Har du mod på det, så kan det betale sig at lave din egen så- og priklejord ved at genanvende den jord du har i haven. Næringsindholdet skal dog reduceres væsentligt i forhold til en almindelig næringsrig havejord. Men den skal også indeholde en passende lille mængde kvælstof, så de små frøplanter har lidt at leve af, når de begynder at spire. Frø har nemlig deres egen madpakke med fra starten, og de tåler ikke en alt for næringsrig jord.
Det, du kan gøre, for at finde den rette balance, er at genbruge jorden fra potter eller drivhuset. I pottejorden og drivhusjorden har der vokset planter i en eller flere vækstsæsoner, der har opbrugt kvælstoffet i jorden. Så har du et nogenlunde kvælstofneutralt voksemedie, som du derefter kan tilføre den mængde kvælstof, der passer til at så i.
Her bruger du gammel velomsat kompost, som du tilsætter i forholdet 1:5. Husk at sigte komposten, så de grovere dele sorteres fra. Sigten kan laves af en træramme, hvor du spænder kyllingenet henover, der hæftes fast.
Så tilsætter du lidt sand. Det letter jorden, så den ikke bliver alt for kompakt. Man skal kunne se sandpartiklerne i så-jorden. Nogle eksperter hævder, at sand eller grus er med til at fremme spiringen hos de lidt genstridige frø, da det kan raspe overfladen af frøet og gøre den porøs, i og med at jorden arbejder i potten på grund af fugt, temperatursvingninger og andet.
Når du prikler de små frøplanter ud i potter, tilfører du lidt mere velomsat kompost til priklejorden, så forholdet er ca. 60 % pottejord/drivhusjord og 40 % velomsat kompost. Her kan du udelade sandet.
Ulempen ved den hjemmelavede så- og priklejord er, at der kan forekomme ukrudtsfrø i jorden. De vil primært stamme fra komposten. Men min erfaring er, at det skarpe øje let vil kunne adskille ukrudt fra de små frøplanter alene på antallet af ensartede små kimblade på de planlagte frøsåede vækster.
