Vil du se min værktøjskasse?

Date
maj, 06, 2019

(Denne artikel indeholder reklame.)

”Man skal aldrig gå ned på haveudstyr”

– sagde min gamle far, da han levede. Han var en rigtig havemand og elskede at gå derude til langt hen på aftenen og arbejde i haven. Bagerst i haven var skuret fyldt med hylder med potter og ting og sager, og en lang række kroge med haveredskaber. Han passede meget på dem. De blev renset for jord og poleret, når havesæsonen var færdig. Knækkede skafterne på dem, så kom der nye på. Min fars yndlingsredskab var greben. 
Min mor var også glad for haven, men nussede ikke så meget rundt derude. Hun knoklede løs, for haven skulle se ordentlig ud, og der skulle være grøntsager til køkkenet. Hun var praktiker, og hendes primære redskab var greben og spaden. Haven skulle ligesom overstås, så hun kunne komme ind og arbejde ved sin væv.

Mine forældre lever desværre ikke længere. Jeg har arvet deres haveglæde og også deres haveredskaber. Min mors greb og spade er noget nedslidt.

Spaden har flyttet mange tons jord, og greben har gravet mange tons grøntsager op til gryderne. Min fars redskaber er i en noget bedre stand, men han er der ikke længere til at skifte træskafterne ud, og de begynder at knække en efter en. Jeg nænner ikke at smide dem ud. Der ligger ufattelig mange timers havearbejde og minder om mine forældre i disse haveredskaber. Nu har de overlevet næsten to generationer, først dem og så jeg, der også har brugt dem i mange år i min have.

Historien bag

Min mormor, der er mit absolutte forbillede udi havekunst, havde den mest fantastiske have i Funder ådal ved Silkeborg. Funder å går gennem Lysbro, hvor der i tidernes morgen lå Lysbro Fabrikkerne der producerede haveredskaber. Hvem husker ikke de gamle Lysbro haveredskaber med træskafter og de rød- eller grønmalede redskabshoveder? Det var dem min far talte om, når han sagde: ”Man skal aldrig gå ned på haveudstyr”. Jeg kan om nogen tilslutte mig hans ord. 

Lysbro Fabrikkerne blev grundlagt i 1899 og fusionerede i 1980erne med Zinck, der var en Aalborgensisk virksomhed – en konkurrent til Lysbro. Efter fusionen blev virksomhedens navn ændret til Zinck-Lysbro.Siden 1989 var virksomheden en del af Fiskars-koncernen og de klassiske haveredskaber, som vi husker dem, skiftede navn til Fiskars Classic.Jeg ved, at det er haveredskaber, der holder i generationer. Derfor har jeg anskaffet mig en helt ny samling Fiskar Classic – for mig er det de gammel kendte ”Lysbro”, som meget gerne skulle arbejde videre i hænderne på mine børn, når jeg ikke længere er her, eller har kræfter til havearbejdet. Min fars og mors haveredskaber passer jeg stadig godt på. De står nu godt beskyttet i skuret bagerst i haven og er mest til pynt.  

Frem i lyset er nu kommet de smukkeste rødlakerede haveredskaber. Da de stod på rad og række inde i stuen først på året og skinnede så flot, tænkte jeg, at de er for fine til at bruge. Se skovlen, den ligner en Rolls Royce.

Spredegreben – når der skal kastes rundt med kompost

Man da sæsonen gik i gang, og jeg fik leveret flere tons champignonmuld til fordeling i haven, så tog jeg spredegreben i brug. Den bruger jeg, når jeg arbejder med kompost. Både når komposten spredes ud, men også når jeg stikker komposten om. Den har så passende afstand mellem tænderne, at der ikke hele tiden sætter sig kviste fast.

