(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Havesæsonen er ved at være forbi, selvom det er lunt i vejret, og vi stadig kan komme i jorden. November er en mørk måned og bestemt ikke min yndlingsmåned, for her får jeg vished om, at der er længe til foråret, lyset og den spirende årstid. Hyggeligt kan det også være, når der skrues ned for tempoet og man kan begrave sig i en blød lænestol med en god bog – havestof naturligvis. For her skabes de bedste drømme inde i hovedet om næste års vækstsæson.
Det er også eftertænksomhedens måned, hvor jeg gør status. Der er noget, der springer mig så meget i øjnene, at det er som om, at vi er ved et vendepunkt i havehistorien, i hvert fald set fra min lænestol.
Interessen for haven er eksploderet
Under Corona epidemien har vi fået øjnene op for værdien af det nære omkring hjem og familien. Der skal gøres noget ved hus og ved haverne, og det skal ikke bare være en vedligeholdelsesfri have. Man har fået øje på den mangfoldighed af oplevelser, for store og for små, en have kan være rammen omkring. Interessen for havedesign er simpelthen eksploderet.
Tidligere efterspurgte folk ofte en vedligeholdelsesfri have, hvor der mest blev gjort noget ud af terrassen, krukkerne, lidt træer og buske, som ikke krævede det store. Nu har vi haft mere tid derhjemme, og erkender, at kvadratmeterne udenfor også er værdifulde. Vi vil gerne bruge timer derude på at dyrke spiselige afgrøder i køkkenhaven, bygge huler i træerne sammen med sine børn, lave mad over bål og plukke mange blomster til buketter. Haven skal bruges aktivt, og ikke kun være fin, så den kan vises frem.
Jeg har f.eks. designet en have med en cykelbane til børn, der forløber rundt i hele haven, ind imellem blomsterbede og ned gennem køkkenhaven. Trampolinen skjules i et buskads med bærbuske i flere højder, hvor man også kan gemme sig. Bagerst i haven er shelter og bålplads, hvor familien overnatter fra forår til sent efterår. Og så er der en stor køkkenhave med drivhus og udekøkken, hvor familien samles om at dyrke egne afgrøder og tilbereder dem ude i det fri. Der blev også plads til en petanque-bane til de voksne, når man får gæster og en fjern krog i haven, hvor der er adgang forbudt for børn, for der foregår voksenting. En kedelig have er det bestemt ikke.
Vejret er en ny udfordring
De sidste tre år har vejret artet sig meget forskelligt, både årene imellem og forskellige steder i landet. Der er længere perioder uden regn, og flere steder i landet har man oplevet pludselige skybrud. Her hos os på Tåsinge, har vi i år haft det knastørt i månedsvis. Jeg har ventet og ventet på at jorden bliver vandmættet, så jeg kan komme i gang med at plante nyt. Gad vide hvor længe jeg må vente endnu. Jeg er lidt ved at miste troen på regn, som vi oplevede sidste år, hvor det regnede uafbrudt fra september til februar. Hvilket også var usædvanligt.
For første gang tjekker jeg konsekvent om planter kan tåle tørke, inden jeg køber dem, og planter dem ud i mine bede. Jeg har mine favoritter blandt især stauder, men mange af dem skal vandes, hvis jeg vil holde dem i live i en tør jord. Derfor har jeg i år været nødt til at omlægge flere bede, særligt dem der står i fuld sol, og har været på udkig efter nye sorter og nye sammensætninger af planter til de tørkeramte bede.
Tørketålende stauder der er gode til insekter
Et udvalg af tørketålende stauder, som jeg har gode erfaringer med, kan overleve selv tørke som i 2018: Røllike, sølvbynke, farvebælg, blåkant, hedebjergmynte, kransskønhedsøje, staudehør, russisk mandstro, euphorbia – næsten alle slags, makedonsk blåhat, blodrød storkenæb, brudeslør, påskeklokker, hindebæger, orientalske valmuer, rørblomst, russisk salvie, knoldet løvehale, oregano ”Herrenhausen”, sporebaldrian, pragtkærte, staudesalvie, sankthansurt, lammeøre, purpurkongelys, ærenpris og lavendel.
Havefolk vil plante insektvenlige planter og prydgræsser
I mit hverv som havedesigner kan jeg konstatere, at folk mere og mere tør slippe kontrollen med haven. Man ønsker en levende have, og ikke blot en død bar græsplæne rammet ind af en hæk og med en stor trampolin i hjørnet.
Der er en massiv bølge i gang både blandt private haveejere og hos offentlige og private virksomheder, at vi skal hjælpe til med at øge biodiversiteten og skabe haver, hvor dyr, fugle og insekter kan flytte ind. Mange af os er bekymrede over klodens tilstand, og at bestanden af insekter er drastisk faldende. De er ved at forsvinde fra vores haver, og der sidder ikke længere så mange smadrede insekter på bilruden og kofangeren efter en køretur. Jeg hører mange gange fra haveejere, at de næsten savner at skulle vaske bil hver weekend, og at de savner lyden af summende bier i haven.
