Der er ikke noget så skønt som at gå i haven og hente sine første friske grøntsager. Ærter, jordbær og asparges høstes og spises frisk fra planten, så frokosten af og til kan springes over. Når der tyndes ud i gulerødder, rødbeder og løg, tages de med ind i køkkenet og bruges i en skøn salat blandet med lidt friske krydderurter. Det er himmelsk, når de første nye kartofler graves op i starten af juni, tilberedes og spises på en kartoffelmad med frisk dild og purløg.
Sådan bliver det ikke helt i år. Maj måned har været kold med nattefrost indtil midten af måneden. På dette tidspunkt plejer jeg at have priklet alle de små forspirede blomster og grøntsager ud i haven, og spirer fra planter i de ny-såede rækker i køkkenhavens bede ville være godt på vej op.
Køkkenhaven blev først plantet og sået til sidst i maj, da der ikke længere var risiko for nattefrost, og jorden havde fået den rette temperatur til at frøene kunne spire og småplanterne vokse.
Tilbage i drivhuset står nu bønneplanter som skal plantes ud, når det bliver lidt varmere i vejret. Indenfor i huset står agurker, græskar og squash i vindueskarmen. Dem venter jeg med at plante ud i drivhuset eller haven til nattemperaturen ligger stabilt over 10 grader.
Juni måned i køkkenhaven
På turene gennem køkkenhaven opstår ideerne til de grønne retter. Hvem havde egentlig forestillet sig, at asparges, jordbær og koriander – både blomst og blade er en super god sammensætning? Eller at hestebønner, let blancheret, blandet med frisk dild og purløgsblomster, dryppet med olivenolie og lidt citron smager fantastisk?
Man kan også lave sin egen blomstersalat af alle de spiselige blomster der blomstrer i køkkenhaven gennem sommeren. Morgenfrue, tallerkensmækker, katost, studenternellike, georgine, gladiolus, tagetes, kornblomst, sødskærm, pralbønne og alle blomsterne fra krydderurter, – blot for at nævne nogle.
Økologisk køkkenhave dyrket i blandingskultur
En køkkenhavehave behøves ikke at være kedelig og praktisk, hvor grøntsagerne står i lange ensformige rækker med bar jord imellem. Den kan godt være smuk, mangfoldig og blomstrende – og samtidig praktisk.
Køkkenhaven i Troensehaven dyrkes økologisk i bede i en blandingskultur af urter, sommerblomster og grøntsager. De plantes tæt sammen, så de tilsammen danner skygge og holder på fugten. De bredbladede planter står ved siden af de smalbladede planter, vækster med bredt rodsystem er plantet sammen med vækster med lange, dybe rødder, så ingen planter undertrykker hinanden. Pladsen er godt udnyttet. Når det hele er groet godt til, så opstår der nærmest en urskovsstemning og man kan blive væk dernede mellem bedene.
Planterne sås side om side med planter, der fremmer vækst og sundhed, eller som forebygger sygdomme og afskrækker skadedyr, fordi de udskiller forskellige stoffer, enten via dufte eller via rodsekreter. Nogle planter trives simpelthen ikke i hinandens selskab, og andre elsker at vokse side om side.
Jeg prøver at overføre naturens egne principper om mangfoldighed. I naturen er der ikke meget bar jord, for her vokser planterne tæt side om side sammen med andre planter som de trives godt sammen med.
Blomsterne – ej blot til pynt
Der er ikke noget så smukt som en blomstrende skærehave der bugner af sommerblomster man kan plukke ind til buketter. Jeg drømmer om sådan en skærehave, men så går ideen om blandingskultur fløjten. Blomsterne i køkkenhavens bede og i drivhuset er ikke kun til pynt, men har også en vigtig funktion.
Insektarterne har hver deres favoritblomster og urter, og derfor sår jeg en masse forskellige slags og ikke kun mange af få slags. Det giver et leben uden lige af summende insekter. De mange insekter i køkkenhaven tiltrækker også småfugle, som ligeledes bekæmper skadedyr, eftersom insekter er deres primære fødekilde.
