Det bliver efterhånden til mange kilo kaffegrums med de mængder kaffe, vi drikker i vores familie. Den lille kompostspand, der står ved kaffemaskinen, fyldes dagligt pænt op med grønt køkkenaffald og kaffegrums, der ryger direkte på komposten. Kaffefiltre kan gå samme vej, for papir er organisk materiale, der kan nedbrydes. Kaffegrums er et naturligt restprodukt fyldt med gode næringsstoffer til gavn for havens planter
Der er også andre gode årsager til at genbruge kaffegrums:
- Nogle eksperter hævder, at kaffegrums holder skadedyr væk, blandt andet myrer på grund af duften og dræbersnegle, da de ikke er vilde med koffein
- Den skulle også kunne reducere svampeangreb, når kaffegrums spredes ud under roserne, og så gøder det samtidig planten på grund af den høje mængde kvælstof.
- Kaffegrums kan også bruges som scrub til hænderne, hvis de er møgbeskidte efter f.eks. havearbejde. Det tager også lugten af fingrene, når man har hakket løg eller hvidløg.
- Man kan også dyrke østershatte i kaffegrums. Der findes mange måder at håndtere dette på. Du kan finde mange artikler om dette på internettet.