Greben – mit mest brugte haveredskab

Et af mine mest brugte haveredskaber er greben. Den tror jeg ikke kommer til at gå i arv. Jeg har allerede slidt et par stykker op. Men lad os nu se. Greben bruger jeg til rigtig meget, da den skåner at hakke rødder, grøntsager m.m. over, når jeg graver i jorden. Det er ikke så sjældent, at jeg farer rundt i haven og leder efter greben. Derfor har jeg to, hvis den ene skulle blive væk. De står altid et eller andet sted i et bed og gemmer sig. Jeg bruger greben til følgende opgaver:

  • Løsner jorden i køkkenhaven i foråret, når bedene gøres klar
  • Gennemgraver nyanlagte bede, løsner jorden og smadrer jord- og lerknolde til atomer
  • Graver rodfrugter op
  • Graver mindre stauder op, hvor rødderne ikke må beskadiges
  • Skovler tung hestemøg på- og af trailer
  • Løsner græstørv, når bedenes kanter skæres eller bedene udvides

Kantspaden – ”camouflage-redskabet”

En skarp kant omkring bedene kan kamuflere ukrudtet inde i bedene. Det er en trick jeg bruger, – så ved I det. Mange besøgende i haven spørger ofte, hvordan holder du dine bede og kanter så fine? De undrer sig, når jeg siger, at jeg manuelt skærer kanterne med en kantspade.Jeg har prøvet de elektriske maskiner til kantskæring. Det er jeg gået fra, for jeg synes ikke, at jeg har ordentlig greb om processen, når jeg ikke tager manuelt fat. Skærer man kanterne jævnligt, så går det let, og det tager ikke så lang tid.

Spaden – så skal der graves huller

Jeg elsker at grave og flytte jord. Man kan rigtig få afreageret med en spade, få noget fra hånden og virkelig få brugt sine kræfter. Der kan graves huller og flyttes meget jord i en spades levetid, det har jeg erfaret. Og så er den god til genstridige stauder der skal op, stubbe der skal fjernes, og tung lerjord der skal løsnes. Jeg kan se på min mors spade, at der er blevet gravet mange huller med den, for bladet er slidt godt ned. Jeg tror kun der er 2/3 – del tilbage af det. Et langt haveliv sætter sine spor.

Staudespaden – et nyt bekendtskab

Man kan ikke bare kalde en spade for en spade. Da jeg opdagede, at der var opfundet en staudespade, blev jeg glad. Den fandtes ikke, da mine forældre levede. Det er en genial opfindelse, for når jeg tidligere skulle dele stauder med en almindelig spade, var den for grov og ikke til at styre, så jeg nogle gange kom til at ødelægge rodklumpen. Så brugte jeg en overgang kantspaden for bedre at kunne styre snittet. Men den var for spinkel. Jeg har faktisk prøvet at knække en kantspade på en genstridig staude.

Staudespaden har et smalt blad, der er mere stabilt, og man kan meget lettere dele klumpen. Jeg har også lige opdaget, at den smalle staudespade er genial, når jeg skal grave et lille, smalt hul mellem tulipanerne i min tulipanbæk, når der skal lægges georgineknolde. En almindelig spade er for bred og vil nemt komme til at grave tulipanløg op.

Udvikling af redskaberne

Det er så fint, at Fiskars kontinuerligt udvikler nye redskaber eller finjusterer de gamle kendinge. For “man” bliver hele tiden dygtigere til at identificere problemer eller mangler med de gamle redskaber, og så tilpasse nye til den form for havebrug vi har i dag. I dag vil ”man” ikke nøjes, men have det helt perfekte redskab tilpasset til specifikke opgaver.

Skovlen – når der skal flyttes fint materiale

Skovlen bruger jeg kun, når jeg flytter på fint materiale. Det er f.eks. sand, grus og småsten. Eller når jeg renser et område for materiale, f.eks. ved kompostbunken, hvor alt skal op. En skovl er møgirriterende at bruge, hvis der skal skovles grovere materialer. Så støder bladet på, og det bliver noget genstridigt makværk at arbejde med. Her bruger jeg i stedet greben eller spadegreben. De dur til gengæld ikke, hvis materialerne er for fine, så tages skovlen i brug.

