(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Boligen)
Denne artikel handler om en helt særlig have, der ligger ved den østvendte kyst af Langeland, hvor vinden udgør en stor udfordring. Det er der mange steder, vind gør. Det er ikke så sjældent, at gæster, der besøger vores have under Åben Have fortæller, at de kommer fra en egn, hvor ingenting kan gro. Planterne lægger sig hen ad jorden, og ikke et træ kan stå lige opret.
Jeg besøgte haven på Langeland en septemberdag, hvor solen skinnede, og der kom en let brise fra havet. Der var mærkbar forskel på temperaturen, om man var foran eller bagved boligen, hvor Gitte og Lennart Ahlefeldt-Laurvig bor. Ejendommen rummer både privat bolig og virksomheden Special Maskiner A/S.
Jeg har fulgt haven gennem flere år, hvor jeg har hjulpet med opbygning af havens design. Hver gang jeg besøger den, overraskes jeg over den forskel på klima der er, om man er foran eller bagved huset.
Mod havet ligger det vindomsuste kølige område på grunden, der er skøn på en lun sommerdag, men voldsomt, når det blæser og er koldt. Det er på denne blæsende og kolde side af ejendommen, at adgangen til bolig og virksomheden er. Det skal være præsentabelt og signalere, at her bor der mennesker, der går op i haven og med en udpræget æstetisk sans for stil og kvalitet.
Ejendommen ligger i vandkanten kun adskilt af en vej, der ikke er særlig befærdet. På de varme sommerdage er der mange familier, som tager til stranden for at køle sig ned og bade. Her skal Gitte og Lennart dele deres offentligt tilgængelige, private strandgrund med mange andre, og det gør de med glæde.
Bag huset åbner der sig en helt anden verden. Den er privat og kun forbeholdt familien. Der er lukket af til den med bygninger og høje hække, og her er der læ og lunt.
Haven blev skabt på 15 år
Det var noget af en mundfuld at tage hul på etablering af en have på den 12000 kvm store grund. Stort set hele arealet er nu udlagt til dyrket have.
I 2009, hvor Gitte og Lennart overtog huset, var hele grunden fyldt med selvsåede popler og vilde brombær. Det hele blev ryddet, så haven stod som et blankt lærred, de kunne fylde ud. Haveglæden er kæmpestor, det kan man tydeligt mærke, når man følges med Gitte rundt i haven. Lennart har skruet hænderne godt på og har maskinparken til at løse de grove opgaver. Men det er Gitte, der udvælger planter og vedligeholder havens bede. Det er de færreste der har kræfter til at passe så stor en have, der fremtræder utrolig velholdt.
Rummene i haven
I dag består haven af 8 rum:
Adgang til boligen
En gårdsplads med adgang til den private bolig og virksomheden. Langs med den private bolig er anlagt en forhave med en beplantning, der tåler det barske klima ved den østvendte kyst. Her blæser det næsten altid, og der er havgus, som kan være hård ved planterne. Derfor er de nøje udvalgt til at kunne klare de barske forhold. Under den seneste voldsomme storm kastede bølgerne sten og tang ind i bedene. Det er umuligt at forudse så voldsomt et vejr, men planterne klarede det.
De store popler langs med vejen er i dag fældet, og skal erstattes med hjemmehørende, hårdføre træer og buske.
Materielgården
Materielgården og lagerbygningen, der hører til virksomheden, er gemt bag den fine kontorbygning og afskærmet med beplantninger. De er ikke dominerende på grunden, der mest fremtræder som en have til en privat bolig.
Frugtlund og køkkenhave
Bag materielgården er den store frugtlund og en grov køkkenhave med højbede, bærbuske og et lille drivhus til afgrøder og forspirede planter. Her er et stort udvalg af æbler, pærer og anden frugt. Plænen holdes klippet, så det hele fremstår velplejet.
På langbordet ved udekøkkenet står en fin buket blomster plukket i haven.
Urtegården
Bagerst på grunden er der i dag en bålplads på en forhøjning samt en urtegård omkranset af en pergola og en lav, tæt lavendelhæk. Urterne dyrkes i kvadratiske højbede, der har forskellige højder, som giver en flot virkning. Belægningen er af små perlesten. I pergolaen vokser roser og klematis
Da de flyttede ind, var her et vandhul. Det forsvandt da man gravede dræn ned i de tilstødende marker. Gitte og Lennart fyldte det tidligere vandhul op med store mængder jord og grus, så der her kunne etableres have.
