækkes svarende til to gange frøets tykkelse, eller ingen jord, hvis de er lysspirende. Der vandes let med en forstøver, så kun jordoverfladen fugtes. Det er med at styre vandingen, for hvis jorden er for våd, kvæler man de spirende frø. De skal have ilt for at udvikle sig. Overvanding er lige så slemt som udtørring. Når de skal vandes efterfølgende, bør man ikke vande oveni så-jorden, men nedefra i den vandtætte bakke som beholderne står på. Så kan de suge vand i 20 minutter og den overskydende vand hældes fra.

Efter såning skal så-bakken eller beholderen dækkes til med plastic, så jorden ikke tørrer ud. Har man købt minidrivhuse sættes låget på. Mindre potter kan man putte i en klar plasticpose, hvor der klippes huller i. Så-bakkerne placeres lunt, for de fleste frø kræver en temperatur på 20 – 22 grader for at spire.

Når frøene er spiret, skal man holde godt øje med småplanterne, for plasticen skal af, når kimplanterne endnu ikke har foldet sig helt ud. Så snart kimplanten begynder at skyde opad, går det stærkt. Nu er det vigtigt, at planterne kommer frem i lyset, og gerne i et sydvendt vindue. Der skal være den rette balance mellem lys og varme for at udvikle kompakte planter, der ikke bliver lange og ranglede. Selv i en sydvendt vindueskarm er der ikke tilstrækkeligt lys i marts måned i forhold til stuetemperaturen. Enten tilfører man vækstlys, eller man må regulere på temperaturen og flytte planterne til et køligt og lyst rum. 14 – 15 grader vil være ideelt.

Det er ikke kønt når det syntetiske vækstlys farver rummet og spirerne lilla.

Tynd ud

På et tidspunkt skal der tyndes ud i planterne, eller de skal prikles ud i potter, men først når rodsystemet er så robust, at planterne kan tåle at blive skilt fra hinanden. Et godt tidspunkt er, når planten har udviklet 2 – 3 bladpar, for så er rodsystemet også veludviklet.

Når vi kommer hen til slutningen af april, flytter jeg de fleste frilandsplanter ned i drivhuset og dækker dem til med fiberdug, så planterne kan vænne sig til lyset og de svingende temperaturer. Drivhusplanter bliver indenfor indtil de plantes ud i maj, når faren for nattefrost er ovre, og temperaturen i drivhuset ligger stabilt over 12 grader.

Det er altid en kæmpe fornøjelse at dyrke sine planter fra frø.

Inden småplanterne prikles ud i haven, skal de en tur i drivhuset, hvor de langsomt vænnes til lys og skiftende temperaturer.
 

Helle Troelsen

1 Comment

  1. Svar

    Tim Skovrup

    februar 26, 2024

    Helt enig med det som du skriver :), alle mine tomatplanter står i en sydvendt vindueskarm indtil de er spiret, derefter kommer de i kælderen, og for allerførste gang under vækstlyst – det er første år med vækstlys, jeg har altid ellers brugt drivhuset om dagen for at give dem lys, men i år vil jeg nok vente en måneds tid med at sende dem derud om dagen og derefter ind om natten.
    – Sidste år gav det lidt “smæk” med at starte for tidligt med dagslys i drivhuset 🙁

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.