(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Nattefrosten er ovre for denne gang, og derfor fyldes krukker og kurve nu med planter, der skal pynte op på havens terrasser, ved hoveddøren, på gårdspladsen og ved de små opholdspladser rundt omkring i haven. Der er noget befriende ved at gå fra forårsstemning til sommerstemning på en eftermiddag, altså når det drejer sig om at bytte primulaer og løgplanter ud med sommerblomster og meget andet godt.
Nogle år er jeg i det romantiske hjørne, og fylder krukkerne med lyserøde pelargonier, spanske margueritter og dobbelt flittiglise. Men i år er jeg inspireret til at lægge en mere rå og naturlig linje. Jeg påvirkes, som så mange andre, af de trends der er oppe i tiden, og så prøver jeg mig frem, og finder min helt egen måde at kombinere planter og plantebeholdere. Jeg har i år skiftet nogle af krukkerne og kurvene ud med beholdere i jern. Hvor det kommer fra, ved jeg ikke. Måske har jeg fået jern på hjernen, efter at have anlagt min køkkenhave af højbede i råjern.
Jeg har også tonet gevaldigt ned på farverne i planterne. Måske er jeg blevet mæt af farver, for det er der så rigeligt af i havens bede.
Krukker og plantebeholdere
Vi bor i et gammelt bindingsværkshus med stråtag beliggende i et område bestående af store gamle haver med frugttræer. Ude i randområdet er der skov og engdrag. Derfor er det naturligt for mig at lade mig inspirere af omgivelserne, når jeg skal vælge materialer til krukker og plantebeholdere.
Jeg har valgt store krukker af terracotta, gamle patinerede potter, kurve af pileflet, gamle zinkspande og nu beholdere af råjern der ruster. Disse materialer passer fint til de dominerende materialer i haven såsom natursten i pigstensbelægningen, brostensterrasserne, i stengærder og som trædestensstierne i havens bede.
Der er mange store træer i haven med fine stammer, nogle gamle hule og knortede, andre med spændende bark. Træstammer bruges i haven til dekoration og insektbo, og brændeknuder anvendes som rumopdeler. Råt træ falder fint sammen med elementer af naturmaterialer. Zinkspande og zinkbaljer associerer til de gamle husmandssteder, hvor de blev anvendt i husholdningen og i stalden.
Rustent jern bruger jeg i haven i vandbassiner og rosenstativer, der er placeret i alle havens bede. Hvis jeg kunne få fat i en gammel gruekedler i kobber, så ville jeg plante et lille træ heri.
Tilsammen danner alle disse materialer ”tonen” i havens dekorative elementer. Det vil være helt forkert i min verden, hvis jeg brugte glaserede krukker i klare farver til sommerens beplantning.
I andre haver i tilknytning til huse med en anden byggestil, vil andre materialer og farver passe fint ind. Ved et moderne og stramt arkitektonisk hus, har jeg set krukker af skiffer og cement tilplantet med græsser. Det var så flot. Ved pompøse patriciervillaer har jeg set glaserede krukker i sort og hvidt med stedsegrønne og formklippede buske og træer. Det fungerede også så godt. På tagterrasser er trækummer et flot valg og det vil de også være i haver der er ”vilde”. Men man kan også lade sig forstyrre ved at bruge skrigende farver i krukker som markører i haven, lidt ligesom Yves Saint Laurants have i Marrakesh. Her passer det ind fordi klimaet og kulturen er varm og farverig, og beplantningen består udelukkende af middelhavsplanter og kaktusser.
Krav til krukkeplanter i Troensehaven
Jeg har masser af blomstrende planter i Troensehaven. Her ligger de farvekoordinerede bede side om side, og hvis krukkearrangementerne var lige så farvestrålende, så ville jeg blive ør i hovedet. Derfor har jeg i år valgt at tone farverne ned, og udvælge planter der kan noget andet. De skal skabe ro for øjet, og må gerne tilføre havens opholdspladser et naturligt look. Krukkearrangementerne skal kunne fungere, selvom der er mange af samme slags plante, både hvad angår sort eller farve. Og nogle af dem må gerne kunne plantes sammen i den samme krukke og stadig give et roligt udtryk.
Min mor kaldte sammenplantninger ”hundebegravelser”, for hun syntes de var noget værre rod. Men dengang hun levede, var udvalget og kreativiteten ikke så stor. Her kunne man raskvæk plante isbegonia, tagetes og ”Brændende kærlighed” (Kalanchoe) i samme krukke med hedera som fyld. Det var ikke pænt.
Så når jeg laver disse sammenplantninger, tænker jeg på min mor, og på om hun nu også ville mene, at mine kreationer er en ”hundebegravelse”.
Stauder og træer i krukker
Det er blevet mere udbredt at plante flerårige stauder, buske og træer i krukker. Jeg har hørt mange sige, at de er trætte af at kassere så mange planter, når sæsonen er ovre. Det opfattes som plantespild. I denne tid vi er i, er det ”in” at forbruge og dyrke bæredygtigt. Det gælder også krukkeplanter, der derfor enten skal stå i krukkerne år efter år, eller kan spises, da det er spiselige planter. Det kan også være planter, der bor i krukken i sommerperioden, og som plantes ud i bedene i haven i efteråret.
