Om haven i Troense

Haven der er beliggende i Troense er designet og anlagt af havearkitekt Helle Troelsen.

Da vi i 2012 købte ejendommen faldt vi pladask for omgivelserne og haven. Haven bestod fortrinsvis af gamle, krogede frugttræer og græs, og det var den ideelle ramme for at bygge en have op, der skulle passe til stedets ånd.

Haven er beliggende i Grønnegade i Troense som er kendt for sine meget gamle huse og store haver. Husene blev opført til fæstehusmænd under Valdemars Slot i 1700 tallet og alle fik et stykke jord som var nok til at drive lidt landbrug. Senere ernærede beboerne sig specielt ved frugtavl, da husene blev beboet af skibsbyggere, skippere og sømænd. På deres togter sydpå tog de eksotiske planter med hjem, og i dag er det stadig de eksotiske planter og frugttræer som er grundstenene for haverne i Grønnegade. Troensehaven blev bygget op med respekt for historien og omgivelserne.

• 

• 

• 

Haven er på 3.200 kvm og opdelt i flere haverum med forskellige oplevelser. Mange af havens planter har jeg fremavlet gennem frøformering, stiklingeformering, podning etc., men også aflæggere fra naboer og familie og venner.  I haven er der en rig variation af arter inden for stauder, roser, urter, buske og træer, også de eksotiske.  Haven er blevet portrætteret i Haveselskabets blad “Haven”.

Den gamle køkkenhave

I 1800 tallet var det helt almindeligt at dyrke grøntsager mellem rækkerne af frugttræer. Det var nødvendigt for at kunne brødføde en familie med mange børn. Nogle af boligerne havde ikke så store grunde, at der var plads nok til at være delvis selvforsynende med grønt. En god skik var derfor, at de priviligerede med store grunde kunne låne eller leje et jordlod ud.

Vi har prøvet at bygge en del af vores have op som en 1800-tals køkkenhave som vi deler med naboen. Deres have er lille og kan ikke opfylde alle deres drømme om grøntsager og hvad man ellers dyrker i haven.

Vi kalder den for hobbyhaven, hvor vi hver især dyrker hvad vi er optaget af. Her vokser kål, spindehør, kartofler og specialle bærbuske. Her eksperimenteres med naturlige hegn som vi dyrker frilandstomater og ribsespalier op ad. Her er der plads til de grovere grøntsager så der er plads til de finere i en anden køkkenhave på vores matrikler.

På den anden side af indkørslen til ejendommen langs hovedhusets vestside, er der plantet hortensia, som ligeledes er en gennemgående plante, man ser i forhaverne i Grønnegade. Hortensia har den fordel, at den ikke er en foretrukken spise for rådyrene. Der er et rigt dyreliv i området, så det gælder om enten at plante dyreforskrækkende vækster, eller at hegne hele haven ind. Vi har valgt at lade dyrene have adgang til forhaverne, men har hegnet resten af haven ind. Nogle gange glemmer vi at lukke lågen til indkørslen, og så er der i nattens mulm og mørke gjort et grundigt indhug i tulipaner, rosenknopper, grøntkål og høstfloks.

Gårdspladsen

Når man kører ind på gårdspladsen er der et vue over haven. Man mødes af et stort, gammelt majestætisk moreltræ som markerer indgangen til haven.

Gårdspladsen er grusbelagt, og der er pigsten langs hovedhuset og indgangspartiet. Afgrænsningen af haverummet mod frugthaven og blomsterhaven består af en stensætning af granitsten. Belægningen er valgt ud fra et princip om, at materialerne så vidt muligt er at finde i den omkringliggen natur i Troense. Der findes i området stengærder fra gammel tid omkring marker og enge.  Foran indgangspartiet er der anlagt to “klosterbede” med den lave bunddækkerose “Thumbling Waters”, som er en selvrensende rose, og lavendler. Bedene er omkranset af en lav buksbomhæk som markerer det kvadratiske i bedenes form. Bedene er nedsat i en belægning af pigsten.

Op ad husets østvendte facade står stokroser, som understregning af den traditionelle bondehusidyl for stråtækte bindingsværkshuse.

Staude og rosenhaven

Efter gårdspladsen møder man indgangen til staude- og rosenhaven, som markeres af et grøftekantsbed, der skal illudere en grænse mellem den omkringliggende natur og haven. I grøftekantsbedet er plantet sorter som er en forædling af de vilde planter, man finder i naturen udenfor. Der er f.eks. plantet røllike, græsser, lakridsrod, lupin, pileurt, knautia, valmuer og engstorkenæb. Der er også plantet roser, som minder om de vilde klitroser, men som ikke breder sig voldsomt i bedet. 

