(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Bolig)
Kalenderen siger forår. Selvom vejret ikke sådan skifter til forår fra den ene dag til den anden, så er det faktisk forår. Det meste af februar har vejret været lunt og forårsagtigt, og det kvitterer havens planter for, især her på Tåsinge, hvor alting spirer og gror som bare pokker.
Det smukkeste ved marts er at følge staudernes saftige skud bryde jorden. Jorden er stadig meget våd efter en usædvanligt våd vinter, og det sætter begrænsninger for, hvor meget man kan rode rundt i den uden at gøre mere skade end gavn. Her i starten af marts er der alligevel masser at tage sig til derude, for nu kan man for alvor tælle ned til årets mest travle havesæson.
Marts er en overgangsperiode
Forleden stødte jeg på en sulten humlebi. Den var noget tidlig på færde, men den havde måske fornemmet, at blomsterne har åbnet sig og blotlagt støvdragerne. Humlebien fløj fra påskeklokker til primula og over i vintergækker, krokus og erantis. Snart vågner endnu flere insekter, der vil nyde godt af de blomstrende gæslinger på piletræerne og raklerne på hasselbuskene. De er sultne og søger nektar og pollen.
Fuglene har meget travlt med at bygge rede og lægge æg, så de er klar med det første kuld, inden måneden er omme. Jeg har fundet et par ekstra fuglekasser frem, der skal sættes op nu, så fuglene forhåbentlig flytter ind.
Solsorten er begyndt at synge i toppen af træerne, og småfuglene stemmer i morgen og aften for at markere territorierne. Jeg fornøjer mig med at lægge min smartphone udenfor om morgenen, hvor jeg slår app’en ”Merlin” til, der kan optage fuglesang og identificere, hvilke fugle der er i haven. Der kommer flere til, som synger dagen i gang.
Jeg glæder mig til, at de første knopper brister på fuglekirsebærtræerne, forsythiaen springer ud, og der dannes et lysegrønt skær hos de nyudsprungne blade hos fjeldribs og hyld samt andre ubestemmelige arter.
Jeg snyder lidt og tager glæderne på forskud ved at tage grene indenfor i en vase.
Temperaturen sætter fut i væksterne
Temperaturen har længe været omkring 7 grader. Det er skæringspunktet for, hvornår græsset gror, ukrudtet spirer og planterne vokser. Plænen er stadig en svampet bund at gå på, så selvom græsset vokser, og der er fyldt med totter, så er det ikke en god ide at slå den endnu. Man skal vente lidt til jordbunden er blevet tør.
Jorden er mættet af vand, og det ses på jordoverfladen, der ser noget fedtet ud, for vi har en ret leret jord her i Troense. I februar klippede jeg visne staudetoppe ned og fik fordelt lidt kompost på enkelte bede.
Jeg har ventet med at lægge det ud på de bede, hvor skvalderkål, bidende ranunkel, korsknap og andet sejt ukrudt gerne indtager pladsen. Det skal luges væk før komposten kommer på. Men når jorden er mæt af vand, er det ikke smart at rode for meget op i den. Jeg venter til senere på måneden og håber på, at langtidsprognoserne holder.
Drivhuset gøres klar
Indtil da kan drivhuset gøres klar til den nye sæson. Jeg fik ikke gjort det rent i efteråret, så det skal have en ordentlig tur. Jeg anbefaler altid at give drivhuset en grundig rengøring i efteråret, så utøj og skimmel fjernes. I foråret får drivhuset ellers kun en hurtig rengøring, så det dufter rent og ruderne skinner.
Snart tømmes det for bobleplastteltet, planter og møbler, og der sprøjtes med brunt sæbevand iblandet lidt husholdningssprit i alle sprækker og på alle flader – også gulv og sokkelsten. Jeg ladet det sidde i en halv time, hvorefter der skrubbes grundigt med autobørste og svamp, og skylles efter med rent vand.
De øverste 10 cm jord fjernes fra bedene, og smides ud på køkkenhaven.
Til sidst rengøres drivhushylder og møbler med sæbevand, inden de stilles tilbage i drivhuset.
Det er en stor fornøjelse at tage et rent drivhus i brug. Så er foråret for alvor startet.
Der pottes om
Der går ikke mange dage før drivhuset fyldes med pottejord og krukker. Jeg bruger det som et ekstra rum, hvor jeg kan rode med jord, frø og planter.
Jeg potter alle indendørs potteplanter om i ny, næringsrig jord. Duftgeranier og pelargonier beskæres og får også ny jord, og eventuelt en større potte.
Forårskrukkerne fyldes med hornvioler og løgplanter. De stilles først ud i det fri, når jeg er sikker på, at der ikke er udsigt til hård frost og bunker af sne. De kan sagtens klare at stå beskyttet under glasset i drivhuset. Men duftgeranier og pelargonier tager jeg med ind i huset, for de skal først ud i det fri, når udsigten til nattefrost er ovre.
