I weekenden den 27. juni til den 29. juni holdes der Åben Have i Troensehaven. Der plejer at komme mange besøgende, og det betyder øget trafik i Troense.
Troense er en lille, hyggelig landsby, hvor der ikke er store parkeringsområder, og det kan i visse tidspunkter give udfordringer, når bilerne skal parkeres.
Grønnegade er smal, og derfor har vi lavet en aftale med Svendborg Kommune og politiet om at sætte P-forbudt skilte op i dele af Grønnegade.
Vi opfordrer til, at der findes parkeringsmuligheder i nærområdet ved Troense, ved havnen og langs gaderne rundt omkring i byen. Det plejer at gå fint, så længe der parkeres ifølge reglerne:
- Der skal være fri passage for køretøjer i gaderne
- Der skal tages hensyn og ikke parkeres foran folks indkørsler
- Der skal være passende afstande mellem bilerne, så man frit kan køre derfra.

Vi glæder os til Åben Have
Vi står klar til at tage imod jer i haven. Vi håber på, at I vil få en hyggelig stund, få fyldt sanserne med farver, fuglefløjt og dufte, og at I vil nyde en kop kaffe på en af siddepladserne rundt omkring i haven.
Vi holder åbent fredag den 27. juni kl. 12 – 17, lørdag den 28. juli kl. 10 – 17 og søndag den 29. juli kl. 10 – 17.
Næste gang der holdes Åben Have er den første weekend i september.