Kosten – når det skal være fint og ordentligt

Hjemme hos os er der jord overalt. Når jeg har det under sålerne, slæber jeg det med mig hen over fliser og andre belægninger. Der handles og regeres alle vegne, pottes om hist og her og her er kosten god til at få det hele til at se pænt ud igen. Jeg må indrømme, at jeg kunne være flittigere med den. “Det hele bliver jo bare griset til igen, – allerede i morgen.”Jeg har faktisk to koste. Den ene står, hvor den oftest bruges – ved planteværkstedet. Den anden står på den anden side af huset ved terrasserne, hvor det godt må være fint og ordentligt.

Riven – den med de stærke spidse tænder

Jeg har mange gange snublet over riven, for den har så langt et skaft, at den let vælter. Jeg har også trådt på spidserne, med den konsekvens, at skaftet røg op i panden på mig. Så derfor er jeg altid omhyggelig med at placere den et sted med støtte. Jeg har flis i køkkenhaven og i bærhaven som belægning på stier og arealer. Her bruger jeg riven til at fordele flisen, når den fornys. Men jeg har også hjælpere til at fordele den, – det er hønsene. De spreder flis til højre og venstre og ind i bedene. Her er riven uundværlig, når flisen skal tilbage igen. 
Riven var det haveredskab jeg husker allerbedst fra min barndom i min mormors have. Min opgave var nemlig at rive stierne fint, så der kom lange striber i gruset. Nogle gange lavede jeg mønstre, men det kunne min mormor ikke lide, så jeg måtte rette dem op. ”Man kan tegne med en rive”, tænkte jeg.
I dag bruger jeg også riven inden jeg skal så i bedene i køkkenhaven. Den er god til at jævne jorden ud, så den bliver fin og glat. Den samler de grovere materialer i bunker som jeg smider på komposten efterfølgende.

Løvriven – den med de bløde tænder

Hvis løvriven har forputtet sig et sted, og jeg i stedet bruger ”Riven – den med de stærke spidse tænder”, så er det en umulig opgave at rive blade sammen på græsplænen. For den sætter sig fast i græsset. Jeg tror, at det er derfor løvriven er opfundet. Den giver nemlig efter. Fiskars rive er den allerbedste. Jeg har flere slags. Men den nye jeg har fået, har helt tynde, runde tænder som modvirker at grene fletter sig ind mellem tænderne, som man hele tiden skal flette ud igen. Den gamle rive fra Zinck Lysbro havde flade tænder, og her var det et problem. Endnu et eksempel på, at man har udviklet på funktionaliteten. 

Havehakken – ”så kan jeg komme efter dig”

Havehakken har sparet mig for mange lugetimer. Tænk hvis man skulle ligge på knæ og pille alt det ukrudt op som breder sig i en have. Frem med hakken, og så er det ryddet i løbet af få minutter. Gør man det gentagne gange, så giver ukrudtet op med at vokse, og bukker under. 
Når jeg sår i bedene i køkkenhaven, tilpasser jeg rækkeafstanden mellem afgrøderne, så der kan komme en hakke ind mellem rækkerne. Så skal jeg kun håndluge i selve rækkerne. 
Jeg supplerer Fiskars havehakke med en cirkelhakke af et andet mærke, for den er super god til at komme tæt på planterne uden dog at beskadige rødderne.

Kultivatoren – der gør haven ”kultiveret”

Den langskaftede kultivator bruger jeg i køkkenhaven om foråret, når jeg skal løsne i jordoverfladen, efter at greben har været i gang. Den slår de sidste knolde i stykker når jorden er bekvem og lun. 
Jeg undlader at grave køkkenhaven igennem, så der ikke vendes op og ned på regnormenes og mikroorganismernes bolig. Der bliver rodet så lidt som muligt i jorden. Jorden er egentlig så fin og porøs, når man bruger “no dig-metoden”, men der kan godt komme klumper i overfladen som jævnes ud med kultivatoren. Den er uundværlig i køkkenhaven.