Jeg går jeg efter de insektvenlige blomster og urter, der har åbne, flade skærmblomster og samtidig har et højt indhold af nektar og pollen. Det er for eksempel gulerodsblomsten ”Dara”, kongekommen ”Ammi visnaga” og ”Ammi majus”. Dild har også en der tiltrækker blandt andet svirrefluer og snyltehvepse, som bekæmper mellus og bladlus. Svirrefluer bekæmper også trips, som især kan være en plage i drivhuset. Mange af de etårige krydderurter har skærmblomster, f.eks. dild, fennikel og koriander. Men også overvintrende grøntsager og krydderurter som blomstrer 2. år – gulerod, pastinak, skorzoner og persille.
Tobaksblomster har for os mennesker en skøn duft, men er en sommerblomst som de fleste skadedyr undgår. Jeg dyrker flere sorter – Nicotiana ”sylvestris” og ”Alata”, som plantes ud i køkkenhaven.
Blomsterkarse sår jeg hist og pist i kanten af bedene, for de skulle virke afskrækkende på mange flyvende skadedyr, heriblandt mellus og bladlus. Jeg sår dem altid sammen med hestebønner som ofte angribes af store sorte bladlus. I år vil jeg prøve at så dem i georginebedene, for de sorte bladlus sætter sig også på deres stængler og endda i tykke lag.
Hvert år forspirer jeg timian, som plantes ud i kanten af kålbedet. Den afskrækker både snegle og kålsommerfugle. I bede ved siden af kålbedet planter jeg anisisop. Den er så uimodståelig for sommerfuglene, så den bliver forført og helt glemmer kålplanten.
Hjulkrone er en fantastisk plante, den er både smuk og virker afskrækkende på kålorm, men har også sporstoffer i rødderne, som generelt gør naboplanterne sunde og modstandsdygtige mod plantesygdomme og skadedyrsangreb. Hjulkrone frøsår sig villigt, og jeg lader et par enkelte planter stå ukontrolleret hist og pist i køkkenhaven, sammen med stolt kavaler og jomfru i det grønne, der også er dekorative, insektvenlige blomster.
Udover at tiltrække flyvende nytte-insekter, så virker morgenfruer afskrækkende på myrer. Og da de også selvsår sig flittigt, lader jeg dem stå hist og pist. Men jeg sår altid en række morgenfruer lige udenfor døren til drivhuset. Sammen med flere af de andre skærmblomster som lokkemad er der håb om, at de flyver videre ind i drivhuset og gør nytte der.
Der er kamp om pladsen i køkkenhavens bede, og ofte sker det, at skønne sommerblomster tager pladsen fra grøntsager og blomstrende nytteplanter, alene fordi de er smukke og uimodståelige. Og jeg har hverken erfaring for eller læst om, at de gør andet nytte end glæde hos os mennesker, og er med til at skabe mangfoldighed i haven. Jeg sår rask væk forædlede udgaver af zinnia, dusksalvie, asters, sommerlevkøj, sommerfloks, løvemund og studenternelliker. For bare at nævne nogle. Og jeg fristes til stadighed.
Det kan du så i juni:
Dild, kørvel og koriander
Radiser
Salat
Spinat
Ærter
Gulerødder
Knoldfennikel
Bønner
Squash
Opskrift på juni`s søde og krydrede blomstersalat
Ingredienser:
Sprød pluksalat eller babyspinat
Snittede asparges
Jordbær skåret i halve
Basilikum
Blomster:
Hornvioler
Mauretansk katost
Hyldeblomster hvor stilken er fjernet
Morgenfruer
Studenternelliker
Blomster fra purløg – kun et lille drys
Dressing:
Olivenolie
Hvid balsamico
Akaciehonning
Lidt citronsaft
Pluk blomsterne friske og undlad at skylle dem. Skyl salat og/eller spinatbladene og tør dem. Læg dem i bunden af et smukt fad.
Høst asparges og jordbær. Skyl asparges og jordbærrene. Husk at jordbær skal beholde blomsten på, når du skyller dem. Eller suger de vand og mister smag.
Læg asparges og jordbær ovenpå salat og spinatbladene. Gem lidt jordbær til pynt.
Bland olivenolie, hvid balsamico og akaciehonning sammen. Smag til med lidt citronsaft for at få en passende syre.
Bland først blomster og basilikum sammen i en skål for sig, og dryp lidt dressing over og bland det godt sammen. Pas på med ikke at hælde alt for meget dressing på, der vil tage smag fra blomsterne. Smag dig frem.
God fornøjelse!