Der sås afgrøder og blomster
Der gøres klar på plantebordet i drivhuset til forspiring af de første afgrøder og sommerblomster, der kræver lang udviklingstid fra frø til prikleklar plante.
I marts sår jeg porrer, artiskokker, selleri og kål, der flyttes indenfor til forspiring i vindueskarmen. Salat og hestebønner sås også, men de kan godt tåle at stå koldt i drivhuset.
Det er også tiden at så tomater og auberginer samt krydderurter såsom basilikum, timian og persille, der skal have varme for at spire. Jeg venter med at så agurk, melon, squash og græskar til april, for de spirer hurtigt og vokser sig meget hurtigt til store planter. De er ret kuldefølsomme og må først plantes ud i drivhus og haven i starten af juni.
I marts forspires en del sommerblomster såsom sommerridderspore, levkøj, latyrus, zinnia, asters, tagetes, stolt kavaler, tallerkensmækker, sommerfloks, håret solhat, solsikker, skabiose og diverse evighedsblomster.
Lige så snart de er spiret, sættes der vækstlys op.
Fersken- og mandeltræet bestøves
Sidst i marts begynder ferskentræerne, abrikostræet og mandeltræet at blomstre. Men bierne er endnu ikke så aktive, at de vil kunne bestøve alle blomsterne, så træerne sætter rigeligt med frugt.
Selvom jeg er stødt på få bier, så ligger de fleste og sover i deres vinterhi. Jeg må ud næsten dagligt med en blød akvarelpensel og pensle hver nyudsprungen blomst. Det er egentlig ret fjollet at dyrke middelhavsfrugter i haven, fordi de ikke er danske arter, der naturligt er i symbiose med bestøvende insekter. Middelhavsplanterne er forædlet til at kunne klare vores kølige klima, men de skal have hjælp til bestøvningen, for de danske bier har ikke tænkt sig at tilpasse sig middelhavsplanter. Så må jeg ud at fungere som bi-vikar.
Ferskentræerne vokser i espalier og er et par ret hårdføre sorter: ’Frost’ og ’Ice Peach’. Som navnene antyder, så klarer de snildt selv hård frost. Mandeltræet er en sødmandel af sorten ‘Dürkheimer Krachmandel’. Det er en hårdfør sort tilpasset det danske klima. Abrikostræet er af sorten ’Nancy’. De tåler alle en vinter ned til 25 minusgrader.
De første afgrøder på friland
Ikke alle planter er kuldskære, heller ikke frøplanter, der allerede i marts kan sås på friland. Vi skal ikke langt hen i marts måned før vi støder på dild, kørvel, koriander, fennikel og rucula som har sået sig selv, og pibler op i køkkenhavens bede.
Spinat og hestebønner klarer også at blive sået tidligt, for de klarer såmænd også let frost. Man skal vente med at så det meste til april, for man opnår ingen gevinst ved at være for tidligt ude. Afgrøder såsom løg og rødbeder kan endda gå i stok, hvis de har det for koldt.
Nogle sorter af tidlige gulerødder og ærter er hårdføre nok til tidlig såning, men så skal man lige holde øje med det anbefalede såtidspunkt på frøposen.
Der lægges liljeløg
Nogle sommerblomstrende løgplanter skal i jorden her i marts måned, så de kan nå at danne rødder og spire. Jeg har købt et lille lager af smukke, duftende liljer, ranunkler og gladiolus. Man kan også lægge løg af fresia og montbretia i marts måned.
Jeg er især glad for liljer, som jeg har en del af i havens bede. Jeg er mest betaget af kransliljer – også kaldet martagonliljer. De kan både lægges i jorden i marts måned og i efteråret. De har de smukkeste turbanlignende blomster der sidder overfor hinanden på en lang stængel. De skal helst deles med års mellemrum, for ellers går de ud. Liljeløg bryder sig ikke om at ligge og gnubbe op ad de sideløg, de danner. De skal derfor deles. Det er svært at huske, hvor de ligger nede i jorden, så sidste sommer stak jeg små skilte ned, hvor jeg ved at der er nogle, der skal deles.
Kransliljerne fordeles i bedene og lægges i en dybde svarende til 2-3 gange løgets højde og med en afstand på 25 cm, for de bliver plantet i grupper af 5. Så tager de sig finest ud.
Øvrige gøremål i marts
De fine fyldte vintergækker, der har bredt sig i hasselhegnet deles efter afblomstring og plantes ud i havens bede tæt på huset, hvor vi kan nyde dem.
Kartofler lægges i jorden midt i marts, og dækkes til med fiberdug som beskyttelse mod frost.
Roserne beskæres fra slutningen af marts.
Georgineknolde tilses for råd.
Bærbuske beskæres inden de skyder med nye skud.
Græsplænen rives igennem med en mosrive.
Der plantes prydbuske og barrodsroser i marts, og der flyttes rundt på fejlplacerede buske.
