Det er næsten ikke til at begribe, at julen er lige om hjørnet. Den forbindes med hygge indenfor i stearinlysets skær, gløgg i glasset og julebageri og kranse. For udenfor plejer det at være koldt, mørkt og vådt. Derfor tænder vi lys i lanterner og pryder træer, hegn og huse med lyskæder.
Men udenfor i haven blomstrer roserne og stråler om kap med lyskæderne, der er viklet omkring juletræet i en krukke ved tegnestuen. Længere nede i haven blander de hvide frø fra misteltene sig med fine små æbler i paradisæbletræet. I skyggen langs med hækken er der huller i plænen, for der er skrællet mos af til de mange potter, der nu står og pynter op omkring husene.
For det er jul, og julestemningen skal også holde sit indtog i Troensehaven, trods roser i fuldt flor, blomstrende stauder i prydhavens bede, morgenfruer, skabioser, og spirende sommerblomster på rad og række i stigruset langs højbedene i køkkenhaven.
På terrassen er nåletræer plantet i krukker arrangeret som en lille skov med mos og grangrene som skovbund. Jeg nåede lige at redde lidt paradisæbler, inden de blev ribbet af solsorterne. Nu er der ikke et eneste tilbage, for paradisæbler fra træet Malus ”Gorgeous” er fuglenes absolutte favorit. I krukkerne er plantet Amerikansk Ene, Julecypres ”Ellwoodii” og små rødgraner.
I en anden gruppe står en Nordmanns-gran og en sukkertopgran side om side. De er vidt forskellige, hvor Nordmanns-granen er let og løs i vækstformen, og sukkertopgranen er tæt og kompakt. I krukken med spirende juleroser er stukket et par spyd med pigeonæbler fra træet, der vokser i espalier ved køkkenhaven. De faldt alle af en nat hvor det blæste, men jeg kunne fiske fire op fra lavendelbuskene, hvor de lå godt og beskyttet mod fugt og sneglebid. De små røde bær i potterne er bjergte. Det er en stedsegrøn bunddækkende plante, der ynder at vokse i surbundsjord. En rigtig juleplante på grund af det fine mørkegrønne og let kobberfarvede løv og røde bær, der kan spises og som smager af tyggegummi.
Hovedindgangen til huset er pyntet op med kurve og krukker af blik med cypres og buksbom formet som et juletræ. Et hjemmelavet træ af rødder og grene er bundet omkring en pind og klæder hjørnet af huset på. Kurven er fyldt med gran der blev til overs fra kransebinderiet. Under tagets udhæng har jeg fastgjort en snor monteret med jernkugler og trækogler, kranse af kogleskæl og olivengrene. Lys i lanterne af messing byder folk velkommen. Omkring klokken på træhuset har jeg hængt en krans bundet af rosmarin og ægte laurbær. Her er det hele holdt i grønt og rustikke materialer, der klæder pigstensbelægningen så fint.
De små lygter lavede jeg for fire år siden, og de er åbenbart lavet af et holdbart materiale. Det er pilekviste stukket i en træskive med forborede huller i, der lige passer til tykkelsen af pilekvistene, så de samtidig danner en lille fod under træskiven, der således løfter den op fra underlaget. På træsiverne har jeg lagt mos fra græsplænen og placeret teglas med fyrfadslys.
På terrassen i Sydhaven danner brændestablen læ og skaber et hyggeligt lille rum, der inviterer til at blive pyntet op til jul. Her her hyggeligt – også på en vinterdag, hvor lammeskindene luner godt om enden, når man sætter sig her med en varm kop kaffe. Fade af rusten jern på stativer er fyldt med små ene, der giver associationer til en lille granskov. I det andet fad er der lagt løg af hyacinter blandt pudemos, der buler op og ned som et lille kuperet landskab. Når jeg laver disse julearrangementer af naturmaterialer omkring vores hus, glemmer jeg tid og sted, og jeg henføres ofte til barndom og leg. Da jeg lavede dette arrangement, kom jeg til at tænke på dengang mine børn var små, og vi byggede troldelandskaber af naturmaterialer, som vi samlede i skoven. Her var huler under trærødder på en bund af mos, hvor der blev placeret små fyrfadslys som bål der brændte. Minitræer og sten dannede skov og klipper, og grene og kviste blev sirligt bundet sammen som skovhytter med tag af store blade, hvor alferne boede tørt og godt. Vi kunne bruge dagevis på at bygge disse landskaber op, så de til sidst dækkede store arealer af terrasse og bede omkring huset. Jeg var mindst lige så optaget af det, som mine børn.