Insekterne udfylder en vigtig rolle i vores natur ved at de holder økosystemerne i gang med bestøvning af planter, nedbrydning af stoffer i naturen, og at de er føde for mange fuglearter. Man ønsker derfor at kunne gøre en lille forskel ved at plante insektvenlige planter. For så kan man forhåbentlig hjælpe til med at hæve antallet af bier, sommerfugle, biller, svirrefluer og mange andre nyttige insekter. Heldigvis er der så meget opmærksomhed på det verden rundt, og stor tilslutning til bølgen, at det er gået hen og blevet en mega-trend.
Prydgræsser har heller aldrig været så populære i haverne, som de er nu. Man opnår en naturalistisk beplantning med udtryk som fra en grøftekant, vildeng og skovbryn. Og så er de så utrolig flotte i selskab med insektvenlige planter. Den anerkendte hollandske havedesigner Piet Oudolf har haft en betydelig indflydelse på brugen af prydgræsser og stauder i parker og haver verden over. Han er blevet verdenskendt for sine flotte haveanlæg bla. High Line i New York. Det er meget inspirerende at følge hans arbejde med naturalistiske anlæg.
Jeg må indrømme, at jeg også skubber godt på denne bølge, for vi kan faktisk gøre en stor forskel som haveejere. Men mange af os er alligevel ikke så konsekvente, at vi lader haverne vokse helt vildt til efter klima, jordbund og eksisterende flora i naturen omkring vores haver. Det bliver en tand for vildt og uregerligt, synes mange af os. Måske er vi bange for, hvad naboerne tænker om os. Vi skulle jo nødigt fremstå som dem, ”der lader stå til” eller ”ikke har styr på det”. Den bås vil vi helst ikke sættes i. Og så kan der opstå konflikter, hvis mælkebøtter, tidsler og vild gulerod kaster frø, der forvilder sig ind til naboen og slår rod i deres fine velplejede have.
Mange er nok ikke helt klar over, hvor stor en viden og indsats det kræver at etablere en mangfoldig vild have, der ikke væltes omkuld af invasive indførte arter. Måske man skulle vove forsøget.
En pæn og levende have
Jeg har endnu ikke kastet mig ud i at skabe en af de rigtig vilde haver, hverken hos mig selv eller hos andre. Mindre kan også gøre det, tænker jeg indtil videre, bare man følger nogle fornuftige råd baseret på viden om natur.
Jeg har en velplejet have, ser det umiddelbart ud til. Plænen er slået de fleste steder, dog er der områder med uslået græs. Den er fyldt med kløver, bellis, ærenpris, røllike, høgeurt, kællingetand, mælkebøtter og andet godt til insekterne. Det er så dejligt at ligge i græsset med snuden nedad og studere krible krable livet i græsplænen.
Bedene står derimod med skarpe kanter – det ser så fint og ordentligt ud. Men derinde i bedene hersker vildskaben. Jeg vælger næsten udelukkende planter, der tiltrækker sommerfugle, bier og andre nyttige insekter. Ikke få slags planter i store grupper, men en mangfoldighed af forskellige sorter i forskellige højder, farver og former, og med forskellige blomstringstidspunkter. Og hvis der sniger sig kulsukker eller andre gode ukrudtsplanter ind, så er de meget velkomne. Det bringer liv og uforudsigelighed til haven.
Tips til at skabe en levende have
Plant træer, buske og stauder, der indeholder en stor mængde nektar og pollen til insekterne. Sørg for blomstring fra tidligt forår til sent efterår, så der er føde til de vågne insekter.
Lad vilde planter – såkaldt ”ukrudt” brede sig i græsplænen. Det holder den desuden grøn i længere tid under tørken, for ”ukrudt” visner ikke så let som græs.
Se gennem fingre med vilde urter der vokser i hjørnerne af grunden eller måske i hækken. Der er ikke noget så smukt som blomsterskærme fra vild kørvel, vild gulerod og skvalderkål.
Lad der være tæt krat eller kvasbunker i rolige områder i haven, hvor fugle og andre dyr kan søge ly og skjul i haven.
Lad gammelt træ, træstammer eller brændestakke indgå i designet af haven. Det er både dekorativt og fungerer som et naturligt insekthotel.
Ryd endelig ikke for godt op i bedene. Lad visne plantedele blive liggende og lad staudetoppe stå gennem vinteren.
Byg stendiger eller lad bunker af sten være i et hjørne af haven. Her bor bænkebidere, skolopendere, biller og andre smådyr. Det er guf for fuglene. I vores have bor grønspætten, der ynder at hakke rundt i stendiget efter føde.
Husk vand til dyr, fugle og insekter.
