Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven.
Troensehaven er både en besøgshave i det idylliske Troense på Tåsinge, og en tegnestue, hvor jeg har min virksomhed placeret midt i den dejligste have. Det er svært at forestille sig en bedre placering af sin arbejdsplads.
Haven er selvsagt omdrejningspunktet for alle mine opgaver som havearkitekt. Her designes haver og uderum til private haveejere, boligselskaber, virksomheder og offentlige institutioner. Læs mere om havedesign her.

Foto: Stuart McIntyre

Jeg skriver artikler om havebrug til dagblade og magasiner, og der forberedes foredrag om livet i haven. Livet i haven handler ikke kun om os mennesker, men også om krible krable livet under jorden, dyre- og plantelivet på jorden og fuglelivet over jorden. Foredrag holdes rundt omkring i landet – i foreninger, virksomheder, uddannelsessteder og offentlige institutioner.Læs mere om foredrag her

Foredrag i en daginstitution. Foto: Stuart McIntyre

Den fysiske have i Troense danner også rammen om arrangementer.

Et par gange om året holdes workshops om havedesign. Her arbejder dedikerede havefolk med de grundlæggende designprincipper, når man selv skal designe sin have.
Løbende holdes der kurser i haven for virksomheder og offentlige institutioner, hvor emnerne mest handler om ledelse af mennesker i organisationer. En have er nemlig en perfekt ramme, når man taler om at skabe gode vækstbetingelser for en organisation. Læs mere om kurser og workshops her:

Åben Have i Troensehaven

Det mest populære arrangement i haven er nok, når jeg holder Åben Have. Så kan folk komme og se mit eget havedesign og blive inspireret til egne haveprojekter derhjemme. Mange kommer igen, hver gang der er Åben Have. Mest for at nyde tiden i smukke omgivelser, drikke kaffe under de gamle æbletræer, og for at købe helt udvalgte stauder med hjem.
Under Åben Have åbnes der en lille pop-up planteskole, hvor der er et bredt udvalg af stauder, man ikke ser alle steder. Læs mere om Åben Have her

Troensehavens værdigrundlag

Haven og naturen gør os godt i det hektiske hverdags- og arbejdsliv mange af os har. For mange er den kilden til mental ro, men kan også stimulere alle vores sanser, når man arbejder med jord, blomster og spiselige afgrøder.
Jeg betragter haven som en tidslomme med sin egen tid, rytme og cyklus. Her kan man helt glemme tiden og blot sanse og nyde, for hver dag giver nye oplevelser. I en have kan man også holde fri og være nærværende, både i plejen af haven – som ens individuelle projekt, eller som et opholdssted, hvor nærvær med børn, venner og familier er i fokus.


Hvis man skaber de rette betingelser for dyr og insekter, så flytter de ind i haven, og så vil man opleve en ekstra dimension til sansning og oplevelse.
Den fysiske have i Troense er designet til både at være æstetiske smuk at opholde sig i for os mennesker, og så der er føde og vand samt skjule- og ynglesteder for en mangfoldighed af dyr, fugle og insekter. Dette er en levehave lige efter mit hjerte.

Troensehaven bygger på denne tilgang til haven. Haven skal være et refugium for de mennesker, der lever i den, og de dyr og planter, som vælger at tage bo i haven, fordi de rette betingelser er til stede. I denne artikel, som er en hyldest til haven, naturen i haven, dyrene, insekterne, planterne og jorden, – uddybes denne tilgang til haven. Læs mere her

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    May 16 @ 10:00 am - 5:00 pm
  2. Åben Have

    May 17 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.