Den engelskinspirerede parklignende prydhave
Den største del af grunden mod syd består af den store parklignende prydhave inspireret af de engelske haver. Her ligger de store organisk formede bede, der snor sig om hinanden kun adskilt af brede græsgange. I bedene er der plantet prydtræer, masser af roser, pæoner, hortensia og en mangfoldighed af stauder. Man får lyst til at gå en tur i prydhaven, for man kan ikke overskue det hele på en gang. Der er adgang til haven fra boligens sydvendte terrasse, der er hævet op i niveau. Den bliver aldrig brugt, for vinden fra øst gør den kølig at opholde sig på. Men nedenfor terrassen trives roserne. Her står de i læ for vind og havgus med huset og en lang havemur som beskyttende ryg.
Hæk, høje træer og en havelåge danner rumopdeling mellem den kølige forside af grunden og haven bag huset. Den hævede terrasse bruges ikke så ofte, for her blæser det for meget. Der planlægges at bygge en lukket havestue, hvor man kan sidde i læ for vinden og have udsigt over havet.
Gårdhaven
Når man via en låge i havemuren træder ind i et lukket gårdhaverum, slår det en hvor roligt, stille og lunt her er. Her suser det ikke i trætoppene, her kan man ikke høre havet bruse, og her lægger gåsehuden sig på armene, for her er lunt og godt. Man henføres til Italien, for langs havemuren er det opført et italiensk inspireret udekøkken under halvtag. Et stort rustikt langbord med plads til mange mennesker står midt i rummet og signalerer, at her slår man sig ned og nyder et godt måltid og et godt glas vin.
Orangeriet er indrettet til ophold. Dyrkning af spiselige drivhusplanter foregår i det lille drivhus placeret i køkkenhaven. Her er der blevet plads til et hyggeligt plantebord.
Gitte er meget glad for sin have og bruger meget tid derude. Hun samler frø og tager stiklinger af havens planter.
Når duggen falder, kan man trække sig ind i det store, hyggeligt indrettede orangeri, der mest bruges som et opholdsrum. Gitte havde indrettet det med et plantebord, men nu er det trukket udenfor langs med orangeriets murede gavl, så hun rigtig kan rode med jord og potter.
Belægningen i gårdhaven og omkring orangeriet er af sandsten af typen Dark. Der er lagt forskellige størrelser af sten med forskellige læggemønstre. Fx er der lagt en cirkelterrasse i en kvadratisk belægning, som markerer en solterrasse, hvor der er placeret liggestole. Blot det at skifte læggemønster har en stor virkning og skaber et rum i rummet blot ved hjælp af skift i belægningen.
Havehuset og georginebed
Bag orangeriet er solterrassen placeret. Her er også det hyggelige sortmalede havehus på den ene side og urtegården med pergola på den anden side. Man er stadig i Italien, for op ad havehuset vokser figentræer. I bedet foran har Gitte lagt georgineknolde, der vokser tæt i alverdens farver. Her står potter med stiklingeformerede figentræer. Her er det overdækkede planteværksted med smart indrettet plantebord i to niveauer, som giver en god arbejdsstilling, om man prikler eller fylder potter med jord.
Vandkanten
Grunden går helt ned til vandkanten. Mellem vej og hav stod der store popler, der blev fældet i vinter. De var rådne indeni, og et af dem nåede at vælte ud over vejen og landede i det fine bed foran huset. Det faldt heldigvis i en vinkel, så det ikke ramte huset. Nu er alle poplerne fældet, og sidste etape af havens skelet skal designes.
Midt på gårdspladsen er en høj, som også var beplantet med popler. De er også fældet, og den står nu bar og inviterer til, at der skal plantes nyt.
Jeg har været involveret i design af flere af havens rum og har lagt en plan for at binde dem sammen og give dem forskellige funktioner og beplantninger, der kan klare forskelligt klima. Det sidste vi mangler, er at udvælge træer, buske, græsser og urter, som skal erstatte pladsen, hvor poplerne stod.
Der skal skabes mere læ omkring boligen med læhegn, der både skal være nyttige og smukke, når man ankommer til stedet.
Den omgivende natur bruges som rettesnor for valg af planter. Her vokser tjørn, almindelig røn, eg og vildæble. Her skal suppleres med strandfyr og ene, så der også er farve og frodighed om vinteren. I sæsonen skal her blomstre hjemmehørende roser, stauder og urter, som man finder langs strandengene i Danmark. Så kan havet og vinden bare komme an. Beplantningen skal nok klare klimaet, der er i hastig forandring.