Et vandbassin fra www.zinkbakken.dk er placeret i kanten af bedet, både for at skabe tilgang til vand for fugle og insekter, men også som et æstetisk islæt.

Bedene i staude og rosenhaven er organisk formede og ligger som afrundede øer. Man skal ikke kunne overskue det hele på én gang, men der er markerede linjer i haven, som gør, at man ledes rundt. De organisk formede bede væver sig ind i hinanden i lange bløde forløb, afstemt i farver. Hvert bed har et tema som taler til sanserne.  

Der er det varme, dæmoniske bed, placeret i solen med planter i mørke brændte farver som brun og purpur i mørkbladede sølvlys, purpur fredløs, stjerneskærmen “Rubys wedding”, lægekvæsurt, lundvortemælk og dagliljen “Sweet hot chocolate “. Som overstander er der en mørkløvet japansk løn. Midt gennem bedet er anlagt en sti af trædesten, og i den anden ende af bedet er plantet en trompetkrone som overstander.

Overfor er det kølige og skyggefulde bed. Her vokser kæmpebrudeslør, som ligger som morgendis i klatter i bedet, og imellem står russisk mandstro, roserne “Rhapsody in blue” og “Jude de Obscure”, porcelænsærenpris, mælkeklokke, stormhat, biskophat og slangeurt. I foråret er bedet fyldt med løgvækster, juleroser og påskeklokker. Som overstander i bedet er en løn og hylden “Black Laze”.

Der er grøftekantsbedet, som i et forløb med planter i hvide nuancer ledes over i det hvide bed, kun afgrænset af en sti af trædesten. 

Som overstander er plantet en bærmispel og et opstammet hjertetræ. Der står hvide pæoner, knapblomst, scabiose, ridderspore, stormhat, ranunkelen “Alabaster”,  haveanemone, staudeklematis, allium “Mount Everest” og flere geranium i hvide og cremehvide nuancer. Lodden løvefod og vortemælk er plantet som små limegrønne kontraster i bedet, og giver et frisk pift.

Det store rosenbed i midten af blomsterhaven er domineret af engelske roser plantet i espalier. I bedet står en opstammet ahorn som danner fokus og højde i bedet, og hvis rødlige blade klæder rosen “A Shropshire Lad” som står ved siden af.

Omkring en træterasse ved gavlen af træhuset, er anlagt et bed med planter i komplementærfarver i blå/purpur og gul/orange nuancer. Der står roserne “Graham Thomas, “The prince”, “Crown princess Margareta”, “Munstead Wood” m.fl. Under roserne er plantet geranium “Rozanne” og orange montbretia. Det lyder som en udfordrende sammensætning, men den virker! Terassen er hævet op, så der er udkik ned over haven. Herfra får man et godt overblik over havens struktur og forløb.

I efteråret 2016 anlagde vi skovbedet i den mørkeste krog af blomsterhaven. Det, der gav inspiration til bedet, var en gammel stamme fra et to-stammet kirsebærtræ, som var knækket af og lå hen ad jorden og var overgroet af mos. Vi har ladet stammen ligge, og den danner bolig for et væld af insekter og padder. Skæbnen vil, at den anden stamme her i vinter 2016 væltede i en storm, så nu er der ikke skygge længere. Vi har plantet et valnøddetræ i stedet og venter på, at træet gror op og giver skygge til skovbedet. I skovbedet er der som overstandere plantet en tibetansk kirsebær med flotte stammer med rødt, papirstyndt bark. Der er også plantet en koreakornel og en løn som skal kaste flygtig skygge over skovbunden, hvor der vokser bregner, skumblomst, hosta, trillium, hundetand, gudeblomst, alpeviol, lungeurt, bispehue, skovmærke, diverse geranium og mange flere skyggetålende vækster. I foråret er her et tæppe af vintergækker efterfulgt af anemoner i hvide og blå farver og en masse påskeklokker.

• 

• 

• 

• 

Sydhaven – “Den kvadratiske have”

Bag træhuset er et haverum, der vender stik syd. Det har givet os nogle udfordringer, særligt under tørken i 2018, hvor mange af planterne døde. Derfor var vi nødt til at omlægge denne have, fra at være en rosenhave og urtegård, til at være beplantet med tørketålende stauder og urter. Der blev plantet paradisæbletræer i de kvadratiske bede, så der med tiden vil være skygge en stor del af dagen.