Jeg har flere buske dyrket i krukker, som jeg planter ned i køkkenhavens bede om efteråret, da de vil være mere sårbare, hvis de stod i krukkerne hele vinteren. Særligt hvis der kommer hård frost. Det er f.eks. hortensia, dværgsyrener, japansk løn, roser og forskellige slags klematis. De kommer så tilbage i krukken, når det bliver sæson for det igen. Nogle er blevet så store, at de plantes ud i havens bede og vokser videre der. Jeg har f.eks. et eukalyptustræ der startede livet i en krukke, men nu er 5 meter højt og vokser midt i haven.
Tilplantning af krukker
Man kan have mange forskellige planter, der kræver forskellig type jord og pasning. Nogle planter kræver surbundsjord, andre mager jord, og så er der alle jordtyper til middelhavsplanter, citrusplanter eller kaktusjord. Men de fleste kan klare sig med en almindelig gennemsnitlig næringsberiget pottemuld. Det er en god idé at sætte sig ind i den enkelte plantes krav til jord.
Jeg har nu aldrig revet mig og købt dyrt middelhavsjord til mine oliventræer. Her blander jeg bare lidt havejord med vasket grus og tilfører kompost og en smule kalk. Det virker fint. Derimod blander jeg almindelig pottemuld/krukkejord med surbundsjord købt på planteskoler til mine hortensiaer og et par blåbærbuske.
Vælg en krukke i den rette størrelse
Vælg en krukke, der passer til den plante, du vil dyrke. Jeg kan nogle gange komme til at plante i for små krukker, for det skal se ud af noget fra starten. Det ser lidt fjollet ud, hvis planten står der helt alene omgivet af en bræmme af jord. Men ofte vil den hurtigt vokse til, og krukken fyldes ud. De fleste mindre planter og buske kan klare sig i en krukke med en diameter på 30-40 cm. Skal du derimod plante mindre træer og buske i en krukke, så skal den have en diameter på mindst 50-60 cm, så rodnettet kan udvikle sig. Et pejlemærke er, at kronen på træet eller busken skal have et lige så stort rodnet, for at det udvikler sig optimalt.
Mit store oliventræ der står på gårdspladsen står i en kæmpe stor kraftig kurv med en diameter på 70 cm. Den vejer et ton og bliver aldrig flyttet derfra før den går ud. Om vinteren dækkes den til med et gammelt dynebetræk, og kurven dækkes med vintermåtter.
Krukken skal have dræn
Det er vigtigt, at krukken har et drænhul i bunden, ellers kan vandet ikke sive ud efter en kraftig regnbyge, og man risikerer at planten drukner.
Nogle af mine nye jernbeholdere har ikke hul i bunden, men så stiller jeg dem i ly for regn, og holder øje med om jorden har den rette fugtighed.
Jeg lægger vækstler i bunden af krukkerne, for det suger vand og næringsstoffer til sig, som frigives stille og roligt. Det reducerer behovet for at vande så ofte. Jeg vælger også en krukkejord der indeholder lidt lergranulat af samme årsag.
Nogle af kurvene er tilplantet med høje planter, der nemt kan vælte i et gedigent blæsevejr. Her fylder jeg sten i bunden af krukken og oveni fylder jeg vækstler. Det plejer at kunne holde den oprejst.
Vanding
Krukkeplanter har ikke naturligt adgang til vandreservoir i jorden. Derfor er den afhængig af vanding. Nogle af mine krukkeplanter har stået i krukkerne i flere år f.eks. skærmliljer, hvis rødder fylder hele krukken ud. Det er hulens svært at vande dem ordentlig til, uden at vandet flyder ud over kanten af krukken. De står derfor alle i en underskål, hvor de kan suge vand fra.
Andre planter er ekstremt vandkrævende og skal vandes flere gange om dagen i tørre somre. Det er f.eks. engletrompeter, der har mægtig store blade. Typisk kræver planter med store blade mest vand. Derimod kræver planter med små og grålige blade mindst vand. Lavendel og oliventræer hører blandt de tørketålende krukkeplanter.
Flere græsser er også egnede til krukker. Det står ofte beskrevet på de skilte der følger med planten, om den er egnet til krukker.
Gødning
Planterne skal have noget at leve af i løbet af vækstsæsonen. Nogle er ret sultne og kræver meget gødning. Mine engletrompeter hører til dem der bliver gule i bladene, hvis ikke der konstant fyldes på med gødning.
Man kan typisk se, om planterne mangler næring ved at bladene begynder at blive blege og får gullige blade. Hortensia er også ret næringskrævende.
Man skal derfor sørge for at tilføre næring i vandingsvandet minimum en gang om ugen. Jeg laver det selv af gæret brændenældevand eller udblødt hønsemøg. Jeg tilsætter meget lidt til vandingsvandet, for alt for meget næring kan også blive et problem. Får planerne for meget, så reagerer de på samme måde, som hvis de mangler næring. Så vil de ikke kunne optage det effektivt, da der ophobes næringssalte i jorden, der er skadelig for planten. Det bryder planternes rødder sig ikke om. Generelt gælder det, at man kun bør gøde lidt, men til gengæld gøre det ofte.
Hvis man køber flydende gødning, er der en anvisning til mængde gødning pr. liter vand. Man kan også købe gødningspinde eller granulat der er langtidsvirkende. Man kan også købe sig fattig i alt muligt i drømmen om at have smukke frodige planter hele sommeren. Derfor holder jeg bare øje med, om planten ser glad eller trist ud. Stikker fingeren i jorden og undersøger om den er tørstig. Kigger på bladene og ser om den er sulten, så får den lidt hønsemøg eller brændenældevand i vandingsvandet. Hvis den hverken mangler vand eller gødning, så trænger den nok bare til lidt mere plads til rødderne, og den pottes om i en større potte.
