Foråret nærmer sig, og jeg har travlt med at færdiggøre haveplaner der allerede er i gang, og som skal anlægges i foråret. Der står også flere på venteliste til efterårets anlæg. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at være i god tid, hvis du drømmer om en ny have eller større ændringer i den eksisterende, som jeg skal hjælpe dig med at realisere.
Haveplanen er en proces vi skaber sammen
Når jeg designer haver, foregår det i et tæt samarbejde med dig. Samarbejdet kan strække sig over en længere periode og udvikle sig i flere faser – inden den endelige haveplan ligger færdig.
Det begynder altid med et indledende besøg, der som regel kan aftales forholdsvis hurtigt. Her taler vi om dine ønsker og behov, vi afstemmer forventningerne til opgaven, og jeg får et indtryk af stedet, omgivelserne, stilen og dem, der skal bruge haven. Ofte viser det sig, at nogle dele haster mere end andre – det kan være placering af carport eller orangeri, dimensioneringen af en terrasse eller andre vigtige elementer. Andet haster knap så meget, og det tager vi højde for, når vi sammen fastlægger opgaven og en realistisk tidsramme.

Et vellykket haveprojekt starter altid med god planlægning
Selve udarbejdelsen af haveplanen er en proces, hvor idéer modnes, justeres og forfines, så resultatet passer til dig og din hverdag. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter den nødvendige tid af – og for mit vedkommende – at kunne planlægge min tid ordentligt. Forår og sommer er højsæson, ikke kun for design af haveanlæg, men også for mange andre opgaver der allerede ligger i min kalender.
Vil du være sikker på at få en gennemarbejdet haveplan der er klar, når anlægssæsonen starter – forår eller efterår – så tag kontakt i god tid. Jeg glæder mig til at høre om dine haveidéer.
Du kan læse mere om design af private haver her: Private haver





Mette Alber
Vi har en Lille-mellemstor have som vi er meget glad for, vi bor i et villa kvarter er det er meget udsyn til naboer. Vi kunne godt tænke os at lave haven mere privat – men uden at bure os inde med hegn
Helle Troelsen
Kære Mette
Mange tak for din besked.
Vil du skrive lidt mere om, hvad du eventuelt gerne vil have hjælp til fra mig.
Du må gerne skrive til troensehaven@gmail.com
Mange hilsner fra Helle
Mette Brinckmeyer
Hej Helle,
Jeg kan se, at du kommer til Nordsjælland i februar, og har en åbning. Vi bor i Lyngby og kunne godt trænge til lidt haveinspiration. I virkeligheden både til vores hus og sommerhus, men sommerhuset kunne evt være ud fra billeder og en snak – er det muligt? Jeg er selvfølgelig også interesseret i at høre, hvad det koster.
Bedste hilsner, Mette
Helle Troelsen
Kære Mette
Tak for din besked. Vil du skrive til mig på troensehaven@gmail.com. Så kan jeg lige høre lidt mere til, hvad du ønsker af inspiration. Du er også velkommen til at ringe til mig på 20597317
Mange hilsner fra Helle