• 

• 

Vi plantede lavendler, pragtkerte, hedebjermynte, blå hør, oregano, blodrød storkenæb, nepeta og kæmpejernurt. Alle disse planter tåler tørke så fint.

Haverummet er hegnet ind med henholdsvis tjørnehæk mod naboen, stakit mod vejen, og pile-espalier mod havesiden, hvor der gror blåregn og klatrerosen “Rosa multiflora “. Op ad pileflethegnet har vi stablet brændeknuder, der fungerer som en dekorativ rumopdeling. Samtidig danner den bolig og skjul for fugle og insekter.

• 

• 

Langs med træhuset er etableret et lavt stengærde som støtte til et romantisk bed med roser i lyserøde nuancer, pæoner og blå lave stauder. Man henføres til en stemning som i en engelsk cottagehave eller i mormors have på landet i gamle dage.

Fra køkkenet er der en udgang til en terrasse. Den er omkranset af en lav buksbomhæk. Op ad stakit og hovedhuset vokser busk- og klatreroser med stærk duft. Jeg har nøje udvalgt stærkt duftende roser, hvor der er anlagt opholdspladser i haven. Haven skal nemlig tale til alle vores sanser, lugte-, syns-, høre-, smags- og følesansen.

Køkkenhaven

Bagerst i den 3200 kvm store have ved siden af området med de 100 år gamle frugttræer, er der anlagt en køkkenhave. Den er på 200 kvm og er helt indhegnet af frugtespalier.

Køkkenhaven fungerer som et aflukket rum, og den har sin helt egen “lyd” og stemning. På den ene langside er der plantet æble og pæretræer som er podet på svagtvoksende stammer.På den anden langside, hvor der er direkte sol og læ, er der plantet vækster som er varmekrævende. Det er kiwi, figen, vin, fersken, abrikos, men også boysenbær og tornfri brombær. Op ad stolperne klatrer diverse klematis, akebia og kaprifolie.Når man opholder sig i køkkenhaven behøves man ikke at tage madpakke med.

Køkkenhaven dyrkes økologisk i højbede og ud fra sædskifte-princippet. Bedene tilføres hvert år rigeligt med kompost, og betrædes aldrig, så jorden er blød og dybmuldet. I bedene er der sået blomster og urter imellem grøntsagerne som henholdsvis tiltrækker og afskrækker de “rigtige” insekter. 

Langs frugtespaliet er der anlagt et bed med lavendler, geranium og verbena bonasaris, som ligeledes tiltrækker insekter. På stolper, på bygningerne og i træerne er der sat fuglekasser op, så det summer af liv i haven. Der er rigeligt med føde og gemmesteder for havens fugle og insekter.

• 

• 

Langs køkkenhaven er anlagt et spektakulært bed, der blomstrer med tulipaner i foråret og georginer i sensommeren. Du kan læse mere om anlæg af bedet her:

Drivhuset

Bagerst i køkkenhaven står drivhuset. Det er alt for småt, men det er godt. Drivhuset fungerer både som væksthus for spiselige afgrøder, men det er også et hyggeligt opholdsrum (for to). Der afprøves til stadighed nye sorter af chili, tomater, agurker og meloner, så vi fremavler de bedste af de bedste med den mest lækre konsistens og koncentrerede smag.

• 

• 

Den vilde afdeling

• 

• 

• 

Bag køkkenhaven længst nede på grunden er den vilde afdeling. Her står de 100 år gamle krogede æbletræer, nogle er hule indeni og mosbelagte. Der er en hønsegård og et kompostområde, hvor der komposteres planteaffald iblandet hønsemøg. Jeg henter hvert forår hestemøg som fladkomposteres sammen med grønt have-  og køkkenaffald. Det kommer på køkkenhaven og i drivhuset næste forår som jordforbedringsmiddel. I plastickar står brændenælder og gærer til brændenældevand, som jeg både sprøjter og gøder med. Der er kvasbunken og brændestablen som levested for insekter, padder og dyr. 

Her er også familiens bålsted, hvor vi søger ned, når der er gæster og vi tænder bål sene sommeraftener. Og det er her gæster under Åben Have kan nyde kaffen under de gamle æbletræernes krone.