Jul er lig med juleroser. De fyldes i krukker, hvori der stikkes små juletræer formet i jern. Jeg forundres hvert år over, hvor smukke juleroserne er, når de blomstrer på det tidspunkt, hvor vi allermest trænger til det.
Indenfor i glasgangen hænger misteltenen og frister til et kys. Glasgangens gulv er lavet af italiensk marmor og skaber en stemning som i et orangeri. Her holder jeg meget af at opholde mig, selvom det er en passage mellem det gamle hovedhus og træhuset. På væggen hænger en krans af spindhør. Formen og farven på kransen matcher så fint til billedet i baggrunden, der er et tryk lavet af den svendborggensiske kunstner Ann-Kirstine Nielsen.
På det gamle, rustikke træbord har jeg sat et zinkfad med rustikke lerpotter, hvori der er plantet julestjerner. Tidligere kunne jeg ikke fordrage julestjerner, men de sidste år har man kunnet få dem i så mange andre fine farver end den klassiske røde. Så er det nemmere at få dem til at passe ind i resten af husets farver.
En smuk krans er bundet af tørrede blomster, som jeg har haft hængende i bundter i carporten, så de kunne tørre inden vinter. Det er fantastisk at kunne høste farvestrålende evighedsblomster, russisk mandstro, hindebæger, hortensia, brudeslør, celosia og rosa snebær om sommeren, for så senere på efteråret at kunne binde dem ind i en krans med fyld af gran og blød ene. Måske er den ikke så julet, men den pynter så flot op på døren til annekset.
Efter et par dage der kom den ud på fordøren til det gamle hus, og så fik den et helt andet sart udtryk. Det er sjovt at konstatere, at det ikke er ligegyldigt i hvilke omgivelser, man placerer sit pynt.
I to gamle, ovale fade af jern på fod har jeg plantet forskellige slags husløg. Jeg har blandet forskellige typer sammen, så de danner en dekorativ mosaik. I en anden krukke er det pudemos, der i al sin enkelhed akkompagnerer den lidt rodede mosaik. De er placeret på en træstub op ad brændestablen. Rustikt og enkelt.
To knolde af cyclamen er ved at spire. Det første, der viser sig, er de små alperoser. Det er sjovt at følge udviklingen, så derfor er de placeret på gamle, patinerede lerkrukker fyldt med mos fra græsplænen. De kan tåle frostvejr og kan plantes ud i bedene, når man ikke gider at sidde og kigge på dem længere. For det går langsomt, inden de helt er vokset til.
Jeg beskærer hvert efterår figentræet, der står i espalier ved køkkenhaven. Grene med figner er så dekorative, at de ryger i en krukke sammen med lærkegrene og grene med lav. Krukken stiller jeg på en bænk i et arrangement af hyacinter og æbler af sorten ”Belle de-Boskoop” proppet i et par krukker med blød ene. Det er med at bruge det man har, for med lidt opfindsomhed, kan det såmænd blive meget fint og julet. Lige indtil fuglene har været forbi og spist det hele rub og stub.
Et stort rundt fad inviterer til at blive fyldt med lækkerier. Her er det små potter med husløg, pudemos, vindheks og hyacinter. Omkring et blomsterstativ er viklet ”Pletter i luften”. Vidste du, at den er vinterhårdfør, og fint klarer både frost og vintervæde. Den kan også klare sol og tørke om sommeren, så jeg bruger den som haveplante.
Men naturens egen julepynt er nok den allerkønneste. I paradisæbletræet ”Brændkjær” har jeg podet en mistelten, hvis hvide, glinsende bær blander sig med de små røde æbler. Åhh, jeg synes det er så fint.