Rensejernet – havens guldgraver-redskab

Rensejernet bruger jeg, når jeg luger i kanterne af staudebedene, efter de er kantskårede. Her ligger guldet begravet, for i kanten af bedene mellem ukrudtet gror de små spirer af stauder og urter, som jeg jo gerne vil kratte op og plante i potter, hvor de efterfølgende kan vokse sig store. Med et rensejern løsnes de fra jorden, og rødderne bliver ikke beskadiget. Det er et pillearbejde, og man skal ned på knæ for at udføre arbejdet. Derfor er det korte skaft super fint. Jeg kunne egentlig også bruge den mellem rækkerne i køkkenhaven, men her har jeg for vane at bruge havehakken og cirkelhakken.

Lugeklo – der sætter kloen i ukrudtet

Det er et effektivt lille redskab der hurtigt kan kratte ukrudt og især mos op på flader inde under buske eller steder, hvor man ikke rigtig kan komme til. Ned på knæ og krat. Jeg bruger den når jeg vil gøre begge processer samtidig, kratte og samle op. Ligeledes et pillearbejde, men hurtigt og effektivt.

Planteske – den kan simpelthen ikke undværes, når man elsker at plante og omplante

Mine planteskeer bliver altid væk. Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har af dem, og hvor mange der rent faktisk er blevet pist væk. Jeg forsøger at lave et system, hvor de placeres i jorden lige foran buksbomkuglerne, så ved jeg hvor jeg kan finde dem. Men det holder ikke altid. Nogle gange finder jeg dem først, når vinteren er overstået, stauderne er visnet ned og staudetoppene fjernes. Så dukker de op og bliver pudset lidt af, og så er de klar til endnu en sæson. Det er utroligt hvad de kan holde til. Jeg har endnu ikke oplevet, at skafterne eller bladet er knækket på Fiskars lille planteske. Det værste jeg ved er, når jeg i et svagt øjeblik køber en billig planteske i supermarkedet, og i første gravning bøjer skovlen.  Jeg bruger især planteskeen når jeg planter stauder i bedene. Her er det også ned på knæ og grave, plante og putte jorden godt omkring, – i en og samme proces. 
I køkkenhaven bruges den, når jeg skal prikle ud, eller plante tomater i drivhuset.

Plantepind – et sjovt navn til et ”løgjern”

Fiskars kalder dette redskab for en plantepind. Jeg har altid kaldt den et løgjern, for det bruger jeg, når der lægges løg i jorden. Men det er ikke helt rigtigt, for jeg bruger den også til at lave såriller i køkkenhaven. Så er det en ”rillepind”. Kært redskab har mange navne.
Jeg synes også, at det er et æstetisk smukt redskab.

Beskærersaks – et fast inventar i min lomme

Hvis der er et redskab, jeg bruger hele tiden, så er det beskærersaksen. Den ligger altid i min lomme, når jeg arbejder i haven. En beskærersaks er ikke bare en beskærersaks. For det første skal den ligge godt i hånden, derfor fås den i flere udgaver og størrelser. Og så er selve klippehovedet på Fiskars sakse udformet forskelligt, alt efter om man skal klippe små, tynde grene, eller tykkere grene. Det fandtes ikke da jeg var lille. Fiskars har opfundet en smart model med roterende håndtag der ruller med rundt, når man klipper. Det er virkelig smart, for man bruger ikke de samme kræfter. 

Alle dem som jeg sjældent bruger, men som er fine opfindelser

Det gælder fliserenseren og mælkebøttefjerneren. Mælkebøtterne tager jeg med planteskeen, for dem i græsplænen lader jeg gro der. Men vil man have hele roden med op og luge i græsplænen, så er den vældig smart. Jeg har brugt min mælkebøttefjerner til at kappe hovederne af dræbersnegle og bruge den som kastepind, – vupti – over hækken og ind til naboen (”Nej, det skrev hun vel ikke”).
Fliserenseren er mere i brug i haven, når jeg renser ukrudt mellem fliser og pigsten. Det går super tjept. Det er så møgirriterende når de små rødkløvere har fået fodfæste mellem fliser. Så er der ikke andet for end at løfte flisen op og fjerne planten. Her hjælper ingen fliserenser.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.